MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 289
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 3. februar 2022

Sagsnummer: 2022-135

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.

februar 2022.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

EU og Internationalt

Den 2. februar 2022

FVM 134

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Markedssituationen for landbrugsvarer

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Sammenhængen mellem den europæiske grønne pagt, den fælles

landbrugspolitik og handelspolitikken

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 6

Rådskonklusioner om Codex Alimentarius 60 års jubilæum: muligheder og

udfordringer for EU

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 9

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

krav til visse råvarer og produkter associeret med afskovning og skovforarmelse,

før de gøres tilgængelige på EU’s indre marked eller eksporteres, samt ophævelse

af forordning (EU) nr. 995/2010

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2021) 706

Side 11

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 21. februar 2022

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. januar 2022. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedssituationen er generelt forbedret efter covid-19 pandemien i 2020 i vidt omfang påvirkede

markedssituationen for de væsentligste landbrugsprodukter i EU. Visse markeder har i 2021 været

påvirket af Brexit og faldende eksport. Svinesektoren har været præget af lave priser på grund af især

dårlig afsætning til Kina. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.

februar 2022 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes cirka hvert kvartal i Rådet (landbrug og fi-

skeri).

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022 med henblik

på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

For mælk og mejeriprodukter var covid-19 pandemien især i 2020 en udfordring for markedet. Pande-

mien og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der blev indført i medlemsstaterne, med-

førte et fald i efterspørgslen efter visse produkter i mælke- og mejerisektoren. Afregningsprisen til

producenterne blev kun marginalt påvirket af prisfaldene. Siden da har markedssituationen generelt set

været i markant bedring, hvor mælkeprisen i november 2021 lå på 40,0 cent/kg, hvilket historisk er en

høj pris. Til sammenligning var den i august 2020 på 33,01 cent/kg. Primo januar 2022 ligger prisen på

skummetmælkspulver på 339 euro/100 kg. Det er 50 pct. over prisen samme tid i 2021, og smørprisen

ligger på 573 euro/100 kg. Det er 67 pct. over prisen samme tid i 2021. Den gunstige markedssituation

skyldes stabil mælkeindvejning i EU og globalt samt god efterspørgsel på verdensmarkedet.

Markedssituationen for svinekød

EU's marked for svinekød kom forholdsvist stabilt gennem følgerne af Covid-19 pandemien. Ikke desto

mindre var priserne faldende, men fra et meget højt udgangspunkt i 2019 og de første måneder af 2020.

I starten af 2021 sås en væsentlig forbedring, hvilket blev afløst af en kraftig forværring i anden halvdel

af 2021. Prisniveauet er således for uge 1 i 2022 betydeligt under gennemsnittet for årene 2016-21. No-

teringen lå i uge 10 i 2020 på 14,30 kr./kg. Noteringen faldt løbende og lå i uge 38-45 i 2020 stabilt på

10,30 kr./kg. I uge 11 i 2021 steg prisen til 10,50 kr./kg. I juni 2021 lå prisen på 11,90 kr./kg. Fra oktober

2021 frem til udgangen af december 2021 lå noteringen fast på 8,40 kr./kg, men ved årsskiftet

2021/2022 faldt den til 7,90 kr. hvor den fortsat ligger. Det er den laveste notering siden 2008.

Også smågriseprisen, der i efteråret 2020 kom ned på en datidig bundrekord på 35 euro/stk., steg i juni

2021 til 51,76 euro/stk., men var i uge 42 i 2021 nede på 29,0 euro/stk., hvilket er en historisk lav pris.

Den er i uge 1 i 2022 steget til 34,0 euro/stk.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Årsagen til den dårlige markedssituation er især forringet eksport til Kina og lave priser på det kinesiske

marked, der aftager ca. 49

pct. af EU’s eksport. Dertil kommer behersket efterspørgsel på EU’s indre

marked.

En betydelig udfordring er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i september 2020 bredte

sig fra Polen, hvor sygdommen er vidt udbredt, til Tyskland, hvor der indtil nu i januar 2022 er fundet

knap 3.300 tilfælde blandt vildsvin i de sydøstlige dele af delstaten Brandenburg og østlige dele af del-

staten Sachsen og nu også i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Det har medført, at en række vigtige

eksportlande, herunder Kina, har lukket for import af svinekød fra Tyskland, der udgør 24 pct. af EU’s

samlede eksport af svinekød. Trods vanskelighederne

blev EU’s eksport af svinekød i 2020 rekordstor

med 5,4 mio. tons. Denne udvikling fortsatte i starten af 2021. Men i anden halvdel er der indtruffet et

fald i eksporten (ikke omfattende UK), så for januar-november 2021 var der et fald på 0,8 pct. i forhold

til 2020 på grund af fald i eksporten til Kina

EU’s eksport af svinekød til UK, i perioden januar til sep-

tember 2021, faldt 6 pct. i forhold til 2020. På det seneste har fund af afrikansk svinepest i Norditalien

øget presset på sektoren. Italiens eksport af forarbejdede produkter, som parmaskinke, går især til re-

sten af EU, UK og USA, der anerkender regionalisering. Det skal bemærkes, at ved januar-juni tællingen

i 2021 er der et fald i EU i antallet af søer på 2,4 pct. i forhold til december 2021, hvilket kan give håb

om faldende produktion og dermed mindre udbud.

Markedssituationen for oksekød

I 2021 faldt produktionen af oksekød og kalvekød 0,6 pct. i perioden januar-september 2021 i forhold

til samme periode af 2020. I begyndelsen af 2020 var prisen for de bedste kategorier (ungtyre, stude og

kalve) let faldende, men efter covid-19 pandemiens start i marts 2020 faldt prisen. Siden maj 2020 og

frem til uge 1 i 2021 har prisniveauet udviklet sig stabilt og er steget til en pris på 429,6 euro/100 kg,

hvilket er 19,2 pct. højere end samme tid året før. Prisniveauet er nu betydeligt over gennemsnittet for

de seneste tre år.

EU’s eksport inkl. UK faldt med 6,9 pct. i perioden januar-oktober

2021 i forhold til

samme periode af 2020.

EU’s import i

perioden januar-september 2021 inkl. UK faldt med 15,3 pct. i

forhold til samme periode af 2020.

Markedssituationen for fjerkrækød

Fjerkræsektoren oplevede også et prisfald efter starten på covid-19 pandemien. Prisen rettede sig og lå

i oktober 2020 på 181,67 euro/100 kg, hvilket var 2,1 pct. lavere end samme tid året før. Primo juni 2021

lå prisen på 204,03 euro/100 kg. Primo januar 2022 er prisen steget til 218,43 euro/100 kg. Det er 17,6

pct. over prisen samme tid sidste år og betydeligt over gennemsnittet for 2016-21. EU er fortsat netto-

eksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi. Udbrud af fugleinfluenza flere steder i EU her-

under i Danmark i første del af 2021 påvirkede eksporten negativt, idet en række vigtige eksportmarke-

der ikke anerkender regionalisering, men lukker helt for eksport fra et EU-land ramt af sygdommen.

Markedssituationen for frugt og grøntsager

Sektoren har vist god modstandsdygtighed under og efter covid-19 og viser nu positive tendenser for

handel på det indre marked, genopretning af handel med tredjelande og stigende producentpriser. Ud-

fordringen nu er høje energipriser, som normalt udgør ca. 20 pct. af producenternes omkostninger, hvil-

ket særligt er en udfordring for vinterafgrøder i drivhus, eksempelvis tomater. Det kan medfører at nogle

producenter må skære ned for produktionen. Der er desuden fokus på Belarus’ importforbud af varer

fra EU, som i særdeleshed forventes at forværre en allerede presset polsk æblesektor, men derudover

ikke forventes at have større konsekvenser for markedet generelt. Nye importkontroller på varer fra EU

til UK forsinker handlen med frisk frugt og grønt og kan potentielt resultere i yderligere tab af markeds-

andele til andre tredjelande. Handel med tredjelande og på det indre marked er generelt stabil, med en

let stigende tendens.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

Der er høje priser på korn i EU, som med undtagelse af et lille fald i efteråret 2021, har været støt sti-

gende siden slutningen af 2020. Kun majs viser større udsving, dog også inden for en generel stigende

tendens. Produktionen i 2021 endte med et lille fald på -5 pct. i forhold til 2020, mens forventningerne

til 2022 viser en stigning i produktion på +3,4 pct. 2022 er generelt startet godt for sektoren med stør-

stedelen af såningen gennemført inden for det optimale vindue og gode forhold for spiring. Det vurderes,

at kornproduktionen i 2022 kan blive påvirket ved vedvarende høje energi- og gødningspriser samt ved

en eventuel forværring af situationen i Ukraine, der har en stor andel af produktionen i denne sektor.

EU's produktion af oliefrø anslås til 30,5 mio. ton i 2021/22. Denne årlige stigning på 7 pct. bør efter

faldet i 2020/21 lette EU-markedet, selv om forsyningen af rapsfrø fortsat vil være knap som følge af

lave lagerbeholdninger i starten. Dette medfører fortsat høje priser.

Markedssituationen for sukker

Globale sukkerpriser fortsætter med en generelt stigende tendens og lå den 21. januar 2022 på 447

euro/ton. Prisen i EU lå ved sidste opdatering i november 2021 på 415 euro/ton. Import af sukker fra

EPA/EBA (Det Økonomiske Partnerskab/alt andet end våben initiativet) til EU lå den 22. januar 2022

på -23 pct. i forhold til sidste års niveau, mens den samlede akkumulerede import i januar 2022 ligger

inden for -10 pct. i forhold til sidste års niveau og den akkumuleret eksport fra EU ligger på niveau

Markedssituationen for vin

Markedssituationen for vin er fortsat ramt af nedlukninger i restaurationserhvervet på tværs af EU og

af russisk importforbud. Det forventes ikke, at eksisterende støtteordninger vil fortsætte.

