Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 290
Offentligt
2523015_0001.png
Martofte 27.01.2022
Kære Minister Rasmus Prehn, medlemmer af Miljø og Fødevare Udvalg, samt
Dyrevelfærdsordfører,
Vi henvender os til jer i håb om, at fadæsen med hundeloven snart kan få en ende, og at man tager
ansvaret som lovgiver alvorligt, kere sig om vores retssystem, borgernes retssikkerhed og
rettigheder.
Igennem de sidste over 11 år, har vi i foreningen ført over 1300 hundelovssager og må siges, at have
en bred erfaring med hundeloven i praksis. Både med de forurettede parter og sigtede parter, da vi
har begge typer sager.
Igennem over 11 år, har vi påpeget de store problemer der er med hundeloven. De manglende
rettigheder, de lange sagsbehandlingstider, den måde både hundene og borgerne bliver behandlet i
hundelovssager, de grumme vanrøgt i myndighedernes varetægt, som vi desværre har set en hel del
af igennem årene, de mange aflivninger af hunde som aldrig har gjort nogen fortræd, den
manglende faglighed og saglighed der er i sagerne, osv osv. Vi har desuden flere gange gjort
opmærksom på, at den hobby dna race test som ministeriet satte i værk, sammen med Købehavns
Universitet ligeledes giver alvorlige problemer,
1.: Testen må ikke bruges til juridiske formål iflg. Firmaet bag testen (MARS)
2.: Testen er en hobby test, som er ment til nysgerrige ejere af blandingshunde, og er ikke 100%
sikker, men baseret på bedste match.
3.: Testen er på ingen måde ment til brug på race hunde.
Alligevel ser vi, at politiet tager test af hunde, uden ejers samtykke. Vi ser også, at testen bruges på
hunderacer, som endnu ikke har en race dna profil, (650 hunderacer har endnu ikke en race dna
profil, deraf mangler 7 af forbudsracerne, også en race dna profil) hvilket i sig selv er helt absurd og
retssikkerhedsmæssigt dybt problematisk. Vi ser nu at politiet går efter hunderacer der netop ikke
har en race dna profil, som ikke er på forbudslisten, og som har stamtavler. De usikre og fejlagtige
testresultater bruges så, til afgørelser om aflivning.
Hverken politi eller domstole har den fornødne viden om hunderacer, avl, genetik, stamtavler osv.
hvorfor vi ser nogle afgørelser som er stik i mod alt faglig viden, og udelukkende baseret på rene
formodninger. Det er ikke et retssamfund som det danske værdigt. Ikke alene mister borgerne
tilliden til vores retssystem, men også udlandet rynker pander, og spørger hvad det dog er, der
foregår i Danmark. Der sker også aflivninger af hunde, som aldrig skulle have været aflivet.
Der er i den grad tale om jagt på hundeejere, på trods af, at der i forarbejdet til hundeloven står klart
og tydeligt, at hundeloven skal håndhæves på en så smidig måde, at der ikke bliver tale om
forfølgelse af hundeejerne, men det er præcis det der er tale om. Ingen hundeejere kan vide sig
sikre, og det bliver åbenbart kun værre og værre.
Der blev indført omvendt bevisbyrde i raceforbudssagerne, men igennem årene er praksis, at der
også er omvendt bevisbyrde i påstande om bid. Men borgerne får ikke mulighed for at løfte
bevisbyrden.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: Henvendelse af 28/1-22 fra Foreningen Fair Dog om alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer med hundeloven
2523015_0002.png
Først kunne borgerne fremlægge dokumentation for folk der kunne redegøre for hundenes
racemæssige ophav ved. f.eks. erklæringer, der kunne også fremlægges stamtavler, men begge dele
bliver tilsidesat af politiet, da man har ladet det være op til politiet, hvilken dokumentation de vil
anerkende og som det er i praksis, så anerkendes INGENTING, andet end deres egne formodninger.
Selv de hundesagkyndiges vurderinger tilsidesættes.
Man har altså stillet borgerne i en umulig situation, hvilket i sig selv, også her, er
retssikerhedsmæssigt problematisk og imod EMRK. (menneskerettighedskonventionen)
I 2019 spurgte mange ind til hunderacen American Bully, om den var lovlig i hundelovens forstand,
om stamtavler fra kennel klubben EBKC, ABKC mfl. var gode nok som dokumentation. Svaret fra
rigspolitiet og fødevarestyrelsen var, at racen var at betragte som en hunderace i hundelovens
forstand og at den ikke var ulovlig. Mange købte efterfølgende racen, og der er nu flere tusinde af
dem i Danmark. Nu har politiet så travlt med at konfiskerer hunde af selvsamme hunderace (der
sidder lige nu over 20 hunde af racen pensionsanbragt) med påstand om, at de er blandinger og
ulovlige, selvom de har stamtavler. Racen har IKKE en race dna profil, men det forhindre ikke
politiet i at få taget en race dna test på hundene, velvidende at resultatet er fejlagtig. Pludselig
anerkender de heller ikke stamtavlerne. Har man sat fælde op for hundeejerne?
Politiet går stadig efter deres 1% regel, dvs. hvis der er 1% af de nu forbudte hunderacer i en hund,
så er den ulovlig og skal aflives. (1% er helt tilbage til racernes oprindelse) Politikerne har stadig
ikke sat en nedre indkrydsninggrad, som højesteret ellers bad om i sagen med hundene Frigg og
Marley,, for flere år siden.Intet er sket.
Hvis 1% eller faktisk bare 12.5% er den nedre grænse, så ville vi have en forbudsliste på over 138
hunderacer, da mange racer nedstammer fra samme hunderacer. Så igen, har vi et problem pga.
manglende faglig viden om hunderacer, oprindelse, genetik og hundeavl.
Hvor længe skal det have lov til at fortsætte? Hvor mange uskyldige hundeliv skal der gå til, før
man anerkender, at der er problemer, og at hundeloven som den er i dag, ikke er god nok, ikke er
forbyggende og at omkostningerne ved den, både i hundeliv, troværdighed, og ressourcer er for
store?
Der har siden 2010 været over 45.000 hundelovssager, og over 3000 hundeliv. ***
Vores 4 benede loyale venner, fortjener at vi tager det alvorligt, de fortjener en fair behandling.
Det er vores håb, at I vil være åbne for en dialog omkring problemerne, og evt. nedsætte et nyt
hundeudvalg. Vi stiller gerne vores erfaringer og indsamlede materiale til rådighed.
Med venlig hilsen
Charlotte Andersson
*** Hver hundelovssag kan indeholde mere end 1 hund, f.eks. Frigg og Marley sagen. Politikerne har fået
svar om antal ”aflivninger” opgjort i antal sager, ikke antal aflivede hunde.
*** I dag har vi 15 lovgivninger, som hundeejerne skal kende til. Vi bør lave et lovkatalog, eller samle det
hele under 1 lov, så borgerne har en fair mulighed for at sætte sig ind i hvilke love de skal overholde og være
opmærksomme på.
*** Har I brug for yderligere dokumentation, fremsendes det gerne
*** Bilag vedhæftes
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: Henvendelse af 28/1-22 fra Foreningen Fair Dog om alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer med hundeloven
2523015_0003.png
Bilag 1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: Henvendelse af 28/1-22 fra Foreningen Fair Dog om alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer med hundeloven
2523015_0004.png
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: Henvendelse af 28/1-22 fra Foreningen Fair Dog om alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer med hundeloven
2523015_0005.png
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: Henvendelse af 28/1-22 fra Foreningen Fair Dog om alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer med hundeloven
2523015_0006.png
Bilag 2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: Henvendelse af 28/1-22 fra Foreningen Fair Dog om alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer med hundeloven
2523015_0007.png
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: Henvendelse af 28/1-22 fra Foreningen Fair Dog om alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer med hundeloven
2523015_0008.png
Bilag 3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 290: Henvendelse af 28/1-22 fra Foreningen Fair Dog om alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer med hundeloven
2523015_0009.png
Bilag 4