Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 266
Offentligt
2517593_0001.png
Til Vejdirektoratet v/Niels Fejer Christiansen. Samt alle medlemmer af Folketinget.
Høringssvar fra Foreningen
Egholms Venner.
Vedr. forslag til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse:
Vi har, den 3. december 2021, på mail, modtaget diverse materiale og en
anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse. I form af en motorvej i Egholmlinjen.
Vi vil indledningsvis påklage, at materialet (lovforslaget) er sendt i høring i december måned, hvor folk i
den grad har andet i hovedet. Både på grund af juletravlheden, og den seneste tids bekymrende
smittetal, og deraf følgende restriktioner, finder vi det yderst kritisabelt, ja faktisk som en reel hån mod
demokratiet, at Vejdirektoratet/Transportministeren, trods anmodning om udsættelse, fastholder at
høringsfristen ikke bliver udvidet.
Det viser sig nu også, at flere af de lodsejere, som hvis en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen
realiseres, vil få deres ejendomme, eller dele heraf eksproprieret, ikke har fået besked om høringen af
anlægsloven. Det finder vi helt uacceptabelt. Det er helt uhørt, og virker udansk, at man ikke giver de
berørte besked, og vi mener alene af den grund, at høringsperioden bør gå om!
De danske småøer, er vores kronjuveler:
I virkeligheden forekommer det meget mærkeligt, at det overhovedet er kommet så vidt, at Folketinget
nu skal til at behandle et lovforslag om en motorvej over en af de danske småøer!? Når vi i forbindelse
med diverse møder, og generalforsamlinger mv. i Sammenslutningen af danske småøer, har været vidne
til den overflod af superlativer, som politikere fra alle Folketingets partier, generøst spreder om sig, når
de deltager i arrangementerne. Det skorter aldrig på erklæringer om hvor kæmpe stor værdi de tillægger
de danske småøer. Både i kraft af deres funktion, som turistmagneter, naturperler, og som et stykke
dansk kulturhistorie. Eller, som en tidligere minister udtalte for nogle år siden:
De danske småøer er
vores kronjuveler.
Derfor er det os en gåde, at de ø-glade politikere, ikke for længst, har belært deres
transportordførere om, at det ikke er partiets politik at ødelægge en dansk småø/kronjuvel.
Når man kan finde på, at lave en dansk småø, som ligger så unikt, som 3 minutters sejlads, fra Danmarks
4. største by, og som faktisk er den eneste ø, som har et city-postnummer (9000), og som tilmed er
Danmarks største økologiske ø, og som besøges af 100.000 turister hvert år, - om til en bropille, så er der
altså noget vi slet ikke forstår! For det kan vel ikke tænkes, at politikerne i virkeligheden bare hyler med
de ulve de er sammen med. Eller som nogen også siger: Taler med to tunger.
Ifølge VVM opdateringen, så vil Egholms værdi, som turistmål, blive væsentligt negativt påvirket, hvis der
anlægges en motorvej, og ikke mindst en lokalbro hhv. over, og til øen. Det vil nemlig bevirke, at
fremtidige turister blive folk, som i alt for overvejende grad, vil ankomme i biler og busser, med alt hvad
det indebærer af trafikbøvl, og forstyrrelse, ikke mindst af øens unikke dyreliv.
Sendt den 01.01.-2022
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0002.png
Forslagets baggrund:
Vi forstår at Aalborg Kommune har betalt halvdelen (2.500.000 kr.) af opdateringen af VVM redegørelsen
fra 2011, som åbenbart danner grundlag for udarbejdelsen af lovforslaget. Det er altså meget
betænkeligt, og i vores optik, slet ikke i orden, at Vejdirektoratet/Staten og Aalborg kommune deles om
at betale for en opdatering af en VVM redegørelse! Det er alene en Statslig opgave at lave VVM
opdatering af et statsligt projekt!
At Aalborg kommune, hvor der i byrådet er flertal for en motorvej over Egholm, medfinansierer VVM-
opdateringen, bringer desværre lynhurtigt tankerne hen på ordsproget:
”Dem
der betaler for musikken
bestemmer hvad der skal spille”s..
Vi kan se, at det er hhv. Cowi og Rambøll, som har stået for bl.a. feltundersøgelserne, i forbindelse med
VVM redegørelse, og opdatering. Det er sådan, at begge disse firmaer, er medlemmer af både Dansk
Vejforening, og Aalborg alliancen, som har det som sit interesseområde, at sikre der, hhv. etableres så
mange veje som muligt, og at der etableres en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm. Vi synes, det vil være
på sin plads, at der udarbejdes en ny VVM redegørelse, og at der denne gang hyres firmaer, som ikke er
medlem af Dansk Vejforening, Aalborg-alliancen, eller for den sags skyld, andre interesseorganisationer,
med et formål, som gør, at man kan finde anledning til at formode de ikke er objektive, i deres
konklusioner.
Nej til ophævelse af klageadgange, og lempelser i lovgivningen:
Egholms venner anderkender ikke, at Transportministeren, som beskrevet i lovforslaget, får lov til at
dispensere for klageadgange, og diverse regler, kommuneplaner, og love. At Transportministeren mener
det kan legaliseres fordi man ønsker at sikre fremdriften i processen, er vi slet ikke enige i!
Hele, kapitel 4.
i lovforslaget: ”Fravigelse af anden lovgivning”,
bør efter vores mening, udgå!
Århuskonventionen:
Egholms Venner finder, som nævnt i indledningen, det problematisk, og vi antager faktisk, at det er i strid
med Århuskonventionen, at flere direkte berørte lodsejere, ikke har fået direkte besked, om at
anlægsloven var i høring. Vi anmoder derfor om, at få forevist dokumentation for, at det er foreneligt
med Århuskonventionen, at berørte lodsejere, ikke har fået besked om, at et lovforslag, som vil betyde,
at de skal afgive jord, og/eller bygninger, er sendt i høring?
Det er jo, som vi har fået oplyst, sådan at disse lodsejere, har partsstatus efter den almindelige
forvaltningsret, der også må finde anvendelse, selvom myndighedens tilladelse til et anlægsprojekt gives
ved en anlægslov.
I forbindelse med høringen af VVM redegørelsen fra 2021, indkom der ca. 7800 høringssvar, hvoraf, ca.
95 % var høringssvar, som talte i mod en motorvej over Egholm. Af den grund, og som vi tolker teksten i
Århuskonventionen, så bør de mange høringssvar afspejle hvordan projektet kommer til at se ud. Vi kan
ikke se, at der er taget rimeligt hensyn til de mange indsigelser i det lovforslag, som nu er lagt frem, så vi
anmoder derfor om, at projektet ændres, så det kommer til at afspejle, at der er taget behørigt hensyn til
de mange rekord-mange høringssvar.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0003.png
Aalborg kommunes medfinansiering.. Er det overhovedet lovligt?:
Egholms venner stiller også spørgsmålstegn ved lovligheden af, at Aalborg kommune, tilbyder at
medfinansiere en bestemt linjeføring af en 3. Limfjordsforbindelse. Ja i det hele taget en 3.
Limfjordsforbindelse, som jo er et Statsanliggende.
Det er jo faktuelt, at Aalborg Kommune, via et foretagende, som kaldes: Aalborg alliancen, har tilbudt at
betale 600.000.000 kr. til realisering af en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm. Vi har også forståelsen af
at det er en betingelse for at projektet kan realiseres så hurtigt netop bunder i, at Aalborg kommune
bidrager med de 600.000.000 kr. For som der kan læses i tidligere regerings investeringsplan:
Aalborg
Kommune tilkendegivelse har muliggjort, at aftaleparterne prioriterer igangsættelse af anlæg an tredje
Limfjordsforbindelse i fase 1. Det er således en betingelse for den tidlige igangsættelse af
anlægsprojektet, at Aalborg Kommune bidrager med samlet 600 mio. kr. fra Aalborg kommunes
anlægsbudget, hvoraf 400 mio. kr. skal falde inden anlægsperioden.
Egholms venner er bekendt med, at Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, har sendt klage
til Ankestyrelsen, over Aalborgalliancens virke. - Egholms venner bakker fuldt ud op om
Borgerbevægelsens klage.
Er Vejdirektoratet/Folketinget helt sikrer på, at det er legalt, at Aalborg kommune er medbetaler af en
motorvej over Egholm?
Måske vedtaget/aftalt på falske forudsætninger?:
Angående legalitet, så vil vi nemlig lige henlede opmærksomheden på, at Aalborgs Borgmester, så sent
som under seneste byrådsmøde, den 3.dec., udtalte følgende:
Hvis vi skal komme med en
medfinansiering, og det er jo en forudsætning for hele infrastrukturaftalen, så er det jo en forudsætning
at lovhjemmel er til stede, og ellers vil vi være i nogle udfordringer, som jeg har svært ved at se mig ud af.
Så derfor synes jeg det er vigtigt at den del er fuldstændig på plads.
Citat slut.
Hvis der ikke er lovhjemmel til at medfinansiere projektet, så har Transportudvalget, jo anbefalet
linjeføring over Egholm, på et falskt grundlag. Vi mener ikke det kan være legalt, at der er udarbejdet et
forlig, om finansiering af en 3. Limfjordsforbindelse, uden at der er sikkerhed for at finansieringen reelt
er til stede. Her kan man jo nemt risikere, at der mangler de 600.000.000 kr. som Aalborg kommune,
tidligere har tilbudt at betale, men som der så alligevel ikke er lovhjemmel til at Kommunen bruger til
formålet.
Har du penge, så kan du få..
Egholms venner er også i en anden sammenhæng meget utilfredse med, at Aalborg kommune, har
tilbudt at betale en stor del af projektet, nemlig fordi det jo skaber jo basis for, at rige kommuner kan
købe sig til projekter, som fattigere kommuner ikke har mulighed for at tilegne sig. (lidt, eller måske i
virkeligheden meget, ligesom de ulovlige udbygningsaftaler, som Aalborg kommune, jfr. en nyligt
gennemført advokatundersøgelse, jo har benyttet sig af i en årrække).
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0004.png
Forklaring på ordet, Udbygningsaftaler:
I Aalborg pågår der lige nu en stor sag, om ufrivillige udbygningsaftaler, og hvor foreløbig to
topembedsmænd i kommunen, er blevet
”sendt
hjem”, som man siger.. efter afsløring af
uoverensstemmelser, i alle de 27 byggesager, som netop har undergået en advokatundersøgelse.
Udbygningsaftalerne går, som det nok er de fleste bekendt, ud på, at nogle bygherre har fået stillet i
udsigt, at deres byggesager vil blive behandlet mere lempeligt, og hurtigere, hvis bygherrerne, til
gengæld indgår udbygningsaftaler, hvor de f.eks. til gengæld betaler for ting som f.eks. et lyskryds, et
fortov, noget klima/højvandssikring ved Limfjorden etc. etc. Vi kan faktisk godt få os til at sammenligne
Aalborg kommunes tilbud, om at medfinansiere 3. Limfjordsforbindelse, med deres håndtering af deres
egne udbygningsaftaler.. Egholms venner synes ikke, at Staten skal tage imod Aalborg kommunes
medbetalign for en 3. Limfjordsforbindelse, som jo er et statsligt anliggende.
Hvorfor har transportudvalget anbefalet en Egholmforbindelse?:
Vi tror helt ærligt ikke et øjeblik på, at der havde været så stor vilje til at anbefale et projekt, med en så
tvivlsom samfundsmæssigforrentning, en så dårlig trafikal effekt, og et projekt, som, i alle tidligere VVM-
redegørelser, er beskrevet, som det mest miljø og natur skadelige af de fremlagte projekter. Hvis ikke det
var fordi Aalborg kommune var trådt til med en
”udbygningsaftale”,
i form af et økonomisk bidrag på
600.000.000 kr.
Folk i Nordjylland vil ikke have en Egholmforbindelse!:
At der samtidig er så stor folkelig modstand mod en forbindelse over Egholm. Som det kan ses af
nedenstående, har der gennem mange år været en stabil overvægt i antallet af mennesker, som ønsker
en østlig forbindelse, frem for en Egholmforbindelse! Hvilket kun gør det kun endnu mere uforståeligt, at
det er Egholmforbindelsen, som transportudvalget, har valgt at pege på.
Man kan spørge sig selv, hvorfor vi, I Nordjylland skal have stoppet en forbindelse ned i halsen, som
flertallet ikke vil have, mens man undlader at gennemføre vejprojekter andre steder i landet, som der er
lokal opbakning til?
Men de Nordjyske borgmestre vil jo have den? Eller?