Eksport generelt

Eksporten inden for landbrugsfødevarer generelt lå i perioden januar-april 2021 på +1,7 pct. sammen-

lignet med samme periode i 2020, mens importen til EU lå på -5,1 pct. og den samlede handelsværdi på

-1,1 pct. Overskuddet på handelsbalancen til en værdi af 22,7 mia. euro er en fremgang på +17 pct. i

forhold til 2020.

Der er i 2021 afsat 183 mio. euro til salgsfremme, hvoraf næsten halvdelen går til at fremme økologi,

bæredygtigt landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. 19 mio.

euro er øremærket programmer, som skal øge forbruget af frisk frugt og grønt på det indre marked. Der

forventes i 2022 at blive afsat 187 mio. euro, med næsten halvdelen til at fremme økologi, bæredygtigt

landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. Der ses desuden

øget fokus på EU's indre marked og i særdeleshed på økologi, mens budgettet til at fremme sunde kost-

vaner og forøget forbrug af frugt og grønt i EU forbliver uændret.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer finder i forhold til mejeri, at de stigende mælkepriser skal ses i sammenhæng af

højere produktionsomkostninger hos både landmanden og mejerierne. Som regel vil højere mælkepriser

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

medføre stigninger i indvejningen, men dette har ikke været tilfældet i anden halvdel af 2021 og starten

af 2022 netop på grund af markant højere energi- og foderpriser.

For svinekød har afsætningen af fersk grisekød på det europæiske marked i december 2021 fået støtte

fra julehandlen. Som frygtet betyder nye restriktioner som følge af den nye Corona bølge i Europa, at

der ses et fald i efterspørgslen fra den europæiske foodservice sektor. I Tyskland fik man for første gang

længe et positivt signal, da noteringen til uge 50 steg med 3 cent. De store tyske slagterier tog dog toppen

af glæden, da de meldte ud, at markedet ikke kunne bære en fuld noteringsstigning, og de derfor ville

køre videre med uændrede

”huspriser” for alle frie grise uden kontrakt. Hvad der sker med noteringen

de første måneder i det nye år, er fortsat meget usikkert. Den nye Corona bølge vil formentlig ramme

efterspørgslen på det europæiske marked de kommende måneder. Dette kombineret med høje energi-

priser, fragtrater og foderpriser medfører en aktuel meget presset situation for sektoren både i Danmark

og EU. Men modsat er der også fremadrettet i 2022 udsigt til slagtninger i EU, der vil ligge lavere end

året før. Landbrug & Fødevarers fortsatte forventning er, at der vil ske en stigning i den hjemlige note-

ring i løbet af foråret 2022. Ud over lavere EU-slagtninger og sæsonmæssig bedre efterspørgsel kan der

også her håbes på støtte fra en bedre efterspørgsel fra Kina. Det er derfor Landbrug & Fødevarers klare

vurdering, at etablering af støtte til privat oplagring snarligt vil gavne markedet i den nuværende situa-

tion samtidig med, at Landbrug & Fødevarer forventer, at markedet vil bedres så meget at udlagringen

af varerne næppe får den store negative effekt.

For oksekød blev der i 2021 i Danmark slagtet 6.000 kreaturer flere end 2020. Samtidigt er den gen-

nemsnitlige afregningspris steget 5-6 kr. pr. kg. slagtevægt. Prisniveauet er generelt stigende i europæi-

ske oksekødsektor, men den danske afregningspris er fortsat lavere end i øvrige EU-lande. Set i lyset af

de stigende produktionsomkostninger vil den reelle gevinst til landmanden være begrænset.

For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-

ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse

omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-

stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det kan forventes, at de fleste medlemsstater finder, at markedssituationen har forbedret sig i takt med

genåbningen, mens en lang række medlemsstater forventes at ville efterspørge yderligere støtte særligt

til svinesektoren.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. januar 2022 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5.

januar 2022.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Sammenhængen mellem den europæiske grønne pagt, den fælles landbrugspoli-

tik og handelspolitikken

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet vil arbejde for at sikre større sammenhæng mellem de europæiske ambitioner for

landbrugserhvervet i Europa, hvad angår klima, miljø og biodiversitet, og EU’s handelspolitik.

Kon-

kret vil der være fokus på fransk ønske om øget reciprocitet, som indebærer, at importerede land-

brugs- og fødevareprodukter fra tredjelande skal leve op til de produktionsstandarder, der gælder for

tilsvarende fødevare- og landbrugsproduktion i EU. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Formandskabet ønsker en drøftelse af sammenhængen mellem den europæiske grønne pagt, den fælles

landbrugspolitik og handelspolitikken.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022 med henblik

på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formandskabet vil arbejde for at sikre større sammenhæng mellem de europæiske ambitioner for land-

brugserhvervet

i Europa, hvad angår klima, miljø og biodiversitet, og EU’s handelspolitik.

På den bag-

grund har formandskabet tilkendegivet, at der vil blive sat fokus på begrebet reciprocitet i forhold til den

internationale handel med landbrugsvarer. Reciprocitet indebærer i fransk opfattelse, at europæisk pro-

ducerede landbrugs- og fødevarer ikke skal udkonkurreres af produkter fra tredjelande produceret un-

der lavere standarder i forhold til miljø, sundhed og dyrevelfærd.

Under det eksisterende regelsæt skal importerede varer leve op til samme produktstandarder som varer,

der er produceret i EU. Det gælder i forhold til fødevaresikkerhed, dyresundhed og plantesundhed. Fra

formandskabets side foreslås såkaldte ”spejlbestemmelser” (mirror

clauses),

som skal sikre, at importe-

rede landbrugs- og fødevareprodukter også lever op til de produktionsstandarder, der gælder i EU. Det

omfatter således konkrete forhold i landbrugsproduktionen, herunder brug af pesticider og anvendelse

af antibiotika. Formandskabet har dog ikke fremsat konkrete forslag til tiltag.

I Kommissionens jord-til-bord-strategi, som er en udløber af den europæiske grønne pagt, er der et mål

om at reducere det samlede salg af antibiotika i EU med 50 pct. inden udgangen af 2030. Samtidig vil

animalske produkter, der importeres til EU, i overensstemmelse med forordning 2019/6 om veterinær-

lægemidler skulle opfylde samme krav vedrørende brug af antimikrobielle lægemidler, som gælder in-

den for EU. Tredjelande må ikke anvende antimikrobielle lægemidler, der er reserveret til brug for men-

nesker, og antimikrobielle lægemidler må ikke anvendes som vækstfremmere til dyr eller animalske

produkter, der eksporteres til EU.

Det gældende regelsæt om, at importerede varer skal leve op til samme produktstandarder som varer,

der er produceret i EU, gælder ikke i forhold til dyrevelfærd. Dertil er der med jord-til-bord-strategien

taget initiativ til revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning og dermed forventeligt en mere ambitiøs lov-

givning, der omfatter flere dyrearter, og som forventes at betyde større forskel på standarderne for dy-

revelfærd for animalske produkter produceret i EU og importerede animalske produkter fra tredjelande.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Kommissionen har i den europæiske grønne pagt, jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien

foreslået konkrete reduktionsmålsætninger for brugen af pesticider, som skal reduceres med 50 pct.,

hvilket bl.a. vil ske gennem en revision af rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider. For-

slaget til revisionen forventes fremsat ultimo marts 2022.

Kommissionen har desuden som opfølgning på den europæiske grønne pagt i juli 2022 fremlagt forslag

KOM(2021)564 om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), der er et tiltag, der skal forebygge

risikoen for kulstoflækage og støtte EU's øgede indsats for at begrænse klimaændringerne. Forslaget

omfatter i første omgang cement, elektricitet, handelsgødning, jern og stål og aluminium.

Kommissionen har endvidere i november 2021 fremlagt forslag KOM(2021)706 om bekæmpelse af af-

skovning ved import til EU. Formålet med forslaget er at dæmme op for EU-drevet afskovning og skov-

forarmelse, reducere tab af biodiversitet og drivhusgasudledninger relateret til EU’s fodaftryk, samt un-

derstøtte bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre i både EU og globalt. Forslaget omfatter i første

omgang træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao og kvæg.

Samtidig stilles der nye krav til landbrugsproduktion i Europa som følge af reformen af den fælles land-

brugspolitik for 2023-27. Med landbrugsreformen skal eksempelvis beskyttelse af biodiversitet i højere

grad være en del af landbrugsproduktionen via grundlæggende krav om udlægning af ikke-produktive

elementer. Eco-schemes er nye 1-årige ordninger under landbrugsstøtten, der fordrer anvendelse af

landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet, miljøet, dyrevelfærden og bekæmpelsen af antibiotikare-

sistens. Minimum 25 pct. af landbrugsbudgettets søjle 1 (direkte støtte) skal anvendes til eco-schemes

og dermed understøtte landbrugerne i at bidrage til den grønne omstilling for derved at opnå mere

støtte. Samtidig er social konditionalitet, i form af krav til modtagere af landbrugsstøtte om at overholde

visse arbejdsmiljø og arbejdsretlige regler for at få udbetalt fuld landbrugsstøtte, en del af landbrugsre-

formen.

Det bemærkes i øvrigt, at der i forbindelse med den politiske aftale om reform af den fælles landbrugs-

politik 2023-27 blev afgivet en erklæring fra Rådet og Europa-Parlamentet, hvor Kommissionen opfor-

dres til senest ved udgangen af første halvår 2022 at udarbejde en rapport, der undersøger muligheden

for

inden for WTO’s regelsæt at stille krav om, at importerede landbrugsprodukter skal leve op til EU’s

sundheds- og miljøstandarder (herunder dyrevelfærdsstandarder samt processer og produktionsmeto-

der).

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022 med henblik

på udveksling af synspunkter. Formandskabet forventes eventuelt på et senere rådsmøde at lægge op

vedtagelse af rådskonklusioner om emnet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Drøftelsen vil ikke i

sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen, vil

forslagets konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg.

