Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 315
Offentligt
2527019_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. februar 2022
Sagsnummer: 2022-135
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag til ændring af
Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår maksimalgrænseværdier for ochratok-
sin A i fødevarer, komitésag.
Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) med frist den 9. marts 2022.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet nogle af de nu-
værende grænseværdier for ochratoksin A reduceres samtidig med, at der indføres grænseværdier for
flere fødevaretyper.
Regeringen agter at støtte forslaget.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 315: Grundnotat om grænseværdier for ochratoksin A, komitésag
2527019_0002.png
Den 8. februar 2022
FVM 145
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr.
1881/2006 for så vidt angår maksimalgrænseværdier for ochratoksin A i fødeva-
rer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring til forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december
2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (komitésag). For-
slaget vedrører fastsættelse af nye maksimalgrænseværdier for ochratoksin A samt reduktion af visse
af de eksisterende maksimalgrænseværdier i fødevarer. Forekomsten af ochratoksin A afhænger me-
get af vejret på høsttidspunktet samt god tørringsproces. Forslaget vurderes at styrke beskyttelsesni-
veauet i Danmark og i EU. Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) med frist den 9. marts 2022. Regeringen agter på den
baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring til forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006
om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer. Forslaget vedrører nye
grænseværdier for ochratoksin A samt reduktion af nogle af de eksisterende grænseværdier.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 2, stk. 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar
1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder (SCoPAFF). Såfremt der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
med henblik på legalitetskontrol
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hen-
holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for tre måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt
Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås
der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler
sig med kvalificeret flertal inden for to måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-Parla-
mentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig inden for fristen, skal forslaget sendes til
Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet
ikke inden for en frist på fire måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 315: Grundnotat om grænseværdier for ochratoksin A, komitésag
2527019_0003.png
Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) med frist den 9. marts 2022.
Formål og indhold
Ochratoksin A er et kræftfremkaldende og nyreskadeligt svampetoksin, som muligvis også er genotok-
sisk. Ochratoksin A er et mykotoksin, som ofte omtales som et lagertoksin, da det dannes af skimmel-
svampe primært under lagring. Hurtig og god tørring er vigtigt for at forebygge dannelse af ochratoksin
A, men vejret under afgrødernes vækst har også betydning. Ochratoksin A findes i mange forskellige
typer fødevarer, hvorfor der er mange kilder til eksponering. Der er allerede EU grænseværdier for
ochratoksin A for de vigtigste fødevarer. På baggrund af en skærpet vurdering fra Den Europæiske Fø-
devaresikkerhedsautoritet (EFSA) reduceres grænseværdierne i det omfang, at det er muligt ud fra
ALARA princippet (As Low As Reasonably Achievable), samtidig med, at man skal sikre fødevareforsy-
ningen og der fastsættes grænseværdier for flere typer af fødevarer. Den gældende forordning regulerer
allerede nogle råvarer
hvorimod indhold i forarbejdede fødevarer skal beregnes ud fra forarbejdnings-
faktorer, jf. artikel 2 i forordning 1881/2006. Forslaget omfatter specifikke grænseværdier for nogle af
disse forarbejdede fødevarer, så grænseværdien bliver mere entydig. Det gælder for eksempel lakrids
som slik, hvor man lige nu skal beregne acceptabelt indhold ud fra indholdet af lakridsekstrakt i det
enkelte produkt.
Fødevarekategori
Uforarbejdet korn
Kornprodukter til direkte konsum
Brød, kager, kiks, kornbaserede
snacks,
morgenmadsprodukter
uden oliefrø, nødder eller tørret
frugt
Brød, kager, kiks, kornbaserede
snacks og morgenmadsprodukter
med oliefrø, nødder eller tørret
frugt
Øllignende ikke-alkoholiske drik-
kevarer (maltdrik)
Tørrede druer (korender, rosiner,
sultanas)
Tørrede figner
Anden tørret frugt
Dadeljuice (dadelsirup)
Ristet kaffe
Pulverkaffe (instant)
Vin
Aromatiseret vin mv.