Vi er da helt klar over, at der er en flok nordjyske Borgmestre, som for nogle år siden (mener det var i
2006) stak hovederne sammen og aftalte fuld enighed om en Egholmforbindelse, stadig officielt går ind
for en Egholm motorvej, men vi er da ikke meget i tvivl om, at denne
”enighed”,
bare er en taktisk
enighed. - Hvilken interesse, har en borgmester på Mors, og i Thy i en 3. Limfjordsforbindelse? Hvorfor
skulle en Borgmester i den østlige del af Vendsyssel, eller den østlige del af Himmerland, lige pludselig
helhjertet gå ind for en forbindelse i den vestlige del af Aalborg? Tidligere, før kommune-
sammenlægningen, var der faktisk, blandt de nordjyske kommuner, flertal for en østlig forbindelse. Den
pludselige nordjyske enighed om en Egholmforbindelse skyldes givetvis, at flere Folketingspolitikere,
flere gange, under de tidligere forhandlinger, bekendtgjorde, at så længe Nordjyderne ikke var enige, så
fik de ikke flere forbindelser!
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0005.png
Opinionsundersøgelser vedr. 3. Limfjordsforbindelse:
Se nærmere om undersøgelserne:
inklusive kort: hvor bor dem, der ønsker den ene og den anden motorvej
Jysk Analyse 2014
–
hele Nordjylland som målgruppe.
Jysk Analyse 2011
AAU 1996
Er der ikke andre muligheder, som er bedre?:
Vi savner svar på hvorfor lovforslaget, og VVM opdateringen ikke beskriver mulighederne for andre
mulige linjeføringer, og andre byggeteknikker, end det der beskrevet i lovforslaget, nemlig en motorvej
over Egholm?? Hvorfor kan den ikke bores under? Det fremgår af tidligere VVM-redegørelser, at være en
mulighed. Hvorfor skal den etableres i den modsatte side af Aalborg end hvor der er brug for den? Langt
de fleste trafikanter, som krydser fjorden fra nord til syd har ærinde i den østlige del af Aalborg, og langt
de fleste af de trafikanter som krydser fjorden fra syd til nord har ærinde i den østlige del af Vendsyssel.
Hvorfor har man ikke undersøgt forslaget om en forlængelse af Tranholmvej, over fjorden, og op til E45?
Vi kan ikke se, at dette alternativ er gennemregnet og analyseret med samme grundighed som de andre
projekter, f.eks. med LTM beregninger og samfundsøkonomiske analyser. Hvis det f.eks. blev anlagt som
en motortrafikvej, eller alene motorvej fra Tranholmvej mod nord, så ville det være billigere end de
andre alternativer. Og fordi det ligger tæt på den eksisterende limfjordstunnel må det da give en vis
aflastning af tunellen. Det ville også løse problemerne med store transporter, der kunne køre den vej.
Hvorfor et det kendte projekt, med et enkelt ekstra tunnelrør ved E45 ikke medtaget i opdateringen?
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
Fejl og mangler, og lidt historie:
Helt overordnet finder vi ikke, at Miljøkonsekvensrapporten er fyldestgørende, da alt for meget er udsat
til senere, og da der er alt for mange
åbenlyse
fejl og mangler. Derud over er der graverende mangler i
væsentlighedsvurdering af konsekvenserne på udpegningsgrundlaget for N15, H15 og F1, og i
vurderingerne vedr. strandtudserne.
Vores næste del af høringssvaret omhandler derfor nogle af de fejl og mangler, vi har opdaget i VVM
redegørelsen, og Miljøkonsekvensrapporten:
Først lidt historie:
Men først, vil vi erindre om, at de to tidligere VVM redegørelser, fra hhv. 2003, og 2006, blev kasseret af
hhv. Naturklagenævnet, og Skov og Naturstyrelsen.
I begge tilfælde fordi der ikke kunne opstilles sikre afværgeforanstaltninger for en række arter og
naturtyper, og fordi undersøgelserne af flora fauna og naturtyper var mangelfuld. Og fordi de foreslåede
afværgeforanstaltninger slet ikke var tilstrækkelige.
Helt tilbage i 1996, i et notat fra Skov og Naturstyrelsen (J.nr. SN 143/14-0010), kan man se, at man
allerede på det tidspunkt var bekendt store de naturmæssige problemer med at gennemføre en
forbindelse over Egholm.
Men så skete der noget:
VVM redegørelsen fra 2011, som der, i 2021 blev udført en opdatering af, er såmænd også fuld af fejl og
mangler, men siden amternes nedlæggelse, har der jo ikke været er reel objektiv og uvildig instans, man
kan klage til.
Siden 2006, har det jo været sådan, at Vejdirektoratet står for både udfærdigelse af VVM-redegørelsen,
og tager sig af at svare på de klager, fra borgerne, som indløber i høringsperioden. Det siger sig selv, at
det er uhyre vanskeligt, at opnå indrømmelser af fejl og mangler fra vejdirektoratets side, over et arbejde
som vejdirektoratet selv har udført, og i øvrigt modtaget et tocifret millionbeløb for at udføre.
Når vi gennemgår de afværgeforanstaltninger, som er med i opdateringen, og VVM-redegørelsen fra
2011, så er de stadig på ingen måde tilstrækkelige. Og alt for mange steder i opdatering og VVM, kan
man se, at der er mange forhold, som man ikke har klarhed over, men som man lover der vil blive taget
hånd om i anlægsfasen. Og i andre tilfælde faktisk først i driftsfasen.
F
.eks. håndteringen af sediment fra fjorden, håndtering af Asbestholdigt affald, afværgeforanstaltninger
for en del naturtyper, en masse dyre og plante arter, ikke mindst bilag 4 arter, rødlistearter, og
naturtyper, beskyttet af diverse konventioner, som Danmark har tiltrådt. F.eks. Ramsar konventionen.
Det er slet ikke tilstrækkeligt. Det er helt klart et krav, at der er styr på alle tænkelige situationer inden
man vedtager en anlægslov for så store et projekt som en 3. Limfjordsforbindelse.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
Fejl og mangler:
Strandtudser og andre padder.
Samt afvanding af Egholm ved oversvømmelser.
Projektet:
Anlæg af motorvejen over Egholm:
Der står bl.a. i VVM materialet, at der skal anlægges en trykpude, af jord, tværs over Egholm..
Denne trykpude skal ligge et stykke tid. Måske et par år? For at trykke jordbunden sammen, så den kan
holde til et vejanlæg..
Hvordan vil man sikre optimal og afbalanceret afvandingen af Egholm, mens trykpuden ligger tværs over
øen?
Hvordan vil man sikre at der ikke dræbes beskyttede arter, herunder bilag 4 arter, mens der køres
materiale til trykpuden over på Egholm?
Kan det sikres, at ingen mennesker og dyr, belastes af støj over de 58 DB, under anlægsarbejdet?
Der er jo ikke anvist nogen form for restriktioner på kørslen!? Må man køre året rundt? Må man køre
døgnet rundt? Og vi ser ingen planer om hvordan man vil sikre, at mennesker, dyr, planter og naturtyper
holdes skadesløse mens der anlægges trykpude?
Grundvandsstand og oversvømmelser og afvanding?:
Der står ikke nogen steder hvordan man, i mens denne trykpude ligger tværs over øens to største
afvandingskanaler, sikrer afvandingen af øen. Denne afvanding er jo bydende nødvendig for at der kan
drives landbrug på øen, og den hindrer også til dels oversvømmelser, som kan være til skade for
beboerne, turisterne, og ikke mindst øens flora og fauna (herunder bilag 4 arter, og rødlistearter).
Afklaring mangler. Afvanding:
Et af vores medlemmer har telefonisk fået det svar fra Vejdirektoratet, at det vil man da helt sikkert få
styr på!? - MEN.. Hvorfor er der ikke styr på det inden man sender en anlægslov til behandling i
folketinget??
Hvordan sikres afvandingen efter, og under, etablering af den dæmning, som motorvejen skal ligge på?
Det forekommer at være en grov mangel, når der ikke er taget hensyn til Egholms afvanding, i
anlægsfasen, i projektet. Der mangler også i vores optik, de fornødne afværgeforanstaltninger!
Hvordan vil man sikre, at flora, fauna, og landbrugsjord, ikke skades permanent ved evt.
oversvømmelser?
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
Strengt beskyttede dyr.
Egholms store bestand af sjældne og strengt beskyttede padder, som f.eks. Strandtudse, Spidssnudet frø,
Løgfrø, Stor og Lille vandsalamander, m.fl. vil have betydelig risiko for at uddø på øen hvis ikke
afvandingssystemet fungerer korrekt, som nu.
Gul Engmyre kan næppe overleve på Egholm, hvis der ikke sikres en ordentlig afvanding af øen, da de
ikke holder til at deres tuer er oversvømmet i længere tid. Der holdes, den dag i dag, et fornuftigt forhold
mellem afvanding, og bevarelse af vådområder, således at flora og fauna har bedst mulige betingelser på
øen.
Hvordan kan det med 100 % sikkerhed garanteres, at et motorvejsprojekt over Egholm ikke får negative
konsekvenser for strengt beskyttede arter, og naturtyper?
Når dæmningen er anlagt?:
Det er, som vi ser det, en grov mangel, at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til øens afvanding i
projektet i driftsfasen.
Oversvømmelser på Egholm, som der helt afgjort kommer flere og flere af i fremtiden, er der heller ikke
truffet de fornødne afværgeforanstaltninger for i projektet. Der er nævnt, at vejen skal ligge på en ca. 3
m høj dæmning, hvilket skulle sikre vejen mod oversvømmelser, men selve Egholm, er ikke sikret mod
oversvømmelser.
Hvorfor er den ikke det?
Grøfter og kanaler har stor betydning!
Det er jo sådan i dag, at kanalerne er en stor hjælp når vand fra oversvømmelser (hvad enten de skyldes
stormflod, tøbrud, eller nedbør), skal ledes ud i fjorden igen. Med en spærring eller bare delvis spærring,
af kanalsystemet, bliver det vanskeligt, at få vandet fra øen igen, og den skade, som saltvand forårsager
på landbrugsjorden, samt flora og fauna, herunder bilag 4 arter, og rødlistearter, forøges kraftigt.
Hvordan vil man sikre at flora, fauna, og landbrugsjord, ikke skades ved fremtidige oversvømmelser?
Strengt beskyttede dyr, og planter, kan komme i klemme:
Der står heller ikke noget om hvordan afvandingen sikres efter etablering af den dæmning, som
motorvejen skal ligge på, så det er en grov mangel, at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til øens
afvanding i projektet.
Vi frygter ikke mindst, at Strandtudsebestanden, bestanden af Gule engmyrer, og mange andre plante og
dyrearter, samt naturtyper, vil blive udsat for et voldsomt pres hvis der står vand på Egholm i længere
tid.
Hvordan kan det med 100 % sikkerhed garanteres, at et motorvejsprojekt over Egholm ikke får negative
konsekvenser for strengt beskyttede arter, og naturtyper?
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0009.png
Mere om padder og den slags:
Nu vi er ved Strandtudserne, og de andre bilag 4 arter, så savner vi faktisk en mere detaljeret beskrivelse
af f.eks. Spidssnudet frø, i VVM opdateringen. Det var jo sådan at vi tilbage i 2006, under
feltundersøgelser, nærmest vadede rundt i yngel fra Spidssnudet frø, på en eng på Egholms sydkyst. I
øvrigt mens vi eftersøgte Ensianarter.
Beskyttelse af bilag 4 arter?:
Man beskriver, at der under anlægsarbejdet, skal indfanges Strandtudser i nærheden af projektområdet,
og at de skal fanges i spandfælder med 30 m mellemrum. Det bliver da en del spande, man skal bruge på
den knap. 2 km lange strækning, som udgør linjeføringen tværs over Egholm. Der står jo også, at der vil
ske en blivende beskadigelse af nogle de steder som Strandtudserne i dag bruger som ynglested, og som
levested. Der står i en tidligere VVM redegørelse, at drab af Strandtudser under anlægsarbejdet ikke kan
undgås.
Om Strandtudse står der i habitatdirektivets artikel 12:
Medlemslandene træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i
det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er nævnt i bilag 4 litra a) med forbud mod:
a) Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen.
b) Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser
yngelpleje, overvintrer eller vandrer.
c) Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen
d) Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
Den måde, som Vejdirektoratet angiver at ville etablere en motorvej tværs gennem Strandtudsernes leve
og yngleområder. Er 100 % i strid med teksten på Naturstyrelsens hjemmeside. Vi forstår, at de regler,
som Danmarks naturfredningsforening, og Naturstyrelsen har angivet på sin hjemmeside, er helt i tråd
med de regler, som fremgår af EU habitatdirektivet, og bl.a. Bernkonventionen, som Danmark har
tiltrådt, og som Strandtudsen er beskyttet af.
Vores opfattelse er, at hvis der man nogen måde skal kunne fraviges førnævnte bestemmelser, skal det
ske efter artikel 16, hvor der står:
1. Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den
pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige
bestemmelserne i artikel 12,
Det skal med andre ord kunne bevises, at der ikke er andre muligheder for at lave et eller andet projekt,
som f.eks. en vej, andre steder..