Landbrug & Fødevarer støtter overordnet set

EU’s handelspolitiske initiativer og tilgangen omkring

åben, strategisk autonomi som baggrund for

EU’s

handelspolitik til sikring af fair og balanceret handel

med tredjelande. De konkrete overvejelser fra det franske formandskab lægger op til øget sammenhæng

mellem den europæiske regulering af fødevareklyngen og EU’s handelspolitik gennem reciprocitet, så-

ledes at landbrugs- og fødevareproducenter uden for EU, der vil eksportere ind i EU, i højere grad skal

stilles over for de samme produktionsstandarder, som EU-producenter skal leve op til.

Landbrug & Fødevarer er enig i, at der er et tiltagende behov for at sikre mere ens konkurrencevilkår

mellem EU-producenter og konkurrerende producenter ud for EU. Dette skyldes, at den tiltagende og

fortsat strengere regulering af produktionen i EU

–

bl.a. gennem

EU’s grønne pagt

og dens tilhørende

strategier

–

øger omkostningsniveauet for operatører i EU betydeligt.

Dette vil afstedkomme en skævvridning af konkurrencesituationen i forhold til udenlandske operatører,

der opererer i markeder med færre reguleringskrav. En sikring af ’level playing field’ vil i princippet

kunne ske ved at stille krav om opfyldelse af produktionsstandarder hos udenlandske producenter, der

er identiske med de krav, EU-producenter stilles overfor i forhold til dyrevelfærd, plante- og dyresund-

hed, biodiversitet etc.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det dog er helt afgørende, at sådanne krav baseres på objektive og

internationalt anerkendte standarder, som er i overensstemmelse med bl.a.

WTO’s regler, således at

kravene ikke fører til skjult protektionisme og handelskrige til skade for de eksporterende erhverv.

Rådet for Grøn Omstilling ønsker at gøre opmærksom på, at det er afgørende, hvordan man opgør 50

pct. pesticidreduktion. En sådan reduktion må ikke måles i tons aktivt stof, da dette automatisk reduce-

res ved skift til mere effektive/giftige pesticider. Der kan anvendes et belastningsindeks som i Danmark,

men bør, modsat i Danmark, suppleres med behandlingshyppighed, for at tage højde for pesticider med

utilstrækkelig viden om belastning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemsstater forventes at støtte ideen om reciprocitet og behovet for spejlbestemmelser, mens

andre medlemsstater forventes at understrege vigtigheden af at sikre WTO-medholdelighed for at undgå

handelskonflikter med tredjelande.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at EU fører en ambitiøs, fair og bæredygtig handelspolitik baseret på åbne markeder,

regelbaseret samarbejde og et stærkt multilateralt engagement, og at der fra europæisk side arbejdes for

indgåelse af ambitiøse handelsaftaler med omverden. Der lægges blandt andet vægt på, at handelspoli-

tikken bidrager til den grønne omstilling og fremme af arbejdstagerrettigheder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Det er ikke i Danmarks interesse, at ubegrundede barrierer for handlen med landbrugsvarer og fødeva-

rer vanskeliggør adgang til globale markeder. EU skal kunne beskytte sig mod unfair handelspraksis,

men det skal være inden for rammerne af en fortsat åben, fair og bæredygtig handelspolitik. EU må ikke

forfalde til protektionisme.

Regeringen lægger særligt vægt på, at eventuelle konkrete tiltag relateret til reciprocitet er i overens-

stemmelse med WTO-reglerne. Dels af principielle grunde, dels på grund af risikoen for handelspolitiske

modreaktioner, for eksempel i form af WTO-sagsanlæg, hvis lande uden for EU anser konkrete tiltag i

forhold til reciprocitet for at være WTO-stridige. Tredjelande vil også kunne indføre tilsvarende meka-

nismer for varer importeret fra EU. Regeringen lægger endvidere vægt på, at der tages hensyn til, at

eksporten af fødevarer og landbrugsprodukter fra de mindst udviklede lande ikke rammes af dispropor-

tionale krav.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om Codex Alimentarius 60 års jubilæum: muligheder og ud-

fordringer for EU

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om Codex Alimentarius. Formålet med

rådskonklusionerne er at sætte en retning for den fremadrettede EU-indsats i Codex Alimentarius i

forhold til at fremme global fødevaresikkerhed og fair praksis i handlen med fødevarer. Men også i

forhold til globalt at fremme aktuelle EU-prioriteter særligt inden for bæredygtighed. Udkastet har i

sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet. Sagen forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fi-

skeri) den 21. februar 2022 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om Codex Alimentarius.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022 med henblik

på vedtagelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

Codex Alimentarius blev etableret af FN’ Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og FN’s Verdens-

sundhedsorganisation (WHO) i 1963. Codex Alimentarius har for indeværende 189 medlemslande og 1

medlemsorganisation (EU-Kommissionen). 240 mellemstatslige organisationer og internationale

NGO'er er akkrediterede som observatører. Formålet med Codex Alimentarius er igennem internatio-

nale standarder, vejledninger mv. at beskytte forbrugerne mod sundhedsrisici og fremme fair praksis i

handlen med fødevarer.

Codex-standarderne er frivillige. De bliver dog i en række lande lagt direkte til grund for national regu-

lering. I mange lande tillægges de betydelig vægt som inspirationsgrundlag for udarbejdelse af national

eller regional regulering. Ved udarbejdelse af EU-retsakter kan vedtagne Codex-standarder spille en be-

tydelig rolle. Endvidere forebygger og bistår Codex-standarder i løsningen af handelstvister inden for

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Verdenshandelsorganisationen (WTO). Codex-standarderne udgør her en benchmarking i vurderingen

af nationale tiltag og regulering.

Baggrunden for udkastet til vedtagelse af rådskonklusioner er, at Codex Alimentarius i 2023 vil have

eksisteret i 60 år. Dette giver anledning til at sætte retning for EU-indsatsen i Codex Alimentarius.

I udkastet til rådskonklusioner anerkendes den unikke og kritiske betydning, som Codex Alimentarius

har i forhold til at beskytte forbrugerne mod sundhedsrisici og fremme fair praksis i handlen med føde-

varer. Samtidig understreges det, at EU fortsat vil forpligte sig til aktivt at bidrage til det internationale

samarbejde inden for rammerne af Codex Alimentarius, herunder ved at stille eksperter til rådighed og

understøtte udviklingslande/lande med overgangsøkonomiers deltagelse i samarbejdet.

Der peges på den store betydning, som Codex Alimentarius

–

sammen med andre internationale orga-

nisationer, som udvikler standarder, og multilaterale fora

–

kan spille i ambitionerne om øget global

bæredygtighed. I lyset heraf fremhæves EU’s ønske om at tilvejebringe en styrket inddragelse af betragt-

ninger om bæredygtighed i de standarder, der vedtages i Codex Alimentarius, særligt inden for områder

som pesticidrester, rester af veterinære lægemidler, biologiske og kemiske fødevareforureninger, føde-

varetilsætningsstoffer, fødevaremærkning, import og eksportinspektioner/certificeringer samt antibio-

tikaresistens.

EU’s hidtidige tilgang til den løbende

dialog internt i Codex Alimentarius om arbejdsmetoder og beslut-

ningstagning opsummeres og bekræftes. Særligt understreges væsentligheden af at opretholde de fun-

damentale principper i Codex Alimentarius, særligt principperne om åbenhed og konsensus.

Det erindres, at de risikovurderinger, der lægges til grund for arbejdet med standarder i Codex Alimen-

tarius,

skal bidrage til udviklingen af en ”OneHealth”-tilgang.

Det fremhæves, at der er behov for en afklaring i Codex Alimentarius af kriteriet om ikke at igangsætte

udvikling af nye standarder på områder, som ikke er egnet til standardisering. Dette er særligt relevant

i forhold til ikke at igangsætte arbejde, hvor der på forhånd er en høj risiko for, at der ikke vil kunne

opnås konsensus.

Det understreges, at der er behov for at udvikle en fælles forståelse i Codex Alimentarius af mulighe-

derne for under henvisning til ”andre legitime forhold” at tage forbehold for anvendelsen af Codex Ali-

mentarius-standarder, og at der i tilknytning hertil udvikles konkrete metoder, når nye standarder skal

vedtages.

Der udtrykkes anerkendelse af EU-Kommissionens og medlemsstaternes indsats i Codex Alimentarius,

og samtidig opfordres til, at mulighederne for styrket effektivitet bliver undersøgt.

Det understreges, at der er behov for at tilskynde til et styrket samarbejde mellem den Europæiske Fø-

devaresikkerheds Autoritet (EFSA) og de videnskabelige risikovurderingspaneler, som rådgiver Codex

Alimentarius.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, administrative, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Sagen har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg. Der er ikke kommet bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om udkastet i andre medlemsstater.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne og ambitionen om, at bæredygtighed skal spille en større rolle i

arbejdet med de standarder og vejledninger, som vedtages i Codex Alimentarius.

De internationale standarder, der vedtages i Codex Alimentarius, har stor betydning i forhold til at

fremme fødevaresikkerhed og international handel med fødevarer. Codex Alimentarius har derfor også

stor betydning for den danske fødevareeksport til lande uden for EU.

Det er vigtigt for regeringen, at bæredygtighed indtænkes

i Codex Alimentarius’ arbejde med afsæt i et

generelt øget internationalt samarbejde omkring bæredygtighed.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav

til visse råvarer og produkter associeret med afskovning og skovforarmelse, før

de gøres tilgængelige på EU’s indre marked eller eksporteres, samt ophævelse

af forordning (EU) nr. 995/2010

KOM (2021)706

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. januar 2022.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag til forordning om krav til visse råvarer og produkter associeret

med afskovning og skovforarmelse, før de gøres tilgængelige på EU’s indre marked eller eksporteres,

samt ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer

træ og træprodukter i omsætning (’tømmerforordningen’). Forslaget har til formål at dæmme op for

EU-drevet afskovning og skovforarmelse, mindske tab af biodiversitet og nedbringe drivhusgasudled-

ninger. Forslaget omfatter træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao og kvæg, og stiller krav til, at disse råva-

rer og afledte produkter heraf ikke må gøres tilgængelige på EU’s indre marked eller eksporteres fra

EU, hvis de har bidraget til afskovning, skovforarmelse, ikke er produceret i overensstemmelse med

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

lovene i oprindelseslandet og ikke er omfattet af en due diligence-erklæring.

