MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 27
Offentligt

Transport af kalve

September 2021

Transport af kalve

Indhold

RESUME OG ANBEFALINGER

BAGGRUND

2.1 Udvikling i antal eksporterede kalve

2.3 Modtagerlande

2.1 Dyrenes alder og varigheden af transporten

2.2 Transport af spædekalve er dårlig dyrevelfærd

2.3 Tysk forbud

2.4 Manglende adgang til vand under transporten

2.5 Manglende adgang til mælk under transporten

2.6 Opstaldningsforhold i udenlandske kvægbesætninger

2.7 Konklusion

SÅDAN FOREGÅR TRANSPORTEN

3.1 Dokumentation af transport fra Danmark til Holland

TRANSPORTFORORDNINGENS BESTEMMELSER

5. UNDERSØGELSE AF DANSKERES HOLDNING TIL

KALVETRANSPORTER

6. OPFEDNING AF KALVE I UDENLANDSKE

SLAGTEKALVEBESÆTNINGER

6.1 Produktion af lyst kalvekød er dårlig dyrevelfærd

6.2 Konsekvenser af unaturlig fordring af kalvene

DYRENES BESKYTTELSE MENER

FORSLAG TIL REVIDERET LOVGIVNING

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

1. RESUME OG ANBEFALINGER

Hovedkonklusioner:

➢

Det er Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at spæde dyr, som er ude af stand til

selvstændigt at indtage foder og vand, naturligvis ikke er egnede til lange transporter.

➢

Dyrenes Beskyttelse finder det både uetisk og dyrevelfærdsmæssigt uforsvarligt at

eksportere kalve til opfedning under forhold, som er forbudt i Danmark.

➢

Dyrenes Beskyttelse foreslår, at der i Danmark,

med henvisning til kalvenes

begrænsede transportegnethed, straks indføres forbud mod lange transporter af

kalve, som stadig er afhængige af mælkefodring, det vil sige alle kalve under 8

uger.

Kalvene, som ofte kun er 2-3 uger gamle, når de eksporteres, kan ikke, uden hjælp, indtage

vand eller føde under transport. De risikerer derfor at blive udsat for langvarig sult og tørst,

når de transporteres over lange afstande. Danske kalve eksporteres primært til Holland på

transporter af op til 17,5 timers varighed.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at lange transporter af spædekalve forbydes med

henvisning til denne dyregruppes særlige skrøbelighed, særlige fysiologiske behov og deraf

følgende manglende egnethed til lange transporter.

Forslaget understøttes af konklusionerne i blandt andet Dohrmann-rapporten om beskyttelse

af dyr under transport, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet i foråret 2019.

Rapporten

påpeger de helt særlige dyrevelfærdsmæssige problemer ved transport af spædekalve og

indstiller, at lange transporter af denne dyregruppe helt forbydes.

EU-kommissionen har besluttet, at transportforordningen, som tillader lange transporter af

kalve fra de er 14 dage gamle, skal revideres i 2023. I den forbindelse er det under de

indledende høringer i Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg for dyretransporter

–

blandt

andet fra internationale dyreværnsorganisationer og Den europæiske sammenslutning af

dyrlæger (FVE) - blevet påpeget, at der er behov for langt strammere regler, især for

transport af ikke-fravænnede dyr, herunder kalve.

Dyrenes Beskyttelse mener dog at Danmark bør indføre et forbud nu, og ikke blot afvente

mulige forbedringer i forbindelse med EU’s

revision af transportforordningen. Især frygter vi,

at den danske brancheaftale om forestående stop for aflivning af tyrekalve, vil medføre en

stigning i eksporten, med store velfærdsmæssige konsekvenser for tusindvis af kalve til følge.

Betænkning om gennemførelsen af forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport i og uden

for EU (2018/2110(INI)) / ”Dohrmann-rapporten”

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-8-

2019-0057_EN.html

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

2. BAGGRUND

Overskudskalve, det vil sige primært tyrekalve fra danske malkekvægsbesætninger, risikerer

som spæde at blive transporteret til opfedning i Holland eller Belgien.

En kalv defineres

almindeligvis som spæd indtil den er 2 måneder gammel.

2.1 Udvikling i antal eksporterede kalve

I 2020 blev der fra Danmark eksporteret 43.739 kalve, som var under 2 måneder gamle på

afsendelsestidspunktet.

Dette svarer til ca. 8 % af alle kalve født i danske malkekvægs-

besætninger.