I tilfældet 3. Limfjordsforbindelse, kan den laves både miljø og naturmæssigt bedre, meget billigere, og
ikke mindst med en bedre trafikafvikling, i den østlige del af Aalborg.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0010.png
Ulovligt:
Egholms venner nedlægger derfor påstand om, at en forbindelse over Egholm, vil være ulovlig.. Den er i
strid med en række love, direktiver, og konventioner, som Danmark har tiltrådt. Det være sig
Naturbeskyttelsesloven, Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bernkonventionen, Bonn
konventionen, Ramsarkonventionen.
Det kan ikke have været ukendt for Vejdirektoratet, at der vil være store lovgivningsmæssige
udfordringer ved at etablere en forbindelse netop i Egholmlinjen, da der jo står i lovforslaget, at de
beskyttede arter er særligt knyttet til de eksisterende naturområder omkring Østerådalen, på Egholm, og
langs Limfjordens kyster. Altså lige i linjeføringen!
Derfor er det vores påstand at folketinget ikke har beføjelser til at vedtage en anlægslov for en motorvej
over Egholm..
Utilstrækkelige afværgeforanstaltninger:
Af afværgeforanstaltninger for strandtudse er det beskrevet, at der skal anlægges
erstatningsvandhuller/områder, langs motorvejen, både på Egholm og i Mølholm. (se
miljøkonsekvensrapporten).
Med andre ord, vil man anlægge vandhuller i det område, som har størst mulig risiko for at forurenes af
skidt og møg fra motorvejen. Man vil anlægge erstatningsvandhuller helt tæt på motorvejen, selv om det
er elementær viden, at nogle af de fugle, som er kendt for at æde Strandtudser, og andre padder, nemlig
Krager, og Måger, er fugle, som gennem tiden har tilpasset sig et liv langs motorvejene, fordi, der her er
nemt at finde føde i form af bl.a. trafikdræbte dyr, af forskellige arter.
Men det mest tåbelige ved at anlægge vandhuller i tæt afstand til en motorvej, er jo at støjen er så
voldsom, som den er. Og at den er der hele døgnet.
Her over er Aalborg kommunes kort over udbredelsen af Strandtudser. Som det ses, er Egholm det sted i
kommunen, hvor der er dokumenteret langt flest Strandtudser (de grå prikker).
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0011.png
Støj er bestandens største fjende:
Egholms Venner har tidligere gjort Vejdirektoratet opmærksom på, at det vil være umuligt for
Strandtudsehunnerne at høre når Strandtudsehannerne kvækker, hvis der er støj fra en vej i nærheden af
dem. Vejdirektoratet, har selv besvaret et spørgsmål på om hvorvidt det kan være mere besværligt for en
Strandtudsehun at høre en Strandtudsehan, hvis der er støj, med det svar, at det vil være mere
besværligt at høre en han, når der er støj fra en vej, end når der ikke er støj.
Her er lige spørgsmål og svar:
Vil en Strandtudse-hun have lettere eller sværere ved at høre en
Strandtudse-han kvække, hvis hannen befinder sig i et vandhul, som ligger tæt op ad en trafikeret vej,
end hvis vandhullet ligger langt fra en trafikeret vej? Vil en Strandtudse-hun have lettere eller sværere
ved at bevæge sig hen til en kvækkende Strandtudsehan, hvis det kræver at hun skal krydse en trafikeret
vej?
Vejdirektoratets bemærkninger: ”Ja, det vurderes umiddelbart, at en strandtudsehun vil have lettere ved
at høre en strandtudsehan, når der ikke er trafikstøj. Påvirkningen af padder fra trafikstøj er ikke
velundersøgt. Det formodes at trafikstøj i aften- og nattetimerne kan føre til, at hunnerne kan have
vanskeligt ved at høre og lokalisere hannerne, hvilket kan nedsætte artens ynglesucces.
Nogle studier viser dog, at hannerne er i stand til at tilpasse deres kald, når der er baggrundsstøj. Det er
uvist om hanner af strandtudse og af spidssnudet frø reagerer på lignende vis, og er i stand til at tilpasse
deres kald alt efter baggrundsstøj. Citat slut.
Støj fra en motorvej vil være til stede stort set hele døgnet. Vejdirektoratet fortæller helt åbent at dette
forhold overhovedet ikke er tilstrækkeligt undersøgt!? Igen en graverende fejl og mangel, at man drager
konklusioner, og opstiller såkaldte afværgeforanstaltninger uden at kende nok til dyrenes adfærd. Det
var jo netop sådanne fejl og mangler, som i sin tid var årsag til at VVM redegørelsen fra 2003 og 2006
blev kasseret.
VI ved fra, egne observationer (og vi bor altså
”dør om hule” med Strandtudserne), samt fra artikler
skrevet af folk med kendskab til padders adfærd, at Strandtudsehanner ikke vil kvække i nærheden af en
støjende vej (se Egholms venners tidligere klager, som er medsendt som bilag). Det oplever vi mange
gange hvert forår, når der ellers er
”bryllupssæson”
for padder.. Bare der køre en traktor i marken, selv
flere hundrede meter fra hantudsen, så gider han ikke ulejlige sig med at kvække, fordi han godt ved, at
hunnen ikke kan høre ham. Vi har på et tidspunkt fået forklaret, at Strandtudserne ikke kvækker, hvis der
blæser helt ned til 4 sek./m, fordi det larmer for meget til at hunnerne kan høre ham, og på trods af at
Strandtudserne jo ellers er kendt for at kvække meget højt, så er det altså ikke meget der skal til for at de
opgiver at kalde på hunnerne. Det burde være elementær viden for Vejdirektoratets folk.
Derfor forekommer det også som en handling mod bedre vidende, at man vil anlægge
erstatningsvandhuller klods op ad motorvejen.
Vi finder det i øvrigt kritisabelt, at Vejdirektoratet lægger til grund at Strandtudse er en pionerart, når det
er velkendt, at navnlig hanner absolut ikke er udprægede pionerer, men det modsatte. Når de en gang
har ynglet i et vandhul, er det meget svært at få dem til at yngle et andet sted.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0012.png
Dyreforsøg:
Vi bemærker at det er beskrevet, at det skal påses om de opstillede afværgeforanstaltninger for
Strandtudser virker efter hensigten.. Og hvis det så viser sig at de ikke virker (og det er altså vores
påstand at de ikke gør), så skal der laver nogle andre afværgeforanstaltninger??
Hvilke?? Og Hvor?
Det kan kun tolkes, som om Vejdirektoratet, ikke har fornødent styr på hvad de laver!! Det er groft sagt
et dyreforsøg man har gang i! Og som man ikke kender konsekvensen af. Man kan altså meget nemt
risikere, at man laver uoprettelig skade på dyrenes leveforhold, og derved slet ikke sikre den økologiske
funktionalitet, som jo ellers er en ufravigelig betingelse for at lave noget som helst i paddernes
leveområder.
Lufthavnens veto:
Hvis/når det viser sig, at afværgeforanstaltninger i form af vandhuller tæt på motorvejen, som vist i
Miljøkonsekvensrapporten, ikke virker, kan man forestille sig at Vejdirektoratet vil foreslå, at der laves
nogle nye længere væk fra motorvejen. En gammel, godt nok kasseret, VVM skriver da også 300 400 m
fra vejen. Men her skal vi lige have med i ligningen, at Aalborg lufthavn, har vetoret i forhold til at der
kan etableres vådområder i en afstand af 5 km fra landingsbanen. Lodsejere på Egholm er tidligere blevet
gjort bekendt med, at denne vetoret vil blive håndhævet, hvis der ansøges om at lave vådområder på
Egholm. Og så begynder det jo at blive noget besværligt at lave erstatningsvandhuller.
Det 17 ha nye område:
Vi forstår at et område, som man vil anlægge på Egholms sydside, skal gøre det ud for erstatningsnatur,
for den natur man ødelægger med motorvejen, og man har fra Vejdirektoratets side skrevet, at den type
natur er let at erstatte, men der står i en ældre indsigelse, mod en tidligere VVM, fra Skov og
naturstyrelsen, at netop den omtalte natur af den givne beskaffenhed er svær at erstatte…
Hvem skal man tro på? En uvildig instans, eller medlemmer af Dansk vejforening og Aalborg Alliancen?
Faunapassager:
Vi har bemærket at der skal laves et antal faunapassager under motorvejsdæmningen på Egholm. Vi kan
se, at disse passager også er tiltænkt Strandtudser og andre padder at benytte (sammen med Odder, der
med stor fornøjelse æder padder). Vi kan forstå, at det er tanken, at der fortsat skal være Strandtudser
på begge sider af motorvejen.. Men hvis ikke man kan garantere, at Strandtudserne vil benytte de
fremsatte muligheder for at krydse vejen, så mister man jo muligheden for at sikre den nødvendige
udveksling mellem bestandene. Mon det er sådan, at Vejdirektoratet kan fremvise dokumentation for at
f.eks. faunapassager har virket som spredningskorridorer for padder?
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0013.png
Ikke meget dokumentation men:
Vi kan se at der tidligere har været foretaget undersøgelser af i hvilket omfang faunapassager i
Vendsyssel er blevet benyttet, og kan se, at Padder slet ikke indgår i undersøgelserne! Af de før nævnte
undersøgelser af faunapassager, fremgår det i øvrigt, at de ikke ret ofte har den ønskede effekt, men at
der går lang tid før dyrene vænner sig til at bruge dem. Og at hvis der er menneskelig aktivitet i
nærheden af dem, så fortrækker dyrene.
På Egholm, er der en meget stor bestand af Rådyr, Harer, Ræve, mv. som er vant til at bevæge sig frit
rundt over hele øen. Hvis der bliver anlagt en motorvej over Egholm, skal man forvente adskillige
påkørsler af Rådyr, Harer, Ræve, Odder, Måre, Lækatte, og de forskellige gnavere, som er vant til at
kunne bevæge sig uhindret rundt på øen. For de vil da ikke bare sådan frivilligt gå gennem et tilfældigt
cementrør, som går under Motorvejen. De vil da prøve a gå over!
På samme måde, tør vi godt vove den påstand, at skal en hun strandtudse vælge om hun vil krydse en
motorvej, hvad enten det er tværs over, eller under, i gennem et cementrør, for finde en partner, så
prøver hun givetvis om der er andre muligheder, som f.eks. at finde en han på den side af motorvejen
hvor hun befinder sig. Dermed vil den nødvendige udveksling mellem bestandene, på hver side af vejen,
blive meget begrænset.
Adgangsforhold i Nørredybet:
Vi forventer at materiale til trykpude skal fragtes over en midlertidig bro mellem Egholm og Lindholm?
Der er beskrevet at denne bro får en højde på 2 m over dagligt vande. Hvilken betydning får det for
dyrelivet i fjorden? Ingen betydelige konsekvenser vurderer Vejdirektoratet. Men hvordan ved de det?
Har man tidligere anlagt en bro, over et farvand, som benyttes af Sæler, Marsvin, Stavsild, Tykløbet
multe, Havørreder, Hornfisk, osv osv.?
Har støj fra anlæg og drift ingen betydning? Har skyggeeffekten ingen betydning?
Der er i VVM-redegørelsen ikke, som vi ser det, nævnt eksempler på, at man kan lave en skyggende,
larmende og uro- plaget konstruktion, over et vandløb, som ikke tidligere har været udsat for skygge og
uro og larm, uden at det får negative konsekvenser for de beskyttede arter og naturtyper.
Hvilke konsekvenser får broen for brugere af fjorden? Hvilke konsekvenser får den for dyrelivet på, og i
fjorden?
Flere fiske arter, dyre-arter, som aldrig tidligere har været udsat for larm, uro, og spærringer af deres
område, bliver nu voldsomt belastet af et teknisk anlæg. Kan Vejdirektoratet garantere, at ingen
beskyttede arter, og naturtyper, bliver belastet moderat eller væsentligt af etableringen, og brugen af en
midlertidig bro over Nørre-dybet?
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0014.png
Fuglebeskyttelse. (IBA= important bird area).
Vigtigt Fugleområde:
Vi har tidligere gjort opmærksom på, at det område (se kortet her under), hvor motorvejen tænkes
placeret er udlagt som IBA område, af DOf-Birdlife. Det blev udlagt i 2014. Det normale inden for EU er,
at nationalt udpegede IBA områder automatisk, ved næstkommende revision af Natura 2000 områderne,
indlemmes i disse områder. Men vi undrer os over, at Vejdirektoratet ikke på nogen måde, tager hensyn
til at fagkundskaben for længst har gjort opmærksom på områdets værdi for sjældne og truede
fuglearter. I stedet koncentrerer man sig om, at skrive en masse om, hvordan man vurderer, at der ikke
sker så forfærdelig meget negativt inde i det eksisterende Natura 2000 område.
Her under kortet, som viser IBA området. Den sorte streg, viser den nuværende øst-grænse af
Fuglebeskyttelsesområde nr. 1. (Se i øvrigt bilag 1.).
