Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 312
Offentligt
2526232_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. februar 2022
J nr.
2021-4606/2022-275
Orientering om resultater af ny
fremskrivning af drivhusgasudledninger
og -optag fra danske skove
samt
foreløbig drivhusgasopgørelse for 2020
Til udvalgenes orientering kan jeg oplyse, at der er udgivet en revideret fremskriv-
ning af drivhusgasudledninger og –optag fra skov samt udarbejdet en foreløbig
drivhusgasopgørelse for 2020, som hver især forventes at have væsentlig betyd-
ning for mankoen for opfyldelse af klimalovens mål i 2025 og 2030.
For det første har Energistyrelsen bestilt en opdateret fremskrivning af forventet
drivhusgasudledning og -optag fra danske skove hos Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet. Den nye fremskrivning indgår
som led i udarbejdelsen af
Klimastatus og –fremskrivning 2022.
Opgørelser og
fremskrivninger af skovenes optag og udledning af drivhusgasser er behæftet med
væsentlige usikkerheder, og har historisk varieret meget, bl.a. som følge af ændrin-
ger i fremskrivningernes modelleringer. Den nye fremskrivning skal søge at redu-
cere nogle af usikkerhederne ved bl.a. at opdatere de anvendte modeller.
Generelt forventes der et større årligt nettooptag i danske skove samt i træproduk-
ter, som også indgår i opgørelsen, end hvad der hidtil har været forudset. Dog for-
ventes der fortsat et væsentligt lavere nettooptag frem til 2030, end hvad der har
været rapporteret for de forudgående ti år. I den nye fremskrivning indregnes nye
tiltag under frozen policy såsom udlæg af urørt skov og reduceret hugst i statssko-
vene. Samtidig er omfanget af skovrejsning opdateret ift. tidligere fremskrivninger.
De væsentligste ændringer i fremskrivningen på skovområdet samlet set skyldes
dog hovedsageligt opdateringer af beregningsforudsætninger i anvendte modeller.
Nettoeffekten af den reviderede skovfremskrivning på mankoen for opfyldelse af kli-
malovens mål forventes partielt betragtet at være en reduktion på ca. 1,1 mio. t.
CO
2
e i 2025 og ca. 0,6 mio. t. CO
2
e i 2030. Jeg skal understrege, at der fortsat ef-
ter den nye fremskrivning for skov er væsentlige usikkerheder forbundet med at op-
gøre og fremskrive udledninger og optag fra skovene.
For det andet har Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet
på Danmarks vegne medio januar indberettet en
foreløbig
drivhusgasopgørelse for
2020 til EU. Denne viser, at der fra 2019 til 2020 var et fald i nettoudledningen på
ca. 2,5 mio. ton CO
2
e. Faldet består dels af en reduktion på 2,9 mio. ton CO
2
e fra
energiproduktion og energianvendelse og dels af mindre stigninger inden for pro-
cesudledninger (0,1 mio. ton CO
2
e), landbrug (0,1 mio. ton CO
2
e) og LULUCF (0,2
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1470 København K
P: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Orientering om nye udledningstal (ny skovfremskrivning og foreløbig drivhusgasopgørelse)
2526232_0002.png
mio. ton CO
2
e). Opgørelsen på energiområdet afspejler den lavere nationale aktivi-
tet i 2020 som følge af COVID-19-nedlukningen, lunere vejr og større elimport. Det
faktiske energiforbrug faldt således fra 2019 til 2020 - herunder forbruget af olie, kul
og naturgas.
Med den nye foreløbige drivhusgasopgørelse er der ligeledes foretaget en genbe-
regning af opgørelserne af Danmarks drivhusgasudledning for perioden 1990-2019.
Genberegningen relaterer sig både til ny viden om de historiske data og emissions-
faktorer, samt forbedring af de opgørelsesmetoder, der anvendes. De største juste-
ringer i opadgående retning (øget nettoudledning) i de historiske tal ligger inden for
landbrugssektoren (lattergas fra afgrøderester) og LULUCF-sektoren (kulstof fra
landbrugsjorder samt høstede skovprodukter (HWP)). Den foreløbige drivhusgas-
opgørelse fra DCE forventes partielt at øge mankoen for opfyldelse af klimalovens
mål med ca. 0,5 mio. t. CO
2
e i 2025 og ca. 0,6 mio. t. CO
2
e i 2030. Der er tale om
foreløbige
tal, som frem mod den endelige opgørelse, der foreligger senest d. 15.
marts, vil undergå kvalitetstjek og konsolidering.
Den reviderede skovfremskrivning samt den foreløbige drivhusgasopgørelse fra
DCE giver således anledning til partielle ændringer i den samlede reduktions-
manko, jf. tabel 1. Det understreges, at der kan komme andre afledte effekter, som
kan påvirke den samlede reduktionsmanko, ligesom der kan være overlap i data-
grundlaget for de to partielle ændringer. Det er således først med
Klimastatus og -
fremskrivning 2022
i april 2022, at Energistyrelsen opgør den samlede mankobe-
regning for alle sektorer.
Tabel 1.
Forventede partielle effekter på mankoen mod opfyldelsen af klimalovens mål
Revideret skovfremskrivning
Foreløbig drivhusgasopgørelse for 2020
2025 2030
-1,1 -0,5
+0,5
+0,6
Kilde: IGN, Københavns Universitet samt DCE, Århus Universitet
Anm.: Positive tal betegner et øget reduktionsbehov for at indfri klimalovens mål, mens negative tal be-
tegner en reduktion i mankoen mod målopfyldelse.
Det bemærkes, at der løbende arbejdes på at forbedre opgørelserne, hvormed
man hvert år potentielt kan forvente justeringer i de historiske tal.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2