Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 280
Offentligt
2520954_0001.png
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål T
Ministeren bedes redegøre for, hvilket fagligt
grundlag der ligger bag beslutningen fra den 4.
december 2021 om trawlforbud i Lillebælt,
Storebælt og Langelandsbæltet, ligesom ministeren
bedes redegøre for, hvilken dialog der forud for
beslutningen
har
været
med
fiskeriets
organisationer,
samt
hvilke
økonomiske
konsekvenser regeringen forventer beslutningen
medfører, og hvorvidt og hvordan regeringen vil
kompensere berørte fiskere og lokalsamfund med.
Spørgsmålet er stillet af Erling Bonnesen (V) og
Torsten Schack Pedersen (V)
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 26/1-22 om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet
2520954_0002.png
TALEPAPIR
Svar
Tak for spørgsmålet.
Den overordnede beslutning om at etablere en
trawlfri zone i Bælthavet er en del af den grønne
delaftale om finansloven for 2022.
Den trawlfrie zone vil omfatte Lillebælt, Storebælt og
Langelandsbæltet.
Lad mig starte med at redegøre for det faglige
grundlag bag den politiske beslutning om en trawlfri
zone i Bælthavet.
Det faglige grundlag bag den
beslutning om en trawlfri zone
politiske
Gennem det seneste årti har der været ønsker om at
etablere uforstyrrede havområder, som kan være
med til at sikre et godt havmiljø og en styrket
biodiversitet i havet.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 26/1-22 om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet
2520954_0003.png
TALEPAPIR
Jeg mener, at sådanne uforstyrrede områder er
afgørende for, at der også er ressourcer i havet i
fremtiden. Som f.eks. fisk.
Desværre er budskabet fra eksperterne, at det danske
havmiljø har det dårligt.
Og trawlfiskeriet er en af de faktorer, der skaber
ubalance i havmiljøet.
Forskning viser, at et bundslæbende trawl skader.
Havbundens struktur ødelægges, og sårbare bunddyr
og planter fjernes, når trawl og andre redskaber
slæbes henover havbunden. Resultatet er færre
bundlevende dyr og arter på havbunden.
Jeg vil gerne give tre eksempler på forskning, der
peger i den retning.
Jeg kan bl.a. henvise til en artikelserie om den
biologiske betydning af forstyrrelser af havbunden,
som er udgivet af Europa-Kommissionen.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 26/1-22 om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet
2520954_0004.png
TALEPAPIR
Artikelserien hedder
”Seafloor damage”
og er fra
2013.
Lad mig også nævne, at Nordisk Ministerråd i 2018
har udgivet en større rapport med flere
videnskabelige artikler. Her sammenlignes bl.a.
biodiversitet og de afledte effekter af trawlfrie
områder i en række nordiske farvande, herunder
også i Øresund.
I rapporten – på side 140 – står der om
trawlforbuddet i Øresund – og jeg citerer:
”Så selvom trawlforbuddet ikke blev implementeret
for at beskytte fiskebestandene, har denne tekniske
regulering muliggjort, at der er en levedygtig bestand
af torsk, understøttet et betydeligt lokalt garnfiskeri,
samt understøttet et økonomisk vigtigt rekreativt
fiskeri efter torsk i området.”
Og lad mig endelig henvise til et sammenfattende
notat fra 2019 af DTU Aqua. Notatet beskriver bl.a.,
hvordan
forskellige
fiskeredskaber
påvirker
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 26/1-22 om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet
2520954_0005.png
TALEPAPIR
havbunden. Og der er fokus på effekterne på både
kort og lang sigt af disse former for fiskeri i dansk
farvand.
Endelig tyder den nyeste forskning på, at der også
frigives CO2 fra havbunden, når der fiskes med
bundslæbende redskaber.
Forskningen viser altså, at trawlfiskeri er med til at
presse det miljø, hvor fiskene gyder, lever og spiser.
Det gælder eksempelvis for torsk.
De danske farvande har det skidt. Det er derfor
bydende nødvendigt, at vi gør noget. Af hensyn til
biodiversiteten. Men også for at sikre et fiskeri i
fremtiden.
Sagen er nemlig, at havmiljøets dårlige tilstand
påvirker fiskeriet. Eksempelvis har fiskeriet i
Østersøen det historisk dårligt.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 26/1-22 om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet
2520954_0006.png
TALEPAPIR
Derfor har EU’s ministerråd besluttet, at kvoterne i
Østersøen i 2022 reduceres for flere kommercielle
fiskearter. Vi taler blandt andet om en reduktion på
88 procent af kvoterne for torsk i den vestlige
Østersø.
I midten af 1990’erne var gydebiomassen af torsk op
til 50.000 tons i den vestlige Østersø. I dag er den
under 10.000 tons.
Der er brug for drastiske skridt for at få genoprettet
bestanden. Derfor er den danske kvote for torsk i
2022 reduceret til kun 214 tons. Og torsk må nu kun
fanges som bifangst.
Vi befinder os i en ny situation, hvor vi er nødt til at
gøre tingene anderledes. Og det er årsagen til, at der
er truffet en politisk beslutning om en trawlfri zone i
Bælthavet.
Denne trawlfri zone vil gøre det muligt at styrke
biodiversiteten i de indre danske farvande. Og
dermed bidrage til, at vi får et sundere hav.