Egholms venner, og flere privatpersoner på Egholm, som kender til fuglenes adfærd, i området, har flere
gange bedt om at få det udvidet, men selv om det indrømmes, at det er dokumenteret med både foto,
video, og indberetninger til DOFbasen, at der gennem mange år, jævnligt og i betydeligt antal, har
befundet sig Lysbugede knortegæs, i IBA-området, så nægter Miljøstyrelsen stadig at udvide området. Vi
kan ikke fravige tanken om at det er på grund af planerne om en Egholm motorvej, at
Fuglebeskyttelsesområdet ikke er udvidet.
Vi finder det helt utilstedeligt, at en politisk lokumsaftale, skal hindre en beskyttelse af Danmarks
ansvarsart nr. 1.
Som bilag 2.
medsendes en artikel af Professor Peter Pagh, om reglerne for udpegning af
Fuglebeskyttelsesområder.
Her et lille uddrag fra artiklen:
Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at udpegning og afgrænsning af disse områder alene skal baseres på
ornitologiske kriterier, mens det er ulovligt at inddrage samfundsøkonomiske, rekreative eller
privatøkonomiske hensyn ved udpegningen. Til forskel fra EU-habitatområder er udpegningen af nye
områder dynamisk. Såfremt de beskyttede fugle vælger et nyt område, vil det derfor være nødvendigt at
udlægge et nyt SBO. Når et område er udpeget, indtræder der en vidtgående beskyttelse af området som
levested på linje med den beskyttelse, der gælder for EU-habitatområder efter EU's habitatdirektiv.
Citat slut.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0015.png
IBA 1, Ulvedybet & Nibe Bredning
DOF’s forslag til ændringer af lokalitetens afgrænsning
EU-fuglebeskyttelsesområdet bør udvides dels mod syd med den nedre del af Halkær Ådal, hvor der i
2005 blev etableret en sø med tilliggende eng/vådområde (A. Steen-Hansen, pers. medd. 2004), dels mod
øst med Egholm og omgivende farvand, da ålegræsforekomsterne omkring Egholm har bredt sig og de
lysbugede knortegæs i stort omfang bruger disse områder (T. Kjeldsen, DN Nordjylland, pers. medd.
2014).-
Hele forslaget er medsendt som bilag 1.
Støj og fugle:
Vi har tidligere spurgt om ikke støj fra en motorvej, vil forstyrre de Lysbugede knortegæs, når de
kommunikerer med hinanden. Vi fik det svar, at det er undersøgt i Tyskland, at det ikke giver de store
problemer.. Men der er jo ikke Lysbugede knortegæs i Tyskland!? Så vi spurgte om hvordan man så
seriøst kunne lave sådan en undersøgelse i Tyskland? Svaret var, at det var en anden slags gæs men
havde undersøgt, men at det vurderedes at være det samme for alle slags gæs.. Her er vi på ingen måde
enige og har da heller aldrig fået dokumentation for at Lysbugede knortegæs, vil trives lige så godt ved
siden af en motorvej, som de gør langt væk fra en motorvej?
Fly fugl flyv. Og æd luft imens vi bygger!
Vi har bemærket at der i VVM redegørelsen er beskrevet, at etablering af en motorvej vil fordrive fugle,
fra projektområdet, til andre områder. Men at de, på nær Klyde, som forventes helt at forsvinde fra
området, vil genindvandre efter nogen tid. Men det er jo ikke i orden, ikke mindst i forhold til en
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0016.png
udpegningsart, som Lysbuget knortegås, som jo betragtes som Danmarks vigtigste trækfugl? Nej de
Lysbugede knortegæs, har valgt at de vil være ved Egholm, fordi der er mad, og fordi der er fred og ro. En
ø har den fantastiske egenskab for en fugl, som laver af bundplanter, og bladtag på det lave vand, at der
altid er et sted med fred og ro til at æde. - Fuglene har for længst fundet ud af, at det er nemmere at
finde føde, fra roligt vand end fra uroligt vand. - Vi vil i øvrigt gerne vide om det er rigtigt, at en beskyttet
art som Skestork, og som ofte befinder sig i Nørredybet, slet ikke er nævnt denne VVM-rapport?
Eller har vi ikke set ordentligt efter?
Skestork og Gråand, har hver sin måde at finde føde på. Foto er fra ”Mudderet”.
Ålegræs skal bevares, ja, men..
Vi kan se at udgravningen i Sønderdybet er planlagt til at foregå om vinteren, for ikke at ødelægge
ålegræsset, som Lysbugede knortegæs er så afhængige af. Men det er jo så netop i vinterhalvåret, at de
Lysbugede knortegæs befinder sig i Danmark, og i betydeligt antal ved Egholm, og Nørreholm, hvor der
skal graves, og sejles med pramme. Vi kan helt sikkert forvente, at fuglene vil blive voldsomt forstyrret,
af dette arbejde, og deres muligheder for at finde føde, vil være begrænsede. De er henvist til at søge
andre steder, men det er da ikke foreneligt med de konventioner og direktiver, som Danmark har tiltrådt,
at fordrive Danmarks ansvarsart nr. 1 fra sine foretrukne raste og fourageringsområder. Er det vel?
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0017.png
Egholms venners påstand er, at det ikke er tilstrækkelig afværgeforanstaltning, at der graves i
vinterhalvåret, da man derved fordriver fuglene i den periode de er i Danmark, og fordi sedimentspild fra
udgravningen, stadig vil kunne påvirke vandflora, også inde i Natura 2000 området, i flere år efter at der
er gravet.
Det er nemt at flyde med strømmen.
Et godt eksempel, på hvor langt omkring sediment kan bevæge sig, er udgravningen i Nørredybet, tilbage
i ca. 1967 - 1969, hvor man hvor man, sugede sediment op, stort set i den nuværende linjeføring, og
spulede det ud på nordsiden af den daværende anløbsbro. Dette sediment, som man i øvrigt havde
forsøgt at spærre inde i en, maritim ”gård af fasliner/granris”.
beskadigede fjordens lavvandede områder
i mange år efter. Og forureningen, ikke mindst stanken, fra det oppumpede mudder, kunne mærkes
kraftigt langt op bag Egholm, og helt ud til Tagholmene, og hele vejen fra Statsbroen, og ned til
Sommerhuskolonien Søholt.
Vi ser kun sporadiske vurderinger, som ikke er at betragte som sikker dokumentation, hvor man ikke
mener at påvirkningen er væsentlig. Egholms venner mener ikke at det, i forhold til de strengt beskyttede
arter og naturtyper, er tilstrækkeligt, at man vurderer noget som helst, uden der er dokumentation, for
at gravearbejdet ikke vil påvirke væsentligt. Heller ikke i forhold til Natura 2000 området.
Naturtyper:
Angående opdateringen, og tidligere VVM fra 2011, mener vi, at der mangler en stillingtagen til bl.a.
følgende marine naturtyper: 1110, Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand. 1140
Mudder og sandflader blottet ved ebbe. 1150 Kystlaguner og strandsøer.
Man har kun skrevet lidt om, at de naturtyper, som findes i området, og som vil blive påvirket i en eller
anden grad, vil gendannes ret hurtigt.. Hvad betyder ret hurtigt? 10år? 20 år? Og i hvor kort/lang tid kan
et område påvirkes uden at det har betydning?
Vandkvaliteten i Limfjorden. Ud over Asbestforureningen:
Egholms venner er meget bekymrede for, om Limfjorden, både tæt på, og langt fra
udgravningsområderne, vil blive forurenet i lang tid.
Vi har ikke set nogen dokumentation for, at der ikke vil ske en forurening af fjorden, selv langt ind i det
tilstødende NATURA 2000 område. Vi frygter at det spild, som uundgåeligt forekommer når der graves,
vil føres med strømmen langt væk fra graveområdet. Vi har ikke tiltro til de beregninger, som
Vejdirektoratet har lavet, for der er jo ingen der i virkeligheden kender til strømforholdene i Limfjorden.
Hastigheden bliver ikke målt nogen steder, og mængden af vand der løber den ene eller den anden vej
om Egholm kendes ikke. Derudover må man forvente at vandgennemstrømningen vil blive kraftigere i
takt med at vandstanden i verdenshavene stiger.
Vi noterer os dog, at man i opdateringen er opmærksom på, at der vil være betydelige problemer med
forurening i form af sediment spild, med alt hvad det muligvis indeholder??, som følge af udgravningen
til tunnelen i Sønderdybet. Sediment, som kan skygge for vandplanter, samt sætte sig på vandplanter, så
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
de ødelægges. Skyggeeffekten forventes at strække sig over flere år. Og betyder at dybden hvor der gror
vandplanter minimeres.
VI kan se i VVM opdateringen, at man forventer, at kunne mindske spild af sediment ved at bruge grab (i
en tidligere VVM kaldte man den sågar: Miljøgrab), til arbejdet med at fjerne det, men indrømmer, at der
bliver spild. I den forbindelse efterlyser vi en beskrivelse af en 100 % sikker metode til at fjerne det før
omtalte sediment. Vi forstår, det skal fragtes i pramme, fra udgravningen, til Rærup, hvor det skal
deponeres. Vi ser ingen sikre beskrivelser af hvordan man kan udføre denne pålæsning, transport, og
aflæsning af materialet, uden spild? Vi ser ingen beskrivelse af hvordan man sikre at asbest ikke frigives
efter deponering i Rærup? Det er måske derfor at Transportministeren også vil have lov at dispensere fra
affaldshåndteringsloven?
ASBEST..
Vi forstår stadig, at gravearbejdet i Sønderdybet, skal foregå over 2 vintre, og bemærker, at
Vejdirektoratet er klar over, at tidsrammen kan skride, i tilfælde af en isvinter. I den forbindelse skal vi
henlede opmærksomheden på, at der i ca. 11 år, lå et depot med store mængder asbestholdigt affald i
Mølholm, langt ud i Limfjorden. Fotos fra nyere tid viser, at meget af dette materiale, nu er spredt lang
uden for hvor det i sin tid blev læsset af. Fotos viser kun stykker af eternitplader, men der blev også
aflæsset en masse støvholdigt affald, som også indeholdt asbest, og som uden tvivl er spredt ud over et
enormt område i Limfjorden. Vejdirektoratet har travlt med at fortælle, at strømmen i fjorden oftest er
østgående, og at evt. asbeststøv derfor er drevet østpå, altså væk fra NATURA 2000 området, Det er
også rigtigt, at strømen oftest er østgående, men det bortforklarer overhovedet ikke, at strømmen i de
11 år, adskillige gange har været vestgående. En anden ting er drivis, som vi der bor ved fjorden, kender
ganske udmærket, og vi ved hvilke kræfter der slippes fri i fjorden, når isen driver af sted. Inde på det
lave vand, som f.eks. området ved Mølholm, kan man ofte, efter en isvinter, se hvordan selv store
kampesten, er blevet flyttet langt omkring af isen. Så der er ingen, ligesom i absolut ingen, tvivl om, at
også store stykker af eternitplader, og store mængder af støv, er flyttet lange væk fra der, hvor det i sin
tid blev læsset i fjorden. De er flyttet både øst og vest for deres oprindelige placering.
Vi er klar over at Aalborg Kommune ikke har meddelt Vejdirektoratet, at der gennem mange år, fra 1977
til 1983, blev kørt adskillige tusind tons asbestholdigt affald ud i et deponi, ret tæt på linjeføringen, og at
dette deponi, som tidligere nævnt, lå ubeskyttet hen i fjorden gennem ca. 11 år.
Nu vil man så grave mere end 1 million m3 sediment væk fra området lige vest for depotet, men nægter
at undersøge om der skulle være asbestfibre i materialet?? Hvorfor vil man ikke det? Man vil fragte
materialet fra Mølholm/Egholm, i vest, og ud på østsiden af Aalborg, i pramme, uden at kunne give
garanti, for, at der ikke spildes noget på vejen, og man vil deponere sedimentet i Rærup, uden at have
sikkerhed for, at der ikke spredes asbestfibre, og andre skadelige stoffer, fra dette deponi?
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
PFOS.
Ikke nævnt i VVM redegørelsen, ikke nævnt i lovforslaget?:
I den seneste tid har vi hørt meget om farligheden af det skum, som går under navnet: PFOS, altså skum,
som tidligere er blevet brugt til brandbekæmpelse, er yderst skadeligt og kræftfremkaldende.
Vi erfarer nu, at der er brugt store mængder PFOS, på Aalborg Lufthavn, meget tæt på Limfjorden, og
især hæfter vi os ved, at det er kommet frem, at der er trængt store mængder af dette stof ud i
Limfjorden, fra en grøft, på Aalborg Lufthavn. Dette stof, er utvivlsomt nu ført med strømmen, fra Ryå,
samt det vand, som løber nord om Egholm, og ned gennem Nørre-dybet. I hvor stor udstrækning dette
materiale, er blevet fortyndet på sin rejse, ved vi ikke, men vi har fået oplyst, at der ved
”Tyskerdæmningen,” er
målt 20 gange den tilladte værdi. Er det evt. noget vejdirektoratet/Folketinget er
gjort bekendt med?