Udvikling i eksport af spæde kalve fra Danmark

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

31.400

27.823

31.114

38.813

38.882

10.000

5.000

2016

2017

Kvie

2018

Tyr

2019

2020

1.706

2.417

3.203

4.699

4.857

Figur 1. Eksporten af spæde kalve er stigende. Kilde: Det Centrale Husdyrregister

Langt størstedelen af de spæde kalve, der eksporteres, er tyrekalve, som er tilovers i den

danske mælkeproduktion, fordi de ikke kan producere mælk, og fordi det ikke er rentabelt for

landmanden selv at opfede dem. I 2020 stod tyrekalve for 89 pct. af alle eksporterede kalve

under 2 måneder gamle. De eksporterede, spæde kalve er primært af racen Dansk Holstein

(66 pct.), også kendt som Sortbroget Dansk Malkerace, eller krydsningsracer (33 pct.).

Kilde: Det Centrale Husdyrregister

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

2.3 Modtagerlande

De spæde, danske kalve eksporteres primært til Holland eller Belgien (99,62 pct.), hvor der er

efterspørgsel på kalve til produktion af særligt lyst kalvekød. En produktion, som vurderes at

have store, negative konsekvenser for dyrenes velfærd og derfor ikke praktiseres herhjemme.

Belgien (3,50 pct.)

Tyskland (0,02 pct.)

Storbritannien (0,00 pct.)

Holland (96,12 pct.)

Polen (0,36 pct.)

Figur 2. Danske, spæde kalve eksporteres primært til Holland og Belgien. Grafen viser fordelingen i 2020.

Kilde: Det Centrale Husdyrregister

Kalve til denne produktionsform eksporteres, når de er få uger gamle og endnu ikke for alvor

er begyndt at indtage fast føde. Da afstanden til de fleste destinationer i Holland og Belgien er

af en sådan længde, at transporterne ikke kan gennemføres på under 8 timer, ender

hovedparten af kalvene på det, der kategoriseres som

”lange

dyretransporter”.

I 2020 endte ca. 33.000 af kalvene på lange transporter af mere end 8 timers varighed til

Holland og Belgien. Stikprøver viser, at over 99 % af kalvene på disse lange transporter var

under 2 mdr. gamle. Det svarer til, at ca. 75 % af alle eksporterede spæde kalve ender på

lange og derfor mere belastende transporter.

Kvægbruget har i en årrække haft en ambition om at nedbringe eksporten af spædekalve,

men desværre er det ikke lykkedes at reducere antallet væsentligt, og siden 2017 er der igen

sket en stigning i antallet af eksporterede kalve.

Fra årsskiftet 2022 træder en brancheaftale om stop for aflivning af alle tyrekalve i Danmark i

kraft, og Dyrenes Beskyttelse frygter, at konsekvensen af aftalen bliver, at endnu flere

spædekalve sendes ud på lange transporter.

Fokus for dette notat er på forholdene for de danske, ikke-fravænnede kalve, der sendes til

Holland og Belgien på transporter af over 8 timers varighed.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

2.1 Dyrenes alder og varigheden af transporten

Langt størstedelen af de eksporterede dyr er spæde tyrekalve, som transporteres fra

Danmark, når de er ganske få uger gamle og altså stadig fuldstændig afhængige af mælk eller

mælkeerstatning.

Alder (dage)

0-6

7-13

14-20

21-27

28-34

35-41

42-48

49-56

Hovedtotal

2018

18.081

9.490

3.562

1.736

780

462

34.194

2019

105

21.620

11.706

5.407

2.819

1.111

557

43.336

2020

20.773

12.487

6.036

2.820

1.009

400

43.600

Hovedtotal

50 (0,04 %)

224 (0,18 %)

60.474 (49,92 %)

33.683 (27,81 %)

15.005 (12,39 %)

7.375 (6,09 %)

2.900 (2,39 %)

1.419 (1,17 %)

121.130

Tabel 1. Aldersfordeling for eksport af kalve fra Danmark under 8 uger gamle. Kilde: Det Centrale Husdyrregister

Dyrenes Beskyttelse har via aktindsigt i eksporter af kalve til Belgien og Holland gennemgået

fødselsdatoerne på samtlige 1668 kalve, som blev sendt på lange transporter fra Danmark til

Belgien og Holland i ugerne 40 og 41 i 2020 og kan dokumentere, at hele 91

% af kalvene var

under 1 måned gammel på afsendelsesdagen. Stort set alle kalve (99,7%)

var under 2

måneder gamle,

og den yngste kalv, som blev sendt afsted fra Danmark, var blot 12 dage

gammel.

Varigheden af transporterne er i logbøgerne for ovennævnte transporter angivet til mellem 9

og 17,5 timer.

2.2 Transport af spædekalve er dårlig dyrevelfærd

Af mange forskellige grunde udgør

transport en stor sundheds- og velfærdsmæssig belastning

for spædekalve.