Forslaget ophæver EU’s

tømmerforordning, som det nye forslag i vid udstrækning bygger videre på. Væsentlige krav i tøm-

merforordningen indlemmes i det nye forslag. Forslaget indeholder en række forpligtelser til erhvervs-

drivende om due diligence (nødvendig omhu) som skal sikre, at råvarer og produkter, der kan have

bidraget til afskovning eller skovforarmelse, ikke eksporteres eller gøres tilgængelige på EU’s indre

marked. Forpligtelserne om nødvendig omhu til erhvervsdrivende afhænger af, hvor stor en risiko

(lav, standard eller høj) der er forbundet med landet/området, der importeres fra. Derfor kan der

enten være lempede eller udvidede due diligence forpligtelser for de erhvervsdrivende. Forslaget fast-

sætter også et minimumskontrolniveau for de kompetente myndigheder, herunder for antallet af til-

syn. Endeligt vil Kommissionen intensivere dialogen med centrale producent- og forbrugerlande, og

engagere sig i det multilaterale samarbejde for at fremme afskovningsfri værdikæder, herunder for

at mindske EU’s globale fodaftryk. Forslaget vil potentielt have konsekvenser for lovgivning inden for

miljø, fødevarer, erhverv, samt klima-, energi- og forsyningsområdet. Forslaget forventes at have

statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil have en positiv virkning for

beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 21. februar 2022 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 706 den 17. november 2021 fremlagt forslag til Europa-Parlamentet

og Rådet om krav til visse råvarer og produkter associeret med afskovning og skovforarmelse, før de

gøres tilgængelige på EU’s indre marked eller eksporteres,

samt ophævelse af forordning (EU) nr.

995/2010 (EU’s tømmerforordning).

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) ar-

tikel 192, stk. 1, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022 med henblik

på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at dæmme op for EU-drevet afskovning og skovforarmelse, reducere tab af

biodiversitet og drivhusgasudledninger relateret til EU’s fodaftryk, samt understøtte bæredygtige for-

brugs- og produktionsmønstre i både EU og globalt.

Forslaget har baggrund i Kommissionens meddelelse om

Intensivering af EU’s indsats for at beskytte

og genoprette verdens skove (juli 2019),

forslaget er en integreret del i EU’s

Grønne Pagt

om fremme

af biodiversitet og klima. Forslaget fremhæves som indsats i både

EU’s Biodiversitetsstrategi 2030 (maj

2020), Jord-til-bord strategien (maj 2020)

og den nye

Skovstrategi 2030 (juli 2021),

og nævnes også i

Kommissionens nye handelspolitiske strategi

En åben, bæredygtig og determineret handelspolitik (fe-

bruar 2021).

Centralt for forslaget er, at det bygger videre på erfaringer med EU’s tømmerforordning,

som allerede i dag sætter krav om lovlighed og due diligence-forpligtelser for træ og træbaserede varer.

Forslaget ophæver EU’s tømmerforordning, men viderefører de centrale krav om due diligence og mini-

mering af risiko for ulovligt fældet træ samt krav om

sporbarhed. Sammenlignet med EU’s tømmerfor-

ordning, så udvider forslaget rækkeviden til at inkludere nye råvarer som soja, palmeolie, kaffe, kakao

og kvæg, men tilføjer også krav om fravær af afskovning/skovforarmelse, således, at lovlighed alene ikke

længere vil være tilstrækkeligt for at bringe produkterne i omsætning i EU eller eksport disse.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Forslaget omfatter råvarer og produkter, der er associeret med afskovning eller skovforarmelse, men

dækker ikke omlægning af andre økosystemer, f.eks. vådområder. Med forslaget lægger Kommissionen

op til at foretage den første evaluering efter to år, herunder med henblik på om forordningen skal gælde

andre økosystemer eller inkludere nye råvarer og produkter. Efter fem år foretages en generel vurdering,

herunder af bl.a. anvendelsen af certificeringssystemer og påvirkning af landbrugere og oprindelige folk.

Forslagets elementer kan opdeles i følgende emner:

1) Generelle krav

2) Krav til erhvervsdrivende om due diligence

3) Benchmarking-system og internationalt samarbejde

4) Registrering af importører og eksportører i en EU database

5) Krav og forpligtelser til de kompetente myndigheder og deres kontrol

6) Samarbejde mellem myndigheder og toldmyndighedernes opgaver.

1) Generelle krav

Forslaget fastlægger bl.a. en række centrale definitioner, og omfatter træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao

og kvæg. Med forslaget lægges der op til, at produkter, der enten indeholder disse råvarer eller hvor

råvarerne er blevet brugt i produktionen, f.eks. som foder, ikke må gøres tilgængelige på EU’s

indre

marked, medmindre de er: 1) afskovningsfri/fri for skovforarmelse, 2) produceret i overensstemmelse

med oprindelseslandets love og regler, og 3) omfattet af en due-diligence-erklæring, som bl.a. skal inde-

holde en række informationer om produktionsland og geografiske koordinater for de jordområder, hvor

varen er blevet produceret.

2) Krav og forpligtelser til erhvervsdrivende om due diligence

Forslaget stiller krav til erhvervsdrivende, som skal sikre sig, at visse råvarer og produkter som de ek-

sporterer

eller gør tilgængelige på EU’s indre marked, lever op til en række krav.

I forslaget skelnes mellem ’økonomiske operatører’ (operators) og ’forhandlere’ (traders). ’Økonomiske

operatører’ er virksomheder, som placerer varer på EU’s indre marked

første gang

eller eksporterer dem

fra EU’s indre marked. ’Forhandlere’ er virksomheder, som gør varer tilgængelige på EU’s indre marked,

men efter at de allerede er placeret på markedet første gang. Denne sondring går igen fra EU’s tømmer-

forordning.

Med forslaget stilles krav om, at økonomiske operatører skal udvise due diligence (nødvendig omhu)

inden de placerer visse råvarer og produkter på markedet, for at sikre, at deres varer efterlever kravene

i forslaget. Nødvendig omhu udvises ved at gennemgå en fastlagt due diligence-procedure, som beskri-

ves nedenfor. Derudover skal økonomiske operatører afgive en due diligence-erklæring, før de placerer

de omfattede varer på EU’s indre marked eller eksporterer fra EU's indre marked. Ved at indsende en

due diligence-erklæring påtager virksomhederne sig ansvaret for, at varerne overholder kravene. For de

relevante råvarer og produkter, der overgår til fri omsætning eller eksport, skal der i toldangivelsen hen-

vises til virksomhedens due diligence-erklæring. Såfremt en fysisk eller juridisk person etableret uden

for EU gør omfattede råvarer eller produkter tilgængelige på EU's indre marked, betragtes den første

fysiske eller juridiske person, der køber eller tager de pågældende varer i besiddelse, som økonomisk

operatør i dette forslags forstand. For råvarer og produkter der stammer fra lavrisiko-lande, eller dele

heraf, jævnfør forslagets benchmarking-system, gælder det, at økonomiske operatører ikke er forpligtet

til at gennemføre trin to og tre af due diligence-proceduren.

Dette kaldes ’forenklet due diligence’.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Med forslaget lægges der op til, at forhandlere generelt skal være underlagt lettere forpligtelser end øko-

nomiske operatører, da varerne allerede er placeret på markedet. I forslaget lægges der op til at skelne

mellem store forhandlere og små-

og mellemstore virksomheder (SMV’er). Forhandlere, som er SMV’er,

skal indsamle oplysninger om deres leverandører og kunder, gemme oplysningerne i fem år, og skal ved

forespørgsel kunne give kompetente myndigheder adgang til denne information. Store forhandlere, som

ikke er SMV’er, er derimod underlagt de samme forpligtelser som økonomiske operatører. Store for-

handlere skal således også afgive en due diligence-erklæring og dermed påtage sig ansvar for de pågæl-

dende varers kravoverholdelse. Det betyder også, at store forhandlere er underlagt samme due dili-

gence-procedure som økonomiske operatører.

Due diligence-procedure

Due diligence-proceduren beskriver de forpligtelser, som økonomiske operatører samt store forhandlere

er underlagt.

Proceduren er opdelt i tre trin og kendes som ’udvidet due diligence’:

Indsamling af information:

Først og fremmest skal økonomiske operatører og store forhandlere indsamle relevant informa-

tion, herunder oplysninger om produktionslandet, leverandører og kunder, sporbarhed; geo-

grafisk koordinater om, hvor de pågældende varer er produceret/vokset/høstet, dokumentation

for, at de pågældende varer er produceret afskovningsfrit og i overensstemmelse med lovgivnin-

gen i produktionslandet mv.

Risikovurdering:

På baggrund af den indsamlede information skal virksomhederne foretage en vurdering af,

hvorvidt der er en risiko for, at de pågældende råvarer og produkter ikke overholder kravene i

forslaget. Såfremt virksomheder ikke kan påvise, at risikoen for uoverensstemmelse med kra-

vene er ubetydelig, må de hverken placere de pågældende råvarer eller produkter på det indre

marked eller eksportere dem. Risikovurderingen skal bl.a. lægge særlig vægt på produktions-

landets risikoprofil, forekomsten af afskovning i produktionslandet, pålideligheden og validite-

ten af den indsamlede information, kompleksiteten af den pågældende forsyningskæde og sup-

plerende oplysninger om overholdelse af dette forslag, som kan omfatte oplysninger leveret af

certificering eller andre tredjepartsverificerede ordninger.

Risikoreduktion

Den tredje del af den interne due diligence-procedure omhandler reduktion og håndtering af de

identificerede risici, som skal sikres ved, at økonomiske operatører samt store forhandlere skal

have relevante politikker, kontroller og procedurer på plads. Det indebærer bl.a. risikostyrings-

modeller, rapportering, registerføring samt interne kontroller. Derudover gælder det for øko-

nomiske operatører, som ikke er SMV’er, at de skal udnævne en ansvarlig

for håndhævelse af

regulering på ledelsesniveau, samt indføre en uafhængig revisionsfunktion til at kontrollere de

ovennævnte politikker, kontroller og procedurer.

ii.

iii.

3) Benchmarking-system og internationalt samarbejde

Med forslaget introduceres et benchmarking-system for lande, hvor Kommissionen vil vurdere risikoen

for, at lande eller dele heraf producerer råvarer og produkter, som ikke er afskovningsfri. Hvert land kan

blive tildelt et af tre mulige risikoniveauer: lav, standard eller høj. Som udgangspunkt er alle lande tildelt

en standard risikoniveau, og vil herefter blive vurderet ud fra en række kriterier, herunder bl.a. hastighe-

den af afskovning og skovforarmelse, hastigheden af udvidelsen af landbrugsjord til de omfattede råva-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

rer, national og sub-national lovgivning mm. Tildelingen af risiko afgør, hvorvidt europæiske virksom-

heder skal udvise forenklet eller udvidet due diligence ved import. En offentliggørelse af en evt. liste

over lande, der enten udgør en lav eller høj risiko, vil blive vedtaget som en gennemførelsesretsakt.

Som en del af forslaget vil Kommissionen samarbejde og indgå i partnerskaber med produktionslande,

som er omfattet af forslaget, for at adressere afskovning og skovforarmelse i fællesskab. Sådanne part-

nerskaber vil have fokus på en række emner såsom bevarelse, bæredygtig brug af skove, omstilling til

bæredygtige produktionssystemer og andet. Det fremhæves, at partnerskaberne skal involvere en bred

række af aktører, herunder civilsamfund, oprindelige folk, lokalsamfund og den private sektor, herunder

småbønder og SMV’er.

4) Registrering af importører og eksportører i en EU database

Med forslaget lægger Kommissionen op til at etablere et informationssystem, der skal registrere alle

virksomheder omfattet af due diligence-kravet i en central EU database. Due diligence-erklæringerne

skal kunne tilgås af kompetente myndigheder, økonomiske operatører og forhandlere, alt efter deres

respektive forpligtelser. Formålet med informationssystemet er at fremme samarbejdet mellem er-

hvervsdrivende, Kommissionen og de kompetente myndigheder, herunder toldmyndigheder. Derud-

over skal den bredere offentlighed have adgang til data i en anonymiseret form.

5) Krav og forpligtelser til de kompetente myndigheder og deres kontrol

Forslaget fastlægger en række krav og forpligtelser til de kompetente myndigheder, herunder fastlæg-

gelse af et minimumskontrolniveau. Forslaget baserer sig på erfaringer med EU’s tømmerforordning,

hvor der bl.a. har været udfordringer med uensartet håndhævelse blandt medlemslande. Kommissionen

lægger op til, at medlemslandene skal sikre sig, at myndighederne har de nødvendige ressourcer til at

foretage inspektioner og tilsyn. De relevante myndigheder skal foretage risikobaseret virksomhedskon-

trol, bl.a. baseret på Kommissionens informationssystem og agere hurtigt, såfremt der importeres eller

eksporteres varer og produkter, der kan udgøre en høj risiko. Myndighederne skal bl.a. kontrollere, om

de økonomiske operatører og forhandlere har et velfungerende due diligence-system, herunder om der

eksisterer risikovurderings- og håndteringsprocedurer. Forordningen åbner mulighed for, at der opkræ-

ves gebyr for opfølgende tilsyn i tilfælde af brud på reglerne, for udtagning af prøver og analyser mv. hos

de erhvervsdrivende.

Forslaget indfører også et minimumskontrolniveau i medlemslandene. Der lægges op til, at de kompe-

tente myndigheder skal kontrollere min. 5 pct. af alle økonomiske operatører for hver råvare (træ, soja,

palmeolie, kaffe, kakao og kvæg) samt min. 5 pct. af volumen for hver råvare. Dette minimumskontrol-

niveau er gældende for både råvarer og produkter, der gøres tilgængelige på EU’s indre marked samt for

eksportformål. For råvarer og produkter, der kan udgøre en høj risiko, dvs. hvis de importeres fra et

højrisiko-område, vil der være krav til udvidede inspektioner, og her foreslår Kommissionen, at andelen

af inspektioner skal være 15 pct. for økonomiske operatører for hver råvare samt 15 pct. af volumen for

hver råvare. Endvidere lægger Kommissionen op til at fastlægge kvalitative mindstekrav for sanktioner,

som medlemslandene skal implementere, bl.a. i forhold til størrelsen af bøder, beslaglæggelse af de på-

gældende råvarer eller produkter, beslaglæggelse af indtægter fra handel vedrørende de pågældende

råvarer eller produkter og midlertidig udelukkelse fra offentlige udbudsprocesser.

Endelig lægger Kommissionen op til et øget samarbejde blandt de kompetente myndigheder, herunder

deling af informationer om økonomiske operatører, forhandlere, og due diligence-erklæringer for at

styrke håndhævelsen af forslaget. Forslaget pålægger også myndigheder at notificere øvrige medlems-

lande samt Kommissionen i tilfælde af brud på forordningen, hvor flere lande kan være berørt.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

6) Samarbejde mellem myndigheder og toldmyndighedernes opgaver

Forslaget fastsætter en række procedurer for varer og produkter, der eksporteres eller gøres tilgængelige

på EU’s indre marked. Forslaget lægger op til et øget samarbejde blandt myndigheder, herunder med

toldmyndighederne, og dette skal ske bl.a. via deling af informationer i det fælles informationssystem

”Register”/database samt opkobling til toldsystemet

EU Single Window Environment for Customs

(som

er under udarbejdelse). De kompetente myndigheder har ansvaret for den overordnede håndhævelse af

forslaget, mens toldmyndigheder skal kontrollere, at de relevante produkter har den nødvendige told-

dokumentation, herunder en due diligence-erklæring,

før de kan gøres tilgængelige på EU’s indre mar-

ked eller eksporteres. Dette betyder også, at toldmyndighederne har mulighed for at tilbageholde varer

og produkter, såfremt der ligger en vurdering fra de relevante myndigheder om dette i det fælles infor-

mationssystem.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022 med henblik

på udveksling af synspunkter i forhold til betydning for fødevare- og landbrugssektoren.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

I oktober 2020 vedtog Europa-Parlamentet en resolution, der opfordrer Kommissionen til at fremsætte

retsakter, der adresserer EU-drevet afskovning. Resolutionen indeholder bl.a. en lang række anbefalin-

ger til indhold i forslaget, herunder inklusion af øvrige økosystemer og fokus på menneskerettigheder

mv.

Europa-Parlamentets

Miljøudvalg havde den 18. november 2021 en meningsudveksling med EU’s mil-

jøkommissær om det nye forslag. Medlemmerne i Miljøudvalget bød forslaget velkommen og så det som

et stort skridt i den rigtige retning, men med behov for forbedringer.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag omhandler minimering af EU-drevet afskovning og skovforarmelse, der både er

relateret til EU’s indre marked og international handel. Forslaget omhandler en række centrale miljø-

problemer, herunder afskovning og skovforarmelse, men også bekæmpelse af tab af biodiversitet samt

klimaforandringer. Forslaget fastsætter krav til varer på både EU’s indre marked, men også for varer,

der eksporteres fra EU.

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger, herunder at fælles regler på EU-plan er nødvendige

for at adressere EU’s fodaftryk i forhold til afskovning og skovforarmelse i tredjelande på en koordineret

og harmoniseret måde med fælles standarder og ens vilkår for virksomheder. Derfor vurderes det, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Gældende dansk regulering om bekæmpelse af ulovlig skovhugst er baseret på EU’s tømmerforordning

nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 og forordningen om FLEGT-licenser (Forest, Law Enforcement,

Governance and Trade) nr. 2173/2005 af 20. december 2005. Administrationen af disse forordninger

er fastsat i Lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordnin-

ger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ,

og bekendtgørelse nr. 849 af 27. juni 2016 om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæm-

pelse af handel med ulovligt fældet træ.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

Konsekvenser

Generelt om konsekvensvurderingerne bemærkes, at der er tale om foreløbige vurderinger. Folketinget

vil senere blive oplyst om regeringens mere konsoliderede vurderinger af forslagets konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for lovgivning inden for miljø, fødevarer,

erhverv samt klima-, energi- og forsyningsområdet. En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for

tilpasning af dansk lovgivning, herunder bl.a. for den danske administration af EU’s tømmerforordning

samt FLEGT.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er iværksat et ar-

bejde med henblik på at kunne fremlægge en vurdering af forslagets statsfinansielle, erhvervsøkonomi-

ske og administrative konsekvenser. Når dette arbejde er tilvejebragt, vil Folketinget blive orienteret

herom.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget, § 2-udvalget (landbrug) samt Det Rådgivende Fø-

devareudvalgs EU-underudvalg.

Greenpeace Danmark byder overordnet Kommissionens forslag velkomment. Hertil fremhæver Green-

peace elementer, som man finder, at Danmark bør støtte: Det som Greenpeace kalder skov- og økosy-

stemrisikoråvarer (FERC) og deres afledte produkter skal opfylde en nul-afskovningsstandard, der sik-

rer, at de ikke er forbundet med nogen form for afskovning eller skovforarmelse, hverken lovlig eller

ulovlig. Etablering af en produktbaseret due diligence-forpligtelse, som omfatter et krav om fuld spor-

barhed baseret på geolokalisering af produktionsstedet, samt forpligtelse til at indsende en due dili-

gence-erklæring. Ingen undtagelser fra due diligence for certificerede produkter, og operatører, der bru-

ger certificering. Due diligence-forpligtelsen gælder for alle operatører uanset deres størrelse, omsæt-

ning eller handelsvolumen, uden nogen undtagelser.