Kan Vejdirektoratet/Folketinget garantere, at arbejdet med en lavbro, og en midlertidig bro over Nørre-
dybet, ikke udgør nogen som helst risiko for frigivelse af kræftfremkaldende stoffer, fra PFOS, til det
omkringliggende miljø?
Andre skadelige stoffer:
Uddybning i Nørre-dybet af hensyn til vandgennemstrømningen:
I Nørre-dybet, er det beskrevet, at fjorden skal uddybes, sådan at en lavbro, med sine mange bropiller,
ikke kommer til at påvirke vandgennemstrømningen.
Kan Vejdirektoratet/Folketinget, i øvrigt garantere, at der ikke frigives nogen form for skadelige stoffer,
ved en sådan uddybning? TBT, Kviksølv, Asbest etc. etc.
Nørre-dybet har jo over et langt område, fra udløbet af Lindholm å, og nordpå, til
”Verdens
ende”, altså
lige i linjeføringen, i mange år været nærmeste nabo til en gammel fyldplads/lodseplads. Området var,
som vi husker det, fra slutningen af 60erne, og op i 80erne en åben fyldplads, som var kendt, som et sted
der hvor vognmænd
bare kunne komme af med alt!
Hvis der ikke er smuttet ting og sager ud i Limfjorden i den årrække hvor opfyldningen/lodsepladsen var
åben, vil det være et rent mirakel. Det er kendt viden i Aalborg kommune, at der har været en åben
fyldplads i området i mange år, så det er en klar mangel, hvis Kommune ikke har gjort Vejdirektoratet
opmærksom på forholdet. Det ville være helt på sin plads, at der var blevet taget prøver af bunden tæt
på opfyldningen. Og en betydelig mangel i VVM undersøgelserne, hvis der ikke er taget bundprøver i
linjeføringen i Nørre-dybet!
Hvordan skal uddybningen foretages?
Vil en uddybning have nogen form for konsekvens for dyrelivet i fjorden, som f.eks. fiskene, og ikke
mindst de fugle, som lever af planter og dyp på det lave vand? Vil arter som Sæl og Skarv, samt diverse
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0020.png
dykænder, som er i området, have de samme betingelser for at finde føde i området under arbejdet med
uddybningen? Og hvordan bliver deres levebetingelser efter uddybningen når vandstanden ændres?
Vil der ikke opstå ændringer i strømforholdene, når der uddybes, og når der etableres bropiller på tværs
af Nørre-dybet? Vil der ikke blive en menneskeskabt ændring af levebetingelserne for fisk, og fugle, samt
odder, når der etableres bropiller, og der uddybes i fjorden?
Vi har ikke tidligere vidst, at der skulle uddybes i Nørre-dybet, men været klar over at der skulle placeres
bropiller.
Opfyldning i Sønderdybet:
Vi undrer os helt vildt over hvordan det hænger sammen, at man for at sikre vandgennemstrømningen i
Nørre-dybet, i det nyeste materiale, beskriver, at man har planlagt en uddybning. Det er øvrigt ikke
nærmere beskrevet i detaljer, hvordan denne uddybning skal laves? I samme forbindelse bemærker vi at
man i en tidligere VVM rapport skrev nogenlunde følgende:
Hvis Egholmløsningen vælges, anbefales det
at afværge mulige effekter, ind i Habitatområde 15, ved at undgå, at skabe strømningsblokering.
Vi
forstår, at uddybningen ved en evt. kommende forbindelse over Nørre-dybet, skal ses som et forsøg på
at mindske generne i habitatområde 15. (som stort set er identisk med Fuglebeskyttelsesområde nr. 1. og
Ramsarområde 7.).
Samtidig med at man i Sønderdybet har planlagt, at lægge et areal på 17 ha til Egholm, og altså
indsnævre Sønderdybet voldsomt, vel at mærke uden at der her forventes nogen form for begrænsning
af vandgennemstrømningen? Og heller ikke nogen form for påvirkning ind i Habitatområde 15,
Ramsarområde 7, og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1??
Hvordan vil I forklare dette paradoks?
Inden I svarer, så prøv lige at se de gamle kort og Luftfotos over Limfjordens løb forbi Aalborg og
Nørresundby. Så vil I se, at der er sket en indsnævring af fjorden (både i Sønderdybet og i Nørre-dybet)
gennem årene, og samtidig er der sket en stigning af antallet af oversvømmelser i forbindelse med
storme, som har presset vand gennem, den nu smallere rende ved Aalborg og Nørresundby. Mindre
plads, sammen holdt med mere voldsomt vejr, betyder at mere vand skal presses i gennem på mindre
plads. Desværre kan vand ikke komprimeres, så det betyder helt logisk flere oversvømmelser!!
Var man klogere i gamle dage?:
På side 174 i VVM redegørelsen fra 2006, kan man i øvrigt se, at man allerede dengang var klar over at
man var på usikker grund, i forhold til at grave i fjordbunden. Der står følgende:
Såfremt de marine
gravearbejder til en vestforbindelse af miljømæssige årsager ikke kan accepteres på det tidspunkt, hvor
denne skal realiseres, kan fjordkrydsningen udføres som borede tunneler.
Citat slut. Nu er det absolut kke
fordi vi på nogen måde anbefaler en vestlig forbindelse, men det er da paradoksalt, at man går efter at
lave den mest miljø skadelige og livskvalitetsforringende forbindelse, man kan tænke sig. Teksten i VVM
redegørelsen viser jo i øvrigt, med al ønskelig tydelighed, at de fagpersoner, som lavede
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
undersøgelserne, tilbage i 2006, allerede dengang var klar over, at det er en meget problematisk
linjeføring, som politikerne havde udset sig.
Ny strandeng, eller kejserens nye klæder.
Og nu vi er ved de 17 ha, så er de, som vi har forstået det, indregnet i den erstatningsnatur, i form af
strandeng, som man er forpligtet til at oprette, når man fjerner strandeng et andet sted. Men, som vi
læsere en tidligere kassering af en VVM redegørelse, så påpeger Naturstyrelsen jo, at netop denne
naturtype er svær at erstatte!? Har vejdirektoratet mulighed for at dokumentere hvordan dette nye
område, vil genopstå, som værdifuld strandeng lige så hurtigt som andet natur er fjernet?
Vi hæfter os ved, at det område, som i daglig tale kaldes ”Mudderet”og som ligger lige nord for Egholms
gamle anløbsbro, var i omegnen af 30 år, om at gennemgå en ændring fra stinkende blæver, til bare
nogenlunde brugbart område for dyr og mennesker.
Har Vejdirektoratet mulighed for at stille garanti for at det nye område i sønderdybet, bliver lige så
værdifuldt for planter og dyr, som den natur man fjerner?
Vi savner at vejdirektoratet fremviser klokkeklar dokumentation for, at f.eks. Lysbuget knortegås,
Skestork, som jo begge findes i projektområdet, har fået bedre vilkår af at der er etableret noget nyt
strandeng, klods op ad en motorvej?
Vi savner at Vejdirektoratet fremviser klar dokumentation, for at fugle, pattedyr, og padder, har
overtaget områder, med samme beliggenhed i forhold til en motorvej, som det vil blive tilfældet på
Egholm?
Vi savner at Vejdirektoratet fremviser klar dokumentation for at et område med samme beliggenhed,
som det nye område, ved tunnelporten på Egholm, har tiltrukket flere arter af fugle (f.eks. Lysbugede
knortegæs), pattedyr(f.eks. Odder), og padder (f.eks. Spidssnudet frø og Strandtudse), end der er
forsvundet?
Mener Vejdirektoratet/Folketinget, at der er ligegyldigt, om Lysbuget knortegås og Skestork, får
dårligere levevilkår omkring Egholm hvis der etableres en motorvej over Egholm?
Mener Vejdirektoratet, at det er underordnet om Strandtudse får dårligere forhold på Egholm hvis der
etableres en motorvej over øen?
Vandgennemstrømningen/sediment spredning.
Det har ikke været muligt for os, at finde ud af om der er nogen, der måler strømhastigheden, og
mængden af vand, der løber i gennem Limfjorden. (Vi har læst os til, at der er lavet nogle målinger
tilbage i 1977, men ved ikke hvor valide disse målinger anses for at være i dag). Har vi overset noget, eller
er det også en alvorlig mangel, at man laver beregninger af hvor langt omkring sediment, og muligvis
kræftfremkaldende stoffer, som Asbest, vil kunne spores? Og have en negativ virkning?
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0022.png
Lysbugede knortegæs, i Nørre-dybet, lige midt i linjeføringen.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0023.png
Og her er en lille flok på
”Mudderet”.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0024.png
Langstilket filtrose. Er rødlistet, og meget sjælden i Danmark. Muligvis findes den kun på Egholm.
Her findes den til gengæld på flere voksesteder, foreløbig vist nok kun, vest for linjeføringen, og den
bliver bremset i sin mulighed for at spredes, til den østlige del af øen, på grund af en motorvejsdæmning
tværs over øen, fordi dyr, som medvirker til spredningen, ikke får samme muligheder for at bevæge sig
frit rundt på Egholm.
Roserne formerer sig nemlig bl.a. på den måde at et dyr, æder dens hyben et sted på øen, og senere
afleverer sine affaldsstoffer, indeholdende de ikke fordøjelige frø, et andet sted på øen!
Frøene kan ikke bare sås andre steder. Den fremgangsmåde virker ikke.
Fremtidens transport, natur og menneskelig trivsel:
Egholms Venner har ikke selv udfærdiget specielt mange løsningsforslag på de trafikale udfordringer
omkring Limfjorden. Men vi har ingen forståelse for, at nogen kan mene, at det er mere fornuftigt at lave
en forbindelse som lukker Aalborg inde mellem to motorveje. Som skaber støjbelastning for en utrolig
masse mennesker. Som ikke er optimal når det gælder afviklingen af trafikken, da den er foreslået anlagt
i den modsatte side af byen, end hvor den største mængde trafik har brug for at krydse fjorden, både nu
og i fremtiden. Vi har heller ingen forståelse for, at et stort set samlet folketing, som er gået til valg på at
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
mindske CO2 udslippet, og på at skabe mere natur, og biodiversitet, nu pludselig mønstre flertal for det
stik modsatte.
Egholms Venner havde flere kommentarer til Lovforslaget, som f.eks. klima, trafik, støjgener, og meget
andet, men tiden var for begrænset, til at vi kunne sende alt det materiale vi havde lyst til.
Vi har forstået, at mange andre har sendt høringssvar om disse emner. Det glæder os. Op vi giver vores
opbakning.
Vi har medsendt 5 bilag, som vi anmoder om indgår i den videre behandling af lovforslaget.
Og for der ikke skal være nogen misforståelser, så er det sådan at:
Egholms Venner anbefaler, at Folketinget stemmer NEJ til lovforslaget om en
anlægslov for en 3. limfjordsforbindelse over Egholm.
Venlig hilsen Egholms Venner
V/Formand Henrik Mørch
Egholm 59 9000 Aalborg
Cvr: nr.
39554666
Bilag: 1. kort og tabeller vedr. IBA område
Bilag 2. Artikel vedr. udpegning af Fuglebeskyttelsesområde
Bilag 3.
Egholms venners indsigelse i mod VVM opdateringen fra april 2021
Bilag 4. Link til udpluk af Egholms venners høringssvar til VVM redegørelsen fra
2011, samt Vejdirektoratets forsøg på at besvare dem.
Bilag 5. Egholms Venners formål.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0026.png
Bilag 1. kort og tabeller vedr. IBA område:
IBA 1, Ulvedybet & Nibe Bredning
Kommune:
Aalborg, Jammerbugt, Rebild
&
Vesthimmerlands.
Areal:
197,79 km
2
Ejerforhold:
Naturstyrelsen; yngleøerne er dog ejet af ca. 100 private lodsejere.
Naturtyper:
Fjord inkl. inddæmmet fjordarm (67 %), eng & mose (16 %).
Beskyttelse:
95 % er udpeget som Ramsarområde og EU-fuglebeskyttelsesområde (se kortet
ovenfor). Ulvedybet og en række af de ubeboede øer i Nibe Bredning er i 1930 udlagt som
reservat med adgangsforbud året rundt . En del af Nibe Bredning er i 1989 udlagt som
reservat med særlig regulering af jagt og færdsel.
DOF’s forslag til ændringer af lokalitetens afgrænsning
EU-fuglebeskyttelsesområdet bør udvides dels mod syd med den nedre del af Halkær Ådal, hvor der i 2005
blev etableret en sø med tilliggende eng/vådområde (A. Steen-Hansen, pers. medd. 2004), dels mod øst
med Egholm og omgivende farvand, da ålegræsforekomsterne omkring Egholm har bredt sig og de
lysbugede knortegæs i stort omfang bruger disse områder (T. Kjeldsen, DN Nordjylland, pers. medd. 2014).
