Kommentarer vedr. forslag om etablering af naturnationalpark i Husby
Klitplantage
Baggrund
Undertegnede foreninger repræsenterer et stort antal lokale borgere og sommerhusfolk, der
hyppigt færdes i Husby Klitplantage. Vi har en fælles interesse i, at de forskellige brugergruppers
mulighed for at kunne udøve deres friluftsaktiviteter i området sikres i lyset af de forskellige
naturprojekter, der er under opstart og overvejelse i lokalområdet.
Plantageområdet anvendes aktuelt i meget stort omfang til forskellige rekreative aktiviteter - af
såvel fastboende som af ejerne og brugerne af de mange sommerhuse i nærområdet.
Aktuelt er situationen i Ulfborg-området den, at:
•
Stråsø Plantage allerede er udpeget til naturnationalpark (i alt ca. 3.600 ha)
•
Husby Klitplantage (960 ha) er pt på bruttolisten over forslag til nye naturnationalparker
•
Et videnskabeligt forsøg med indhegning og helårsgræsning er aktuelt under opstart i knap
halvdelen af Husby Klitplantage (400 ha)
Opfordring
Vi ønsker med denne henvendelse at sende
en kraftig opfordring til beslutningstagerne om at
undlade indhegning i Husby Klitplantage (udover forsøgsområdet). Dette grundet udbredt
utryghed blandt lokale brugergrupper ift. at udøve deres vanlige friluftsaktiviteter indenfor det
indhegnede område, og i lyset af at der ikke i nærområdet er mulighed for at etablere
alternative faciliteter til friluftsaktiviteterne.
Manglende erfaringsgrundlag
400 ha i Husby Klitplantage er udvalgt til et videnskabeligt forsøg, der bl.a. har til formål at bidrage
til evidensen ift. effekt af helårsgræsning og betydningen af typen og antallet
af ”græssere” for de
forskellige sårbare plante- og dyrearter i området. Dette på baggrund af den aktuelt
utilstrækkelige effektdokumentation på feltet. Forsøgsområdet er aktuelt ved at blive indhegnet,
og der forventes udsat ”græssere” i foråret
2022.
Husby Klitplantage (960 ha
–
næsten hele plantagen) indgår samtidigt i den bruttoliste af forslag til
naturnationalparkområder, som forventes på et tidspunkt at danne grundlag for endelig politisk
beslutning om udpegning af ti naturnationalparkområder i landet
–
foruden de fem, der allerede
er udpeget.
I lyset af det allerede igangsatte forsøg i Husby Klitplantage forekommer det at være en helt
forkert timing hvis hele skoven
–
samtidigt med at forsøget pågår
–
gøres til naturnationalpark
med deraf følgende risiko/mulighed for, at der kan ske yderligere indhegning. Det er oplagt at
afvente den større viden, der vil foreligge, når forsøget med helårsgræsning i knap halvdelen af
plantagen er afsluttet.