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 26/1-22 om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet
2520954_0007.png
TALEPAPIR
Tidligere erfaringer med trawlfrie zoner i Danmark
viser, at de kan være gavnlige for havmiljøet.
I 1932 blev Øresund beskyttet imod trawlfiskeri. Og i
dag kan man se, at biodiversiteten i Øresund er større
end i resten af Østersøen.
Det ser man blandt andet ved, at området består af
mange forskellige naturtyper. Der ses både store
forekomster af ålegræs og muslingebanker, og der er
registreret over 155 arter af fisk, herunder både hajer
og rokker, på det dybe vand. Desuden ser torskene i
Øresund ud til at have det godt.
Man kan derfor have en berettiget forhåbning om, at
biodiversiteten kan blive større i Bælthavet med en
trawlfri zone.
Lad mig understrege, at det udelukkende er de
bundslæbende redskaber, som er i fokus her. Tanken
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 26/1-22 om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet
2520954_0008.png
TALEPAPIR
er, at det fortsat vil være muligt at fiske med
skånsomme fiskeredskaber.
De indre farvande er vigtige for fiskebestandene.
Eksperter har identificeret Storebælt som et særligt
vigtigt levested for fisk i Danmark.
Den sydlige del af Østersøen, inklusiv den dybe rende
i Langelandsbæltet, er også vigtige gydeområder for
torsken.
Disse områder skal vi passe ekstra godt på i den
nuværende situation. Vi skal forbedre gyde- og
opvækstforholdene for vores fisk.
Et godt havmiljø er forudsætningen for et stærkt
fiskerierhverv.
Dialogen med fiskeriets organisationer
Jeg vil nu vende mig mod den del af spørgsmålet, der
handler om dialogen med fiskerierhvervet.
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 26/1-22 om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet
2520954_0009.png
TALEPAPIR
Der er som sagt tale om en politisk beslutning om at
etablere en trawlfri zone i Bælthavet. Beslutningen
bygger på det faglige grundlag, som jeg allerede har
redegjort for.
Jeg erkender, at det ville have være optimalt, hvis der
forud for offentliggørelsen af den grønne delaftale om
finansloven for 2022 havde været en bredere
drøftelse af netop dette forslag om en trawlfri zone.
Men samtidig vil jeg nævne, at emnet jo ikke er helt
ukendt.
Der har gennem længere tid været offentlig debat om
havmiljøets dårlige tilstand, den dårlige situation for
mange af vores kystnære fiskebestande og den svære
situation, som hele dansk fiskeri står i. Formålet med
den politiske delaftale er netop at adressere noget af
dette.
Uanset hvad vi gør, vil vi være i en svær situation.
Med delaftalen får fiskerne mulighed for at kickstarte
fremtiden med mere skånsomt fiskeri.
9
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 26/1-22 om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet
2520954_0010.png
TALEPAPIR
I al stilfærdighed vil jeg også bemærke, at der i 2018
blev fremsat et lignende beslutningsforslag, B35, af
Enhedslisten, hvor daværende fiskeriminister Eva
Kjer Hansen under debatten i Folketinget sagde
følgende: ”Vi [Venstre, red.] vil forbyde trawlfiskeri
og muslingeskrab der, hvor det giver mening, netop
for f.eks. at beskytte stenrev eller beskytte gyde- og
opvækstområder”.
Jeg mener, at det giver mening, at vi nu ser på
forholdene i Bælthavet igen.
Fødevareministeriet skal nu udarbejde en
implementeringsplan. Det vil sige et mere konkret
forslag, der skal udmønte beslutningen om den
trawlfrie zone.
Der er endnu ikke taget stilling til den nærmere
afgrænsning af områderne. Eller til reguleringen af
fiskeriet.
Når der skal tages stilling til disse spørgsmål, er det
naturligvis helt afgørende at have fiskerierhvervet
med på råd.
10
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 26/1-22 om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet
2520954_0011.png
TALEPAPIR
Jeg ser frem til en frugtbar, konstruktiv og
løsningsorienteret dialog med erhvervet. Erhvervet
skal naturligvis have mulighed for at byde ind med
den vigtige viden, som de har om lokale forhold og
fiskene i området.
Jeg ser også frem til samarbejdet med kommuner og
andre interessenter, som også kan have vigtig
lokalkendskab.
Økonomiske konsekvenser og kompensering
Til sidst vil jeg komme ind på de økonomiske
konsekvenser af beslutningen om en trawlfri zone,
herunder spørgsmålet om mulig kompensation til de
berørte fiskere.
Fødevareministeriet skal nu udarbejde et konkret
forslag til en implementeringsplan, hvor de trawlfrie
områder afgrænses konkret.
Ministeriet har foreløbigt estimeret et ’worst case
scenario’ af de erhvervsøkonomiske konsekvenser til
ca. 7,5 mio. kr. årligt.
11
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 280: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 26/1-22 om trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet
2520954_0012.png
TALEPAPIR
Den
endelige
beregning
af
de
økonomiske
konsekvenser for fiskerierhvervet må afvente
implementeringsplanens nærmere udformning.
Af samme årsag er det også for tidligt at sige noget
om en eventuel økonomisk kompensation til de
berørte fiskere.
Men jeg vil gerne fremhæve, at det er besluttet, at der
kommer en ophugningsordning. Den giver de fiskere,
der ikke ser en fremtid i fiskeriet for sig, en mulighed
for at komme tørskoet i land.
Tak for ordet.
12