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0027.png
Ynglefugle
Nedenstående tabel sammenfatter bestandsudviklingen siden 1960 for lokalitetens vigtigste ynglefugle.
Nøgletal (antal ynglepar) for ynglende fokusarter i IBA nr. 1
siden 1960’erne. I artsnavnene indicerer
kursiv
tilfredsstillende bestandsudvikling efter 2003 i forhold til før, mens
understregning
indicerer utilfredsstillende
udvikling, baseret på
maksimumstallene.
Manglende markering af artsnavnet indicerer en udvikling der ikke kan
bedømmes som hverken tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Tankestreg (–) betyder ingen oplysninger.
Fokustype, Grundlag Mål i Natura
med år
for IBA-
2000-planen
Maks.
kvalifikati
(Naturstyrel 1960-77
on /EU-
sen 2011)
udpeg-
ning
Median af
antal
Median af
antal
ynglepar
Median af
antal
ynglepar
Art
Maks.
1978-81
Maks.
Maks.
1982-91 1992-96
ynglepar
1997-2002 2003-2008 2009-2012
(interval)
(interval)
(interval)
Skestork
EU 2005
3-11
11
0
0
0
1
5
(2-7)
20
(14-32)
34
(30-37)
Rørdrum
DOF 2014
Ikke relevant
0
-
-
-
1
1
(1-2)
2
(1-5)
1
(1-3)
Hedehøg
EU 2005
0-1
Ikke
fastsat
0
0
0
0
0
(0-1)
0
(0-2)
0
(0-1)
Klyde
EU 1983, 100-150,
IBA 2000
156
13
150
298
321
252
163
56
(5-213)
59
2
(45-167)
219
1
Engryle
EU 2005
13
75
24
17
22
7
(1-10)
7
(3-9)
3
(2-3)
Brushane
EU 2005
11
11
20-100
25-47
78
11
0
(0-0)
1
2
(1-1)
0
(0-0)
Stormmåge
IBA 2000
5000
Ikke
relevant
4080
4050
4370
6301
1662
2
1260
2
448
1
(436-460)
(1052-2383) (600-1583)
Splitterne
EU 1983
20
20
481
157
261
22
4
(0-14)
4
(0-15)
0
(0-0)
Fjordterne
EU 2005
50
50
72
95
60
45
5
2
(5-6)
0
2
(0-1)
4
(4-6)
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0028.png
Fokustype, Grundlag Mål i Natura
med år
for IBA-
2000-planen
Maks.
kvalifikati
1960-77
(Naturstyrel
on /EU-
sen 2011)
udpeg-
ning
Median af
antal
Median af
antal
ynglepar
Median af
antal
ynglepar
Art
Maks.
1978-81
Maks.
Maks.
1982-91 1992-96
ynglepar
1997-2002 2003-2008 2009-2012
(interval)
(interval)
(interval)
Havterne
EU 1983
150-180
180
482
466
489
325
151
(136-182)
103
(6-254)
33
(6-40)
Dværgterne
EU 1983
3
Ikke
fastsat
19
10
0
0
0
(0-0)
0
(0-0)
0
(0-0)
Noter:
1
Kun data for 2 år.
2
Kun data for 3-4 år
Væsentlige fejlkilder
For rørdrum mangler data for 1978-2000, men det vurderes, at arten reelt kan have været fraværende. For
klyde, brushane, stormmåge og fjordterne mangler data for 3-5 år af projektperioden, for stormmåge og
fjordterne desuden for halvdelen af den forudgående periode.
Aktuel tilstand for ynglefugle
Klyde er registreret med højere maksimumstal før projektperioden end inden for denne, men da disse tal
ligger helt tilbage før 1982, og da arten i og omkring projektperioden regelmæssigt har opfyldt måltallene,
bedømmes lokalitetens tilstand for arten alligevel som tilfredsstillende.
Af de øvrige 10 fokusarter er kun tre inden for projektperioden registreret med maksimumstal mindst på
højde med tidligere tiders maksimumstal og/eller med måltallene, og lokalitetens tilstand for de ynglende
fokusarter bedømmes derfor samlet set som utilfredsstillende.
Ynglende fokusarter som DOF ønsker tilføjet kvalifikations- og/eller udpegningsgrundlaget:
•
Rørdrum:
Arten har i projektperioden regelmæssigt ynglet med mindst 1 % af landsbestanden på
200-300 par (Lange m.fl. 2002) og er således kvalificeret til optagelse på EU-udpegningsgrundlaget.
Rastefugle
Nedenstående tabel sammenfatter bestandsudviklingen siden 1960 for lokalitetens vigtigste rastefugle.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0029.png
Nøgletal (antal individer) for rastende fokusarter i IBA nr. 1
siden 1960’erne. I artsnavnene indicerer
kursiv
tilfredsstillende bestandsudvikling efter 2003 i forhold til før, mens
understregning
indicerer utilfredsstillende
udvikling, baseret på
maksimumstallene.
Manglende markering af artsnavnet indicerer en udvikling der ikke kan
bedømmes som hverken tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Tankestreg (–) betyder ingen oplysninger.
Fokustype, Grundlag
med år
for IBA-
kvalifikation
/EU-udpeg-
ning
Mål i Natura
2000-planen
Maks.
Maks.
Maks.
Maks.
1960-77 1978-81 1982-91 1992-96
(Naturstyrel
sen 2011)
rastetal
Median af
maks.
Median af
Median af
maks.rastetal
rastetal
maks.
Art
2003-2008
1997-2002
(interval)
(interval)
(interval)
2009-2012
Knopsvane
EU 1983
1500
1500
600
1330
4000
8015
1784
(755-4000)
1518
(1194-2390)
1170
(779-1500)
Pibesvane
IBA 2000,
EU 2005
4320,
1500
1600,
4086
450
1500
80
350
1537
4320
526
(60-1500)
125
(40-216)
33
1
(18-307)
Sangsvane
EU 1983,
IBA 2000
1600
300
1600
4675
4617
2435
(2100-3789)
1928
(1460-2390)
1648
1
(651-2228)
Kortnæbbet
EU 1983
gås
450
450
450
25
14
1050
(15-3000)
7180
(3000-9550)
9760
1
(6200-
18¤820)
Grågås
EU 1983
1000
1000
300
1000
318
690
2334
2
(1037-2856)
2914
3625
1
(2300-3689) (2450-5000)
Lysbuget
knortegås
EU 2005
2565
Ikke
fastsat
0
-
100
2565
2050
(1170-3200)
2336
3250
(1438-4000) (3100-4000)
Pibeand
EU 1983,
IBA 2000
16¤000,
26¤650
5000
16¤000
5000 16¤000
21¤000 26¤550
11¤052
(6440-
16¤000)
6773
(5800-
10¤750)
4850
(2905-7000)
Krikand
EU 1983
5000
2200
7100
5000
6000
2800
(1000-5500)
1694
(1600-6230)
2483
1
(570-6500)
Hvinand
EU 1983
3500
3500
2300
3500
2200
1500
2000
(1100-3000)
2626
(1100-3500)
795
1
(410-2073)
Toppet
skallesluger
EU 1983
1000
1000
750
1700
2507
2500
796
2
(208-1407)
983
(349-4000)
345
1
(136-1150)
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0030.png
Art
Fokustype, Grundlag
med år
for IBA-
kvalifikation
/EU-udpeg-
ning
Mål i Natura
2000-planen
Maks.
Maks.
Maks.
Maks.
1960-77 1978-81 1982-91 1992-96
(Naturstyrel
sen 2011)
Median af
maks.
rastetal
Median af
Median af
maks.rastetal
rastetal
maks.
2003-2008
1997-2002
(interval)
(interval)
(interval)
2009-2012
Blå
kærhøg
Blishøne
EU 2005
11
11
5
11
10
8
4
(1-7)
4
(3-4)
3
(1-3)
EU 1983
42¤000
42¤000
20¤000
12¤000
12¤300 10¤500
4000
3419
2561
-
(2300-7210) (1500-6000) (1530-4002)
42¤000
11¤000
18¤000
16¤700 20¤324
Hjejle
IBA 2000,
EU 2005
14¤000,
20¤324
20¤000
20¤300
10¤000
(3500-
13¤500)
7666
(4000-
12¤453)
12¤124
(5600-
20¤390)
Vandfugle
generelt
(minus
måger)
IBA 2000
Ikke
relevant
+
+
+
+
-
-
+
Noter: I perioden 1983-2012 var også taffeland på EU-udpegningsgrundlaget, i perioden 1983-2005 tillige
troldand og stor skallesluger.
1
Inkl. 2013(-14).
2
Gennemsnit 1998-2003 (DCE 2006).
Væsentlige fejlkilder
Manglende data for lysbuget knortegås i perioden 1978-1981, men det vurderes, at arten reelt kan have
været fraværende.
Aktuel tilstand for rastefugle
Vandfugle generelt samt syv af de 13 fokusarter er
inden for projektperioden registreret med maksimumstal
mindst på højde med tidligere tiders maksimumstal og/eller med måltallene, men for de resterende seks
fokusarter forholder det sig modsat, og lokalitetens tilstand for de rastende fokusarter bedømmes derfor
samlet set som utilfredsstillende.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0031.png
Aktuelle trusler
Ræv og mink truer de ynglende fokusarter. I yngletiden udgør endvidere færdsel på holmene en trussel mod
fokusarterne. Skarverne i vildtreservatet bliver som følge af et ønske fra lodsejerne bekæmpet.
Udledning fra landbruget af næringsstoffer til Limfjorden forårsager iltsvind og deraf følgende dårlig vækst
for områdets vandplanter.
Lokaliteten trues af den såkaldte tredje limfjordsforbindelse, der planlægges at krydse den østlige del af
Egholm.
Engene nord for Ulvedybet gendrænes stadig, efterhånden som de gamle dræn bryder sammen. Engene
henligger reelt i dag som kornmarker.
Tabellen nedenfor sammenfatter lokalitetens trusselsbillede.
Sammenfatning af trusselsbilledet for IBA nr. 1 efter BirdLife Internationals system.
Tidshorisont
Trussel
3=stigende,
2=stabil,
1=faldende,
0=ophørt
Omfang
Betydning
Total
Noter
3=for alle arter, 2=for
3=ca. hele området,
ca. halvdelen, 1=for få
2=ca. halvdelen,
arter, 0=for ingen
1=mindre del, 0=intet
arter
Vandforurening
1
3
2
6
Næringsstoffer fra
landbruget
Ræv
Problematiske,
hjemmehørende arter
Invasive arter
Infrastruktur
Vandstands-
ændringer
Totalt
2
2
2
6
2
3
2
2
1
1
2
1
1
6
5
4
Mink
3. limfjordsforbindelse
Dræning
-2
-
Blot én af truslerne scorer 8-9, bedømmes det totale trusselsbillede som -3
” meget alvorligt”
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0032.png
Blot én af truslerne scorer 6-7, bedømmes det totale trusselsbillede som -2
” alvorligt”
Blot én af truslerne scorer 3-5, bedømmes det totale trusselsbillede som -1
” mindre alvorligt”
Scorer truslerne tilsammen 0, bedømmes det totale trusselsbillede som 0 ”ikke alvorligt”
Mest nødvendige tiltag
Forbedret vandkvalitet samt ræve- og minkbekæmpelse. Aalborg Kommune har udarbejdet et fint projekt
for genopretning af Nørholm Enge med lukning af grøfter og etablering af store hegninger, men opnåede
desværre ikke finansiering af det.
Tabellen nedenfor sammenfatter lokalitetens beskyttelsesniveau.
Sammenfatning af beskyttelsesniveauet for IBA nr. 1 efter BirdLife Internationals system.
Beskyttelse
Formelle bestemmelser
3=ca. hele området, 2=ca. halvdelen, 1=mindre del, 0=intet
Score
3
Noter
Natura
2000-plan
og
vandplan
Planlagt forvaltning
3=omfattende & tilstrækkelig, 2=forældet/utilstrækkelig, 1=påbegyndt,
0=ingen
1
Natura
2000-plan
og
vandplan
Praksis
3=tilstrækkelig & effektiv, 2=utilstrækkelig & ressourcebegrænset, 1=stærkt
begrænset, 0=ingen
2
Totalt
6
Scorer beskyttelsesforanstaltningerne til sammen 8-9, bedømmes det samlede beskyttelsesniveau som
”
godt”
Scorer beskyttelsesforanstaltningerne til sammen 6-7, bedømmes det
samlede beskyttelsesniveau som ”
middelgodt”
Scorer beskyttelsesforanstaltningerne til sammen 2-5, bedømmes det
samlede beskyttelsesniveau som ”lavt”
Scorer beskyttelsesforanstaltningerne til sammen 0-1, bedømmes det
samlede beskyttelsesniveau som ”intet”
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0033.png
Anvendte specifikke referencer
Andersen, O.B., 1974. Ulvedybet. En beskrivelse af en fuglelokalitet. - Dansk Ornithologisk Forening,
Afdelingen for Nordjylland.