Drue juice, drue nektar til direkte
konsum
Kornbaseret babymad
Babymad med særlige Medicinske
formål
Krydderier undtagen paprika, chili
Paprika, chili krydderier
Krydderiblandinger
Foreslået
maksimalgrænse-
værdi (mikrogram/kg)
5
3
2
Nuværende maksimalgrænse-
værdi (mikrogram/kg)
5
3
3
3
3 / artikel 2
3
8
8
2
15
3
5
2
2
2
0,5
0,5
15
20
15
Artikel 2
10
-
-
-
5
10
2
2
2
0,5
0,5
15
20
15
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 315: Grundnotat om grænseværdier for ochratoksin A, komitésag
2527019_0004.png
Fødevarekategori
Lakridsrod til direkte konsum eller
anvendelse i urtethe
Lakridsekstrakt
Lakrids slik
Ren lakrids slik med mere end 97
pct. lakridsekstrakt
Kulinariske tørrede urter
Ingefærrod til urtethe
Stokrose rødder, løvetandsrod og
orange blomster til urtethe
Solsikkekerner,
græskarkerner,
melonkerner, hampefrø, soyabøn-
ner
Pistacienødder
Pistacienødder til videre forarbejd-
ning
Kakaopulver
Foreslået
maksimalgrænse-
værdi (mikrogram/kg)
20
80
10
50
10
15
20
5
Nuværende maksimalgrænse-
værdi (mikrogram/kg)
-
80
Artikel 2
Artikel 2
-
-
-
-
5
10
3
-
-
Forslaget vil være gældende fra 1. oktober 2022. Produkter markedsført lovligt inden denne dato kan
forblive på markedet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale om gennemfø-
relsesbestemmelser til en allerede gældende retsakt.
Gældende dansk ret
Grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer reguleres af Kommissionens forordning
(EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende
stoffer i fødevarer. Ændringen vil være direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen væ-
sentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget. For-
slaget skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes medfører
forslaget ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsstyrelsen vurderer, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
DTU Fødevareinstituttet vurderer umiddelbart, at forslaget giver god mening, og at det vil have en effekt
i forhold til at nedbringe forbrugernes samlede eksponering for ochratoksin A:
Særligt introduktion af en grænseværdi for indholdet i figner (tørrede frugter) giver god mening i
forhold til at reducere eksponeringen, i og med at ochratoksin A er fundet i 25 pct. af de analyserede
partier og indholdet kan være højt.
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 315: Grundnotat om grænseværdier for ochratoksin A, komitésag
2527019_0005.png
Ochratoksin A er generelt ikke det store problem i nødder, men pistacienødder skiller sig ud ved
lejlighedsvis at havde høje indhold, hvilket begrunder, at der forslås en grænseværdi for ochratoksin
A.
Blandt oliefrø skiller særligt hampefrø sig ud med markant hyppigere fund end andre oliefrø.
Ochratoksin A findes hyppigt i kakao, men indholdet er normalt lavt. Indførelse af grænseværdier
for kakao kan dog bidrage til at begrænse børns indtag af ochratoksin A. Selv om det måske er be-
grænset, hvor meget grænseværdierne har af indflydelse på forbrugernes samlede indtag af ochra-
toksin A livet igennem, så vil de forslåede grænseværdier bidrage til at beskytte forbrugerne mod en
høj tidsbegrænset eksponering fra et særligt kontamineret parti.
