MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 33
Offentligt

UDKAST

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22

MOF Alm.del - Bilag 33

Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kemikalier

(Begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

på befæstede eller stærkt permeable arealer)

§1

I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. x af x. x 20xx, som ændret

ved lov nr. x af x. x 20xx og § 1 i lov nr. x af x. x 20xx, foretages følgende

ændring:

§ 38 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Miljøministeren kan med henblik på at beskytte vandmiljøet,

herunder grundvand, fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable

arealer.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud

mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

2.1.2. Den EU-retlige indsats for en bæredygtig anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler

3. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for

opfyldelse af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens aftale af den 14.

september 2021 med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og

Enhedslisten om miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling.

Ifølge aftalen skal der bl.a. sikres hjemmel til indførelse af et forbud mod

sprøjtning med visse midler på en række offentlige og private arealer,

herunder veje, grus, stier, fortove, indkørsler, parkeringsarealer og terrasser.

Denne del af aftalen udmøntes med dette lovforslag, som indfører en

bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte regler om begrænsning i

eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller

stærkt permeable arealer med henblik på at beskytte vandmiljøet, herunder

grundvand.

Den foreslåede bemyndigelse påtænkes indført ved at ændre i lov om

kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 (herefter

kemikalieloven) og vil implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets

indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (herefter

pesticidrammedirektivet) i dansk ret.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang vil blive

udnyttet til at fastsætte regler om et forbud mod anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på

befæstede og stærkt permeable arealer. Dette skal sikre at risikoen

reduceres for, at der sker udvaskning af rester af plantebeskyttelsesmidler

med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til vandmiljøet, herunder nedsivning

til grundvand.

Den foreslåede bemyndigelse rummer imidlertid mulighed for, at

miljøministeren på et senere tidspunkt kan beslutte, at anvendelsen af flere

plantebeskyttelsesmidler end midler med ikke let-nedbrydelige skal

begrænses på befæstede og stærkt permeable arealer. Miljøministeren kan

dog kun udnytte bemyndigelsen på denne måde, hvis der skulle fremkomme

ny viden om risikoen ved plantebeskyttelsesmidler med let-nedbrydelige

aktivstoffer i forhold til vandmiljø, herunder grundvand.

Den foreslåede bemyndigelse rummer ligeledes mulighed for, at

miljøministeren på et senere tidspunkt kan beslutte, at

undtagelsesmulighederne til anvendelsesbegrænsningerne skal ændres i

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

forhold til det, der er foreslået med dette lovforslag. Miljøministeren kan

dog kun udnytte bemyndigelsen på denne måde, hvor der eksisterer et

hensyn til sikkerhed og operationel drift af et anlæg, til beskyttelse af

fortidsminder eller kulturarvsarealer og til bekæmpelse af planterarter, som

fremgår på den nationale liste over invasive arter og EU-listen over invasive

arter, når disse plantearter vokser på befæstede eller stærkt permeable

arealer.

Det er hensigten, at lovforslaget skal træde i kraft 1. juli 2022, og at

anvendelsesforbuddet skal gælde fra den 1. januar 2024.

Det vil være en konsekvens af indførelsen af det påtænkte

anvendelsesforbud med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse, at

offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere ikke må anvende

plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på private

og offentlige arealer, der er befæstede eller stærkt permeable arealer såsom

veje, fliser, gårdspladser, indkørsler, pladser, fortove eller

parkeringspladser.

En anden konsekvens ved det påtænkte anvendelsesforbud vil være, at

plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer, der er

godkendt til salg til brug på befæstede eller stærkt permeable områder i dag,

ikke må sælges til denne brug efter den 1. januar 2023. En tredje konsekvens

af det påtænkte anvendelsesforbud vil være, at plantebeskyttelsesmidler

med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer, der er godkendt til salg til brug på

befæstede eller stærkt permeable områder i dag, ikke må anvendes på disse

arealer fra den 1. januar 2024. Herved sikres der mulighed for en passende

afviklingsperiode for salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med

ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt

permeable arealer, som følger fast praksis for afvikling af godkendte

plantebeskyttelsesmidler.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil ske ved en ændring af

den gældende bekendtgørelse nr. 1278 af 9. juni 2021 om

bekæmpelsesmidler (bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1.Gældende ret

2.1.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning i eller forbud

mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Kemikalieloven danner grundlaget for de danske myndigheders

administration af bekæmpelsesmidler, herunder plantebeskyttelsesmidler.

Kemikalielovens kapital 7 regulerer den nationale godkendelse af

bekæmpelsesmidler.

Med

bekæmpelsesmidler

forstås

både

plantebeskyttelsesmidler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF

og 91/414/EØF (plantebeskyttelsesmiddelforordningen), biocidmidler, der

er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012

af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af

biocidholdige produkter (biocidforordningen), og biocidmidler omfatter af

regler udstedt i medfør af kemikalielovens § 35.

§ 38 a i kemikalielovens kapitel 7 bemyndiger miljøministeren til at

fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af

bekæmpelsesmidler, altså både plantebeskyttelsesmidler og biocider, på

bestemte arealer, dog ikke arealer til jordbrugsmæssige formål, såfremt

dette sker med henblik på at nedsætte den samlede belastning af

bekæmpelsesmidler, herunder belastningen af sundhed, miljø og natur.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2010-11,

tillæg A, L 115 som fremsat, side 23, at miljøministeren har hjemmel til at

fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af

bekæmpelsesmidler på bestemte arealer med det formål at beskytte

mennesker og specielt særligt udsatte grupper, såsom gravide og ammende

kvinder, ufødte børn, børn samt ældre, arbejdstagere og personer, der i

øvrigt er særligt udsatte for en eksponering af bekæmpelsesmidler, idet disse

personer vurderes som særligt påvirkelige af de skadelige effekter

bekæmpelsesmidler har på sundheden. Disse områder er i

plantebeskyttelsesmiddeldirektivets artikel 12, litra a, nærmere

eksemplificeret som offentlige parker og haver, sportspladser, rekreative

områder, skolegårde og legepladser, samt i umiddelbar nærhed af

sundhedsfaciliteter. Opremsningen er ikke udtømmende. Bestemmelsen kan

efter forarbejderne alene anvendes på marginaljord, hvilket er jord med en

ringe jordbrugsmæssig værdi.

Bestemmelsen gennemfører pesticidrammedirektivets artikel 12, stk. 1, litra

a, og blev indsat ved lov nr. 294 af 11. april 2011. Bemyndigelsen er

udmøntet i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.

Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 39, stk. 1, fastsætter med hjemmel

i kemikalielovens § 38 a, at på rekreative græsarealer med offentlig adgang

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

må der, for at sikre særligt børn mod uacceptabel eksponering, kun anvendes

plantebeskyttelsesmidler, der ifølge etiketteteksten er godkendt til

anvendelse på arealer med offentlig adgang. I bekendtgørelsens § 39, stk. 2,

er det endvidere fastsat, at på golfbaner må der kun anvendes midler, der er

godkendt til rekreative græsarealer med offentlig adgang, eller specifikt til

brug på golfbaner.

Med hjemmel i kemikalielovens § 38 a, er der yderligere i

bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 36, stk. 1, fastsat, at meget giftige

og giftige bekæmpelsesmidler samt bekæmpelsesmidler med alvorlige

langtidseffekter ikke må anvendes i private haver, på udendørsarealer, som

er offentligt tilgængelige, eller til behandling af beplantninger i skel mod

offentlige veje eller private haver. Undtaget fra bestemmelsen i § 36, stk. 1,

er anvendelsen af meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler samt

bekæmpelsesmidler med alvorlige langtidseffekter til bekæmpelse af rotter,

mosegrise og muldvarpe under forudsætning af, at bekæmpelsen udføres af

en person, der har en autorisation, jf. bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens

§ 32, stk. 1, eller er autoriseret efter reglerne om autorisation i

bekendtgørelse nr. 1686 af 18. december 2018 om forebyggelse og

bekæmpelse af rotter.

Kemikalielovens § 45, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at miljøministeren kan

henlægge sine opgaver efter loven til Miljøstyrelsen eller andre statslige

myndigheder og institutioner. Kemikalielovens § 45, stk. 1, 2. pkt.

fastsætter, at miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter 1. pkt., herunder at

afgørelserne ikke skal kunne påklages, og regler om, hvem der er

klageberettigede, frister for klage og opsættende virkning af klage.

Kemikalielovens § 59, stk. 4, fastsætter, at i regler og forskrifter, der

udstedes i medfør af blandet andet § 38 a, kan der fastsættes straf af bøde.

Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i 2 år under

omstændigheder som beskrevet i stk. 2. Lovens § 59, stk. 2, bestemmer at

straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået

forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt

skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare

derfor, hvis der er voldt skade på miljøet, eller hvis der er fremkaldt fare

derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved

besparelser, for den pågældende selv eller andre.

Der er i dag ikke hjemmel i kemikalieloven til, at miljøministeren henblik

på at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand, kan fastsætte regler om

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på

befæstede eller stærkt permeable arealer.

2.1.2. Den EU-retlige indsats for en bæredygtig anvendelsen af

plantebeskyttelsesmidler

Pesticidrammedirektivet blev færdigforhandlet og vedtaget samtidig med

plantebeskyttelsesmiddelforordningen og angiver en ramme, der skal sikre

bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt efter

plantebeskyttelsesmiddelforordningens godkendelsesordning, ved at

mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet.

Dette sker ved hjælp af at fremme anvendelse af integreret bekæmpelse af

skadegørere og alternative metoder eller teknikker så som ikke kemiske

alternativer til plantebeskyttelsesmidler.

Pesticidrammedirektivet angiver en række tiltag, der skal bidrage til en

bæredygtig anvendelse ved at reducere risikoen og påvirkningen fra

plantebeskyttelsesmidler for mennesker og miljøet.

Et af disse tiltag fremgår af pesticidrammedirektivets artikel 11, der

muliggør, at medlemsstaterne kan vedtage særlige foranstaltninger til

beskyttelse af vandmiljø og drikkevand. I medfør af artikel 11 sørger

medlemsstaterne for at vedtage ekstra beskyttelsesforanstaltninger for

særlige arealtyper uafhængigt af plantebeskyttelsesmiddelforordningens

godkendelsesordning. Det følger yderligere af artikel 11, stk. 1, at

medlemsstaterne sørger for, at der vedtages passende foranstaltninger til

beskyttelse af vandmiljø og drikkevandsforsyningerne mod pesticidernes

virkninger.

Disse særlige foranstaltninger skal støtte og være forenelige med de

relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets

vandpolitiske

foranstaltninger

plantebeskyttelsesmiddelforordningen.

Det fremgår af artikel 11, stk. 2, litra a-d, at de passende foranstaltninger

omfatter prioritering af pesticider, der ikke er klassificeret som farlige for

vandmiljøet, prioritering af de mest effektive udbringningsteknikker såsom

anvendelse af lavdriftspesticidsprøjteudstyr, især ved højtvoksende afgrøder

som humle og sådanne afgrøder i frugtplantager og på vinmarker,

anvendelse af begrænsende foranstaltninger, der mindsker risikoen for

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

forurening uden for det sprøjtede område som følge af aerosolspredning,

afdræning og afstrømning, og størst mulig begrænsning eller afskaffelse af

pesticidudbringning på og langs veje og jernbanelinjer, på stærkt permeable

arealer eller anden infrastruktur i nærheden af overfladevand og grundvand,

og på befæstede arealer med stor risiko for afstrømning til overfladevand

eller kloaksystemer.

Pesticidrammedirektivets artikel 12 fastlægger endvidere, at

medlemsstaterne sikrer under behørigt hensyn til de nødvendige krav til

hygiejne og offentlig sundhed samt biodiversitet eller resultaterne af

relevante risikovurderinger, at brugen af plantebeskyttelsesmidler

nedbringes til minimum eller forbydes i specifikke områder. Det fremgår

yderligere af artikel 12, at der træffes passende foranstaltninger for

risikohåndtering, og der skal i første omgang overvejes anvendelse af

lavrisikoplantebeskyttelsesmidler

som

defineret

plantebeskyttelsesmiddelforordningen.

3. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Miljøministeriets vurdering, at den frivillige aftale mellem

Miljøministeren, KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Regioner,

som har været virksom siden 1998 og senest er ændret i 2007 med »Aftale

om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige

arealer«,

over

årene

har

medvirket

til

reducere

plantebeskyttelsesmiddelforbruget på offentlige arealer betragteligt,

ligesom flere kommuner har afviklet brugen af plantebeskyttelsesmidler.

Miljøministeriet kan samtidig konstatere, at den seneste opgørelse over

forbruget af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer viser, at der

stadig er kommuner, som anvender plantebeskyttelsesmidler med ikke let-

nedbrydelige aktivstoffer til ukrudtsbekæmpelse. Den gældende aftale har

frivillig karakter og er dermed ikke retlig bindende. Der kan derfor hverken

føres kontrol med overholdelsen af aftalen eller foretages en efterfølgende

retligt håndhævelse ved overtrædelse af aftalen. Der er derfor behov for at

indføre bindende regler for at få afviklet anvendelsen af

plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på

befæstede og stærkt permeable arealer.

Miljøministeriet kan ligeledes konstatere, at den seneste opgørelse over

privates forbrug af plantebeskyttelsesmidler viser, at der fortsat er private,

som anvender plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige

aktivstoffer til ukrudtsbekæmpelse. Ud fra en proportionalitetsbetragtning

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

vurderes det nødvendigt at lade det påtænkte anvendelsesforbud omfatte

både offentlig og privat brug af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-

nedbrydelige aktivstoffer på befæstede og stærkt permeable arealer, fordi

risikoen for udvaskning til vandmiljøet, herunder grundvand, kan komme

fra for eksempel indkørsler eller gårdspladser såvel som fra fortove og veje.

Der er i dag ikke hjemmel i kemikalieloven til, at miljøministeren kan

fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer med

henblik på at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand. Om gældende ret

henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at miljøministeren med henblik på at beskytte vandmiljøet,

herunder grundvand, bemyndiges til at fastsætte regler om begrænsning i

eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller

stærkt permeable arealer.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at

fastsætte regler om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-

nedbrydelige aktivstoffer på befæstede og stærkt permeable arealer. På

denne måde mindskes risikoen for, at der sker udvaskning til vandmiljøet,

herunder nedsivning til grundvand, med rester fra plantebeskyttelsesmidler

med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer.

Ved stærkt permeable arealer forstås arealer, hvor det øverste jord eller

muldlag er fjernet, og hvor der er anlagt overflader, som sikrer en

nedsivning af nedbør gennem arealet eller sikrer en overfladeafstrømning til

enten faskiner, overfladevand eller kloaksystemer. Dette kan eksempelvis

være brolagte områder, fliser, sporarealer og grusveje.

Ved befæstede arealer forstås arealer, hvor det øverste lag jord eller muldlag

også er fjernet og erstattet af asfalt, beton eller lignende. Befæstede arealer

sikrer, at nedbør ledes i en bestemt retning. Eksempler på befæstede arealer

er asfalterede arealer, bebyggelse og beton-forsegling med videre.

Overfladeafstrømning fra de befæstede arealer vil oftest ledes til kloakker

eller overfladevand. Overfladeafstrømning kan dog også ledes til et stærkt

permeabelt areal, som ligger op til det befæstede areal.

Når der anvendes plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt

permeable arealer sker det med henblik på at bekæmpe uønsket plantevækst,

herunder ukrudt.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Uønsket plantevækst kan vokse direkte på stærkt permeable arealer, hvor

rødderne kan suge vand og næring. På befæstede arealer vokser uønsket

plantevækst i randen eller på kanten af arealerne, ligesom der kan vokse

uønsket plantevækst i sprækker og mellemrum i befæstede arealer, hvis den

faste overflade er skadet.

I praksis er der ofte tæt fysisk sammenhæng mellem befæstede arealer og

stærkt permeable arealer

–

f.eks. mellem asfalterede veje og brosten. Ved

sprøjtning mod uønsket plantevækst på befæstede arealer kan det ikke

udelukkes, at der vil ske en direkte påføring af plantebeskyttelsesmidler på

tilgrænsende stærkt permeable arealer og således en mulig påvirkning af

både overfladevand og grundvand

–

og vice versa for så vidt angår

sprøjtning på stærkt permeable arealer, hvor der ligeledes vil være risiko for,

at der sker direkte påføring af plantebeskyttelsesmidler på befæstede arealer.

Når der påføres plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt

permeable arealer, er der en særlig risiko for, at de påførte

plantebeskyttelsesmidler kan havne i vandmiljøet og grundvand. Det

skyldes, at det øverste jordlag under befæstede eller stærkt permeable

arealer er blevet fjernet og erstattet med f.eks. sand eller grus, som har en

lavere mikrobiologisk aktivitet. Det medfører at stoffer, der ikke er let-

nedbrydelige, ikke altid vil blive nedbrudt i samme grad som i naturlig jord,

men derimod kan risikere at blive udvasket til miljøet. Dette adskiller stærkt

permeable og befæstede arealer fra landbrugsjord, der nok er permeabel,

men hvor nedbrydning af plantebeskyttelsesmidler vil foregå anderledes på

grund af den mikrobiologiske aktivitet i det øverste jordlag.

En øget frekvens af ekstrem nedbør affødt af klimatiske forandringer

medfører, at anvendelse af plantebeskyttelsesmidler til bekæmpelse af

uønsket plantevækst på arealer, hvor der ikke sker en lige så hurtig

nedbrydning af plantebeskyttelsesmidler som i landbrugsjord, udgør en

yderligere risiko for nedsivning af ikke let-nedbrydelige aktivstoffer til

grundvand og udvaskning til overfladevand.

Den foreslåede bemyndigelse rummer imidlertid mulighed for, at

miljøministeren på et senere tidspunkt kan beslutte, at anvendelsen af flere

plantebeskyttelsesmidler end midler med ikke let-nedbrydelige skal

begrænses på befæstede og stærkt permeable arealer. Miljøministeren kan

dog kun udnytte bemyndigelsen på denne måde, hvis der skulle fremkomme

ny viden om risikoen ved plantebeskyttelsesmidler med let-nedbrydelige

aktivstoffer i forhold til vandmiljø, herunder grundvand.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelse rummer ligeledes mulighed for, at

miljøministeren på et senere tidspunkt kan beslutte, at

undtagelsesmulighederne til anvendelsesbegrænsningerne skal ændres i

forhold til det, der er foreslået med dette lovforslag. Miljøministeren kan

dog kun udnytte bemyndigelsen på denne måde, hvor der eksisterer et

hensyn til sikkerhed og operationel drift af et anlæg, til beskyttelse af

fortidsminder eller kulturarvsarealer og til bekæmpelse af planterarter, som

fremgår på den nationale liste over invasive arter og EU-listen over invasive

arter, når disse plantearter vokser på befæstede eller stærkt permeable

arealer.

Den

foreslåede

bemyndigelse

vil

implementere

dele

pesticidrammedirektivets artikel 11, stk. 2, litra d, i dansk ret. Der henvises

til afsnit 2.1.2. for en nærmere gennemgang af artikel 11, stk. 2, litra d.

Det er hensigten, at lovforslaget skal træde i kraft 1. juli 2022.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes til fastsættelse af et

forbud gældende fra den 1. januar 2024 mod at anvende

plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på

befæstede eller stærkt permeable arealer. Det er hensigten, at det påtænkte

forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidlerne skal omfatte enhver

form for anvendelse af planbeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige

aktivstoffer, medmindre anvendelsen er omfattet af specifikke undtagelser.

Det vil være en konsekvens af indførslen af det påtænkte anvendelsesforbud

med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse, at offentlige myndigheder,

private virksomheder og borgere fra 1. januar 2024 ikke må anvende

plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer på private

og offentlige arealer, der er befæstede eller stærkt permeable arealer såsom

veje, fliser, gårdspladser, indkørsler, pladser, fortove eller

parkeringspladser.

En anden konsekvens ved det påtænkte anvendelsesforbud vil være, at

plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer, der er

godkendt til salg til brug på befæstede eller stærkt permeable områder i dag,

ikke må sælges til denne brug efter den 1. januar 2023.

Herved sikres der mulighed for en passende afviklingsperiode for salg og

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige

aktivstoffer til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer, som følger

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

fast praksis for afvikling af godkendte plantebeskyttelsesmidler. Hermed

sikres producenter en mulighed for at kunne indrette deres produktion efter,

at der vil komme et anvendelsesforbud på befæstede og stærkt permeable

arealer. Yderligere imødekommes erhvervets berettede forventninger til

muligheden for salg og distribution, bortskaffelse eller anvendelse af

eksisterende lagre af de pågældende plantebeskyttelsesmidler på befæstede

og stærkt permeable arealer. For indehavere af godkendelser til

plantebeskyttelsesmidler til brug på befæstede eller stærkt permeable

områder vil lovforslaget medføre, at visse plantebeskyttelsesmidler, der er

godkendt til salg til brug på befæstede eller stærkt permeable områder i dag,

ikke må sælges til denne brug fremover.

Plantebeskyttelsesmidler skal være godkendt af Miljøstyrelsen og forsynet

med en dansk etikette. Etiketten skal specificere, hvordan midlet må

anvendes

og giver

en række praktiske anvisninger, jf.

plantebeskyttelsesmiddelforordningen

art.

bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen § 3 og § 11, stk. 2. Producenten eller

importøren skal holde etiketten opdateret i forhold til godkendelsen.

Plantebeskyttelsesmidlet må følgelig ikke have andre anvendelser, end hvad

der er anført på etiketten.

En yderligere konsekvens ved det påtænkte anvendelsesforbud vil være, at

der på befæstede og stærkt permeable arealer kun må anvendes

plantebeskyttelsesmidler, der ifølge deres etikettetekst er godkendt til

anvendelse på befæstede og/eller stærkt permeable arealer.

I det omfang, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige

aktivstoffer kun er godkendt til jordbrugsformål, vil de ikke blive berørt af

anvendelsesforbuddet. Hvis plantebeskyttelsesmidlerne både er godkendt til

jordbrugsformål og til bekæmpelse på befæstede eller stærkt permeable

arealer,

vil

godkendelsesindehaverne alternativt kunne søge Miljøstyrelsen

om godkendelse af en ændret etikettetekst til deres godkendte

plantebeskyttelsesmiddel, hvor anvendelsen af midlet begrænses til ikke at

gælde befæstede eller stærkt permeable arealer.

Plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer fastsættes

ud fra stoffernes halveringstid i jord. Halveringstiden er den tid, det tager

for halvdelen af stoffet at blive nedbrudt. European Food Safety Authority

(EFSA) definerer stoffer med en halveringstid under 10 dage som stoffer

med lav eller meget lav persistens (modstand mod nedbrydning), hvilket

betyder, at de nedbrydes hurtigt i jord. Eksempler på ikke let-nedbrydelige

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

aktivstoffer, der i medfør af det påtænkte anvendelsesforbud ikke vil kunne

anvendes på befæstede og stærkt permeable arealer er glyphosat og

diflufenican.

Det påtænkte anvendelsesforbud vil ikke gælde plantebeskyttelsesmidler

med let-nedbrydelige aktivstoffer, da de nedbrydes før udvaskning.

Det

påtænkte

anvendelsesforbud

vil

heller

ikke

gælde

plantebeskyttelsesmidler med naturligt forekommende stoffer, da naturligt

forekommende stoffer ikke udgør en risiko for vandmiljøet eller grundvand.

Derfor vil mosmidler og sneglemidler med jernsulfat og jernfosfat ikke være

omfattet af det påtænkte anvendelsesforbud, ligesom der fortsat vil være

mulighed for at anvende plantebeskyttelsesmidler med let-nedbrydelige

aktivstoffer som for eksempel pelargonsyre og eddikesyre.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der på visse befæstede og stærkt

permeable arealer af hensyn til sikkerhed, bevarelse og pleje af kulturarv og

bekæmpelse af forekomsten af invasive planter, fortsat vil være et behov for

at anvende plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer.

Det er derfor hensigten, at fastsætte undtagelsesbestemmelser til det

påtænkte anvendelsesforbud. Det er således hensigten at fastsætte regler om,

at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer forsat vil

kunne anvendes på offentlige og private anlæg, hvor der eksisterer et hensyn

til sikkerhed og operationel drift af et anlæg, til beskyttelse af fortidsminder

eller kulturarvsarealer og bekæmpelse af planterarter, som fremgår på den

nationale liste over invasive arter og EU-listen over invasive arter, når disse

plantearter vokser på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at

Miljøstyrelsen i særlige tilfælde vil kunne træffe afgørelse om dispensation

fra det påtænkte anvendelsesforbud.

Miljøstyrelsen vil blandt andet kunne få behov for at dispensere fra det

påtænkte anvendelsesforbud, hvis der for eksempel skulle opstå et behov for

bekæmpelse af en planteart, der ikke fremgår af den nationale liste over

invasive plantearter eller EU-listen over invasive arter, herunder bjergfyr,

contortafyr,

pastinak,

mangebladet

lupin,

haveguldnælde,

sommerfuglebusk, rød hestehov, armensk brombær og almindelig snebær,

eller af hensyn til beskyttelse af kulturhistoriske arealer, herunder

bygninger.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Det er hensigten at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen på salgssteder fører

tilsyn med overholdelsen af det påtænkte anvendelsesforbud ved at

kontrollere, om den korrekte anvendelse fremgår af etiketten, ligesom det er

hensigten, at fastsætte regler om, at adgangen til at påklage Miljøstyrelsens

afgørelser vedrørende det påtænkte anvendelsesforbud, herunder regler om,

at afgørelserne ikke skal kunne påklages, og regler om hvem der er

klageberettigede, frister for klage og opsættende virkning af klage.

Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn hos

erhvervsmæssige brugere med overholdelse af det påtænkte

anvendelsesforbud.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at manglende overholdelse af det

påtænkte anvendelsesforbud eller overtrædelse af vilkår for en eventuel

dispensation kan straffes med bøde og at straffen under skærpende

omstændigheder kan stige til fængsel i indtil 2 år.

Det er endelig hensigten, at det påtænkte anvendelsesforbud og

bestemmelser om tilsyn, klage eller afskæring heraf og straf vil blive indsat

som ændringer i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, og at den ændrede

bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. juli 2022.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

4. Konsekvenser for opfyldelse

af FN’s verdensmål

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse medfører ikke i sig selv

konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål.

Det påtænkte

anvendelsesforbud, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil give en reduktion i den samlede

miljøbelastning fra plantebeskyttelsesmidler. Det vurderes, at det påtænkte

anvendelsesforbud vil kunne støtte delmål 6.3. om, at vandkvaliteten skal

forbedres ved at reducere forurening. Der henvises til afsnit 9 om de miljø-

og naturmæssige konsekvenser.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse medfører ikke i sig selv

økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige. Det påtænkte anvendelsesforbud, der forventes fastsat ved

bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil

få økonomiske konsekvenser for kommunerne. Forslaget vurderes at have

årlige statslige merudgifter til kommunerne på 0 til ca. 15 mio. kr. og for

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

lokalbanerne på 0 til ca. 0,4 mio. kr. En lang række kommuner har allerede

afviklet brugen af plantebeskyttelsesmidler. De op til 15 mio. kr. er beregnet

ud fra forbruget i 2019/2020, men da anvendelsesforbuddet vil finde

anvendelse fra den 1. januar 2024, og da der er øget fokus på at mindske

forbruget af plantebeskyttelsesmidler, forventes det, at flere kommuner i

tråd med den frivillige aftale, jf. afsnit 3, forinden vil fravælge

plantebeskyttelsesmidler, og at beløbet derfor vil blive mindre. Udgifterne

er kommunale merudgifter til alternativ og dyrere ukrudtsbekæmpelse.

Lokalbanerne ejes typisk helt eller delvist af regioner og kommuner samt

eventuelle private aktionærer. Forslaget forventes ikke at indebære ekstra

udgifter for regionerne, da den eneste tilbageværende region med et forbrug

af plantebeskyttelsesmidler har besluttet udfasning.

Det påtænkte anvendelsesforbud, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i

medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre mindre

administrative omkostninger fra Miljøstyrelsen. Det skyldes, at

Miljøstyrelsen forventes at blive ansvarlig for administration, kontrol og

tilsyn med ordningen. Samlet set vurderes det ikke, at det påtænkte

anvendelsesforbud, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre væsentlige økonomiske

konsekvenser,

administrative

konsekvenser

eller

implementeringskonsekvenser for staten.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Generelt har der været en stor udvikling i alternativer til

plantebeskyttelsesmidler og andre ikke let-nedbrydelige midler til

bekæmpelse af ukrudt på befæstede og stærkt permeable arealer.

Med det påtænkte anvendelsesforbud, der forventes fastsat ved

bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil

der ved bekæmpelse af uønsket plantevækst på befæstede eller stærkt

permeable arealer ske et skifte fra anvendelsen af ikke let-nedbrydelige

plantebeskyttelsesmidler til andre bekæmpelsesmidler og metoder. Skiftet

vurderes at medføre en omkostning på ca. 3,3 mio. kr. årligt for

erhvervslivet.

For indehavere af godkendelser til plantebeskyttelsesmidler til brug på

befæstede eller stærkt permeable områder vil det påtænkte

anvendelsesforbud, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den

foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse,

medføre,

visse

plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til brug på befæstede eller stærkt

permeable områder i dag, ikke må sælges til denne brug fremover. I det

omfang, at plantebeskyttelsesmidlerne kun er godkendt til jordbrugsformål,

vil de ikke blive berørt af det påtænkte anvendelsesforbud. Hvis

plantebeskyttelsesmidlerne både er godkendt til jordbrugsformål og til

bekæmpelse på befæstede eller stærkt permeable arealer, vil

godkendelsesindehaverne alternativt kunne søge Miljøstyrelsen om

godkendelse af en ændret etikettetekst til deres godkendte

plantebeskyttelsesmiddel, hvor anvendelsen af midlet begrænses til ikke at

gælde befæstede eller stærkt permeable arealer. Dette vil omfatte ca. 5

virksomheder og dreje sig om ca. ca. 10 plantebeskyttelsesmidler og

medføre en samlet omkostning for godkendelsesindehaverne på ca. 100.000

kr., såfremt disse godkendelsesindehavere beslutter at søge om ændret

etikette.

