Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 27
Offentligt
2460827_0001.png
Transport af kalve
September 2021
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0002.png
Transport af kalve
Indhold
1.
2.
RESUME OG ANBEFALINGER
BAGGRUND
2.1 Udvikling i antal eksporterede kalve
2.3 Modtagerlande
2.1 Dyrenes alder og varigheden af transporten
2.2 Transport af spædekalve er dårlig dyrevelfærd
2.3 Tysk forbud
2.4 Manglende adgang til vand under transporten
2.5 Manglende adgang til mælk under transporten
2.6 Opstaldningsforhold i udenlandske kvægbesætninger
2.7 Konklusion
3
4
4
5
6
6
7
8
9
9
9
3.
SÅDAN FOREGÅR TRANSPORTEN
3.1 Dokumentation af transport fra Danmark til Holland
10
11
4.
TRANSPORTFORORDNINGENS BESTEMMELSER
13
15
16
16
16
5. UNDERSØGELSE AF DANSKERES HOLDNING TIL
KALVETRANSPORTER
6. OPFEDNING AF KALVE I UDENLANDSKE
SLAGTEKALVEBESÆTNINGER
6.1 Produktion af lyst kalvekød er dårlig dyrevelfærd
6.2 Konsekvenser af unaturlig fordring af kalvene
7.
8.
DYRENES BESKYTTELSE MENER
FORSLAG TIL REVIDERET LOVGIVNING
17
18
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0003.png
Transport af kalve
1. RESUME OG ANBEFALINGER
Hovedkonklusioner:
Det er Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at spæde dyr, som er ude af stand til
selvstændigt at indtage foder og vand, naturligvis ikke er egnede til lange transporter.
Dyrenes Beskyttelse finder det både uetisk og dyrevelfærdsmæssigt uforsvarligt at
eksportere kalve til opfedning under forhold, som er forbudt i Danmark.
Dyrenes Beskyttelse foreslår, at der i Danmark,
med henvisning til kalvenes
begrænsede transportegnethed, straks indføres forbud mod lange transporter af
kalve, som stadig er afhængige af mælkefodring, det vil sige alle kalve under 8
uger.
Kalvene, som ofte kun er 2-3 uger gamle, når de eksporteres, kan ikke, uden hjælp, indtage
vand eller føde under transport. De risikerer derfor at blive udsat for langvarig sult og tørst,
når de transporteres over lange afstande. Danske kalve eksporteres primært til Holland på
transporter af op til 17,5 timers varighed.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at lange transporter af spædekalve forbydes med
henvisning til denne dyregruppes særlige skrøbelighed, særlige fysiologiske behov og deraf
følgende manglende egnethed til lange transporter.
Forslaget understøttes af konklusionerne i blandt andet Dohrmann-rapporten om beskyttelse
af dyr under transport, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet i foråret 2019.
1
Rapporten
påpeger de helt særlige dyrevelfærdsmæssige problemer ved transport af spædekalve og
indstiller, at lange transporter af denne dyregruppe helt forbydes.
EU-kommissionen har besluttet, at transportforordningen, som tillader lange transporter af
kalve fra de er 14 dage gamle, skal revideres i 2023. I den forbindelse er det under de
indledende høringer i Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg for dyretransporter
blandt
andet fra internationale dyreværnsorganisationer og Den europæiske sammenslutning af
dyrlæger (FVE) - blevet påpeget, at der er behov for langt strammere regler, især for
transport af ikke-fravænnede dyr, herunder kalve.
Dyrenes Beskyttelse mener dog at Danmark bør indføre et forbud nu, og ikke blot afvente
mulige forbedringer i forbindelse med EU’s
revision af transportforordningen. Især frygter vi,
at den danske brancheaftale om forestående stop for aflivning af tyrekalve, vil medføre en
stigning i eksporten, med store velfærdsmæssige konsekvenser for tusindvis af kalve til følge.
1
Betænkning om gennemførelsen af forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport i og uden
for EU (2018/2110(INI)) / ”Dohrmann-rapporten”
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-8-
2019-0057_EN.html
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0004.png
Transport af kalve
2. BAGGRUND
Overskudskalve, det vil sige primært tyrekalve fra danske malkekvægsbesætninger, risikerer
som spæde at blive transporteret til opfedning i Holland eller Belgien.
En kalv defineres
almindeligvis som spæd indtil den er 2 måneder gammel.
2.1 Udvikling i antal eksporterede kalve
I 2020 blev der fra Danmark eksporteret 43.739 kalve, som var under 2 måneder gamle på
afsendelsestidspunktet.
2
Dette svarer til ca. 8 % af alle kalve født i danske malkekvægs-
besætninger.