Både kortvarige og langvarige transporter belaster kalvene, men helt grundlæggende er det

naturligvis mere problematisk, når dyr udsættes for belastende forhold i lang tid, end når de

udsættes for belastende forhold i kortere tid.

Dyrenes Beskyttelses aktindsigt i lange transporter til Belgien og Holland, 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

De sundheds- og velfærdsmæssige problemer omfatter:

•

Tørst og dehydrering (manglende adgang til vand).

Sult (manglende adgang til mælk).

Udmattelse (manglende kræfter til at holde sig stående og manglende plads til at ligge

ned og hvile).

Smitterisiko ved sammenblanding med andre dyr

Overophedning (manglende mulighed for at søge køligere sted at opholde sig).

Kulde (manglende mulighed for at søge varmere sted at opholde sig).

Risiko for skader forårsaget af køretøjets inventar eller andre dyr.

Mange ukendte og potentielt ubehagelige og skræmmende sanseindtryk (bevægelse,

lyde, lugte, synsindtryk).

Stress (grundet kombinationen af ovenstående).

Kalve i alderen 2-4 uger er ydermere særligt sårbare, fordi de endnu ikke har udviklet et aktivt

immunsystem. I netop denne alder befinder kalvene sig i et immunologisk

”tomrum”,

hvor de

antistoffer, som de har fået via råmælken, ikke længere er aktive, samtidig med at deres eget

immunsystem endnu er for umodent til selv at danne antistoffer. De er således meget

modtagelige for infektioner, og risikoen for smitte stiger ved sammenblanding med kalve fra

andre besætninger.

Da transport samtidig stresser kalven, udgør det samlede resultat af transport,

sammenblanding med andre dyr og manglende immunsystem en væsentlig risiko for kalvens

helbred og velfærd.

2.3 Tysk forbud

I Tyskland har Forbundsrådet for nyligt vedtaget en stramning af transportreglerne, således at

det nu bliver forbudt overhovedet at transportere kalve, som er under fire uger gamle.

nye regler forventes at træde i kraft i efteråret 2021, og begrundes netop med kalvenes

uudviklede immunsystem og hensynet til kalvenes velfærd og sundhed.

https://research4committees.blog/2021/05/20/particular-welfare-needs-in-animal-transport-unweaned-

animals-and-pregnant-females/

https://landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/lovgivning-sk%C3%A6rpes-tyske-kalve-skal-nu-v%C3%A6re-28-

dage-gamle-f%C3%B8r-transport

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

2.4 Manglende adgang til vand under transporten

Muligheden for at drikke vand er af afgørende betydning for spæde kalves helbred og

velfærd, og det er derfor et EU-krav, at der holdes en pause hvor alle kalve får vand efter 9

timers transport.

Der findes kun få videnskabelige undersøgelser af de sundheds- og velfærdsmæssige

konsekvenser ved transport af spædekalve, men i en hollandsk undersøgelse fra 2020

konstateres det, at næsten 40 % af de transporterede kalve viste kliniske symptomer på

dehydrering (indsunkne øjne) umiddelbart efter transporten - selv ved transporter som

varede under 8 timer.

Eftersom de danske kalve ikke bliver læsset af bilen, når der afholdes pause, er transportøren

forpligtet til at give dem vand, mens de befinder sig ombord på lastbilen.

Ifølge Dyrenes Beskyttelses oplysninger løses opgaven ved, at der under pausen, åbnes for

vandtilførslen til nogle drikkeventiler på lastbilen.

Dyrenes Beskyttelse kan imidlertid ikke finde dokumentation for, at spædekalve overhovedet

er i stand til at benytte disse drikkeventiler. Selv hvis ventilerne er beklædt med

gummiovertræk, formodes det at være meget begrænset, hvor meget vand en kalv kan

optage fra dem, idet systemet ikke er konstrueret på en måde, så ventilerne udløser vand, når

kalvene sutter på dem. De tekniske detaljer i denne problematik er beskrevet i en nyligt

publiceret artikel i det tyske tidsskrift for embedsdyrlæger.

Da kalvene

endvidere befinder sig i ukendte omgivelser og ligger tæt pakket i mørke på

lastbiler med helt lukkede sider, anser vi det for usandsynligt, at alle kalve, uden menneskelig

assistance, vil være i stand til at finde drikkeventilerne.