Fra lakrids kommer et betydeligt indtag i de lande, hvor lakrids er en populær fødevare. Den forslå-
ede grænseværdi vil dog næppe ændre meget, i og med at den eksisterende grænseværdi for lakrids-
ekstrakt ligger på 80 mikrogram/kg, og langt det meste lakridsslik indeholder < 10 pct. ren lakrids
(lakridsekstrakt). Det kan hævdes, at der reelt er tale om en forøget tolerance for ochratoksin A i
lakridsslik med den forslåede grænseværdi på 10 mikrogram/kg. Eksempelvis vil lakridsslik med
indhold på 4 pct. lakridsekstrakt i princippet kunne fremstilles ud fra lakridsekstrakt indeholdende
250 mikrogram ochratoksin A/kg, og stadig overholde grænseværdien for den færdige lakridsslik.
Et alternativ til denne tilgang kunne være at regulere grænseværdien i lakridsslik på basis af den
tilsatte mængde lakridsekstrakt, f.eks. ville slik med 4 pct. lakridsekstrakt maksmalt kunne inde-
holde 3,2 mikrogram/kg, hvis der tilbageregnes til, at lakridsekstrakten ikke må indeholde mere end
80 mikrogram/kg.
Ud over målsætningen med at sænke befolkningens kroniske eksponering, så vil udbygningen af græn-
seværdier også i højere grad sikre forbrugerne mod subkroniske skadevirkninger som følge af et særligt
kontamineret parti fødevare (f.eks. fra figner eller dadler).
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet nogle af de nu-
værende grænseværdier for ochratoksin A reduceres samtidig med, at der indføres grænseværdier for
flere fødevaretyper.
Fødevarestyrelsen bemærker hertil, at råvarer til enhver tid skal overholde gældende grænseværdier.
Forordning 1881/2006 har bestemmelser om, at man ikke må fortynde sig ud af en forurening ved at
opblande et forurenet parti med et ikke forurenet parti. Alle råvarer skal overholde grænseværdierne for
råvarer.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:
DI Fødevarer har fået oplyst, at der er problemer med målemetodernes forskellighed og udfordringen
med den repræsentative prøveudtagning, da ochratoksin A forekommer spotvis. Det vil give store ud-
fordringer, hvis det parti skal vurderes i forhold til en tilbagekaldelse. Det vil kræve mange analyser.
Vedrørende fordelingen af ochratoksin A i et parti fødevarer, bemærker Fødevarestyrelsen, at det er
korrekt, at mykotoksiner generelt er inhomogent fordelt. En repræsentativ prøvetagning og analyse for-
udsætter derfor en god prøvetagning. I øjeblikket gælder forordning 401/2006 for prøvetagning foreta-
get af myndighederne. Den beskriver en ret omfattende prøvetagning med mange delprøver og en stor
samlet prøve. Eksempelvis skal et parti af kaffe på 20 tons prøvetages med 100 delprøver à 100 gram til
en samlet vægt af 10 kg. Der foreligger lige nu et EU forslag til ændring af forordning 401/2006 om bl.a.,
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 315: Grundnotat om grænseværdier for ochratoksin A, komitésag
2527019_0006.png
at virksomheder skal benytte tilsvarende prøvetagning. Dette har Fødevarestyrelsen anbefalet virksom-
heder igennem alle årene, men med den kommende ændring vil det øge sandsynligheden for, at en egen-
kontrolprøve vil vise samme resultat, som en myndighedsprøve, og være repræsentativ for partiet.
DI bakker i øvrigt op om kommentarer fra FoodDrinkEurope til Kommissionen, der fremhæver:
At forsyningen af råvarer bliver en større og større udfordring i takt med flere grænseværdier, da
indholdet i råvarerne er svært at forudse.
At EFSA’s seneste vurdering af ochratoksin A er forbundet med stor usikkerhed, og at den sandsyn-
ligvis overestimerer risikoen.
For kornprodukter fremhæver de, at mange produkter indeholder mange forskellige ingredienser
som f.eks. oliefrø, kakao, chokolade, tørret frugt og nødder. Det bliver vanskeligt for fødevarepro-
ducenterne at sikre, at det endelige produkt kan overholde grænseværdien, når ingredienserne har
meget forskelligt indhold.