Ulvedybsgruppen uden år: 1993 Ulvedybet. Rapport no. 6 fra Ulvedybsgruppen.
Ulvedybsgruppen 2003: Fugle ved Ulvedybet 1988
–
1997.
–
Nordjyllands Amt.
Lokalitetens caretakere inden for perioden 2003-2011
Henrik Møller Thomsen (lokalitetskontakt for Ulvedybet 2003-), Jan Skriver (lokalitetskontakt for Nibe Bredning 2003-2007), Brian
Nilsson (lokalitetskontakt for Halkær Ådal 2005-2008), Henrik Christoffersen, Einar Flensted-Jensen, Martin Hesselsøe, Peter H.
Kristensen, Vagn F. Larsen, Jens Lilleør, Svend Erik Mikkelsen, Dennis B. Nielsen, Mark Pedersen, Kurt Rasmussen, Albert Steen-
Hansen
Bilag 2. Artikel af professor Peter Pagh, vedr. udpegning af
Fuglebeskyttelsesområder:
EF-fuglebeskyttelsesområde | lex.dk
–
Den Store Danske
Udpluk fra linket her over:
Artikelstart
EF-fuglebeskyttelsesområde, betegnelse for de
særlige
fuglebeskyttelsesområder (SBO), som Danmark efter EU's
fuglebeskyttelsesdirektiv fra 1979 er forpligtet til at udpege for trækfugle og
særligt beskyttede fuglearter. Områderne udpeges af Naturstyrelsen. Der er i
Danmark udlagt 113 SBO'er med et samlet areal på ca. 14.700 km
2
, hvoraf
størstedelen er havområde (2016). Se også
EU-
habitatområde
og
Ramsarkonventionen.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0034.png
Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at udpegning og afgrænsning af disse
områder alene skal baseres på ornitologiske kriterier, mens det er ulovligt at
inddrage samfundsøkonomiske, rekreative eller privatøkonomiske hensyn ved
udpegningen. Til forskel fra EU-habitatområder er udpegningen af nye områder
dynamisk. Såfremt de beskyttede fugle vælger et nyt område, vil det derfor
være nødvendigt at udlægge et nyt SBO. Når et område er udpeget, indtræder
der en vidtgående beskyttelse af området som levested på linje med den
beskyttelse, der gælder for EU-habitatområder efter EU's habitatdirektiv.
Hvis der påføres skade på en lokalitets gunstige bevaringsstatus eller på
trækfugle og særligt beskyttede områder, vil skadevolder være ansvarlig efter
EU's miljøansvarsdirektiv.
SKREVET AF:
•
Peter Pagh
Bilag 3:
Egholms venners indsigelse i mod VVM opdateringen fra april 2021:
Egholms Venners høringssvar:
Fugle, Padder, Flagermus, Fisk, Pattedyr, Planter, Naturtyper, Asbest, Forurening af Limfjorden,
Støj, Vind, Økonomi, Trafik, Turisme, Rekreative områder.
I
opdateringen, vil man
under emnet ”fugle”
bl.a. se følgende passager
:
Konsekvenser i anlægsfasen
I anlægsfasen kan der ske en fortrængning af fugle, dels som følge af arealinddragelser
ved anlæg af motorvej, sænketunnel og lavbro, og dels som følge af forstyrrelser i
forbindelse med anlægsarbejdet, som støj og visuel forstyrrelse.
Desuden kan der ske en ændring af fuglenes fødegrundlag (tab eller forringelse af
fødesøgnings-områder) i forbindelse med spredning af sediment til fødesøgningsområder
fra graveaktiviteter i fjorden.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0035.png
Med hensyn til fortrængning af fugle vurderes det samlet set, at anlægsarbejdet vil
medføre
moderate
til
væsentlige
konsekvenser på de strækninger, hvor der forekommer
ynglende, rødlistede fugle og regelmæssigt tilbagevendende arter af trækfugle, der raster
eller fouragerer i stort antal i vinterhalvåret.
Navnlig ynglefugle som vadefugle, f.eks. klyde, må dog forventes helt at forsvinde fra
anlægsområdet.
Der vil ske påvirkning af fuglenes fødegrundlag fra sedimentation med direkte tab af
fourageringsområder, idet der sker en reduktion af ålegræsområder og anden vegetation.
De fugle, der udnytter ålegræs og andre vandplanter samt smådyr såsom snegle og
krebsdyr, der lever i vegetationen, vil ikke kunne fouragere i et påvirket område omkring
tunnel, dvs. indtil ca. 1 km omkring linjeføringen, og forventes derfor at blive fortrængt til
andre lokaliteter i Limfjorden. Da påvirkningen er længerevarende, dvs. flere år også
udover anlægsfasen, fordi ålegræs ikke gendannes særligt hurtigt, men af lokal
udbredelse, vurderes konsekvensen for fuglene at være
begrænset.
Konsekvenser i driftsfasen
I driftsfasen kan der ske fortrængning af fugle som følge af trafikkens støj og visuelle
forstyrrelse. Derudover vil en ny lavbro over Nørredyb kunne udgøre en barriereeffekt for
fugle og risiko for kollision med broen.
De ynglende rødlistede fugle og regelmæssigt tilbagevendende arter af trækfugle, der
raster eller søger føde i området, forventes efter etablering af motorvejen at være nødt til
at søge til andre egnede lokaliteter som følge af forstyrrelsen. Derfor vil Egholmlinjens
konsekvenser i driftsfasen over Egholm være
moderat
til
væsentlig.
Egholms venners Bemærkninger:
De fleste fugle i området, og ikke mindst en art, som f.eks. Lysbuget knortegås, vil altså,
ifølge VVM opdateringen være henvist til at finde andre områder, i såvel anlægs, som
driftsperioden! Det finder Egholms venner klart i strid med flere konventioner, love og
direktiver, som Danmark har tiltrådt.
Egholms Venner kan f.eks. ikke på nogen måde se, at det kan være lovligt, at anlægge et
større teknisk anlæg, som en motorvej, i områder, som tvinger Lysbugede knortegæs, og
andre udpegnings og beskyttede arter, til at flytte sig bare fordi man ønsker at anlægge en
forbindelse. Der findes nemlig andre muligheder for at anlægge en forbindelse, over eller
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0036.png
under Limfjorden, som IKKE negativt påvirker Lysbuget knortegås, og andre
udpegningsarter.
Fuglene kan ikke flyttes på samme måde som man flytter en flok køer. Og de kan, os
bekendt, ikke se stregerne på kortet, som viser hvor der er et Fuglebeskyttelsesområde.
De har selv valgt deres opholdssteder, netop fordi de er egnede, og dermed nødvendige
for fuglenes overlevelse. Egnede betyder at der er rigeligt med føde, fred for fjender, og
uforstyrrede områder til fouragering, rast, og yngel. Egholm har alt hvad der skal til for at
fugle kan leve et godt liv. Ikke mindst det faktum, at der inden for kort afstand, stort set
altid kan findes lavvandede områder på fjorden, hvor der er læ, gør at Egholm er ekstra
vigtig for svømmefuglenes trivsel, og overlevelse.
Danmark har skrevet under på en række internationale konventioner, og er underlagt en
række love og EU direktiver, som f.eks.: Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 2, Bern-
konventionens liste 3, Bonn-konventionens liste 2. Ramsar-konventionen,
Naturbeskyttelsesloven. M.fl.
Egholms venner finder det ikke bevist, ud fra teksten i VVM opdateringen, at Danmark
ved anlæg og drift af en motorvej i Egholmlinjen, kan overholde alle gældende direktiver,
konventioner, og love, som Danmark har tiltrådt!!
At området endnu ikke er udlagt som FBO, godtgør efter vores mening ikke, at det er
lovligt, at fordrive gæssene fra de områder, som de selv har valgt, og benyttet jævnligt og i
betydeligt antal, i mange år.
Egholms venner vurderer, at gravearbejdet, i sønderdybet bliver meget problematisk i
forhold til miljøet i Limfjorden, herunder svømme, og vadefugle, i området. Og endnu
engang fremhæver vi Lysbuget knortegås, fordi den jo, som bekendt, er Danmarks
ansvarsart nr. 1.
Lysbuget knortegås er afhængig af, at der er ålegræs, mv. i rigelige mængder, for at den
kan æde sig i form til flyveturen til Svalbard og Østgrønland.
Selv om man har planlagt gravearbejdet i sønderdybet til to vintre, (november til marts) så
er vinterhalvåret, jo også netop tidspunktet hvor de Lysbugede knortegæs, og andre
ansvarsarter, fouragerer i fjorden.
Det lyder jo umiddelbart fint, at man vil undgå at beskadige ålegræsset, ved at grave uden
for vækstsæsonen, men samtidig vil man så grave i netop den periode hvor Lysbuget
knortegås, og andre fugle har stort behov for at fouragere i fjorden..
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0037.png
Vi kan ikke se, at det kan være foreneligt med de konventioner, direktiver og love, som
Danmark har tiltrådt, at der graves i hverken Sønderdybet, eller Nørredybet, eller køres
jordtryks materiale til Egholm, i den periode hvor Lysbuget knortegås, og andre vandfugle,
befinder sig i Danmark, altså i perioden medio september til ultimo maj.
Vi kan heller ikke se, at det kan være foreneligt med de konventioner, direktiver, og love
som Danmark har tiltrådt, at der graves i fjorden i de perioder hvor ålegræsset er i vækst,
altså fra primo marts til ultimo oktober.
Af hensyn til padder i dvale kan vi i øvrigt heller ikke se, at det kan være lovligt, at køre
jordtryks-materialer ud over linjeføringen i perioden - oktober til maj.
Vi skal henlede opmærksomheden på, at der både i, og uden for FBO nr. 1, og inde i IBA
nr. 1., lige øst for Natura 2000 området, også jævnligt findes stort antal af
andre
udpegningsarter, og sjældnere arter. Der er f.eks. tale om arter som: Skestork,
Mosehornugle, Hedehøg, Blå kærhøg, Pibeand, Hvinand, Krikand, Skallesluger,
Knopsvane, Hjejle, Klyde, diverse Terner, Skarv, samt mange andre arter.
Vi mener
derfor, at Vejdirektoratet skal indstille at folketinget, ikke vedtager en anlægslov for
en motorvej over Egholm.
Odder: og andre pattedyr
Odderen ses nu ofte på Egholm, samt ved færgelejer på Aalborg siden. Den er
truffet flere steder på Egholm, men oftest på den østlige og sydlige del af øen.
Vi kan ikke med vores bedste vilje se, at Odder vil have gavn af at der etableres en
motorvej over Egholm, tværtimod vil den blive udsat for væsentlige negative
påvirkninger.
På miljøstyrelsens hjemmeside står bl.a.: ”Der
bliver årligt dræbt ca. 30-40 oddere i
trafikken, og det sker oftest, hvor en vej krydser et vandløb”.
Og videre står der: ”
Erfaringer har vist, at en del af disse trafikdrab kan undgås ved at der etableres fast
grund af banketter, sandbanker, græs eller sten under broen. De fleste oddere vil
nemlig ikke svømme under vejen, men gerne krydse under den via fast grund.”
En lavbro over Nørredybet krydser jo netop et vandløb, og det bliver da rimeligt
svært, at etablere fast grund af sten mv. under lavbroen, uden det får negative
konsekvenser for vandgennemstrømningen. Samt, at disse stenbunker, givet vis
hurtigt vil blive ødelagt af drivis..
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0038.png
Odderen er, som det nok er bekendt beskyttet af konventioner og direktiver,
som Danmark har tiltrådt. F.eks. habitatdirektivet bilag 2 og 4 samt
Bernkonventionen, hvor der bl.a. står:
”Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige
levesteder af 19. september 1979. I Danmark trådte konventionen i kraft den 1.
januar 1983.
Formålet med konventionen er at bevare vilde planter og dyr samt deres levesteder
med særlig fokus på truede og følsomme arter - samt migrerende arter. De
kontraherende stater har forpligtet sig til at arbejde for disse mål.”
Egholms venner kan ikke se, at det kan lade sig gøre at etablere en Motorvej over
Egholm, og ikke mindst, en lavbro over Nørredybet, uden at komme i konflikt med
direktiver og konventioner, som Danmark har tiltrådt.
Vi mener derfor, at Vejdirektoratet skal indstille at folketinget, ikke vedtager en
anlægslov for en motorvej over Egholm.