Greenpeace fremhæver behovet for at sikre større ambition i forslaget og understreger følgende: For-

ordningen bør udvides til også at omfatte andre økosystemer end skove (f.eks. græssavanner, tørveom-

råder og vådområder). Råvarer og produkter bør ikke alene være i overensstemmelse med nationale

love, de bør også respektere menneskerettigheder i henhold til international lov. Forordningen bør som

minimum kræve, at operatører sikrer respekten for sædvaneret og andre legitime landrettigheder, sær-

ligt ved at kræve frit, forudgående og informeret samtykke fra oprindelige folk og andre samfundsgrup-

per. Forordningen bør inkludere målrettede regler for at forhindre finanssektoren i at finansiere øde-

læggelse af skove og økosystemer og krænkelser af menneskerettighederne, herunder krav om at finan-

sielle institutioner foretager passende due diligence i deres finansieringsbeslutninger. Forslagets liste

over relevante produkter skal udvides til at omfatte gummi, majs og andre husdyr end kvæg (f.eks. fjer-

kræ og svin) samt alle afledte produkter, herunder en bestemmelse, der sikrer, at alle produkter, der

indeholder, er blevet fodret med eller er blevet fremstillet ved hjælp af relevante råvarer, er inkluderet i

forordningens anvendelsesområde. Greenpeace fremhæver den globalt udbredte afskovning og skovfor-

armelse og finder i den forbindelse ikke, at det er hensigtsmæssigt, at der oprettes en liste over "lavri-

siko-lande",

hvorfra råvarer og produkter kan placeres på EU’s marked uden due diligence. Forordnin-

gen bør indeholde klare og fyldestgørende skovrelaterede definitioner, der er i overensstemmelse med

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

forordningens målsætninger om at støtte biodiversiteten og beskytte klimaet. Særligt finder Greenpeace,

at definitionerne bør anerkende naturskoves biodiversitetsværdi, og klart sondre mellem naturskove,

beplantede skove og plantageskove.

Endelig fremhæver Greenpeace en række punkter, som man finder kræver opmærksomhed: Greenpeace

finder, at Kommissionens valg af skæringsdato bør fastsættes et godt stykke før 2020 for at forhindre

accept af skovrydning, der er sket tidligere. Med henblik på at sikre gennemsigtighed og rapporterings-

forpligtelser bør operatørers og forhandleres, såvel som de kompetente myndigheders, aktiviteter være

underlagt offentlig kontrol. Forordningen bør præcisere, at afhjælpende foranstaltninger ikke kan træde

i stedet for sanktioner, og der bør oprettes et register over operatører, der ikke overholder kravene. Lo-

ven bør gøre det klart, at parter, der har lidt skade som følge af overtrædelser af dens bestemmelser, skal

have adgang til passende klagemuligheder ved nationale domstole. Greenpeace fremhæver i den forbin-

delse oprindelige folk og lokalsamfund, hvis jordrettigheder er blevet krænket af producenter af råvarer

og produkter, men også importører, som overholder loven og hvis markedsposition bliver uretfærdigt

påvirket af konkurrenter, der bryder due diligence-kravene.

Verdens Skove finder, at Danmark bør stille sig positiv over for, hvad man kalder en anti-afskovningslov.

Verdens Skove mener i forlængelse heraf, at Danmark bør arbejde for, at Kommissionens forslag styrkes

på en række områder. Især anbefaler man, at Danmark arbejder for følgende fire områder: 1. Definitio-

nerne i forordningen skal styrkes, så skov ikke kan omfatte plantage. Afskovning skal indeholde al men-

neskelig aktivitet, der medfører fjernelse af skov, og skovforringelse bør omfatte al degradering af na-

turlig skov. I forlængelse heraf fremhæver Verdens Skove, at skovforringelse bør vurderes ud fra skovens

helhed og trivsel inkl. biodiversitetens status. 2. Alle varer med risiko for afskovning skal medtages in-

klusive gummi og majs. I forlængelse heraf fremhæver Verdens Skove, at Danmark bør støtte Kommis-

sionens forslag om, at afledte produkter inklusiv de produkter, der er afledt via foder, forbliver dækkede.

Danmark bør endvidere arbejde for, at afledte produkter ikke dækkes på varekodeniveau, men på et

overordnet niveau, i forhold til om de indeholder råvarer med risiko for afskovning eller ej. 3. Alle typer

økosystemer skal dækkes, ikke kun skov. 4. Menneskerettigheder, især oprindelig folks rettigheder, skal

inkluderes. Samtidig bør Danmark arbejde for, at klagemulighederne styrkes for oprindelige folk og lo-

kalsamfund i producentlandene.

Foruden disse fire områder fremhæver Verdens Skove, at Danmark bør arbejde for, at både import og

eksport forbliver reflekteret i forordningen samt at det tydeligere bør fremgå, at både lovlig og ulovlig

afskovning skal være dækket heraf. Endvidere bør Danmark arbejde for, at de nuværende sanktionsmu-

ligheder ikke udvandes, og at muligheden for strafferetligt ansvar medtages. Danmark bør også stå fast

på, at certificeringer ikke kan erstatte nødvendig omhu, og at de ikke bør tillægges mere vægt, end hvad

Verdens Skove finder er tilfældet i forslaget. Dernæst bør Danmark arbejde for, at forordningen gøres

mere transparent med bedre muligheder for offentligheden for at følge med i forordningens overhol-

delse bl.a. med indførelsen af et register over virksomheder, der ikke overholder loven. Danmark bør

arbejde for, at alle typer virksomheder bliver dækkede, herunder også finanssektoren og SMV’er, der er

forhandlere. I forhold til forslagets oplæg til skæringsdato i 2020 finder Verdens Skove, at Danmark bør

arbejde for at sikre en tidligere skæringsdato, der i Verdens Skoves opfattelse bedre flugter med nuvæ-

rende lovgivning og certificeringer. Danmark bør opfordre Kommissionen til at lave en konsekvensana-

lyse af de forskellige muligheder for skæringsdato. Derudover understreger Verdens Skove, at Danmark

bør støtte op om forslagets initiativer vedrørende samarbejde med tredjelande og være med til at sikre,

at civilsamfundet og oprindelige folk forbliver en del af processen. Samtidig bør Danmark arbejde for,

at disse samarbejder også kommer til at omhandle bevaring af andre økosystemer. Danmark bør arbejde

for, at disse partnerskaber bliver baseret på erfaringer fra FLEGT. Endelige fremhæver Verdens Skove,

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

at Danmark bør arbejde for, at lande ikke rangeres, men at der kræves den samme grad af nødvendig

omhu, uanset hvilket land virksomhederne importerer fra, herunder med henblik på at sikre mod hvad

Verdens Skove påpeger som risiko for hhv. hvidvaskning af varer, fejlrangering af lande og skævvrid-

ning, der diskriminerer de fattigste lande.

Dansk Skovforening finder det positivt, at der med forslaget tages et vigtigt skridt mod bekæmpelse af

afskovning og skovforarmelse. Man finder det positivt, at der sættes fokus på, at konvertering af skov

ikke kun skyldes træ, men også landbrugsproduktion.

Dansk Skovforening finder det væsentligt, at forordningen bliver operationel, og det er vigtigt med klare

definitioner særligt af ’afskovningsfrie’ og ’skovforarmelse’, desuden i forhold til hvad der i forslaget

kaldes ”agricultural plantations” og betydningen

for dyrkning af juletræer (som man antager falder un-

der denne definition). Dansk Skovforening finder yderligere, at forordningen kan være svær at forstå for

de virksomheder, der bliver omfattet af kravene. Dansk Skovforening finder, at definitionen af 'forest

degradation' (skovforarmelse) er for uspecifik i forhold til geografisk skala, og efterspørger, at Danmark

anmoder Kommissionen om at klarlægge dette, da definitionen vil have stor betydning for de virksom-

heder, der skal efterleve kravet. Endvidere

henviser Dansk Skovforening til Forest Europe’s definition

af bæredygtig skovdrift. Dansk Skovforening mener, at det er tvetydigt, hvorvidt bæredygtig skovdrift er

omfattet af forordningen, samt hvad der kvalificerer en produktion som værende bæredygtig. Dansk

Skovforening mener ikke, at due diligence-erklæringen og informationssystemet vil skabe bedre hånd-

hævelse af reglerne eller skabe en reel forbedring for skovene, men blot flytte myndighedernes fokus til

dokumentkontrol. Dansk Skovforening ser derfor gerne, at der gennemføres en analyse af kravene om

due diligence-erklæringen. Dansk Skovforening finder det væsentligt, at den kompetente myndighed

besidder skovbrugskompetencer i forhold til at vurdere, om kravene i forordningen er efterlevet. Endvi-

dere efterspørges der klarhed om Kommissionens benchmarking-system, herunder hvordan landevur-

deringerne gennemføres, og om EU-medlemsstater bliver vurderet. Slutteligt gør Dansk Skovforening

opmærksom på, at de finder formuleringen af 'sustained concern' mangelfuld, og finder det væsentligt,

at skovejernes retssikkerhed beskrives og sikres i forslaget.

92-gruppen ser forslaget som et vigtigt skridt i den rigtige retning i kampen mod afskovning. 92-gruppen

mener, at Kommissionens forslag skaber et godt udgangspunkt for, at EU og virksomheder tager ansvar.

92-gruppen finder, at Danmark bør sikre, at forslaget ikke udvandes i den videre forhandlingsproces.

92-gruppen oplister en række elementer, som de mener, at Danmark bør arbejde for: At alle naturtyper

omfattes straks fra forordningens ikrafttrædelse. Beskyttelse af alle vigtige økosystemer nu, både af hen-

syn til klimaet og i at stoppe tabet af biodiversitet. At den kommende lovgivning specifikt kommer til at

stille krav om overholdelse af menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder ifølge internationale

FN-beslutninger. At alle definitionerne i Kommissionens udspil bliver så konkret defineret, at de ikke

kan misforstås, og samtidig stadig er målbare. Forordningen bør ifølge 92-gruppen benytte de definiti-

oner, der anvendes i Accountability Framework Initiative, og biodiversitet bør inddrages mere i alle de-

finitioner. At (udover naturligvis ulovlig afskovning) lovlig afskovning tydeligt omfattes af forordningen.

At alle varer med risiko for afskovning, bliver dækket inklusive gummi, majs og animalske produkter.