For lakrids mener de, at 10 mikrogram/kg for lakridsslik er for restriktivt.
For pistacienødder mener de ikke, at der er dokumenteret behov for en grænseværdi.
For kakaopulver mener de, at den foreslåede grænseværdi på 2 mikrogram/kg skal øges til 3 mikro-
gram/kg.
Fødevarestyrelsen bemærker hertil, at der for mange kemiske forureninger mangler data for toksikolo-
giske effekter, men at vurderinger bliver baseret på de data, som er tilgængelige på det givne tidspunkt,
og senere ny viden kan så give en ny vurdering. Med hensyn til forsyningen af varer, så kan indholdet af
ochratoksin A i stort omfang styres af god landbrugsmæssig praksis. Vejret har en betydning, men god
og hurtig tørring har også meget stor betydning.
Vedrørende sammensatte produkter, så vil forslaget lette både egenkontrollen og den offentlige kontrol,
idet der er foreslået grænseværdier for sammensatte produkter. Det vil derfor ikke være nødvendigt at
kende recepten for det enkelte produkt og andelen af hver enkelt ingrediens og beregne acceptabelt ind-
hold af ochratoksin A i det sammensatte produkt, da dette nu vil blive vurderet op imod en konkret
grænseværdi. Eksempelvis müsli, hvor grænseværdier for de enkelte ingredienser med den nuværende
regulering forudsætter et kendskab til ingredienssammensætningen. Med ændringen skelnes blot mel-
lem müsli med og uden f.eks. tørret frugt, som kan være en væsentlig kilde til ochratoksin A.
Med hensyn til lakrids, så har meget lakrids på det danske marked et indhold af lakridsekstrakt på 4-6
pct., hvilket ved anvendelse af nuværende grænseværdi for lakridsekstrakt og beregning vil give en ac-
ceptabel værdi på 4-5 mikrogram/kg og ikke som foreslået 10 mikrogram/kg. Fødevarestyrelsen vurde-
rer derfor, at værdien på 10 mikrogram/kg ikke er mere restriktiv end den nuværende grænseværdi for
lakridsekstrakt sammenholdt med artikel 2 beregninger for forarbejdede produkter.
Grænseværdien for pistacienødder er begrundet i rapid alerts med høje fund. Kakaopulver er med sene-
ste ændring blevet foreslået til 3 mikrogram/kg i stedet for 2 mikrogram/kg.
Brancheforeningen for Kaffe og Te kommenterer, at forslaget på kaffeområdet indebærer, at grænse-
værdien for ristet kaffe nedsættes fra 5 mikrogram/kg til 3 mikrogram/kg og for instant kaffe fra 10
mikrogram/kg til 5 mikrogram/kg. Forslaget vil indebære, at 2 pct. af al ristet kaffe og instant kaffe vil
overskride den foreslåede nye maksimalgrænseværdi med det resultat, at produkterne skal kasseres,
hvilket er særdeles uhensigtsmæssigt. Såfremt det besluttes at gå videre med det foreliggende forslag,
henstiller foreningen til, at der bliver en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet fra 1. oktober 2022 til
medio 2023.
5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 315: Grundnotat om grænseværdier for ochratoksin A, komitésag
2527019_0007.png
Materiale fra IARC (International Agency for Research on Cancer) slår fast, at ochratoksin A ikke er
klassificeret som carcinogenisk for mennesker. Brancheforeningen mener derfor ikke, at der er behov
for den foreslåede nedsættelse af grænseværdierne på kaffeområdet, og vedhæfter i den forbindelse no-
tat udarbejdet af den europæiske brancheorganisation European Coffee Federation.
