Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 288
Offentligt
2522987_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-533
Den 3. februar 2022
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed ”Opdateret statistik over omfanget af udenlandsk ejerskab
af landbrug og landbrugsjord i Danmark”, udarbejdet af Københavns Universitet, Institut for Fødevare-
og Ressourceøkonomi (IFRO). Den fremsendte rapport indeholder de seneste data for 2020 og er den
tredje statistik over omfanget af udenlandsk ejerskab af landbrug i Danmark. Det bemærkes, at frem-
gangsmåden i den nyeste opgørelse adskiller sig fra de to tidligere analyser fra henholdsvis Københavns
Universitet og Danmarks Statistik. Opgørelserne over antallet af ha i udenlandsk ejerskab kan derfor
ikke sammenlignes 1:1 på tværs af rapporterne.
Den første statistik over udenlandske erhvervelser af dansk landbrugsjord i
2018,
udarbejdet af Dan-
marks Statistik, blev den 28. marts 2020 oversendt af daværende miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen. I rapporten fra Danmarks Statistik blev andelen af udenlandsk ejet jord opgjort til 2,5 pct. i
2018.
Den anden statistik over omfanget af udenlandsk ejerskab af dansk landbrugsjord i
2019
blev udarbejdet
af Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) og sendt til udvalget
den 15. juni 2021 i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1 til beslutningsforslag B 268 (om at justere
jordlove, så udenlandske kapitalfondes indflydelse mindskes). I rapporten fra IFRO blev andelen af
udenlandsk ejerskab i
2019
opgjort til 82.200 ha i 2019 svarende til 2,9 pct. af det samlede landbrugs-
areal.
Den tredje og seneste statistik over omfanget af udenlandsk ejerskab af dansk landbrugsjord i
2020
er
ligeledes udarbejdet af IFRO. Hovedkonklusionen er, at 81.900 ha dansk landbrugsjord i
2020
var i
udenlandsk ejerskab. Det svarer til ca. 2,9 pct. af det samlede landbrugsareal fordelt på ca. 1,8 pct., som
ejes af udlændinge med bopæl i Danmark og ca. 1 pct., som ejes af udlændinge bosat uden for Danmark,
hvoraf de fleste er bosat i EU. IFRO har samtidig opdateret statistikken for 2019. Andelen af udenlandsk
ejerskab i 2019 er i denne rapport er opgjort til 79.800 ha, svarende 2,8 pct. af det samlede landbrugs-
areal. Andelen af udenlandsk ejet jord i 2019 stemmer ikke overens i de to seneste rapporter. Årsagen
er, at der løbende sker metodemæssige forbedringer i opgørelsen.
Det fremgår ikke af rapporten, men ministeriet har fået oplyst af IFRO, at hovedparten af den uden-
landsk ejede jord i 2020 var personligt ejet eller I/S ejet (ca. 48.800 ha), mens en mindre del er ejet af
et A/S eller ApS (ca. 2.500 ha). Selskabsformen er ukendt for den resterende jord (ca. 30.600 ha).
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Opdateret statistik vedrørende udenlandsk ejerskab af dansk landbrugsjord
Som jeg tilkendegav under 1. behandlingen i Folketinget af B 268 sidste forår, følger jeg udviklingen af
omfanget af udenlandsk ejerskab af dansk landbrugsjord nøje. Jeg gjorde under 1. behandlingen op-
mærksom på, at de regler, der gælder for natur, miljø og klima, gælder for alle uanset nationalitet, og
uanset om ejeren er en person eller et selskab. Det gælder naturligvis også de regler, der måtte komme
til i forbindelse med implementeringen af aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug.
I forlængelse af beretning til beslutningsforslag B 268 er der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe,
som skal beskrive og skabe overblik over gældende regler for handel med landbrugsejendomme natio-
nalt, inden for EU og internationalt i øvrigt. Arbejdsgruppen skal endvidere have fokus på at identificere
eventuelle handlemuligheder i forhold til udenlandske personers eller selskabers opkøb af dansk land-
brugsjord. Arbejdsgruppens rapport skal foreligge senest med udgangen af juni 2022. Herefter vil mi-
nisteriet tage stilling til, hvordan et løbende overblik over udviklingen i udenlandsk ejerskab af dansk
landbrugsjord tilvejebringes.
Rasmus Prehn
/
Helle Agerdal Olsen
2