Derudover bør Danmark støtte Kommissionens forslag om, at afledte produkter er inkluderet samt at

afledte produkter ikke dækkes på varekodeniveau, men på et overordnet niveau i forhold til om de inde-

holder råvarer med risiko for afskovning eller ej. At certificeringer ikke kan erstatte nødvendig omhu,

og at certificeringer ikke tillægges mere vægt, end hvad 92-gruppen finder er tilfældet i forslaget. At

finansielle institutioner også bliver dækket af den nye EU-lov, ligesom 92-gruppen finder, at alle virk-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

somheder bør omfattes, også SMV’er. At der indgår afskrækkende sanktioner og passende klagemulig-

heder overfor virksomheder, der ikke overholder forordningen. At både import og eksport forbliver i

forordningen. Støtte til initiativerne vedrørende samarbejde med tredjelande samt at sikre, at civilsam-

fundet og oprindelige folk forbliver en del af processen, og at samarbejdet også kommer til at omhandle

bevaring af andre økosystemer, desuden at disse partnerskaber bliver baseret på erfaringer fra FLEGT.

Endeligt, at virksomheder som minimum skal lave en risikovurdering for alle lande og ikke undtages

ved lavrisiko-lande.

Landbrug & Fødevarer bakker op om fælles europæiske regler for afskovningsfri forsyningskæder, som

bl.a. vil kunne give ens konkurrencevilkår på EU’s indre marked. Landbrug & Fødevarer finder, at EU

kan sende et stærkere signal på verdensmarkedet end Danmark kan alene, herunder i forhold til at på-

virke producentlande i en mere bæredygtig retning. Landbrug & Fødevarer fremhæver, at det er vigtigt,

at EU overholder aftaler med internationale handelspartnere, og at implementeringen af forordningen

sker i tæt samarbejde med producentlandene. Endvidere finder man det afgørende, at de regler, der

vedtages, kan håndteres i praksis, og at der fra EU’s side ikke indføres yderligere administrative og om-

kostningstunge krav end nødvendigt for at opnå formålet.

Landbrug & Fødevarer fremhæver seks områder, som Danmark bør arbejde for i de videre forhandlinger

af forslaget. For det første bør forordningen omfatte andre typer af bevaringsværdig natur end skov

(’high value conservation areas’ jf. Accountability Framework Initiative), ligesom det er gældende for en

række eksisterende certificeringsordninger, herunder dem, der lever op til den europæiske foderindustri

FEFAC’s retningslinjer for ansvarlig soja. Derudover mener Landbrug & Fødevarer, at Kommissionen

ikke bør vente fem år efter ikrafttrædelsesdatoen med at tage stilling til, om forordningens krav kan

opfyldes via anerkendelse af certificeringsordninger, samt vurdere behovet for støtte til overgangen til

bæredygtige forsyningskæder blandt småbønder, oprindelige folk og lokale samfund. I stedet bør disse

forhold undersøges og indarbejdes i forordningen, inden den træder i kraft. Landbrug & Fødevarer frem-

hæver, at forordningens krav først bør træde i kraft, når leverandører i tredjelande har haft mulighed

for at komme på plads, herunder i forhold til påkrævede dokumentationskrav. Som det tredje påpeger

Landbrug & Fødevarer, at Kommissionen bør gennemføre en konsekvensvurdering af omkostningerne

for kravet om geolokalisering og sporbarhed for de omfattede råvarer og produkter, herunder vurdere

om kravene er proportionale i forhold til bl.a. de lande/områder,

som ikke falder i kategorien ”høj ri-

siko”. Landbrug & Fødevarer finder ikke, at disse krav er proportionelle for lande/områder med ”lav

risiko”. For det fjerde påpeger Landbrug & Fødevarer, at brugen af certificeringsordninger som doku-

mentation for due diligence-kravene bør overvejes. Som det femte fremhæves, at tilbagekaldelse og de-

struktion af varer bør forbeholdes situationer, hvor forbrugersikkerheden er i fare. Afslutningsvis finder

Landbrug & Fødevarer, at der bør foretages en kritisk gennemgang af forslagets artikel om bødeni-

veauer.

Dansk Erhverv er overordnet positiv over for fælles europæiske regler for afskovning. Dansk Erhverv

fremhæver, at der parallelt med Kommissionens sektorspecifikke forslag om afskovning, forberedes ho-

risontal lovgivning om due diligence, og det derfor er vigtigt, at der i begge lovgivninger anvendes den

samme forståelsesramme og de samme definitioner. Dansk Erhverv finder, at forslaget bør henvise til

OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og FN’s retningslinjer

for menneskerettigheder og

erhverv. Dansk Erhverv fremhæver, at Kommissionen bør udarbejde principper og/eller krav, som pri-

vate ordninger for chain-of-custody (CoC) standardiseringer og -certificeringer skal efterleve, såfremt

man ønsker at leve op til forordningens krav. Dansk Erhverv ser et behov for klarere definitioner, her-

under af ’økonomiske operatører’ og ’forhandlere’, samt forskellen på disse to og hvem der er forpligtet

til at dokumentere kravene om due diligence. Fsva. due diligence mener Dansk Erhverv, at der bør være

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

krav til producenten om forbedringer i værdikæden, således at der kan skabes et incitament, fremfor

alene at producenten bliver valgt fra, hvis det ikke kan dokumenteres, at der en ubetydelig risiko for

overtrædelse af krav. Dansk Erhverv peger på, at implementering af kravet om geolokalisering og tilhø-

rende dokumentation kan blive udfordrende i praksis, og kan samtidig øge de administrative omkost-

ninger for virksomhederne, når der skal indrapporteres til Kommissionens informationssystem. Ende-

ligt mener Dansk Erhverv, at der bør være en differentieret implementering af forordningens artikler,

således at disse ikke træder i kraft samtidigt.

DAKOFO (Dansk Korn & Foder) støtter op om det overordnede sigte i Kommissionens forslag, nemlig

at sikre afskovningsfri værdikæder og fælleseuropæiske tiltag. Derudover ser man positivt på, at forsla-

get dækker både lovlig og ulovlig afskovning. DAKOFO mener, at branchens egne guidelines (bl.a. den

europæiske foderindustri, FEFAC’s ’Soy Sourcing Guidelines’) skal kunne benyttes til at levere på kra-

vene om due diligence.

DAKOFO finder, at forslaget vil medføre en betydelig belastning for handelsleddet, og at det indeholder

elementer, som vil vanskeliggøre handelen, og give øgede omkostninger uden, at det er den mest effek-

tive måde at opnå de ønskede effekter. DAKOFO fremhæver, at branchen ikke finder kravet om fysisk

segregerede forsyningskæder som den mest effektfulde eller omkostningseffektive model. DAKOFO vur-

derer, at markedet ikke er klar til at levere på kravet om fysisk segregering samt at dette krav vil kunne

medføre negative konsekvenser for producenter og regioner, som ikke kan honorere kravet om fysisk

segregering. DAKOFO fremhæver branchens ønske om, at der fortsat kan arbejdes med forskellige for-

mer for Chain of Custody (f.eks. mass balance) til at verificere ansvarlig råvareproduktion til EU. Man

fremhæver ligeledes vigtigheden af, at ny regulering indeholder incitamenter for branchen til at fremme

ansvarlig råvareforsyning, samt at den skal understøtte varige forandringer i producentlandene fremfor

at boykotte handelen eller forlade risikoområder, hvor DAKOFO finder, at tilstedeværelsen med samti-

dige krav om ansvarlig produktion kan bidrage til yderligere ansvarlig produktion.

Dansk Træforening

byder forslaget velkomment, og finder det afgørende, at EU’s medlemsstater arbej-

der i fællesskab for at standse den globale afskovning og skovforarmelse. Dansk Træforening støtter en

effektiv forordning, der kan dæmme op for EU-drevet afskovning og skovforarmelse, og ser positivt på,

at forslaget i høj grad bygger videre på de væsentligste principper og krav fra EU’s tømmerforordning.

Dansk Træforening finder, at forslaget kan være vanskeligt at læse og forstå, herunder omsættes til ope-

rationel handling for de virksomheder, inkl. SMV’er, som vil blive omfattet af forslaget.

Dansk Træforening mener, at forslaget også bør omfatte møbler, videreforarbejdede trævarer, trækul,

bøger, trykt materiale mv. Endvidere mener Dansk Træforening, at der kan være udfordringer med flere

af forslagets definitioner, herunder af dokumentationskravet om, at træprodukter skal være fri for skov-

forarmelse, men også på hvilket administrationsniveau ’skovforarmelse’ skal vurderes. Ifølge Dansk

Træforening kan dette blive vanskeligt at håndhæve i lande uden for EU. Dansk Træforening finder det

afgørende, at erhvervsdrivende anvises reelle dokumentationsmuligheder i forbindelse med implemen-

teringen af forordningen. Fsva. due diligence-erklæringen, stiller Dansk Træforening sig tvivlende over

for, hvorvidt erklæringen i sig selv vil lede til mere effektiv håndhævelse fra myndighedernes side og

skabe en reel effekt i skovene. Dansk Træforening finder, at det er selve due diligence-ordningen, som

kan skabe den reelle effekt i skovene samt deres fortsatte bevarelse.