Dyrenes Beskyttelse vurderer, at det i praksis er umuligt at give vand i tilstrækkelig mængde

til et større antal spædekalve ombord på en lastbil.

https://internal-journal.frontiersin.org/articles/10.3389/fvets.2020.576469/full

Anmärkungen zum Transport nicht-entwöhnter kälber, Amtstierärtzlicher Dienst und

Lebensmittelkontrolle, 4/2020

https://media.4-

paws.org/a/6/2/a/a62a3b2b4dafe67c202496d7dca597e3de4d1669/Animal_Transport_EN.pdf

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

2.5 Manglende adgang til mælk under transporten

For kalve under 2 måneder er kun mælk eller mælkeerstatning egnet til at dække dyrenes

foderbehov.

Kalve på denne alder har et fysiologisk behov for en daglig mælkemængde

svarende til minimum 15 % af deres kropsvægt fordelt på minimum to måltider.

Dyrenes Beskyttelse vurderer, at det rent praktisk er umuligt at mælkefodre et større antal

spædekalve ombord på en lastbil.

Hvis mælkefodring ombord på bilen skulle kunne finde sted, ville det kræve et avanceret

udfodringssystem, som ville skulle rengøres og desinficeres efter hver transport. Herudover

ville kalvene stadig have behov for individuel menneskelig assistance og overvågning for at

sikre tilstrækkelig forsyning til det enkelte dyr.

Dyrenes Beskyttelse har ikke kendskab til, at der findes lastbiler til transport af kalve, som er

udstyret med et sådan udfodringssystem.

Vurderingen af at kalve

ikke

kan mælkefodres ombord på en lastbil, bakkes op af

EU’s

Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, som i en rapport fra 2009 konkluderer,

at det er ”teknisk

umuligt at fodre kalve ombord på et køretøj med mælk eller mælkeerstatning”.

2.6 Opstaldningsforhold i udenlandske kvægbesætninger

Udover de store dyrevelfærdsproblemer under selve transporten risikerer kalvene desuden at

blive eksporteret til opfedning under forhold, som af dyrevelfærdsmæssige årsager er forbudt

i Danmark.

I blandt andet Holland og Belgien produceres stadig såkaldt lyst kalvekød, hvor kalvene fedes

op i golde staldsystemer med begrænset adgang til stråfoder og på en kost med et meget lavt

jernindhold for, at musklerne

–

og dermed kødet i køledisken

–

skal få et blegt udseende. Det

lyse kalvekød anses stadig for en delikatesse i flere lande i Sydeuropa, men

produktionsformen har desværre meget store negative konsekvenser for kalvenes velfærd og

trivsel.

2.7 Konklusion

På baggrund af ovenstående vurderer Dyrenes Beskyttelse, at mange tusinde danske

spædekalve årligt udsættes for udmattende, stressende og potentielt sygdomsfremkaldende

transporter, hvor kalvene desuden risikerer langvarig sult og tørst. Vi vurderer, at sulten og

AU: Levering af bestillingen ”Spørgsmål vedr. fodring af ikke-fravænnede

kalve (under to måneder, der

ernæres med mælk/mælkeblanding)”.

https://pure.au.dk/ws/files/201055541/Feeding_of_un_weaned_calves_181120.pdf

EFSA 2009: Project to develop Animal Welfare Risk Assessment Guidelines on transport,

https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.2903/sp.efsa.2009.EN-21

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

tørsten kan være så langvarig, at kalvene udsættes for betydelig lidelse. Slutteligt vurderes

det, at kalvene risikerer at blive eksporteret til opfedning under forhold, der

dyrevelfærdsmæssigt er dybt kritisable og tilmed ulovlige herhjemme.

3. SÅDAN FOREGÅR TRANSPORTEN

Alle eksporter af spæde, danske kalve foregår over et samlested i Danmark. I 2020 var der 8

aktive samlesteder, hvoraf 3 samlesteder tegner sig for 95 pct. af alle eksporterede, spæde

kalve.

Kalvene afhentes i danske malkekvægsbesætninger af lastbiler, som kører fra gård til gård,

indtil alle kalve på ruten er afhentet. De første kalve kan således have stået flere timer på

lastbilen, når de sidste kalve afhentes.

Det skal nævnes, at der ikke eksisterer noget krav om, at kalvene skal være fodret inden

afhentningen.

Herefter køres alle kalvene til samlestedet, hvor de aflæsses under syning af en

embedsdyrlæge.

Embedsdyrlægen skal kontrollere kalvenes identitet og alder, samt tjekke at

de ikke har sygdomme eller skader, der gør dem uegnede til transport.

Kalvene bliver herefter

sorteret og indsat i bokse på samlestedet.

Ifølge transportforordningen kan samlestedet betragtes som afgangssted, såfremt

kørselsafstanden mellem pålæsningssted og samlestedet er under 100 km., eller såfremt

dyrene har været opstaldet på samlestedet i mindst 6 timer inden tidspunktet for afgang fra

samlestedet.