Udvikling i eksport af spæde kalve fra Danmark
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
31.400
27.823
31.114
38.813
38.882
10.000
5.000
-
2016
2017
Kvie
2018
Tyr
2019
2020
1.706
2.417
3.203
4.699
4.857
Figur 1. Eksporten af spæde kalve er stigende. Kilde: Det Centrale Husdyrregister
Langt størstedelen af de spæde kalve, der eksporteres, er tyrekalve, som er tilovers i den
danske mælkeproduktion, fordi de ikke kan producere mælk, og fordi det ikke er rentabelt for
landmanden selv at opfede dem. I 2020 stod tyrekalve for 89 pct. af alle eksporterede kalve
under 2 måneder gamle. De eksporterede, spæde kalve er primært af racen Dansk Holstein
(66 pct.), også kendt som Sortbroget Dansk Malkerace, eller krydsningsracer (33 pct.).
2
Kilde: Det Centrale Husdyrregister
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0005.png
Transport af kalve
2.3 Modtagerlande
De spæde, danske kalve eksporteres primært til Holland eller Belgien (99,62 pct.), hvor der er
efterspørgsel på kalve til produktion af særligt lyst kalvekød. En produktion, som vurderes at
have store, negative konsekvenser for dyrenes velfærd og derfor ikke praktiseres herhjemme.
Belgien (3,50 pct.)
Tyskland (0,02 pct.)
Storbritannien (0,00 pct.)
Holland (96,12 pct.)
Polen (0,36 pct.)
Figur 2. Danske, spæde kalve eksporteres primært til Holland og Belgien. Grafen viser fordelingen i 2020.
Kilde: Det Centrale Husdyrregister
Kalve til denne produktionsform eksporteres, når de er få uger gamle og endnu ikke for alvor
er begyndt at indtage fast føde. Da afstanden til de fleste destinationer i Holland og Belgien er
af en sådan længde, at transporterne ikke kan gennemføres på under 8 timer, ender
hovedparten af kalvene på det, der kategoriseres som
”lange
dyretransporter”.
I 2020 endte ca. 33.000 af kalvene på lange transporter af mere end 8 timers varighed til
Holland og Belgien. Stikprøver viser, at over 99 % af kalvene på disse lange transporter var
under 2 mdr. gamle. Det svarer til, at ca. 75 % af alle eksporterede spæde kalve ender på
lange og derfor mere belastende transporter.
Kvægbruget har i en årrække haft en ambition om at nedbringe eksporten af spædekalve,
men desværre er det ikke lykkedes at reducere antallet væsentligt, og siden 2017 er der igen
sket en stigning i antallet af eksporterede kalve.
Fra årsskiftet 2022 træder en brancheaftale om stop for aflivning af alle tyrekalve i Danmark i
kraft, og Dyrenes Beskyttelse frygter, at konsekvensen af aftalen bliver, at endnu flere
spædekalve sendes ud på lange transporter.
Fokus for dette notat er på forholdene for de danske, ikke-fravænnede kalve, der sendes til
Holland og Belgien på transporter af over 8 timers varighed.
5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0006.png
Transport af kalve
2.1 Dyrenes alder og varigheden af transporten
Langt størstedelen af de eksporterede dyr er spæde tyrekalve, som transporteres fra
Danmark, når de er ganske få uger gamle og altså stadig fuldstændig afhængige af mælk eller
mælkeerstatning.
Alder (dage)
0-6
7-13
14-20
21-27
28-34
35-41
42-48
49-56
Hovedtotal
2018
15
68
18.081
9.490
3.562
1.736
780
462
34.194
2019
11
105
21.620
11.706
5.407
2.819
1.111
557
43.336
2020
24
51
20.773
12.487
6.036
2.820
1.009
400
43.600
Hovedtotal
50 (0,04 %)
224 (0,18 %)
60.474 (49,92 %)
33.683 (27,81 %)
15.005 (12,39 %)
7.375 (6,09 %)
2.900 (2,39 %)
1.419 (1,17 %)
121.130
Tabel 1. Aldersfordeling for eksport af kalve fra Danmark under 8 uger gamle. Kilde: Det Centrale Husdyrregister
Dyrenes Beskyttelse har via aktindsigt i eksporter af kalve til Belgien og Holland gennemgået
fødselsdatoerne på samtlige 1668 kalve, som blev sendt på lange transporter fra Danmark til
Belgien og Holland i ugerne 40 og 41 i 2020 og kan dokumentere, at hele 91
% af kalvene var
under 1 måned gammel på afsendelsesdagen. Stort set alle kalve (99,7%)
var under 2
måneder gamle,
og den yngste kalv, som blev sendt afsted fra Danmark, var blot 12 dage
gammel.
3
Varigheden af transporterne er i logbøgerne for ovennævnte transporter angivet til mellem 9
og 17,5 timer.