Dansk Træforening stiller sig tvivlende over for krav om due diligence til forhandlere, som ikke er

SMV’er. Man finder samtidig, at forslaget ikke gør det klart, på hvilket præcisionsniveau kravet om geo-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

lokalisering gælder. Dansk Træforening finder det vigtigt, at de kompetente myndigheder har de nød-

vendige ressourcer til at sikre effektiv kontrol, og støtter op om et minimumskontrolniveau for at sikre

en ensartet håndhævelse på tværs af EU. Dansk Træforening støtter op om et øget samarbejde og infor-

mationsudveksling blandt myndigheder, herunder samarbejde med tredjelande. Dansk Træforening

finder det afgørende for forordningens effekt, at den kompetente myndighed besidder relevante skov-

brugskompetencer. Fsva. forslagets benchmarking-system, finder Dansk Træforening, at det kan blive

vanskeligt for Kommissionen at implementere, herunder hvordan landevurderinger skal gennemføres,

og om hvorvidt EU’s medlemsstater også skal vurderes. Dansk Træforening stiller spørgsmålstegn

ved,

om Kommissionen har den nødvendige kapacitet til at etablere og opretholde landevurderinger. Med

hensyn til en udvidet adgang til at anmelde virksomheder, hvor der er en begrundet mistanke om, at

forordningens krav ikke efterleves, savner

Dansk Træforening en tydelig definition af ’begrundet mis-

tanke’. Dansk Træforening mener endvidere, at der ikke bør gå fem år efter forordningens ikrafttrædelse

før der tages stilling til certificeringsordningers rolle i opfyldelsen af kravene, herunder FSC og PEFC,

men at disse bør være på plads inden forordningen træder i kraft. Endeligt undrer Dansk Træforening

sig over, at forslaget ikke inkluderer en videreudvikling af de overvågningsorganer man kender fra EU's

tømmerforordning, og som man finder vil kunne lette mindre virksomheders arbejde med due diligence.

WWF Verdensnaturfonden hilser forslaget velkommen, og mener, at Danmark bør arbejde for, at for-

slaget lever op til forpligtelserne i regi af verdensmålene, New York Declaration on Forests samt Glasgow

Leaders’ Declaration on Forests and Land Use. WWF mener, at Danmark bør arbejde for, at forslaget

ikke udvandes i den videre forhandlingsproces. WWF finder, at definitionerne af ’afskovning’, ’skovfor-

armelse’ og ’plantager’ bør være i overensstemmelse

med Accountability Framework Initiative, samt at

skæringsdatoen bør være 2015 i stedet for 2020. Endvidere påpeger WWF, at andre økosystemer, her-

under græsarealer, savanner, vådområder, tørvemoser og mangrover bør omfattes af forslaget, samt at

forslaget bør omfatte øvrige råvarer og produkter som gummi, majs, fjerkræ og mejeriprodukter. WWF

finder desuden, at den finansielle sektor bør omfattes af forslaget, og at forordningen bør inkludere hen-

visninger til internationale menneskerettighedsstandarder, herunder for oprindelige folk og lokalsam-

fund, samt begrebet ’free, prior and informed consent’.

WWF bakker op om, at der med forslaget stilles krav om due diligence for virksomheder, og at certifice-

rings- og tredjeparts verificeringssystemer identificeres som understøttende værktøjer, men som ikke

kan erstatte due diligence. WWF fremhæver, at der ikke bør være forenklede due diligence-krav til er-

hvervsdrivende, og at der i Kommissionens benchmarking-system ikke bør være en kategori for lavri-

siko-lande/områder. WWF finder det positivt, at forslaget indeholder klare krav til håndhævelse og

sanktioner, og mener, at indførelsen af en EU-database for importører og eksportører kan styrke gen-

nemsigtigheden og håndhævelsen på tværs af EU, men at indberetningskravene

også bør gælde SMV’er.

WWF ser dog gerne, at midlertidige og korrigerende foranstaltninger såsom konfiskation ikke bør er-

statte sanktioner, og der i forbindelse med alvorlige overtrædelser af forordningen, bør indføres civilret-

ligt ansvar og adgang til domstolsprøvelse.

Coop hilser forslaget velkommen. Coop finder, at certificeringsordninger bør accepteres som dokumen-

tation for overholdelse af forslagets krav om due diligence. Coop ser positivt på, at både lovlig og ulovlig

afskovning er dækket af forslaget. Coop ser gerne, at skæringsdatoen i forslaget ændres, således at den

reflekterer de skæringsdatoer, som flere certificeringsordninger arbejder med, f.eks RSPO, som har en

skæringsdato på 2005. Coop finder, at forslagets due diligence-krav om bl.a. tilgængelig information

kan blive en udfordring, og ser derfor gerne, at der udvises fleksibilitet over for virksomhederne i forhold

til implementeringen af forslagets krav om tilgængelig information, således at virksomheder og leveran-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

dører har mulighed for at omstille sig. Endeligt fremhæver Coop, at forslaget bør forholde sig mere dyb-

degående til de særlige vilkår, der kan være for småbønder og oprindelige folk, der bor og arbejder i

områder med skov af høj bevaringsværdi.

Træ- og Møbelindustrien, DI Fødevarer, DI og Brancheforeningen for Dansk Vask-, Kosmetik- og Hus-

holdningsindustri (VKH) bakker op om, at EU spiller en ledende rolle i den globale kamp mod afskov-

ning og skovforarmelse, og at EU’s tømmerforordning erstattes af en ny og mere omfattende regulering,

som dækker yderligere produktkategorier. Fsva. forslagets produktkategorier, ser Træ- og Møbelindu-

strien m.fl. at denne bør udvides, således at flere træprodukter, herunder visse møbelemner, trækul,

bøger og trykt materiale m.v. inkluderes i forslaget. Foreningerne mener, at definitionen af ’skovforar-

melse’ bør defineres nærmere og indeholde

konkrete anvisninger på, hvordan erhvervsdrivende kan do-

kumentere fraværet af skovforarmelse i produkter.

Træ- og Møbelindustrien m.fl. er tvivlende over for, hvorvidt due diligence-erklæringen kan få en mærk-

bar effekt i producentlandene, og om det vil flytte myndighedernes fokus til dokumentkontrol frem for

kontrollen af virksomheders due diligence-ordning og risikohåndtering. Endvidere er man uforstående

overfor, at forslaget fastsætter forpligtelser for forhandlere, som ikke er SMV’er, og som

kan give kon-

kurrencemæssige udfordringer for mindre forhandlere.

Træ- og Møbelindustrien m.fl. påpeger, at det kan blive svært at angive den præcise geolokalisering for

sammensatte og forarbejdede varer, og at forslaget derfor bør angive margin for hvilket præcisionsni-

veau. Træ- og Møbelindustrien m.fl. mener, at forslagets krav om indsamling af information mv. gen-

nem værdikæden, ikke bør udfordre fortrolige handelsrelationer. De fremhæver, at certificeringsordnin-

ger inden for træ, fødevarer, pleje- og rengøringsprodukter bør spille en afgørende rolle i at sikre spor-

barhed. Træ- og Møbelindustrien m.fl. finder det vigtigt, at implementering og håndhævelse af forord-

ningen sker ensartet på tværs af EU, og støtter derfor op om et minimumskrav for myndighedskontrol,

herunder, at kompetente myndigheder har de nødvendige ressourcer. Fsva. bødeniveauet mener de, at

det bør være op til en dommer at afsige proportionale og afskrækkende domme og bøder. Fsva. forslagets

benchmarking-system ser Træ- og Møbelindustrien m.fl., at risikovurderingen af lande sker i overens-

stemmelse med WTO’s regler, så denne ikke udgør handelshindringer, og ikke afskær producentlande i

deres udvikling. Organisationerne anser det derfor for vigtigt, at EU fortsat arbejder på at udvikle part-

nerskaber med producentlande for at adressere afskovning og skovforarmelse. Endeligt påpeger Træ-

og Møbelindustrien m.fl., at der er behov for en klarere definition af ’begrundet mistanke’ af hensynet

til virksomheder og myndigheder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet set er forslaget blevet budt velkommen af medlemsstaterne ved en række indledende præ-

sentationer. Der foreligger endnu ingen substantielle officielle udmeldinger om forslaget.

I 2019 vedtog Rådet, på baggrund af Kommissionens meddelelse om

Intensivering af EU’s indsats for

at beskytte og genoprette verdens skove,

rådskonklusioner, som bl.a. bød meddelelsen velkommen,

men som også anmodede Kommissionen om at komme med yderligere regulatoriske og ikke-regulato-

riske tiltag mod afskovning.

Danmark har siden 2015 været aktivt medlem af Amsterdam Partnerskabet, som foruden Danmark be-

står af Norge, Storbritannien, Nederlandene, Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien og Belgien. Formålet

med partnerskabet er at fremme ansvarlige og afskovningsfri værdikæder for landbrugsvarer som fx

soja, palmeolie og kakao. Partnerskabet har arbejdet for handling på EU-niveau, og har bl.a. sendt et

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 289: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022

brev til Kommissionen under dansk formandskab af partnerskabet (2018), hvor der efterspurgtes kon-

krete og ambitiøse tiltag til at reducere afskovning og skovforarmelse. Det vurderes derfor, at alle de

deltagende EU medlemsstater i Amsterdam Partnerskabet vil støtte et ambitiøst forslag.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, herunder som grundlag for videre drøftelser for

at adressere EU-drevet afskovning og skovforarmelse. Regeringen finder, at det er vigtigt at standse den

globale afskovning og skovforarmelse, bl.a. af hensyn til miljø, biodiversitet, klima, ønsket om fremme

af bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre i fødevaresystemet, og for oprindelige folks rettigheder

og lokalbefolkninger. Der er behov for en ambitiøs indsats for at beskytte og genoprette verdens skove,

hvor der sættes ind over for de bagvedliggende årsager til afskovning, herunder betydningen af de glo-

bale fødevaresystemer. Kommissionens forslag kan bidrage til miljø- og klimagevinster, promovere af-

skovningsfri forsyningskæder samt understøtte bæredygtig produktion og forbrug. Derfor vil regeringen

arbejde for, at den kommende forordning om afskovning bliver så ambitiøs og effektiv som muligt inden

for rammerne af EU’s internationale forpligtelser og en fortsat åben, fair og bæredygtig handelspolitik.

Dette er ligeledes i forlængelse af regeringens handlingsplan mod afskovning (offentliggjort i september

2021), hvori det fremgår, at regeringen arbejder for fælles tiltag på EU-niveau, der effektivt hindrer af-

skovning forbundet med importen af landbrugsråvarer til EU, og fremmer ansvarlige og afskovningsfri

værdikæder.

Der udestår dog fortsat en grundig analyse og vurdering af forslagets økonomiske, administrative, juri-

diske og miljømæssige konsekvenser. Der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt fastlægges en rege-

ringsholdning til forslagets konkrete krav og oplæg til bindende målsætninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 10. januar 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.