Typisk anbringes kalvene derfor på samlestedet i mindst 6 timer for, at

samlestedet rent teknisk kan regnes som afgangssted, således at hverken transporten til- eller

opholdet på samlestedet skal medregnes i dyrenes samlede transporttid.

Kalvene skal ifølge lovgivningen have adgang til vand under opholdet på samlestedet, men

der er ikke noget lovkrav om, at der skal foretages fodring (dvs. mælk eller mælkeerstatning).

Som tidligere nævnt er kalvene fuldstændig afhængige af hjælp fra mennesker, hvis det skal

sikres, at de alle får mulighed for at drikke, hvad end der er tale om vand eller mælk. Dette er

en opgave, som kræver både ansatte og god tid. Ressourcer der ikke nødvendigvis findes på

samlestederne.

Der findes sandsynligvis samlesteder, hvor i hvert fald nogle af kalvene fodres med

mælkeerstatning, men da fodring på samlestedet ikke er et lovkrav, foretages der ingen

Rådets Forordning Nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed

forbundne aktiviteter,

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32005R0001

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

kontrol eller registrering af, hvornår eller med hvor meget mælk kalvene eventuelt er blevet

fodret.

Når alle kalve er aflæsset og eventuelt har stået på samlestedet i minimum 6 timer, bliver

dyrene igen læsset på lastbiler og kørt til slagtekalvebesætninger i Holland og Belgien. Der vil

på dette tidspunkt ofte være gået 10-12 timer, siden de første kalve blev afhentet ude i

besætningerne.

Den samlede tid, hvor dyrene ikke har mulighed for at få stillet deres sult og tørst, kan således

risikere at nå op på over et døgn.

3.1 Dokumentation af transport fra Danmark til Holland

For at dokumentere tids- og hændelsesforløbet ved kalveeksporter sendte Dyrenes

Beskyttelse i sommeren 2021 et kamerahold til samlestedet Nørager i Nordjylland for at følge

en kalvetransport til Holland.

Optagelserne, som foregik torsdag den 8. juli 2021, viser, at de første kalve ankom med lastbil

til samlestedet ca. kl. 10 om formiddagen. I løbet af de næste 40 minutter ankom yderligere

to lastbiler med kalve og kl. 14:48 ankom den sidste lastbil. De fire lastbiler medbragte kalve

indsamlet fra i alt 36 forskellige malkekvægsbesætninger.

Cirka 5,5 timer efter at de første kalve ankom påbegyndtes læsningen af den hollandske

lastbil, og ca. kl. 17 forlod lastbilen samlestedet med kurs mod Holland. Efter godt 4 timers

kørsel holdt chaufføren 1,5 times pause på en rasteplads i Tyskland. Under pausen besøgte

chaufføren rastepladsens faciliteter og opholdt sig i lastbilens førerhus, men var ikke på noget

tidspunkt inde hos kalvene. Han åbnede et par ventilationsåbninger og kiggede ind i

lastrummet nogle få sekunder og oplyste til Dyrenes Beskyttelses undersøgelseshold, at han

havde åbnet for vandtilførslen fra bilens vandtank til vandingsventilerne.

Der blev ikke afholdt nogen pause efter 9 timers transport, og kalvene blev hverken fodret

eller vandet undervejs.

Lastbilen fortsatte til Deurningen i Holland, hvor en ny chauffør overtog kørslen. Lastbilen

ankom et par timer senere til slagtekalvebesætningen i den hollandske by Ede, hvor den

sidste kalv blev læsset af kl. 5:40.

Transporttiden, fra samlested til slutdestination, blev dermed ca. 14 timer, mens den samlede

varighed af ophold på samlestedet og transport til Holland blev ca. 20 timer, for kalvene som

kom ind med de første lastbiler.

Det præcise tidspunkt for afhentning af kalve i besætningerne kender vi ikke, men vi kan

konstatere, at der ankom kalve fra besætninger, som lå lidt over 100 km fra samlestedet.

Data fra CHR

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

Endvidere kan det konkluderes, at hver af lastbilerne, som transporterede kalve til

samlestedet, i gennemsnit har skullet køre til 9 forskellige besætninger, for at afhente kalve.

Dermed må det formodes, at de første kalve er blevet læsset, adskillige timer før deres

ankomst til samlestedet, og at den samlede forsendelsestid for disse kalve sandsynligvis har

varet over et døgn.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

4. TRANSPORTFORORDNINGENS BESTEMMELSER

Ifølge EU’s transportforordning bilag 1, kapitel 5, 1.4 er det fastlagt, at ikke-fravænnede kalve

efter 9 timers transport skal have en hvileperiode på

mindst

en time, hvor de

vandes og om

nødvendigt fodres.

Dette er præciseret i den danske vejledning udstedt af Justitsministeriet.

Efter denne hvileperiode kan transporten fortsætte i maksimalt 9 timer.

Af Justitsministeriets vejledning om transportforordningen er kravene til en sådan

hvileperiode beskrevet.

Heraf fremgår det at:

•

Dyrene skal være under konstant opsyn.

Alle

dyr skal have tid til at blive vandet og evt. fodret.

Der skal være opsyn med vanding og evt. fodring af dyrene for at sikre, at alle dyr får

adgang til vand og foder.

Foderet skal være i en form, som dyrene er vant til, og det skal tilbydes dyrene på en

vant måde.

Tilfældige pauser under forsendelsen regnes ikke for hvileperioder.

Ud fra den videodokumenterede transport den 8. juli 2021 samt aktindsigter i logbøger for

kalveeksporter kan Dyrenes Beskyttelse konstatere, at

der ikke afholdes hvil efter 9 timers

transport,

som foreskrevet i transportforordningen. Lange transporter af en varighed på op til

17,5 timer og med flere hundrede kalve på lastbilen gennemføres således med ét enkelt hvil,

som i de fleste tilfælde finder sted efter 4,5 times kørsel, det vil sige på det tidspunkt, hvor

chaufførerne skal holde pause for at overholde køre- og hviletidsbestemmelserne (det skal

bemærkes, at det ikke er tilladt for chaufføren at arbejde i den lovpligtige 45 minutters

hvilepause

Under den, af Dyrenes Beskyttelse, videodokumenterede transport holdt chaufføren en

pause efter ca. 4,5 timers kørsel, hvor han efter eget udsagn åbnede for vandtilførslen til

drikkeventilerne og kiggede ind gennem et par ventilationsluger. Dette var den eneste form

for opsyn med dyrene, som fandt sted på turen.

Selv om lastbilerne eventuelt er udstyret med en form for drikkenipler, er det, som tidligere

nævnt, ikke tilstrækkeligt til at sikre, at kalvene rent faktisk får mulighed for at drikke.

Vejledning nr. 145 af 21. december 2006 om Rådets Forordning nr. 1/2005,

https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/flf/spm/330/svar/1049444/1243230.pdf

Færdselsstyrelsen: Regler og vejledning om køre- og hviletid

(https://www.fstyr.dk/da/Erhvervstransport/Koere-og-hviletid/Regler-og-vejledning-om-koere-og-hviletid#)

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

Drikkenipler kan ikke anvendes til at mælkefodre kalvene, men kan kun anvendes til vand.

Hvis alle dyr reelt skal have mulighed for at drikke, mens de opholder sig på lastbilen, vil det

betyde, at hver enkel kalv skal tilbydes vand eller mælk med spand eller lignende. Det er en

procedure, der umuligt kan gennemføres for flere hundrede dyr på bare en time af én eller to

chauffører.

Vi vurderer derfor, at mange spædekalve slet ikke har mulighed for at drikke under opholdet

på lastbilen og derfor udsættes for tørst og dehydrering.

Som nævnt er det beskrevet i forordningen, at kalvene

”om nødvendigt”

skal fodres i pausen

efter 9 times transport. Det er dog ikke nærmere præciseret,

hvad der menes med ”om

nødvendigt”.

Under naturlige forhold vil kalve i de første uger af deres liv die ved deres mor 5-9 gange i

døgnet.

I danske malkekvægsbesætninger, hvor kalvene holdes adskilt fra koen, er det et lovkrav, at

kalvene skal fodres med mindst tre liter mælk, mindst to gange dagligt.

Det er ikke præciseret, hvor langt intervallet mellem disse måltider bør være, men normal

praksis i danske besætninger er at mælkefodre med ca. 12 timer mellem måltiderne.

udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd om fodring af ikke-fravænnede småkalve,

herunder i forbindelse med transport, fremgår det,

Rådet finder, at kravet om fodring også

gælder på tidspunkter, hvor kalvene er underkastet en transport.

Det er sandsynligt at kalve, grundet den fysiske belastning ved transporten, har et øget

foderbehov under transportforhold.

Vi ved, at de danske spædekalve

ikke

bliver fodret på lastbilen under transporten, men vi ved

ikke hvornår de sidst blev fodret inden pålæsningen, da der ikke er krav om registrering eller

dokumentation af den sidste fodring i besætningen eller af en eventuel fodring på

samlestedet.

AU: Levering af bestillingen ”Spørgsmål vedr. fodring af ikke-fravænnede

kalve (under to måneder, der

ernæres med mælk/mælkeblanding)”.

https://pure.au.dk/ws/files/201055541/Feeding_of_un_weaned_calves_181120.pdf

Bekendtgørelse nr. 1743 af 30. nov. 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg,

file:///C:/Users/der/Downloads/B20200174305.pdf

Udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd af 3. juni 2016 om fodring af ikke-fravænnede småkalve,

herunder i forbindelse med transport,

https://detvetsund.dk/generelle-udtalelser/2016/fodring-af-ikke-

fravaennede-smaakalve-herunder-i-forbindelse-med-transport/

AU: Levering af bestillingen ”Spørgsmål vedr. fodring af ikke-fravænnede

kalve (under to måneder, der

ernæres med mælk/mælkeblanding)”.

https://pure.au.dk/ws/files/201055541/Feeding_of_un_weaned_calves_181120.pdf

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

Der føres således ingen kontrol med, hvornår eller med hvilken mængde mælk den enkelte

kalv sidst er blevet fodret.

For spædekalve på lange transporter kan den samlede varighed af perioden uden sikkerhed

for mælkefodring, inklusive transport til- og ophold på samlestedet, løbe op i over et døgn.

På baggrund af ovenstående opsummering af regler og transportpraksis på området,

vurderer Dyrenes Beskyttelse:

1. at transportforordningens krav ikke overholdes for spædekalve på lange

transporter

2. at den nuværende lovgivning, selv hvis den overholdes, ikke sikrer velfærden for

spædekalve på lange transporter

5. UNDERSØGELSE AF DANSKERES HOLDNING TIL

KALVETRANSPORTER

Ifølge en undersøgelse udarbejdet af Kantar for Dyrenes Beskyttelse i perioden 28. juni-17.

juli 2021 mener 85 % af de adspurgte, at det ikke er god dyrevelfærd at sende spædekalve ud

på lange transporter.

Kantar for Dyrenes Beskyttelse

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

6. OPFEDNING AF KALVE I UDENLANDSKE

SLAGTEKALVEBESÆTNINGER

Tyrekalve af malkekvægsrace har kun en meget lille økonomisk værdi. Ifølge den danske

kvægnotering fra uge 12, 2021 blev eksportkalve af malkekvægrace afregnet helt ned til en

pris på 200 kr.

En konsekvens heraf er, at en del tyrekalve fra den danske mælkeproduktion eksporteres til

andre lande som fx Holland eller Belgien, når de er blot 14 dage gamle. Den danske

lovgivning

stiller på flere centrale punkter som fx fodring, vand og lejeareal strengere krav

end EU-kalvedirektivet,

og det er problematisk, at kalvene sendes til opfedning under

forhold reguleret af EU’s mindstekrav.

6.1 Produktion af lyst kalvekød er dårlig dyrevelfærd

I Holland produceres stadig lyst kalvekød, hvor kalvene fodres ensidigt med mælkeerstatning

og en begrænset mængde tørfoder med lavt jernindhold.

Kalvene udvikler blodmangel, fordi jern er nødvendigt for dannelsen af hæmoglobin og

dermed de røde blodlegemer. Kalvens muskler får et blegt udseende, og det meget lyse kød

betragtes desværre stadig som en eftertragtet delikatesse flere steder i Europa.

Men blodmangel giver ikke kun lyst kød. Det har også betydning for dyrevelfærden.

Hæmoglobins vigtigste opgave er at transportere ilt rundt i kroppen, og den jernfattige

fodring betyder derfor fx nedsat aktivitetsniveau og lavere vækst for dyrene.

Da blodmangel

forbindes med et svækket immunforsvar, kan der være større risiko for, at kalvene bliver syge

af infektiøse sygdomme.

I Holland stilles intet krav om drikkevand for slagtekalve, og EU-kalvedirektivet stiller blot krav

om, at kalvene skal have adgang til

”frisk

vand i tilstrækkelig mængde eller kunne stille deres

væskebehov ved at drikke andre drikke”.

Det betyder i praksis, at de hollandske dyr risikerer

slet ikke at have adgang til drikkevand. I den danske lovgivning er der krav om, at kalve over 2

uger til enhver tid skal have adgang til vand.

6.2 Konsekvenser af unaturlig fordring af kalvene

Kreaturer er drøvtyggere, og de vil under normale omstændigheder begynde at æde

grovfoder i små mængder allerede i de første leveuger. For at udvikle normal fordøjelse er

BEK nr. 2045 af 11/12/2020

2008/119/EC

Bekendtgørelse nr. 1743 af 30/11/2020 §50 og EC 2008/119 annex 1.13

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

det helt afgørende, at kalve har adgang til grovfoder i form af for eksempel hø, halm eller

græs.

Den unaturlige og meget restriktive fodring af kalvene med mælkeerstatning og tørfoder, der

er nøje sammensat, så indholdet af jern holdes kunstigt lavt (altså ingen græs eller anden

form for grønt stråfoder), har både sundheds- og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser for

kalvene.

Det er så langt fra deres naturlige fodervalg, at der er risiko for, at kalvene udvikler unormal

adfærd i form af stereotypier som fx tungerulning. Her mener man, at de efterligner den

normale adfærd forbundet med græsning og drøvtygning. Kalvenes ensidige indtag af

mælkeerstatning og tørfoder menes også at påvirke hele drøvtyggerens komplicerede

fordøjelsessystem og drøvtygningsproces - og kan blandt andet give løbesår og leverbylder.

I modsætning til EU-kalvedirektivet stiller den danske lovgivning krav om, at afkom efter

malkekvæg skal have adgang til grovfoder i mindst 20 timer i døgnet.

7. DYRENES BESKYTTELSE MENER

Det er Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at kalve, som er ude af stand til selvstændigt at

indtage foder og vand, under ingen omstændigheder er egnede til en transport af mere end 8

timers varighed.

Dyrenes Beskyttelse vurderer, at det i praksis er umuligt at opfylde flere hundrede

spædekalves fysiologiske behov for vand og mælk, imens de opholder sig på en lastbil.

Dyrenes Beskyttelse vurderer, at selv hvis transporten udføres i henhold til gældende

lovgivning, med en pause af en varighed, der reelt giver tid til og mulighed for at vande og

fodre alle dyr, vil transporttiden blive øget så betragteligt, at det samlet set ville betyde en

uacceptabel velfærdsmæssig belastning af dyrene.

➢

Dyrenes Beskyttelse forslår derfor, at lange transporter af kalve under 8 uger

forbydes med henvisning til, at denne dyregruppe er uegnet til lange transporter på

mere end 8 timer.

Bekendtgørelse nr. 1743 af 30/11/2020 §131

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Transport af kalve

8. FORSLAG TIL REVIDERET LOVGIVNING

Ifølge transportforordningens artikel 3 er det forbudt at transportere dyr eller lade dem

transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig

lidelse.

Ifølge transportforordningens bilag 1, kapitel 1 må ingen dyr transporteres, medmindre de er

egnede til den påtænkte transport, og alle dyr skal transporteres under sådanne forhold, at

de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse.

Transportforordningens bestemmelser giver således mulighed for, at medlemslandene

nationalt kan indføre forbud mod transport af særlige dyregrupper på baggrund af en

vurdering af denne dyregruppes generelt manglende egnethed til lange transporter.

Et forbud mod lange transporter af spædekalve vil svare til det danske forbud mod lange

transporter af udsættersøer, hvor det er skrevet ind i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr

under transport, at søer, som flyttes fra besætninger efter at have indgået i en produktion af

smågrise, ikke anses for egnede til transporter på mere end 8 timer.

Ligeledes indeholder samme bekendtgørelse en særbestemmelse for udsætterhøner, der

anses som ikke-egnede til transport.

På den baggrund foreslår Dyrenes Beskyttelse, at der indsættes følgende bestemmelse i

bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, kapitel 2 krav om transportegnethed:

”Kalve under

otte uger

anses ikke for egnede til transporter på mere end otte timer.”

Stk.2. Hvis afstanden mellem første pålæsningssted og et samlested er under 100 km,

betragtes samlestedet som afgangssted. Kalve under otte uger, der opholder sig mere end to

timer på samlestedet, anses dog kun for egnede til transporter på otte timer regnet fra

udløbet af den anden time efter ankomsten til samlestedet.

Stk.3. Hvis afstanden mellem første pålæsningssted og et samlested er over 100 km, anses

kalve under otte uger ikke for egnede til transporter, der overstiger otte timer regnet fra

pålæsningen på første samlested. Opholdet på samlestedet medregnes i de otte timer, i det

omfang opholdet overstiger to timer.

Det er vores håb og formodning, at et sådant forbud, udover at beskytte kalvene mod en

velfærdsmæssigt uforsvarlig transport, også vil bidrage til at fremskynde udviklingen af en

mere bæredygtig og etisk forsvarlig dansk mælkeproduktion.

Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1495

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter

Dyrenes Beskyttelse

Buddingevej 308

2860 Søborg

Tlf. +45 3328 7000

[email protected]

dyrensbeskyttelse.dk