NOTAT
J.nr. 2022-2051
Ref. MOMWE
Den 12. februar 2022
Orientering af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
FN’s 5. Miljøforsamling og særlig session af FN’s
Miljøforsamling til fejring af 50 året for etablering af FN’s
Miljøprogram
FN’s 5. Miljøforsamling, anden session (UNEA 5.2) og særlig session af UNEA for fejring
af 50-året for etablering af FN’s Miljøprogram (UNEP@50), finder sted i forlængelse af
hinanden i Nairobi den 28. februar - 4. marts 2022.
UNEA 5.2.
Temaet for UNEA 5.2. er styrkelse af handlinger for natur for at opnå verdensmålene:
“Strengthening Actions for Nature to Achieve the Sustainable Development Goals”.
Der er fremlagt udkast til en ministerdeklaration og 17 resolutioner og beslutninger til vedtagelse.
Ministerdeklaration
Der foreligger et udkast til Ministerdeklarationen for UNEA 5.2. med titlen “Stockholm+50:
a healthy
planet for the prosperity of all – our responsibility, our opportunity”,
som har fokus på naturens
vigtighed for Verdensmålene.
Ministerdeklarationen er også tænkt som et indspil til Stockholm+50 til sommer, den 2.-3. juni.
Stockholm+50 mødet vil fejre det første FN Topmøde med fokus på miljø,
United Nations Conference
on the Human Environment,
som fandt sted i Stockholm i 1972.
Danmark og EU og medlemsstaterne prioriterer i forhold til det foreliggende udkast, at deklarationen
kommer til at omfatte elementer om, at landene
er klar til at handle for at gøre en ende på plastikforurening
anerkender at vi må ændre den måde vi interagere med naturen, for at undgå nye pandemier og
andre sundhedstrusler gennem en holistisk ”One Health” tilgang
vil fremme en inklusiv og bæredygtig genopbygning efter covid-19 pandemien for at revitalisere
økonomier og levevilkår og bekæmpe fattigdom, gennem at integrere biodiversitet, klima og
forurening i politikker og værksøjer, og også tage hensyn til køn og ulighed
anerkender, at et rent, sundt og bæredygtigt miljø er vigtigt for at kunne nyde godt af
menneskerettighederne, i overensstemmelse med anerkendelsen af dette i FN’s
menneskerettighedsråd i 2021
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk