Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 322
Offentligt
2528399_0001.png
Energi ferieøen
Kære læser
Hvis du vil have indflydelse på Bornholms fremtid er det vigtigt at tage stilling til det der foregår lige
nu vedr. etablering af Bornholm som energi ø.
Projektet er i høring nu og høringsperioden er slut d. 13 december
Læs om projektet her:
https://www.brk.dk/Nyheder/Sider/Pointer-fra-borgerm%C3%B8det-om-energi%C3%B8.aspx
https://ens.dk/presse/energistyrelsen-indkalder-ideer-og-forslag-til-miljoevurderingen-af-planen-
energioe-bornholm
Vindmøllerne:
Danmark, energistyrelsen og Bornholms kommune vil etablere to store havvindmølleparker syd for
Bornholm som vil kunne ses fra Rønne til Dueodde.
Vindmøllerne er placeret min. 20 km fra land hvilket er en meget kort afstand når vindmøllernes
højde bliver over 260 meter som er mere end dobbelt så høje som de Tyske vindmøller ved Rügen.
Vindmøllerne ved Rügen er 102 meter høje, vores bliver altså ca. 2,5 gange så høje !
Allerede før denne høring er afsluttet er der igangsat undersøgelse af muligheden for at udvide
området så vindmøllerne kan placeres min. 15 km fra land !
Giver denne høring så mening når det er salami metoden der anvendes mht. afstand til kysten ?
En af årsagerne til at vindmølleparken syd for Bornholm skal udvides er at Hesselø vindmølle parken
nord for Sjælland måske ikke bliver til noget pga. jordbundsforhold i havet.
(eller er det fordi sommerhusejerne på Nordsjælland ikke vil have udsigten til vindmøller ?)
Som om det ikke er nok at vi får kæmpe vindmøller i horisonten på hele syd Bornholm så vil Helle
Ravnborg og hendes Bornholms havvind lave en kystnær vindmøllepark så vi får vindmøller næsten
helt ind til kysten.
Det skal og må stoppes. Hvis vi får de store vindmølleparker som energistyrelsen planlægger mener
jeg vi må forlange at det kystnære område sammen med fuglebeskyttelses zonen imellem
vindmølleparkerne bliver fredet og holdt fri for vindmøller og andet isenkram.
Hvis Bornholms havvind vil have flere vindmøller må de bygge dem mellem Gudhjem og Svaneke.
Nej det mener jeg ikke. Jeg har det sådan at når jeg ikke vil have kystnære vindmøller hvor jeg bor,
vil jeg ikke ønske det for andre. Vi skal slet ikke have kystnære vindmøller.
Transformator stationen:
Der skal bygges et landanlæg som er en transformator station der bliver meget stor, der har været
forskellige tal på størrelsen og jeg har læst og hørt at den bliver et sted mellem 50 og 90 hektar stor.
90 hektar = 136 fodboldbaner eller 0,9 km2
Transformatorstationen skal placeres min. 3 km fra kysten og iht. Projektbeskrivelsen ligge et sted
syd for Aakirkeby.
Jeg mener det udpegede område for hele projektet skal udvides.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Henvendelse af 13/2-22 fra Torben Westh Jensen, Aakirkeby, om Energiø Bornholm
2528399_0002.png
Man kunne håbe at den tredjedel af vindmøllerne som skal levere strøm til Tyskland kunne levere
direkte fra vindmølle til transformator stationen på Rügen. På den måde kan det Bornholmske
landanlæg blive lidt mindre.
Havvindmølleparken som skal bygges i Nordsøen skal ligge 80 km fra kysten.
Hvorfor er det ikke nok med 20 km ud for Jylland ? Er Jyderne bare bedre til at forhandle ?
Der skal også bygges en energiø som koster 38 milliarder formentlig fordi vindmøllerne skal så langt
ud på havet eller måske fordi Jyderne ikke vil have flere transformator stationer og PTX fabrikker på
land.
På Bornholm bliver jorden bare eksproprieret og på den måde forærer vi jorden væk til markedspris.
Til gengæld skal vi være med til at betale for energiøen i Nordsøen !
Når Bornholm skal lægge jord til hvorfor er det så ikke Bornholm der skal bestemme hvor
transformatorstation og PTX fabrikken skal ligge ?
Power to X:
Eller PTX som det også kaldes er noget alle taler meget om og det er en nødvendig del af hele
projektet. Alligevel kan (eller vil) ingen sige noget om hvad PTX er og hvordan det ser ud og hvor det
skal bygges.
Thomas Thors og BEOF har en plan om at vi skal fremstille og sælge PTX brændstof til skibe fra
Bornholm.
Fremtidens brændstof til skibe bliver formentlig ammoniak og derfor skal vi altså på Bornholm bygge
en ammoniak og evt. brint fabrik.
Sådan en er meget stor og ligner et olie raffinaderi. Ikke noget jeg kunne tænke mig at bo i
nærheden af.
PTX anlægget eller ammoniak fabrikken kan ligge ved siden af transformator stationen der så bliver
endnu større eller den kan ligge i Rønne i nærheden af havnen så skibene kan tanke direkte fra
fabrikken. Leg med tanken.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Henvendelse af 13/2-22 fra Torben Westh Jensen, Aakirkeby, om Energiø Bornholm
2528399_0003.png
Man læser og hører stort set kun positive nyheder i forbindelse med hele dette projekt fordi
historierne bliver fortalt af f.eks. energistyrelsen, Thomas Thors eller medarbejdere hos BEOF hvis
job det er at sælge projektet til os.
Jeg undrer mig over at der ikke er andre borgere på Bornholm som har noget at indvende.
Er det sådan at hvis vi ikke selv bliver nærmeste nabo til denne store industri så er vi ligeglade med
projektet og med vores naboer og medborgere ?
Naturen:
Den kan jeg i hvert fald konstatere at alle er totalt ligeglade med.
Vi kan have lange meninger om der skal bygges en hytte i et træ, men hvis vi får hele vores havmiljø
ødelagt og store industri byggerier på land som en kæmpe transformatorstation og ammoniak fabrik
med rygende skorstene så rager det os ikke, bare det kan kaldes grøn energi så skide være med
resten. Hvor herre bevares, som Egon Olsen ville have sagt.
Hvad siger natur foreningerne ?
Danmarks naturfredningsforening siger ikke noget men de beskytter måske kun naturen i resten af
Danmark og så er det måske fint at bygge industri på og rundt om Bornholm.
Havmiljøet er vel heller ikke noget Danmarks naturfredningsforening går op i. Hvem gør så ?
Ferieøen:
Bornholm er en ferieø fordi vi har en fantastisk natur på land og til havs og en væsentlig indtægt
kommer fra vores turister hvor mange er tyskere.
Tyskerne har rigtig mange vindmøller og de hader dem, så derfor nyder de at komme til Bornholm
hvor vi ikke har nær så mange vindmøller som hjemme i Tyskland. Men det får vi.
Jeg tror på lang sigt at havvindmøllerne syd for Bornholm og de store landanlæg vil gøre at mange af
de Tyske turister og andre vil finde nye feriemål.
De få permanente arbejdspladser energiøen giver Bornholm er ingenting imod de arbejdspladser vi
vil miste i turist branchen på lang sigt, tror jeg.
Turist branchen har vi heller ikke hørt noget fra i denne sag men de har måske stillet sig hen på
vinderholdet og jubler over energiø projektet ?
Priser på sommerhuse kan blive reduceret.
Hvad siger sommerhus ejerne på syd Bornholm ?
Fiskeri:
Det bliver svært at fiske syd for Bornholm og lystsejlerne vil nok også lægge kursen om for ikke at
kollidere med en vindmølle.
Hvad siger fiskerne til dette projekt ?
De kan måske gøre ligesom Samerne, køre retssager bagefter, så når alle vindmøllerne er sat op kan
de pille dem ned igen.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 322: Henvendelse af 13/2-22 fra Torben Westh Jensen, Aakirkeby, om Energiø Bornholm
2528399_0004.png
Mig selv:
Jeg bor syd for Aakirkeby og jeg er i mod den udvikling der er i gang som jeg mener går for hurtigt til
at vi kan følge med.
Jeg mener den del af vindmølleparken der ligger syd for de store sommerhus områder i Boderne,
Pedersker og Dueodde skal droppes eller flyttes hen øst for Bornholm min 20 km fra kysten og gerne
mere.
Det kystnære område hele vejen rundt om Bornholm i en afstand af mindst 20 km mener jeg skal
fredes og permanent holdes fri for vindmøller.
Afstanden på de 20 km burde også hænge sammen med højden på vindmøllerne så jo højere
vindmøller jo længere skal de væk fra kysten og ikke omvendt som udviklingen er nu.
Der er enorme penge interesser i at lave disse kæmpe havvindmølleparker og hvis ikke vi, borgerne
siger fra, bliver der stillet vindmøller op overalt hele vejen rundt om Bornholm helt ind til kysten.
Vil vi gerne have det ?
Kære læser, hvis du ikke vil have udsigt til havvindmøller eller en kæmpe transformatorstation så
vær venlig sige fra nu, også selvom du ikke bor på syd Bornholm.
Vi kan kun få indflydelse hvis mange siger noget.
Hvad siger I ?