2.2 Transport af spædekalve er dårlig dyrevelfærd
Af mange forskellige grunde udgør
transport en stor sundheds- og velfærdsmæssig belastning
for spædekalve.
Både kortvarige og langvarige transporter belaster kalvene, men helt grundlæggende er det
naturligvis mere problematisk, når dyr udsættes for belastende forhold i lang tid, end når de
udsættes for belastende forhold i kortere tid.
3
Dyrenes Beskyttelses aktindsigt i lange transporter til Belgien og Holland, 2021
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0007.png
Transport af kalve
De sundheds- og velfærdsmæssige problemer omfatter:
Tørst og dehydrering (manglende adgang til vand).
Sult (manglende adgang til mælk).
Udmattelse (manglende kræfter til at holde sig stående og manglende plads til at ligge
ned og hvile).
Smitterisiko ved sammenblanding med andre dyr
Overophedning (manglende mulighed for at søge køligere sted at opholde sig).
Kulde (manglende mulighed for at søge varmere sted at opholde sig).
Risiko for skader forårsaget af køretøjets inventar eller andre dyr.
Mange ukendte og potentielt ubehagelige og skræmmende sanseindtryk (bevægelse,
lyde, lugte, synsindtryk).
Stress (grundet kombinationen af ovenstående).
Kalve i alderen 2-4 uger er ydermere særligt sårbare, fordi de endnu ikke har udviklet et aktivt
immunsystem. I netop denne alder befinder kalvene sig i et immunologisk
”tomrum”,
hvor de
antistoffer, som de har fået via råmælken, ikke længere er aktive, samtidig med at deres eget
immunsystem endnu er for umodent til selv at danne antistoffer. De er således meget
modtagelige for infektioner, og risikoen for smitte stiger ved sammenblanding med kalve fra
andre besætninger.
Da transport samtidig stresser kalven, udgør det samlede resultat af transport,
sammenblanding med andre dyr og manglende immunsystem en væsentlig risiko for kalvens
helbred og velfærd.
4
2.3 Tysk forbud
I Tyskland har Forbundsrådet for nyligt vedtaget en stramning af transportreglerne, således at
det nu bliver forbudt overhovedet at transportere kalve, som er under fire uger gamle.
5
De
nye regler forventes at træde i kraft i efteråret 2021, og begrundes netop med kalvenes
uudviklede immunsystem og hensynet til kalvenes velfærd og sundhed.
4
https://research4committees.blog/2021/05/20/particular-welfare-needs-in-animal-transport-unweaned-
animals-and-pregnant-females/
5
https://landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/lovgivning-sk%C3%A6rpes-tyske-kalve-skal-nu-v%C3%A6re-28-
dage-gamle-f%C3%B8r-transport
7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0008.png
Transport af kalve
2.4 Manglende adgang til vand under transporten
Muligheden for at drikke vand er af afgørende betydning for spæde kalves helbred og
velfærd, og det er derfor et EU-krav, at der holdes en pause hvor alle kalve får vand efter 9
timers transport.
Der findes kun få videnskabelige undersøgelser af de sundheds- og velfærdsmæssige
konsekvenser ved transport af spædekalve, men i en hollandsk undersøgelse fra 2020
konstateres det, at næsten 40 % af de transporterede kalve viste kliniske symptomer på
dehydrering (indsunkne øjne) umiddelbart efter transporten - selv ved transporter som
varede under 8 timer.
6
Eftersom de danske kalve ikke bliver læsset af bilen, når der afholdes pause, er transportøren
forpligtet til at give dem vand, mens de befinder sig ombord på lastbilen.
Ifølge Dyrenes Beskyttelses oplysninger løses opgaven ved, at der under pausen, åbnes for
vandtilførslen til nogle drikkeventiler på lastbilen.
Dyrenes Beskyttelse kan imidlertid ikke finde dokumentation for, at spædekalve overhovedet
er i stand til at benytte disse drikkeventiler. Selv hvis ventilerne er beklædt med
gummiovertræk, formodes det at være meget begrænset, hvor meget vand en kalv kan
optage fra dem, idet systemet ikke er konstrueret på en måde, så ventilerne udløser vand, når
kalvene sutter på dem. De tekniske detaljer i denne problematik er beskrevet i en nyligt
publiceret artikel i det tyske tidsskrift for embedsdyrlæger.
7
Da kalvene
endvidere befinder sig i ukendte omgivelser og ligger tæt pakket i mørke på
lastbiler med helt lukkede sider, anser vi det for usandsynligt, at alle kalve, uden menneskelig
assistance, vil være i stand til at finde drikkeventilerne.
Dyrenes Beskyttelse vurderer, at det i praksis er umuligt at give vand i tilstrækkelig mængde
til et større antal spædekalve ombord på en lastbil.
6
7
https://internal-journal.frontiersin.org/articles/10.3389/fvets.2020.576469/full
Anmärkungen zum Transport nicht-entwöhnter kälber, Amtstierärtzlicher Dienst und
Lebensmittelkontrolle, 4/2020
https://media.4-
paws.org/a/6/2/a/a62a3b2b4dafe67c202496d7dca597e3de4d1669/Animal_Transport_EN.pdf
8
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0009.png
Transport af kalve
2.5 Manglende adgang til mælk under transporten
For kalve under 2 måneder er kun mælk eller mælkeerstatning egnet til at dække dyrenes
foderbehov.
8
Kalve på denne alder har et fysiologisk behov for en daglig mælkemængde
svarende til minimum 15 % af deres kropsvægt fordelt på minimum to måltider.
Dyrenes Beskyttelse vurderer, at det rent praktisk er umuligt at mælkefodre et større antal
spædekalve ombord på en lastbil.
Hvis mælkefodring ombord på bilen skulle kunne finde sted, ville det kræve et avanceret
udfodringssystem, som ville skulle rengøres og desinficeres efter hver transport. Herudover
ville kalvene stadig have behov for individuel menneskelig assistance og overvågning for at
sikre tilstrækkelig forsyning til det enkelte dyr.
Dyrenes Beskyttelse har ikke kendskab til, at der findes lastbiler til transport af kalve, som er
udstyret med et sådan udfodringssystem.
Vurderingen af at kalve
ikke
kan mælkefodres ombord på en lastbil, bakkes op af
EU’s
Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, som i en rapport fra 2009 konkluderer,
at det er ”teknisk
umuligt at fodre kalve ombord på et køretøj med mælk eller mælkeerstatning”.
9
2.6 Opstaldningsforhold i udenlandske kvægbesætninger
Udover de store dyrevelfærdsproblemer under selve transporten risikerer kalvene desuden at
blive eksporteret til opfedning under forhold, som af dyrevelfærdsmæssige årsager er forbudt
i Danmark.
I blandt andet Holland og Belgien produceres stadig såkaldt lyst kalvekød, hvor kalvene fedes
op i golde staldsystemer med begrænset adgang til stråfoder og på en kost med et meget lavt
jernindhold for, at musklerne
og dermed kødet i køledisken
skal få et blegt udseende. Det
lyse kalvekød anses stadig for en delikatesse i flere lande i Sydeuropa, men
produktionsformen har desværre meget store negative konsekvenser for kalvenes velfærd og
trivsel.
2.7 Konklusion
På baggrund af ovenstående vurderer Dyrenes Beskyttelse, at mange tusinde danske
spædekalve årligt udsættes for udmattende, stressende og potentielt sygdomsfremkaldende
transporter, hvor kalvene desuden risikerer langvarig sult og tørst. Vi vurderer, at sulten og
8
AU: Levering af bestillingen ”Spørgsmål vedr. fodring af ikke-fravænnede
kalve (under to måneder, der
ernæres med mælk/mælkeblanding)”.
https://pure.au.dk/ws/files/201055541/Feeding_of_un_weaned_calves_181120.pdf
9
EFSA 2009: Project to develop Animal Welfare Risk Assessment Guidelines on transport,
https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.2903/sp.efsa.2009.EN-21
9
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0010.png
Transport af kalve
tørsten kan være så langvarig, at kalvene udsættes for betydelig lidelse. Slutteligt vurderes
det, at kalvene risikerer at blive eksporteret til opfedning under forhold, der
dyrevelfærdsmæssigt er dybt kritisable og tilmed ulovlige herhjemme.
3. SÅDAN FOREGÅR TRANSPORTEN
Alle eksporter af spæde, danske kalve foregår over et samlested i Danmark. I 2020 var der 8
aktive samlesteder, hvoraf 3 samlesteder tegner sig for 95 pct. af alle eksporterede, spæde
kalve.
Kalvene afhentes i danske malkekvægsbesætninger af lastbiler, som kører fra gård til gård,
indtil alle kalve på ruten er afhentet. De første kalve kan således have stået flere timer på
lastbilen, når de sidste kalve afhentes.
Det skal nævnes, at der ikke eksisterer noget krav om, at kalvene skal være fodret inden
afhentningen.
Herefter køres alle kalvene til samlestedet, hvor de aflæsses under syning af en
embedsdyrlæge.
Embedsdyrlægen skal kontrollere kalvenes identitet og alder, samt tjekke at
de ikke har sygdomme eller skader, der gør dem uegnede til transport.
Kalvene bliver herefter
sorteret og indsat i bokse på samlestedet.
Ifølge transportforordningen kan samlestedet betragtes som afgangssted, såfremt
kørselsafstanden mellem pålæsningssted og samlestedet er under 100 km., eller såfremt
dyrene har været opstaldet på samlestedet i mindst 6 timer inden tidspunktet for afgang fra
samlestedet.
10
Typisk anbringes kalvene derfor på samlestedet i mindst 6 timer for, at
samlestedet rent teknisk kan regnes som afgangssted, således at hverken transporten til- eller
opholdet på samlestedet skal medregnes i dyrenes samlede transporttid.
Kalvene skal ifølge lovgivningen have adgang til vand under opholdet på samlestedet, men
der er ikke noget lovkrav om, at der skal foretages fodring (dvs. mælk eller mælkeerstatning).
Som tidligere nævnt er kalvene fuldstændig afhængige af hjælp fra mennesker, hvis det skal
sikres, at de alle får mulighed for at drikke, hvad end der er tale om vand eller mælk. Dette er
en opgave, som kræver både ansatte og god tid. Ressourcer der ikke nødvendigvis findes på
samlestederne.
Der findes sandsynligvis samlesteder, hvor i hvert fald nogle af kalvene fodres med
mælkeerstatning, men da fodring på samlestedet ikke er et lovkrav, foretages der ingen
10
Rådets Forordning Nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed
forbundne aktiviteter,
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32005R0001
10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0011.png
Transport af kalve
kontrol eller registrering af, hvornår eller med hvor meget mælk kalvene eventuelt er blevet
fodret.
Når alle kalve er aflæsset og eventuelt har stået på samlestedet i minimum 6 timer, bliver
dyrene igen læsset på lastbiler og kørt til slagtekalvebesætninger i Holland og Belgien. Der vil
på dette tidspunkt ofte være gået 10-12 timer, siden de første kalve blev afhentet ude i
besætningerne.
Den samlede tid, hvor dyrene ikke har mulighed for at få stillet deres sult og tørst, kan således
risikere at nå op på over et døgn.
3.1 Dokumentation af transport fra Danmark til Holland
For at dokumentere tids- og hændelsesforløbet ved kalveeksporter sendte Dyrenes
Beskyttelse i sommeren 2021 et kamerahold til samlestedet Nørager i Nordjylland for at følge
en kalvetransport til Holland.
Optagelserne, som foregik torsdag den 8. juli 2021, viser, at de første kalve ankom med lastbil
til samlestedet ca. kl. 10 om formiddagen. I løbet af de næste 40 minutter ankom yderligere
to lastbiler med kalve og kl. 14:48 ankom den sidste lastbil. De fire lastbiler medbragte kalve
indsamlet fra i alt 36 forskellige malkekvægsbesætninger.
11
Cirka 5,5 timer efter at de første kalve ankom påbegyndtes læsningen af den hollandske
lastbil, og ca. kl. 17 forlod lastbilen samlestedet med kurs mod Holland. Efter godt 4 timers
kørsel holdt chaufføren 1,5 times pause på en rasteplads i Tyskland. Under pausen besøgte
chaufføren rastepladsens faciliteter og opholdt sig i lastbilens førerhus, men var ikke på noget
tidspunkt inde hos kalvene. Han åbnede et par ventilationsåbninger og kiggede ind i
lastrummet nogle få sekunder og oplyste til Dyrenes Beskyttelses undersøgelseshold, at han
havde åbnet for vandtilførslen fra bilens vandtank til vandingsventilerne.
Der blev ikke afholdt nogen pause efter 9 timers transport, og kalvene blev hverken fodret
eller vandet undervejs.
Lastbilen fortsatte til Deurningen i Holland, hvor en ny chauffør overtog kørslen. Lastbilen
ankom et par timer senere til slagtekalvebesætningen i den hollandske by Ede, hvor den
sidste kalv blev læsset af kl. 5:40.
Transporttiden, fra samlested til slutdestination, blev dermed ca. 14 timer, mens den samlede
varighed af ophold på samlestedet og transport til Holland blev ca. 20 timer, for kalvene som
kom ind med de første lastbiler.
Det præcise tidspunkt for afhentning af kalve i besætningerne kender vi ikke, men vi kan
konstatere, at der ankom kalve fra besætninger, som lå lidt over 100 km fra samlestedet.
11
Data fra CHR
11
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0012.png
Transport af kalve
Endvidere kan det konkluderes, at hver af lastbilerne, som transporterede kalve til
samlestedet, i gennemsnit har skullet køre til 9 forskellige besætninger, for at afhente kalve.
Dermed må det formodes, at de første kalve er blevet læsset, adskillige timer før deres
ankomst til samlestedet, og at den samlede forsendelsestid for disse kalve sandsynligvis har
varet over et døgn.
12
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0013.png
Transport af kalve
4. TRANSPORTFORORDNINGENS BESTEMMELSER
Ifølge EU’s transportforordning bilag 1, kapitel 5, 1.4 er det fastlagt, at ikke-fravænnede kalve
efter 9 timers transport skal have en hvileperiode på
mindst
en time, hvor de
vandes og om
nødvendigt fodres.
Dette er præciseret i den danske vejledning udstedt af Justitsministeriet.
12
Efter denne hvileperiode kan transporten fortsætte i maksimalt 9 timer.
Af Justitsministeriets vejledning om transportforordningen er kravene til en sådan
hvileperiode beskrevet.
13
Heraf fremgår det at:
Dyrene skal være under konstant opsyn.
Alle
dyr skal have tid til at blive vandet og evt. fodret.
Der skal være opsyn med vanding og evt. fodring af dyrene for at sikre, at alle dyr får
adgang til vand og foder.
Foderet skal være i en form, som dyrene er vant til, og det skal tilbydes dyrene på en
vant måde.
Tilfældige pauser under forsendelsen regnes ikke for hvileperioder.
Ud fra den videodokumenterede transport den 8. juli 2021 samt aktindsigter i logbøger for
kalveeksporter kan Dyrenes Beskyttelse konstatere, at
der ikke afholdes hvil efter 9 timers
transport,
som foreskrevet i transportforordningen. Lange transporter af en varighed på op til
17,5 timer og med flere hundrede kalve på lastbilen gennemføres således med ét enkelt hvil,
som i de fleste tilfælde finder sted efter 4,5 times kørsel, det vil sige på det tidspunkt, hvor
chaufførerne skal holde pause for at overholde køre- og hviletidsbestemmelserne (det skal
bemærkes, at det ikke er tilladt for chaufføren at arbejde i den lovpligtige 45 minutters
hvilepause
14
).
Under den, af Dyrenes Beskyttelse, videodokumenterede transport holdt chaufføren en
pause efter ca. 4,5 timers kørsel, hvor han efter eget udsagn åbnede for vandtilførslen til
drikkeventilerne og kiggede ind gennem et par ventilationsluger. Dette var den eneste form
for opsyn med dyrene, som fandt sted på turen.
Selv om lastbilerne eventuelt er udstyret med en form for drikkenipler, er det, som tidligere
nævnt, ikke tilstrækkeligt til at sikre, at kalvene rent faktisk får mulighed for at drikke.
13
Vejledning nr. 145 af 21. december 2006 om Rådets Forordning nr. 1/2005,
https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/flf/spm/330/svar/1049444/1243230.pdf
14
Færdselsstyrelsen: Regler og vejledning om køre- og hviletid
(https://www.fstyr.dk/da/Erhvervstransport/Koere-og-hviletid/Regler-og-vejledning-om-koere-og-hviletid#)
13
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0014.png
Transport af kalve
Drikkenipler kan ikke anvendes til at mælkefodre kalvene, men kan kun anvendes til vand.
Hvis alle dyr reelt skal have mulighed for at drikke, mens de opholder sig på lastbilen, vil det
betyde, at hver enkel kalv skal tilbydes vand eller mælk med spand eller lignende. Det er en
procedure, der umuligt kan gennemføres for flere hundrede dyr på bare en time af én eller to
chauffører.
Vi vurderer derfor, at mange spædekalve slet ikke har mulighed for at drikke under opholdet
på lastbilen og derfor udsættes for tørst og dehydrering.
Som nævnt er det beskrevet i forordningen, at kalvene
”om nødvendigt”
skal fodres i pausen
efter 9 times transport. Det er dog ikke nærmere præciseret,
hvad der menes med ”om
nødvendigt”.
Under naturlige forhold vil kalve i de første uger af deres liv die ved deres mor 5-9 gange i
døgnet.
15
I danske malkekvægsbesætninger, hvor kalvene holdes adskilt fra koen, er det et lovkrav, at
kalvene skal fodres med mindst tre liter mælk, mindst to gange dagligt.
16
Det er ikke præciseret, hvor langt intervallet mellem disse måltider bør være, men normal
praksis i danske besætninger er at mælkefodre med ca. 12 timer mellem måltiderne.
Af
udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd om fodring af ikke-fravænnede småkalve,
herunder i forbindelse med transport, fremgår det,
at
Rådet finder, at kravet om fodring også
gælder på tidspunkter, hvor kalvene er underkastet en transport.
17
Det er sandsynligt at kalve, grundet den fysiske belastning ved transporten, har et øget
foderbehov under transportforhold.
18
Vi ved, at de danske spædekalve
ikke
bliver fodret på lastbilen under transporten, men vi ved
ikke hvornår de sidst blev fodret inden pålæsningen, da der ikke er krav om registrering eller
dokumentation af den sidste fodring i besætningen eller af en eventuel fodring på
samlestedet.
15
AU: Levering af bestillingen ”Spørgsmål vedr. fodring af ikke-fravænnede
kalve (under to måneder, der
ernæres med mælk/mælkeblanding)”.
https://pure.au.dk/ws/files/201055541/Feeding_of_un_weaned_calves_181120.pdf
16
Bekendtgørelse nr. 1743 af 30. nov. 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg,
file:///C:/Users/der/Downloads/B20200174305.pdf
17
Udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd af 3. juni 2016 om fodring af ikke-fravænnede småkalve,
herunder i forbindelse med transport,
https://detvetsund.dk/generelle-udtalelser/2016/fodring-af-ikke-
fravaennede-smaakalve-herunder-i-forbindelse-med-transport/
18
AU: Levering af bestillingen ”Spørgsmål vedr. fodring af ikke-fravænnede
kalve (under to måneder, der
ernæres med mælk/mælkeblanding)”.
https://pure.au.dk/ws/files/201055541/Feeding_of_un_weaned_calves_181120.pdf
14
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0015.png
Transport af kalve
Der føres således ingen kontrol med, hvornår eller med hvilken mængde mælk den enkelte
kalv sidst er blevet fodret.
For spædekalve på lange transporter kan den samlede varighed af perioden uden sikkerhed
for mælkefodring, inklusive transport til- og ophold på samlestedet, løbe op i over et døgn.
På baggrund af ovenstående opsummering af regler og transportpraksis på området,
vurderer Dyrenes Beskyttelse:
1. at transportforordningens krav ikke overholdes for spædekalve på lange
transporter
og
2. at den nuværende lovgivning, selv hvis den overholdes, ikke sikrer velfærden for
spædekalve på lange transporter
5. UNDERSØGELSE AF DANSKERES HOLDNING TIL
KALVETRANSPORTER
Ifølge en undersøgelse udarbejdet af Kantar for Dyrenes Beskyttelse i perioden 28. juni-17.
juli 2021 mener 85 % af de adspurgte, at det ikke er god dyrevelfærd at sende spædekalve ud
på lange transporter.
19
19
Kantar for Dyrenes Beskyttelse
15
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0016.png
Transport af kalve
6. OPFEDNING AF KALVE I UDENLANDSKE
SLAGTEKALVEBESÆTNINGER
Tyrekalve af malkekvægsrace har kun en meget lille økonomisk værdi. Ifølge den danske
kvægnotering fra uge 12, 2021 blev eksportkalve af malkekvægrace afregnet helt ned til en
pris på 200 kr.
En konsekvens heraf er, at en del tyrekalve fra den danske mælkeproduktion eksporteres til
andre lande som fx Holland eller Belgien, når de er blot 14 dage gamle. Den danske
lovgivning
20
stiller på flere centrale punkter som fx fodring, vand og lejeareal strengere krav
end EU-kalvedirektivet,
21
og det er problematisk, at kalvene sendes til opfedning under
forhold reguleret af EU’s mindstekrav.
6.1 Produktion af lyst kalvekød er dårlig dyrevelfærd
I Holland produceres stadig lyst kalvekød, hvor kalvene fodres ensidigt med mælkeerstatning
og en begrænset mængde tørfoder med lavt jernindhold.
Kalvene udvikler blodmangel, fordi jern er nødvendigt for dannelsen af hæmoglobin og
dermed de røde blodlegemer. Kalvens muskler får et blegt udseende, og det meget lyse kød
betragtes desværre stadig som en eftertragtet delikatesse flere steder i Europa.
Men blodmangel giver ikke kun lyst kød. Det har også betydning for dyrevelfærden.
Hæmoglobins vigtigste opgave er at transportere ilt rundt i kroppen, og den jernfattige
fodring betyder derfor fx nedsat aktivitetsniveau og lavere vækst for dyrene.
Da blodmangel
forbindes med et svækket immunforsvar, kan der være større risiko for, at kalvene bliver syge
af infektiøse sygdomme.
I Holland stilles intet krav om drikkevand for slagtekalve, og EU-kalvedirektivet stiller blot krav
om, at kalvene skal have adgang til
”frisk
vand i tilstrækkelig mængde eller kunne stille deres
væskebehov ved at drikke andre drikke”.
22
Det betyder i praksis, at de hollandske dyr risikerer
slet ikke at have adgang til drikkevand. I den danske lovgivning er der krav om, at kalve over 2
uger til enhver tid skal have adgang til vand.
6.2 Konsekvenser af unaturlig fordring af kalvene
Kreaturer er drøvtyggere, og de vil under normale omstændigheder begynde at æde
grovfoder i små mængder allerede i de første leveuger. For at udvikle normal fordøjelse er
20
21
22
BEK nr. 2045 af 11/12/2020
2008/119/EC
Bekendtgørelse nr. 1743 af 30/11/2020 §50 og EC 2008/119 annex 1.13
16
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0017.png
Transport af kalve
det helt afgørende, at kalve har adgang til grovfoder i form af for eksempel hø, halm eller
græs.
Den unaturlige og meget restriktive fodring af kalvene med mælkeerstatning og tørfoder, der
er nøje sammensat, så indholdet af jern holdes kunstigt lavt (altså ingen græs eller anden
form for grønt stråfoder), har både sundheds- og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser for
kalvene.
Det er så langt fra deres naturlige fodervalg, at der er risiko for, at kalvene udvikler unormal
adfærd i form af stereotypier som fx tungerulning. Her mener man, at de efterligner den
normale adfærd forbundet med græsning og drøvtygning. Kalvenes ensidige indtag af
mælkeerstatning og tørfoder menes også at påvirke hele drøvtyggerens komplicerede
fordøjelsessystem og drøvtygningsproces - og kan blandt andet give løbesår og leverbylder.
I modsætning til EU-kalvedirektivet stiller den danske lovgivning krav om, at afkom efter
malkekvæg skal have adgang til grovfoder i mindst 20 timer i døgnet.
23
7. DYRENES BESKYTTELSE MENER
Det er Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at kalve, som er ude af stand til selvstændigt at
indtage foder og vand, under ingen omstændigheder er egnede til en transport af mere end 8
timers varighed.
Dyrenes Beskyttelse vurderer, at det i praksis er umuligt at opfylde flere hundrede
spædekalves fysiologiske behov for vand og mælk, imens de opholder sig på en lastbil.
Dyrenes Beskyttelse vurderer, at selv hvis transporten udføres i henhold til gældende
lovgivning, med en pause af en varighed, der reelt giver tid til og mulighed for at vande og
fodre alle dyr, vil transporttiden blive øget så betragteligt, at det samlet set ville betyde en
uacceptabel velfærdsmæssig belastning af dyrene.
Dyrenes Beskyttelse forslår derfor, at lange transporter af kalve under 8 uger
forbydes med henvisning til, at denne dyregruppe er uegnet til lange transporter på
mere end 8 timer.
23
Bekendtgørelse nr. 1743 af 30/11/2020 §131
17
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0018.png
Transport af kalve
8. FORSLAG TIL REVIDERET LOVGIVNING
Ifølge transportforordningens artikel 3 er det forbudt at transportere dyr eller lade dem
transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig
lidelse.
Ifølge transportforordningens bilag 1, kapitel 1 må ingen dyr transporteres, medmindre de er
egnede til den påtænkte transport, og alle dyr skal transporteres under sådanne forhold, at
de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse.
Transportforordningens bestemmelser giver således mulighed for, at medlemslandene
nationalt kan indføre forbud mod transport af særlige dyregrupper på baggrund af en
vurdering af denne dyregruppes generelt manglende egnethed til lange transporter.
Et forbud mod lange transporter af spædekalve vil svare til det danske forbud mod lange
transporter af udsættersøer, hvor det er skrevet ind i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr
under transport, at søer, som flyttes fra besætninger efter at have indgået i en produktion af
smågrise, ikke anses for egnede til transporter på mere end 8 timer.
24
Ligeledes indeholder samme bekendtgørelse en særbestemmelse for udsætterhøner, der
anses som ikke-egnede til transport.
På den baggrund foreslår Dyrenes Beskyttelse, at der indsættes følgende bestemmelse i
bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, kapitel 2 krav om transportegnethed:
§
”Kalve under
otte uger
anses ikke for egnede til transporter på mere end otte timer.”
Stk.2. Hvis afstanden mellem første pålæsningssted og et samlested er under 100 km,
betragtes samlestedet som afgangssted. Kalve under otte uger, der opholder sig mere end to
timer på samlestedet, anses dog kun for egnede til transporter på otte timer regnet fra
udløbet af den anden time efter ankomsten til samlestedet.
Stk.3. Hvis afstanden mellem første pålæsningssted og et samlested er over 100 km, anses
kalve under otte uger ikke for egnede til transporter, der overstiger otte timer regnet fra
pålæsningen på første samlested. Opholdet på samlestedet medregnes i de otte timer, i det
omfang opholdet overstiger to timer.
Det er vores håb og formodning, at et sådant forbud, udover at beskytte kalvene mod en
velfærdsmæssigt uforsvarlig transport, også vil bidrage til at fremskynde udviklingen af en
mere bæredygtig og etisk forsvarlig dansk mælkeproduktion.
24
Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1495
18
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Henvendelse af 11/10-21 fra Dyrenes Beskyttelse om kalvetransporter
2460827_0019.png
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
Tlf. +45 3328 7000
[email protected]
dyrensbeskyttelse.dk