For salgsledet vil det påtænkte anvendelsesforbud, der forventes fastsat ved

bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse,

medføre, at plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer

til brug på befæstede eller stærkt permeable arealer ikke længere kan sælges.

Der vil fortsat kunne sælges plantebeskyttelsesmidler med let-nedbrydelige

aktivstoffer til disse anvendelser, og det må derfor antages, at der sker en

substitution til disse midler, hvilket afbøder de økonomiske konsekvenser

for salgsledet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Derudover gives der tid til en afvikling af salget af plantebeskyttelsesmidler,

der omfattes af det påtænkte anvendelsesforbud, således at der kan sælges

ud af eventuelle lagerbeholdninger. Derfor vurderes der ikke samlet set at

være betydelige økonomiske eller administrative konsekvenser ved for

salgsleddet.

Miljøministeriet vurderer, at principperne for agil erhvervsrettet regulering

ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget ikke vil have administrative

konsekvenser for borgerne. Miljøministeriet vurderer endvidere, at det

påtænkte anvendelsesforbud, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i

medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, ikke vil have

administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget ikke vil have klimamæssige

konsekvenser. Miljøministeriet vurderer endvidere, at det påtænkte

anvendelsesforbud, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, alene forventes at have meget

begrænsede klimamæssige konsekvenser, f.eks. hvis der vælges termisk

bekæmpelse som alternativ ukrudtsbehandling.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget ikke vil bidrage til at miljø- og

naturmæssige konsekvenser. Miljøministeriet vurderer, at det påtænkte

anvendelsesforbud, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil bidrage til at opretholde et højt

beskyttelsesniveau for vandmiljøet, herunder grundvand. Det påtænkte

anvendelsesforbud antages at give en reduktion i den samlede

miljøbelastning

fra

plantebeskyttelsesmidler.

Det

påtænkte

anvendelsesforbud forventes at have en positiv miljøeffekt i forhold til

minimering af risiko ved afløb af plantebeskyttelsesmidler til vandmiljøet,

herunder grundvand.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte

regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Bemyndigelsesbestemmelser skal ikke notificeres over for EU-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Kommissionen i henhold Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn

til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester

(informationsproceduredirektivet).

Lovforslaget

indeholder

regler,

der

gennemfører

dele

pesticidrammedirektivets artikel 11, stk. 2, litra d. Det er hensigten, at den

foreslåede bemyndigelse skal udmøntes ved at indføre et forbud med

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige

aktivstoffer på befæstede eller stærkt permeable arealer. Et sådan

anvendelsesforbud vil indebære, at nogle plantebeskyttelsesmidler ikke kan

markedsføres længere, hvilket vil være at betragte som en teknisk

handelsforhindring, og reglerne om det påtænkte anvendelsesforbud skal

følgelig notificeres efter informationsproceduredirektivet.

EU-Kommissionen har blandt andet tilkendegivet i forbindelse med de

såkaldte fact-finding-missions gennemført i flere udvalgte medlemslande

om landenes implementering af plantebeskyttelsesmiddeldirektivet, at

direktivet lægger op til, at medlemsstaterne gennemfører direktivets tiltag,

herunder tiltaget om at begrænse anvendelsen af aktivstoffer og

sprøjtemidler, der er godkendt efter plantebeskyttelsesmiddelforordningens

godkendelsesordning. Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige

aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. oktober 2021 til den 17.

november 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

A Apoteket, Advokatsamfundet, Agri Nord, Akzo Nobel, Albertslund

Kommune, Aldi Denmark, Allerød Kommune, Allison A/S, Altox A/S,

Apotekernes A/S, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Assens Kommune,

Astma-Allergi Danmark, Australian Bodycare, AV Brancheforening,

BabySam A/S, Ballerup Kommune, Bang & Olufsen - miljø og kvalitet,

BASF A/S, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Bella Vista A/S,

Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beredskabsstyrelsen,

Beskæftigelsesministeriet,

Billund Kommune, Biogas Danmark,

Biologforbundet, Biosthetique A/S, Bornholms Landbrug, Bornholms

Regionskommune,

Branchearbejdsmiljørådet

Jord

til

Bord,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for

Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Brancheforeningen for kommunal Skadedyrsbekæmpelse, c/o Mortalin,

Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer,

Brancheforeningen SPT,

Brancheudvalget for Frø, Brenntag Nordic, Bryggeriforeningen, Brøndby

Kommune, Brønderslev Kommune, Buddy Legetøj, Bureau Veritas HSE

Denmark,

Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug, Børne- og

Undervisningsministeriet,

Børnerådet,

Cederroth

A/S,

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO - Industri),

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Colgate-Palmolive A/S,

Coloplast A/S, Coolshop, COOP Danmark A/S, Coop Trading, Cosmobell

Danmark A/S, Coss ApS, Cutline I/S, Dagrofa, DAKOFA, DAKOFO,

DANAK, DanGødning,

Danish Seafood Association, Danmark

Biavlerforening,

Danmarks

Aktive

Forbrugere,

Danmarks

Apotekerforening, Danmarks Cykle Union, Danmarks farve- og limindustri

(DI), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeriforening Producent

Organisation, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Idrætsforbund,

Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks

Naturfredningsforening,

Danmarks

Psoriasisforening,

Danmarks

Skibsmæglerforening,

Danmarks

Sportsfiskerforbund,

Danmarks

Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk

Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug

(DAG), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri,

Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk

Gartneri, Dansk Golf Union, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund,

Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Kosmetologforening, Dansk Land-

og Strandjagt, Dansk Maskinhandlerforening (DM), Dansk Metal, Dansk

Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening,

Dansk Planteværn, Dansk Producentansvars System, Dansk Sejlunion,

Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Solvarmeforening,

Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Supermarked, Dansk Textil &

Beklædning (DTB), Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk

Vandrelaug, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Biavleres

Landsforening, Danske Halmleverandører, Danske Havne (Privathavne er

associeret),

Danske Helsekostforeningers Brancheforening, Danske

Juletræer - træer & grønt, Danske Kartofler, Danske Maritime, Danske

Maskinstationer og Entreprenører, Danske mediedistributører, Danske

Mejeriers Fællesorganisation, Danske minkavlere, Danske Regioner,

Danske Revisorer

–

FSR, Danske Råstoffer (Dansk Byggeri), Danske

Sortsejere, Danske Svineproducenter, Danske Tursejlere, Danske Vandløb,

Danske Vandværker, DANVA, DASU (Dansk Automobil Sports Union),

Datalogisk, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd i

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Danmark /v. Claus Nielsen, De Økonomiske Råd, DELTA, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske

Landinspektørforening, Derma Pharm A/S, deSign frisørerne a.m.b.a., Det

Danske Fjerkræråd, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det

Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det

Økologiske Råd, DHI, Diafarm A/S, Digitaliseringsstyrelsen, Djursland

Landboforening,

Dragør

Kommune,

Drivkraft

Danmark,

Dronningavlerforeningen af 1921, DTU, DTU Aqua, DTU Elektro, Institut

for Elektro-teknologi, DTU Miljø, Dyrenes Beskyttelse, E. Sæther A/S,

Egedal Kommune, Elektronikpanelet, Elizabeth Arden A/S,

Emballageindustrien, Emineral, Energinet.dk, Energistyrelsen, EnJoy

Makeup, ErhvervsBiavlerne, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen,

Erhvervsstyrelsen Let Byrder, Esbjerg Kommune, Estée Lauder Cosmetics

A/S, Eurofins Danmark, Indenrigs- og Boligministeriet, Fagligt Fælles

Forbund 3F, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune,

Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Danmark, Finansministeriet, Fiskernes

Fiskeindustri AMBA Skagen, Flying Tiger, Forbrugerlaboratoriet,

Forbrugerrådet Tænk, Forbrugerrådet TÆNK Kemi, Force Technology,

Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af Danske Biologer,

Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af Danske Handelsmøller,

Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer

(FABA), Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske

Husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Forlystelsesparker i

Danmark, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af

Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere

i det offentlige (Envina), Foreningen af speciallæger (ex.

Embedslægeforeningen), Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger,

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Reduceret

jordbearbejdning i Danmark, Foreningen Muslingeervhvervet, Forsikring

og Pension, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Fortum, Fotobranchens

leverandørforening, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune,

Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund

Kommune, Frie bønder

–

levende land, Friluftsrådet, Frøsektionen, FTLF /

Langturssejlerne / Danish Ocean Cruising Association, Furesø Kommune,

Fællesrådet for Formnings- og Hobbymaterialer, Færch Hudpleje & Klinik

Support A/S, Fødevaresikkerhed og bekæmpelse af skadedyr c/o Mortalin,

Fødevarestyrelsen, Faaborg -Midtfyn Kommune, G&G Danmark, Gentofte

Kommune, GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser,

Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune,

GN Netcom A/S, GRAKOM - Grafisk kommunikation og medier, Green

Network, Greenpeace, Danmark, Greve Kommune, Gribskov Kommune,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Grænseregion Syd, Grøn Hverdag, GTS (Godkendt Teknologisk Service),

Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Hairtech ApS, Haldor

Topsøe A/S, Halsnæs Kommune, Haveselskabet, HedeDanmark A/S,

Hedensted Kommune, Hedeselskabet, Helios DK, Helsam A/S, Helsingør

Kommune, Hempel A/S, Henkel Danmark A/S, Herlev Kommune, Herning

Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, HK-Kommunal

Miljøudvalg, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horesta, Horsens

Kommune, HortiAdvice, Hvidovre Kommune, Hygade, Høje -Taastrup

Kommune, Hørsholm Kommune, Icrofs, Ikast -Brande Kommune, Institut

for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns Universitet),

International Transport Danmark (ITD), Ishøj Kommune, IT-Branchen,

Jammerbugt Kommune, Johnson & Johnson, Justitsministeriet, K.V.

Tjellesen, Kalk- & Teglværksforeningen af 1893, Kalundborg Kommune,

Kemi & Life Science , Kerteminde Kommune, Kimberley-Clark,

Kirkeministeriet, KL (kommunernes landsforening), Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet,

Kolding

Kommune,

Kolding-Herreds

Landbrugsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kosmetik &

Hygiejne branchen, Kosmetik & Hygiejne Branchen, Kosmolet A/S,

Kulturministeriet, Kyst, Land & Fjord, Kystdirektoratet, Kære Børn,

Københavns Havn, Københavns Kommune, Københavns Universitet -

Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Køge

Kommune, L’Oreal Danmark

A/S, Landbo Limfjord, LandboForeningen Midtjylland, LandboNord,

LandboSyd, LandboThy, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning

Syd, Landbrugsstyrelsen, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af

Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund,

Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Gylleramte,

Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Naboer til

Kæmpevindmøller,

Landsforeningen

Praktisk

Økologi,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Langeland Kommune, Legekæden,

Legetøjsbranchen LEG, LEGO, Lejre Kommune, Lemvig Kommune,

Lemvigegnens Landboforening, LHN, Lolland Kommune, Lyngby -

Taarbæk Kommune, Lægemiddelindustriforeningen, Læsø Kommune,

Mariagerfjord Kommune, Marine Ingredients Denmark, MARTEC, Matas

A/S, Medex, Mellisa Naturkosmetik ApS, Middelfart Kommune, Miljø- og

Fødevareklagenævnet,

Miljømærkning

Danmark,

Miljøservice,

Miljøstyrelsen, Minihorn ApS, Morsø Kommune, Motto A/S ,

Mærkevareleverandørerne, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

(Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus

Universitet), Natur og Ungdom, Naturstyrelsen, NF Plus, Nikostine ApS,

Niras, NOAH, Nomeco, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune,

Nordisk konservatorforbund, Normal, Novo Nordisk, Nyborg Kommune,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred

Kommune, Odsherreds Landboforening, Orbicon, Oriflame International

ApS, Parcelhusejernes Landsorganisation, Patent- og Varemærkestyrelsen,

Patriotisk Selskab, Penol A/S, Persano Cosmetics A/S, Pharma Scandia,

Pierre Fabre Dermo-Cosmétique Nordic A/S, Plantning og Landskab,

Landsforeningen, Plastic Change, Plastindustrien, PVC Informationsrådet,

Rambøll Danmark, Randers Kommune, Rebild Kommune ,

Rederiforeningen af 2010 og Danmarks Rederiforening, Reitan

Distribution, René Kordon A/S, Ringkøbing -Skjern Kommune, Ringsted

Kommune, Roskilde Kommune, RUC (Roskilde Universitetscenter),

Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Rådet for Grøn Omstilling,

Rådet for større badesikkerhed, Rådgivningscenter Nord, SAGRO,

Salonsupport.dk A/S, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere,

Sammenslutningen af Danske Småøer, Samsø Kommune, Schytt Safety,

Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, SEGES

Svineproduktion, Shangri-La Kosmetik A/S, Sikkerhedsstyrelsen,

Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skatteministeriet, Skive

Kommune, Skov og Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrkerne,

Slagelse Kommune, SMVDanmark, Småskovsforeningen Danmark, Solrød

Kommune, Sorø Kommune, Spildevandsteknisk forening, Statens og

Kommunernes Indkøbsservice, Statsministeriet, Stevns Kommune, Struer

Kommune, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Styrelsen for

Undervisning

Kvalitet,

Sundheds-

Ældreministeriet,

Sundhedsstyrelsen, Svendborg Kommune, SvineRådgivningen, Syddjurs

Kommune, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen,

Sønderborg Kommune, Sønderjysk Landboforening, Sønderstrup

Sæbefabrik A/S, Søstrene Grene, Tekniq Arbejdsgiverne, Teknologirådet,

Terma A/S, Thisted Kommune, Tjellesen Max Jenne A/S, Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet, Træinfo, TÜV Nord Danmark ApS, Tønder

Kommune, Tårnby Kommune, Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Unilever

Danmark A/S, Uniscrap, Urtekram, Vallensbæk Kommune, Varde

Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Velas (tidligere LMO),

Velas, Verdens Skove, Vesthimmerlands Kommune, Vestjysk

Landboforening, Vestre landsret, Viborg Kommune, Videncenter for

Allergi, VKH (Dansk Industri), VKST, Vordingborg Kommune, WISH,

WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening,

Ønskebørn, Ørsted, Østdansk Landboforening, Østre landsret, Aabenraa

Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune,

Aarhus Universitet og Institut for Agroøkologi.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

12. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for Ingen positive konsekvenser.

stat, kommuner og regioner

Negative

konsekvenser/merudgifter

Det

påtænkte

anvendelsesforbud,

der

forventes

fastsat

ved

bekendtgørelse i medfør af

den

foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse,

vurderes at have årlige

statslige

merudgifter

til

kommunerne i størrelsesorden

på 0 til ca. 15 mio. kr. og for

lokalbanerne i det omgang de

er ejet af kommunen på 0 til

ca. 0,4 mio. kr.

Der forventes ikke yderligere

væsentlige merudgifter i

relation til statens forbrug af

plantebeskyttelsesmidler, da

statens anvendelser forventes

omfattet af undtagelserne fra

det påtænkte forbuddet.

Implementeringskonsekvenser Ingen positive konsekvenser.

for stat, kommuner og regioner

Det

påtænkte

anvendelsesforbud,

der

forventes

fastsat

ved

bekendtgørelse i medfør af

den

foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse,

vurderes at have årlige

statslige

merudgifter

til

kommunerne på 0 til ca. 15

mio. kr. og for lokalbanerne på

0 til ca. 0,4 mio. kr.

Det

påtænkte

anvendelsesforbud,

der

forventes

fastsat

ved

Økonomiske konsekvenser for Ingen positive konsekvenser.

erhvervslivet

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

bekendtgørelse i medfør af

den

foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse,

kan medføre udgifter til

ansøgning om etiketteændring

på 10.000 kr. pr. etikette.

Administrative konsekvenser Ingen positive konsekvenser.

for erhvervslivet

Ingen negative konsekvenser.

Administrative konsekvenser Ingen positive konsekvenser. Ingen negative konsekvenser.

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Den forventede udmøntning af Ingen negative konsekvenser.

den

foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse vil

sikre størst mulig begrænsning

af plantebeskyttelsesmidler på

disse arealer.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af artikel 11, stk. 2, litra d, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF om en

ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse

af pesticider.

end

EU-

Går

videre

minimumskrav

regulering

Nej

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af kemikalielovens § 38 a, at miljøministeren kan fastsætte

regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler

på bestemte arealer, dog ikke arealer til jordbrugsmæssige formål med

henblik på at nedsætte den samlede belastning af bekæmpelsesmidler,

herunder belastningen af sundhed, miljø og natur.

Der er i dag ikke hjemmel i kemikalieloven til, at miljøministeren kan

fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer med

henblik på at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand. Om gældende ret

henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 38 a, indsættes som

stk. 2,

at miljøministeren med

henblik på at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand, kan fastsætte regler

om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

på befæstede eller stærkt permeable arealer.

Formålet med den foreslåede bemyndigelse er at tilvejebringe hjemmel for

miljøministeren til at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand, ved at

regulere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt

permeable arealer.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at

fastsætte regler om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler med ikke let-

nedbrydelige aktivstoffer på befæstede og stærkt permeable arealer. På

denne måde mindskes risikoen for, at der sker udvaskning til vandmiljøet,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om kemikalier

UDKAST

herunder nedvisning til grundvand, med rester fra plantebeskyttelsesmidler

med ikke let-nedbrydelige aktivstoffer.

Ved stærkt permeable arealer forstås arealer, hvor det øverste jord eller

muldlag er fjernet, og hvor der er anlagt overflader, som sikrer en

nedsivning af nedbør gennem arealet eller sikrer en overfladeafstrømning til

enten faskiner, overfladevand eller kloaksystemer. Dette kan eksempelvis

være brolagte områder, fliser, sporarealer og grusveje.

Ved befæstede arealer forstås arealer, hvor det øverste lag jord eller muldlag

også er fjernet, og erstattet af asfalt, beton eller lignende. Befæstede arealer

sikrer, at nedbør ledes i en bestemt retning. Eksempler på befæstede arealer

er asfalterede arealer, bebyggelse og beton-forsegling med videre.

Overfladeafstrømning fra de befæstede arealer vil oftest ledes til kloakker

eller overfladevand. Overfladeafstrømning kan dog også ledes til et stærkt

permeabelt areal, som ligger op til det befæstede areal.

Når der anvendes plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt

permeable arealer, sker det med henblik på at bekæmpe uønsket

plantevækst, herunder ukrudt.