På området for te og ”herbal infusions” er det foreningens opfattelse, at der ikke er en egentlig sundheds-
mæssig risiko for forbrugerne i relation til indtag af ochratoksin A. På denne baggrund finder de det
unødvendigt, at der etableres maksimalgrænseværdier for ”dried herbs” på 10 µg/kg, for ”ginger roots
for use in herbal infusions” på 15 µg/kg, for ”marshmallowroot, dandelion roots and orange blossoms
for use in herbal infusions or in coffee substitues” på 20 µg/kg. Supplerende
henvises til kommentarer
fra de europæiske brancheforeninger, som er sendt til Kommissionen:
European Coffee Federation fremhæver følgende:
Data for kaffe er baseret på bønner
men fortynding ved brygning samt indtags mønstre skal tages
i betragtning.
Der er usikkerhed på data både pga. analyseusikkerhed og på grund af inhomogen fordeling.
Der ønskes diversitet i produkter, men nogle specielle typer af kaffe vil kunne have svært ved at
overholde grænseværdierne.
Kaffe er ikke klassificeret som kræftfremkaldende.
Den europæiske brancheforening Tea & Herbal Infusions Europe finder:
God landbrugsmæssig praksis til reduktion af ochratoksin A er allerede implementeret og er effek-
tivt.
Ingredienser som f.eks. lakrids og ingefær kan bidrage væsentligt til indhold. Disse er allerede regu-
leret med maksimalgrænseværdier. Det vil derfor ikke øge fødevaresikkerheden at indføre maksi-
malgrænseværdier for hele kategorien af the og urtethe.
Herudover kommenteres på formuleringen af kategorierne for lakrids og tørrede urter.
Fødevarestyrelsen bemærker til dette, at der for mange kemiske forureninger mangler data for toksiko-
logiske effekter, men at vurderinger bliver baseret på de data, som er tilgængelige på det givne tidspunkt.
Det er det bedst kvalificerede, man kan gøre. Grænseværdier i fødevarer fastsættes som udgangspunkt i
fødevaren, som den handles. For kaffe vil det være i bønner eller pulver. Der bliver taget hensyn til, at
der sker en fortynding/reduktion ved brygning, men grænseværdier kan ikke sættes på et niveau som
giver en optimal beskyttelse med effekter. Grænseværdier bliver derfor sat ud fra ALARA (As Low As
Reasonably Achievable)
altså ud fra data for forekomst og så typisk 5-10 pct. af prøverne vil overskride
grænseværdien. Mht. urteteer, så er det korrekt, at nogle af ingredienserne som f.eks. lakrids allerede er
reguleret. For visse sammensatte produkter bliver det dog kompliceret at beregne sig frem til acceptabelt
indhold i produktet ud fra de anvendte ingredienser, men det er lettere i både egenkontrollen og den
offentlige kontrol at håndtere en grænseværdi for slutproduktet.
DAKOFO (Dansk Korn og Foder) har som udgangspunkt ingen bemærkninger til de foreslåede grænse-
værdier i ochratoksin A.
Forbrugerrådet TÆNK kan generelt og principielt tilslutte sig grænseværdier for mykotoksiner i føde-
varer, da der er tale om sundhedsskadelige stoffer, og da en begrænsning af disse derfor potentielt med-
fører en forbedret sikkerhed og sundhed for befolkningen som helhed. Forbrugerrådet TÆNK ser gerne,
at mykotoksinniveauerne i fødevarer er så lave som muligt, og støtter derfor forslaget om, at grænse-
værdierne reduceres for ochratoksin A for adskillige fødevaregrupper, samt at yderligere (nye) fødeva-
regrupper tilføjes og får fastsat grænseværdier.
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 315: Grundnotat om grænseværdier for ochratoksin A, komitésag
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Forslaget betyder et øget beskyttelsesniveau, da fastsættelse af grænseværdier for ochratoksin A i flere
fødevaregrupper vil give bedre beskyttelse. Samtidig er der lagt op til en reduktion af nogle af grænse-
værdierne. Grænseværdier vil typisk give øget opmærksomhed i egenkontrollen og dermed øget analy-
tisk kontrol. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7