Til Miljø- og Fødevareudvalget
J.nr. 2021-576
Ref. JOMUW
Den 3. februar 2022
Kommissionens afgørelse vedr. en sag om algemidler og
myndighedernes fremadrettede håndtering af området
Jeg har tidligere orienteret udvalget om, at Miljøministeriet havde fremsendt en
anmodning til Europa-Kommissionen om at vurdere, hvorvidt et repræsentativt
udendørs rengøringsmiddel, der indeholder aktivstoffet benzalkoniumchlorid,
skulle anses for at være et biocidholdigt produkt, og dermed være omfattet af krav
om godkendelse som algemiddel i Danmark.
Kommissionen har nu efter behandling i den stående komité for biocidholdige
produkter truffet afgørelse i sagen. I afgørelsen har Kommissionen, med entydig
opbakning fra medlemsstaternes myndigheder, vurderet, at det pågældende
produkt skal anses for at være et biocidholdigt produkt. Det betyder, at produktet
kun må være på markedet, hvis det er godkendt som algemiddel af Miljøstyrelsen.
./.
I afgørelsen, som jeg vedlægger her til udvalgets orientering, lægger
Kommissionen vægt på særligt to elementer af relevans for den generelle
håndhævelse på området.
Kommissionen tydeliggør, at tilstedeværelsen af et aktivstof over et vist
koncentrationsniveau er en væsentlig indikation af, at der er tale om et
biocidprodukt.
Kommissionen præciserer desuden, at myndighederne bør tage alle informationer
fra fabrikanten, distributører og salgssteder i betragtning i deres vurdering af, om
et produkt er et biocidprodukt. Selvom information om produktet ikke direkte
omtaler, at det bekæmper skadelige organismer, så kan dette udledes på baggrund
af de pågældende informationer om produktet.
Det er Miljøministeriets vurdering, at afgørelsen kan være med til at øge
Kemikalieinspektionens muligheder for håndhævelse på området. Inspektionen vil
kunne inddrage flere typer og kilder af information om produktet.
Afgørelsen giver imidlertid ikke mulighed for at anse alle produkter med det
konkrete aktivstof for biocidprodukter. Det betyder, at det også fremadrettet vil
være muligt at sælge og anvende udendørs rengøringsmidler med
benzalkoniumchlorid, men Kemikalieinspektionen vil kunne inddrage yderligere
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk