Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 286
Offentligt
2522162_0001.png
Think Tank on Prevention
of Food Loss and Food Waste
KONSEKVENSER VED MADSPILD
- CO2-EFFEKT OG VÆRDITAB
I VÆRDIKÆDEN
04.10.2021
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0002.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
2
| 15
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLD
1
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
3
3.1
3.2
3.3
Forord
Forudsætninger
Kategorisering
Mængden af madspild
Sammensætningen af madspild
CO₂-faktorer
Økonomiske nøgletal
Resultater
Mængder
CO₂-effekt
Økonomi (værditab)
3
4
4
5
6
6
8
9
9
10
12
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0003.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
3
| 15
1.0
FORORD
Miljøstyrelsen har for nyligt (foråret 2021) udgivet en
række kortlægningsrapporter om mængden af madspild
i forskellige sektorer i Danmark. Samtidig har Concito i
februar i år (2021) lanceret ”Den store klimadatabase”, der
bl.a. indeholder data om CO₂-effekter for en lang række
fødevarer.
I dette notat kombineres viden fra de nye rapporter og CO₂-
faktorer fra den store database for at give et overordnet
estimat af CO₂-effekten af madspild fra de forskellige
sektorer i Danmark.
Derudover gives også et overordnet estimat på de øko-
nomiske konsekvenser af madspildet i de forskellige
sektorer. Dette estimat er baseret på overordnede nøgle-
tal for de enkelte sektorer baseret på tidligere rapporter
og opdateret bl.a. fra data fra Danmarks Statistik.
Beregningerne i dette notat er et forsøg på at estimere
CO₂-effekter og værditab forårsaget af madspild i Dan-
mark ud fra de nyeste tilgængelige data. Det understreges
her, at estimaterne er behæftede med store usikkerheder,
idet de forskellige data, der ligger til grund for estimaterne,
alle er behæftet med væsentlige usikkerheder.
Rapporten og beregningerne er udført af Cowi for
Tænketanken ONE\THIRD”
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0004.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
4
| 15
2.0
FORUDSÆTNINGER
2.1
KATEGORISERING
Der arbejdes gennemgående med en opdeling på fem
sektorer og fem kategorier af madspild. Denne opdeling
fremgår af nedenstående tabel.
Ift. denne opdeling defineres mængden af madspild,
CO₂-faktorer (kg CO₂/ton madspild) og økonomiske data
(kr./ton madspild). På baggrund af disse data estimeres
den samlede CO₂-effekt og økonomiske omkostning for
det årlige madspild i Danmark.
PP
Frugt og grøntsager
Primærproduktion
FF
Forarbejdning
og fremstilling
SR
Servicesektor
og resturanter
DE
Detail
og engros
HH
Husholdninger
Kornprodukter mv.
Bagværk
Mejeri
Kød og
kødprodukter
Andet
TABEL 1
Opdeling i sektorer og madspilds-kategorier i nærværende projekt.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0005.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
5
| 15
2.2
MÆNGDEN AF MADSPILD
Madspild defineres her som den spiselige del af mad-
affaldet, dvs. den del af madaffaldet, der er fremstillet til
humant konsum og på et tidspunkt har været spiseligt for
mennesker, men er kasseret af forskellige årsager.
Mængden af madspild er kvantificeret i en række nyligt
udgivne rapporter fra Miljøstyrelsen.
Disse rapporter er anvendt som datagrundlag for
estimaterne i denne rapport, og der er ikke foretaget
yderligere beregninger eller supplerende undersøgelser
ift. mængden af madspild.
RAPPORTER
›
MADAFFALD FRA PRIMÆR-
PRODUKTION SAMT FORARBEJDNINGS-
OG FREMSTILLINGS-SEKTOREN 2018.
Undgå affald, stop spild nr. 24.
Miljøstyrelsen.
Maj 2021.
›
MADAFFALD FRA
RESTAURATIONSBRANCHEN OG
RESTAURATIONSTJENESTER 2018.
Undgå affald, stop spild nr. 25.
Miljøstyrelsen.
Maj 2021.
›
MADAFFALD FRA DETAILHANDEL
OG ANDEN FØDEVAREDISTRIBUTION
2019.
Notat. Undgå affald, stop spild nr. 26.
Miljøstyrelsen.
Maj 2021
›
KORTLÆGNING AF SAMMEN-
SÆTNINGEN AF KILDESORTERET
ORGANISK AFFALD FRA
HUSHOLDNINGER 2017.
Undgå affald, stop spild nr. 17.
Miljøstyrelsen.
Marts 2018.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0006.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
6
| 15
2.3
SAMMENSÆTNINGEN
AF MADSPILD
Som det fremgår af tabellen i afsnit 2, arbejdes med
de fem overordnede kategorier for madspild. I de
enkelte baggrundsrapporter fra Miljøstyrelsen er anvendt
forskellige underfraktioner for at beskrive sammen-
sætningen af madaffald. Disse er efter bedste evne
kategoriseret ift. ovenstående kategorier.
I rapporten om restaurationsbranchen er foretaget
sorteringsundersøgelser af madaffald og madspild hos
en række virksomheder. Resultaterne af disse under-
søgelser er anvendt til at lave et estimat på sammen-
sætningen for hele branchen til brug i nærværende
projekt.
I rapporten om detailhandel og anden fødevaredistri-
bution er ikke angivet sammensætningen af madaffald.
Her er sammensætningen skønnet bedst muligt ud fra
typen af detailhandel. F.eks. antages, at madspild fra
frugt- og grøntforretninger under den specialiserede
detailhandel mest består af frugt og grønt, hvorimod
madspild fra fiskeforretninger antages mest at bestå
af
fisk.
For
den
ikke-specialiserede
detailhandel
er antaget en fordeling ud fra erfaringstal
1
.
2.4
CO₂ FAKTORER
Der er anvendt CO₂-faktorer (kg CO₂-eq/kg produkt)
fra Concitos ”Den store Klimamodel”. I denne model er
angivet CO₂-belastningen for en lang række fødevarer
fra forskellige led i produktionskæden (landbrug, iLUC,
fremstilling, emballage, transport, detail og total). Klima-
modellen tager højde for import af fødevarer til Danmark
baseret på data for det danske marked
2
.
Disse data anvendes i nærværende projekt til at fastlægge
passende CO₂-faktorer for de enkelte kategorier af
madspild for de enkelte sektorer (dvs. udfylde Tabel 1 med
en CO₂-faktor i alle felter).
CO₂-faktoren for den enkelte kategori af madspild er
fastlagt ud fra en vurdering af sammensætningen af
kategorien. Der anvendes således vægtede gennemsnit
af fødevarer til fastlæggelse af de enkelte CO₂-faktorer.
Eksempelvis indeholder CO₂-faktoren for mejerisektoren
en blanding af mælke-, oste- og smør-produkter. Vægt-
ningen imellem de tre produktgrupper er baseret på
fordelingen af producerede mængder (data fra Danmarks
Statistik).
1
2
Kilde: Planmiljø, personlig kommunikation, sommer 2021.
Methodology report - The Big Climate Database - Version 1.pdf (denstoreklimada-tabase.dk)
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0007.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
7
| 15
For sektorerne SR og HH indregnes desuden CO₂-
effekten af elforbrug til køling og tilberedning af mad-
varer. Dette er et tillæg ift. data fra Concito og der
anvendes data fra DTU til beregning af elforbrug
3
. For
at omregne til CO₂-effekt, anvendes CO₂-faktoren for
det gennemsnitlige elforbrug for 2018
4
.
Nedenstående tabel viser de estimerede CO₂-faktorer.
PP
Frugt og grøntsager
Primærproduktion
FF
Forarbejdning
og fremstilling
SR
0,4
0,8
Servicesektor
og resturanter
DE
Detail
og engros
HH
0,9
1,4
2,2
2,6
6,6
9,3
1,9
3,6
Husholdninger
0,4
0,7
1,5
2,0
2,8
1,6
2,1
2,9
3,3
7,3
10,0
2,6
4,3
Kornprodukter mv.
Bagværk
Mejeri
1,8
2,0
6,6
5,1
3,2
7,2
9,9
2,5
4,2
Kød og
kødprodukter
Fisk og fiskeprodukter
Andet
0,7
0,9
1,0
2,7
Gennemsnit
TABEL 2
Estimerede CO₂-faktorer for de forskellige sektorer og kategorier af madspild i projektet [kg CO₂-eq/kg madspild]
“Food prevention in Denmark: Identification of hotspots and potentials with LCA”, DTU Miljø for Miljøstyrelsen,
2017: Tabel 6: Food Service: Cooling of food = 0.012 kWh/kg, Cooking of food = 2.9 kWh/kg. Household: Cooling
of food = 0.29 kWh/kg, Cooking of food = 3.2 kWh/kg.
4
199 g CO₂/KWh ifølge Energinet (Rekord
lav CO2-udledning fra danskernes elforbrug i 2019 | Energinet)
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0008.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
8
| 15
2.5
ØKONOMISKE NØGLETAL
Værdien af madspildet er overordnet estimeret på bag-
grund af nøgletal for de forskellige sektorer og kategorier
af madspild. Der er taget udgangspunkt i nøgletal fra IFRO-
rapporten
5
, som er opdateret
6
(se nedenstående tabel).
PP
Frugt og grøntsager
Primærproduktion
FF
Forarbejdning
og fremstilling
SR
3,9
1,1
1,1
Servicesektor
og resturanter
DE
Detail
og engros
HH
9,0
7,2
7,2
5,2
27,7
19,4
9,0
Husholdninger
3,9
1,1
12,3
9,3
9,3
7,2
37,7
26,7
12,3
13,9
23,3
23,3
17,1
37,7
71,2
13,9
Kornprodukter mv.
Bagværk
Mejeri
Kød og
kødprodukter
Fisk og
fiskeprodukter
Andet
2,8
2,8
14,4
10,6
3,9
3,9
TABEL 3
Estimerede økonomiske nøgletal til beregning af værditab for de forskellige sektorer og kategorier af madspild i
projektet [kr./kg madspild]
Tabellen ovenfor beskriver, for hver sektor og for hver
kategori af fødevarer, værdiskabelsen per kg fødevare
(enhedspris).
For PP er enhedsprisen et udtryk bruttofaktor-indkomsten
per produceret kg fødevare, dvs. værditilvæksten i
erhvervet eksklusiv indirekte skatter og subsidier per kg
produceret fødevare (opgjort i Kr./kg).
Enhedspriserne for de andre erhverv er beregnet ved at
gange enhedspriserne for PP per fødevarekategori på
forholdet mellem Produktionen og Forbrug i produktion
for de enkelte sektorer. Enhedspriserne "akkumulerer"
dermed værditilvæksten op igennem sektorerne som
følge af, at produkterne bliver bearbejdet i FF, og at der
bliver tillagt serviceværdi i f.eks. DE.
For husholdninger er enhedsprisen et udtryk for hus-
holdningernes samlede udgifter til hver fødevarekategori
divideret med det samlede forbrug, dvs. hvor meget
en husholdning bruger på f.eks. 1 kg kødprodukter
inklusiv skatter og afgifter.
5
Food waste prevention: State of the art in impact assessment and empirical evidence for Den-mark, Jensen, J. D., &
Teuber, R. (2018). Department of Food and Resource Economics, University of Copenhagen. IFRO Report, No. 279.
6
Beskrivelse af metode til opdatering i regnearket, der er bilag til denne rapport.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0009.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
9
| 15
3.0
MÆNGDER
3.1
MÆNGDER
Tabel 4 viser mængder madspild opgjort i ton/år.
Opgørelsen er baseret på en række kortlægningsrap-
porter, som Miljøstyrelsen har udgivet i foråret 2021.
Fordelingen imellem de enkelte kategorier af madspild er
delvist estimeret af COWI pba. data fra rapporterne.
AF DET SAMLEDE
MADSPILD KOMMER
FRA HUSHOLDNINGEN
30%
tredjedel af madspildet sker i husholdningerne. Detail og
Tabellen viser, at næsten halvdelen af madspildet sker i
forarbejdnings- og fremstillingsleddet, imens knapt en
engrossektoren står for godt 10 % af madspildet, imens
primærproduktionen og servicesektoren hver står for 5 %.
PP
Primær-
produktion
Frugt og
grøntsager
Kornprodukter
mv.
Bagværk
FF
33
0
Forarbejdning
og fremstilling
SR
0
0
Servicesektor
og resturanter
DE
Detail
og engros
HH
Husholdninger
T
Total
30.618
19.219
0
9.267
1.810
8.343
2.630
1.153
42.421
40.637
0
25.649
4.638
6.730
2.122
16.083
95.858
89.317
0
60.448
17.848
28.764
9.068
41.532
246.977
179.791
33
100.364
255.800
43.836
19.820
214.768
814.411
5.000
218.000
0
6.000
156.000
385.000
Mejeri
Kød og
kødprodukter
Fisk og
fiskeprodukter
Andet
13.504
0
0
0
44.155
Samlet
Andel af total (%)
5%
47%
5%
12%
30%
TABEL 4
Mængder madspild i Danmark, opgjort pba. Miljøstyrelsens kortlægningsrapporter [ton madspild/år]
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0010.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
10
| 15
3.2
CO
2
-EFFEKT
Tabel
5
viser
CO₂-effekten
estimeret
af
COWI
(ton CO₂-eq/år). Den samlede effekt ligger omkring 1,8 mio.
ton CO₂/år. Den relative fordeling imellem sektorerne er
ikke meget forskellig fra fordelingen af mængder.
1,8 MIO. TON
CO₂
UDLEDES ÅRLIGT
GRUNDET MADSPILD
PP
Primær-
produktion
Frugt og
grøntsager
Kornprodukter
mv.
Bagværk
FF
23
0
Forarbejdning
og fremstilling
SR
Servicesektor
og resturanter
DE
Detail
og engros
HH
0
Husholdninger
T
Total
12.640
0
0
0
445.313
0
30.513
155.068
630.893
35%
29.033
0
25.982
5.721
60.044
25.946
2.912
149.639
8%
37.840
145.202
0
176.442
58.450
210.330
90.502
109.714
790.640
44%
224.716
23
259.477
545.885
314.909
166.661
299.011
1.810.682
57.053
11.968
44.535
19.700
31.317
202.413
11%
Mejeri
Kød og
kødprodukter
Fisk og
fiskeprodukter
Andet
24.434
0
0
0
37.097
2%
Samlet
Andel af total (%)
TABEL 5
CO₂-effekt pga. madspild i Danmark estimeret af COWI [ton CO₂-eq/år]
Den estimerede årlige drivhusgasudledning fra madspild
udgør knap 3% af Danmarks samlede CO₂-udledning i år
2021 (61 mio. tons CO₂-eq/år
7
).
7
Faktaark 2 - Klimaaftryk.pdf (kefm.dk)
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0011.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
11
| 15
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0012.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
12
| 15
3.3
ØKONOMI (VÆRDITAB)
Tabel 6 viser det økonomiske værditab (baseret på
bruttofaktorindkomst) fra madspild estimeret af COWI
(kr./år) opgjort per sektor og summet over husholdninger
og erhverv.
Af tabellen fremgår, at det samlede værditab ligger
omkring 8 mia. kr./år, og at husholdningerne står for over
60 % af dette. At husholdningerne udgør en stor en
andel skyldes, at værdiskabelse per kg fødevare er størst
i dette led – fødevarerne er blevet bearbejdet, og der er
tillagt serviceværdi. Der er dog væsentlige usikkerheder
på denne værdisætning, da den er baseret på meget
overordnede nøgletal.
PP
Primær-
produktion
Frugt og
grøntsager
Kornprodukter
mv.
Bagværk
FF
0
0
38
Forarbejdning
og fremstilling
SR
0
0
6
Servicesektor
og resturanter
DE
Detail
og engros
HH
Husholdninger
T
Total
119
237
365
1.238
1.959
0
86
13
315
70
14
736
0
186
24
185
41
144
946
0
1.409
305
1.085
645
576
5.259
0
1.687
990
1.585
820
1.341
8.382
Mejeri
Kød og
kødprodukter
Fisk og
fiskeprodukter
Andet
610
0
0
0
157
0
63
606
1.285
Samlet
Andel af total (%)
2%
15%
9%
11%
63%
TABEL 6
Værditab pga. madspild i Danmark, estimeret af COWI [mio. kr./år]
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0013.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
13
| 15
Hvis det samlede værditab for alle sektorer (ca. 8 mia. kr./år)
omregnes til en gennemsnitlig omkostning per indbygger i
Danmark, vil det svare til en gennemsnitlig årlig omkostning
på godt 1.400 kr./indbygger. Dette er beregnet på baggrund
af data fra Danmarks Statistik, som angiver, at der i første
kvartal af 2021 er godt 5,8 mio. indbyggere i Danmark.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0014.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
14
| 15
Hvis man omregner værditabet i husholdningerne alene,
svarer dette til et værditab for den enkelte husstand på
årligt ca. 1.900 kr./husstand. Dette er beregnet på baggrund
af data fra Danmarks Statistik, som angiver, at der i 2021
er godt 2,7 mio. husstande i Danmark med gennemsnitligt
2,1 indbygger per husstand.
DET ER MERE END EN HEL
MÅNEDS
MADBUDGET
FOR EN FAMILIE.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 286: Rapport fra Tænketanken ONE THIRD Konsekvenser ved madspild – CO2-effekt og værditab i værdikæden
2522162_0015.png
ONE THIRD
|
KONSEKVENSER VED MADSPILD
15
| 15
Tænketank om Forebyggelse
af Madspild og Fødevaretab c/o
Think Tank on Prevention
of Food Loss and Food Waste
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri.
Slotsholmsgade 12
1216 København