Naturtyper:
Mudder- og sandflader blottet ved ebbe:
Naturtypen omfatter mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe. Der er
en stor forekomst af mikroskopiske blågrønalger og kisealger, men oftest
ingen større planter. Fladerne er rig på bunddyr som muslinger, snegle,
krebsdyr og orme, og naturtypen virker derfor som et vigtigt
fødesøgningsområde for ande-
og vadefugle. Naturtypen ”Mudder-
og
sandflader blottet ved ebbe”, har naturtypekoden 1140 på
EF
Habitatdirektivet.
Egholms venner mener bestemt ikke, at der kan etableres en forbindelse over
Nørredybet, samt under Sønderdybet uden at ødelægge store områder med
naturtypekoden 1140 væsentligt, og permanent. Vi mener også at denne naturtype
er undersøgt, og kortlagt utilstrækkeligt i VVM opdateringen.
1140 findes i linjeføringen i Nørredybet på Egholmsiden, og I Sønderdybet, på både
syd og nordsiden af sejlrenden.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0039.png
Egholms venner mener ikke, at det er foreneligt med love, konventioner, og
direktiver, som Danmark har tiltrådt, at etablere en forbindelse i gennem
Naturtypen 1140, når der er andre muligheder.
Vi mener også, at det netop var fordi man ikke kunne bevise, at der ikke ville ske
uoprettelig skade på Naturtypen 1140, og andre beskyttede naturtyper, at en af de
tidligere VVM redegørelser blev kasseret!?
Vi mener derfor, at Vejdirektoratet skal indstille at folketinget, ikke vedtager en
anlægslov for en motorvej over Egholm.
Plantelivet:
En motorvej i Egholmlinjen forløber i gennem områder hvor der er flere sjældne og
sårbare planter. F.eks. gennem et område i Østerådalen, hvor der vokser fredede
Orkideer.
På Egholm gennemskærer linjeføringen et område med flere sjældne planter f.eks.
Tangurt, tætblomstret hindebæger, kveller, og eng-klaseskærm.
Planten Langstilket filtrose, som i en rapport fra Københavns universitet, ellers anses
som uddød i Danmark, har mindst 20 voksestedet på Egholm, og der findes mindst
60 individer. Den er p.t. ikke registreret i linjeføringen. Ifølge biologen fra Rambøll,
som foretog feltundersøgelser på Egholm, vil den med stor sandsynlighed bredde sig
til hele øen, fordi der findes så mange rådyr på Egholm. Ja, de der dyr, som ofte
forvilder sig ud på diverse veje og er til fare for sig selv og trafikken!”
Egholms venner mener at Egholms planteliv er så unikt, og fantastisk, at det ikke kan
anbefales at leve em motorvej over øen. Herunder lige lidt om Eng-klaseskærm:
Udbredelse
:
Planten er ret sjælden i Danmark.hyppigst Limfjorden, mod syd på Øerne og i østlige Sønderjylland.
På den danske rødliste er den vurderet til LC - ikke truet, trods stor tilbagegange efter nedgang i
rørhøst og høslæt. -
En af de arter, der ved næste revision formentlig vil blive tildelt en højere truet-
kategori.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0040.png
Asbest, og andre miljøskadelige stoffer:
Der ligger asbestaffald, i form af gamle eternitplader, i fjorden på sydsiden af
Sønderdybet, meget tæt på linjeføringen. Sandsynligvis også i linjeføringen. Der er jo
kørt omfattende mængder af forskelligt byggeaffald, samt kasserede eternitplader
ud i nærheden af linjeføringen, i en ca. 2 årig periode, tilbage sidst i 1970erne.
Vi kan i Egholms Venner ikke se, at der i VVM opdateringen, er registreret
eternit/asbest-affald i, eller i nærheden af, linjeføringen. Asbest, kan give alvorlige
sygdomme, og det kan i vores optik ikke udelukkes, at gravearbejdet med Tunnelen
og de veje som går mellem de to søer i Mølholm, vil føre til frigivelse af
sundhedsskadelige asbestfibre, og andet miljøskadeligt materiale, til omgivelserne.
Hele området på nordsiden af
Nørredybet, kaldet ”Verdens ende”, er også en
gammel fyldplads, hvor der også er kørt masse af byggeaffald ud på. Vi mener ikke
at der er foretaget specielt omhyggelige undersøgelser af, om der også her, findes
asbestholdigt, eller andet miljøbelastende og farligt materiale..
Vi mener ikke at VVM opdateringen har taget højde for evt. frigørelse af asbest i
forbindelse med anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af en motorvej over
Egholm!
Vi mener derfor, at Vejdirektoratet skal indstille at folketinget, ikke vedtager en
anlægslov for en motorvej over Egholm.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0041.png
Gravearbejder i fjordbunden:
Der skal ifølge VVM opdateringen, udgraves en rende fra Aalborg til Egholm, hvor
tunnelelementerne evt. skal placeres. Gravearbejdet er beskrevet i opdateringen, og
beskriver at der vil ske forurening i form af sedimentspild i et stort område. Og at
påvirkningerne af dyre og plantelivet vil være væsentlige i en længere periode. Og at
forureningen vil kunne mærkes meget langt fra selve graveområdet. Vi kan ikke
acceptere, at der vælges en forbindelse, og en anlægsmetode, som udgør en så
voldsom negativ påvirkning at omgivelserne.
Ikke mindst det faktum, at man vil grave over 1 million m3 sediment op i
Sønderdybet, for så at sejle det, i pramme ud til Rærup, for så igen at dumpe det i
fjorden, forekommer meget uhensigtsmæssigt. Derved laver man forurening hele 2
steder i Fjorden!? (svineri i stereo).
Gravearbejdet i Nørredybet, finder vi, om muligt endnu mere problematisk, da der
også her skal graves voldsomt i fjordbunden, og også her vil man dumpe det
opgravede materiale ved Rærup. Samtidig vil anlægsarbejdet, herunder
gravearbejdet, påvirke levevilkårene for fugle, fisk, og planter i Nørredybet.
Der findes andre, og mere nænsomme, metoder til at etablere forbindelser, end at
grave i fjordbunden.
Og der findes løsninger på at sikre fremkommeligheden i fjordkrydset, end ay
etablere en motorvej over Egholm.
Vi mener derfor, at Vejdirektoratet skal indstille at folketinget, ikke vedtager en
anlægslov for en motorvej over Egholm.
Strandtudse, Spidssnudet frø, og andre padder:
I forbindelse med det virtuelle borgermøde stillede et af vores medlemmer følgende
spørgsmål:
Vil en Strandtudse-hun have lettere eller sværere ved at høre en Strandtudse-han
kvække, hvis hannen befinder sig i et vandhul, som ligger tæt op ad en trafikeret vej,
end hvis vandhullet ligger langt fra en trafikeret vej? Vil en Strandtudse-hun have
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0042.png
lettere eller sværere ved at bevæge sig hen til en kvækkende Strandtudsehan, hvis
det kræver at hun skal krydse en trafikeret vej?
Vejdirektoratets bemærkninger:
”Ja,
det vurderes umiddelbart, at en
strandtudsehun vil have lettere ved at høre en strandtudsehan, når der ikke er
trafikstøj. Påvirkningen af padder fra trafikstøj er ikke velundersøgt. Det formodes at
trafikstøj i aften- og nattetimerne kan føre til, at hunnerne kan have vanskeligt ved
at høre og lokalisere hannerne, hvilket kan nedsætte artens ynglesucces.
Nogle studier viser dog, at hannerne er i stand til at tilpasse deres kald, når der er
baggrundsstøj. Det er uvist om hanner af strandtudse og af spidssnudet frø reagerer
på lignende vis, og er i stand til at tilpasse deres kald alt efter baggrundsstøj.
Ved etablering af kompensationsvandhuller for strandtudse og spidssnudet frø skal
de derfor etableres langt fra vejanlægget for at minimere en mulig påvirkning fra
trafikstøj”.
Citat slut.
Egholms venners bemærkninger:
Man har altså ikke den nødvendige viden til at kunne garantere at der ikke sker en
negativ påvirkning af Strandtudse, og Spidssnudet frø!
Man vil altså lige afprøve om afværgeforanstaltningerne virker.. Hvad nu hvis de
ikke virker?
Vi der færdes blandt Strandtudserne ved, at de ikke kvækker når bare det blæser
nogle få sek./m, fordi vindstøjen er for høj. Vi ved også at de undlader at kvække
hvis der kører en traktor i marken, selv langt fra tudsernes vandhuller. Støjen
forstyrrer deres kald. Vi ved også at de styraks holder op med at kvække, hvis man
kommer for nær på deres vandhuller. De kan selvsagt ikke kende forskel på om
man bare vil fotografere dem, eller om man vil æde dem!
På
Naturstyrelsens
hjemmeside kan man bl.a. læse, at Strandtudser og
Spidssnudede frøer,
ikke må slås ihjel, deres levesteder må ikke beskadiges, og de
må ikke indfanges.
Alle disse regler og love er overtrådt i tilfældet etablering af en
motorvej over Egholm.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0043.png
Levesteder ødelægges af selve vejanlægget, og af kørsel, og gravearbejde midt i
Strandtudsernes og de Spidssnudede frøers levesteder.
Individer vil sandsynligvis blive dræbt under anlæg af vejen. Det fremgår også af
tidligere VVM undersøgelser. ”Padderne
må ikke slås ihjel”!?
Padder herunder Strandtuder og Spidssnudet frø skal indfanges i projektområdet, i
spandfælder.. ”De
må ikke indfanges!?”
Projektet vil blive anlagt lige i gennem levesteder for Strandtudse og Spidssnudet
frø.
”Deres
levesteder må ikke beskadiges”!?
Støj fra trafikken, og arbejdet i området, vil forstyrre padderne, så deres
ynglesucces, og mulighed for ar søge føde påvirkes negativt. ”De
må ikke
forstyrres!?”
Dermed er alle regler er overtrådt hvis man laver en motorvej over
Egholm!
__________________________________________________________________
Ulovligt:
Når man planlægger, at gribe ind i paddernes liv, er det i vores optik, kun lovligt hvis
denne indgriben fører til positive effekter for padderne. Indgreb, som kan have
negative konsekvenser er kun mulige hvis der absolut IKKE findes andre muligheder.
Og det er jo ikke tilfældet i sagen: 3. Limfjordsforbindelse. Man kan nemlig bare
flytte linjeføringen til et andet sted, hvor der ikke findes bilag 4 arter, og andre
strengt beskyttede arter.
Internationale konventioner og direktiver, som Danmark er underlagt, bliver
overtrådt hvis der anlægges en forbindelse over Egholm, som vist i materialet.
Konklussion:
Strandtudseres nuværende levesteder bliver helt sikkert ødelagt fordi
der etableres et anlæg som støjer så voldsomt at hun-tudserne ikke kan høre han-
tudserne kvække Det betyder at det bliver vanskeligere for tudserne at yngle, i
forhold til muligheden for at yngle uden motorvej, over Egholm.
En anden spurgte:
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0044.png
2 Faunapassager I forhold til Strandtussen. har man nogle erfaringer med
faunapassager for disse, eller vil det blive som for hasselmusen på Fyn, hvor
bestanden defacto blev delt i to Har I nogle planer for at lave faunabroer for at
imødekomme plante og dyrelivet, der vil blive påvirket af at lave en ny forbindelse?
Vejdirektoratets bemærkninger:
Undersøgelser af eksisterende faunapassager på motorvejsstrækningen mellem
Kolding og Esbjerg viser at padder kan bruge faunapassager, og at faunaens brug af
faunapassager generelt kan optimeres ved simple tiltag, som f.eks. udlægning af
stenbunker, kvas mm. Generelt kan etablering af egnede ynglesteder for padder
nær faunapassagerne og korridorer af vandhuller til bestande i baglandet optimere
passagernes betydning for padder. Som beskrevet i miljøkonsekvensrapporten vil
vejanlægget udgøre en barriere i landskabet for dyrene, og dyr, herunder padder, vil
få sværere ved at krydse gennem landskabet i forhold til situationen, hvor vejen ikke
etableres. Etablering af faunapassager med tilhørende paddehegn søger mod at
minimere barrierevirkningen. Herudover er det på Egholm og syd for Egholm krav
om overvågning af strandtudse før, under og efter anlægsfasen for at vurdere om
tiltagene med faunapassager og etablering af nye ynglevandhuller for strandtudse
på Egholm og syd for Limfjorden er funktionelle.
Egholms venners konklusion: Altså igen en forsøgsordning, hvor man afprøver om
de afværgeforanstaltninger man påtænker virker! Det er jo sent, at redde
Strandtudserne, når det først har vist sig, at afværgeforanstaltningerne ikke
virker!!
Når man læser VVM opdateringen fremgår det, at undersøgelserne har været
noget sporadiske, og ikke ordentligt verificerede. Der er for mange gæt og
vurderinger. For lidt konkret viden. Man har ikke spurgt de lokale i tilstrækkelig
grad. Kun en enkelt person har været med på en enkelt tur, for at lytte efter
Strandtudser. Denne tur foregik i ret dårligt vejr, hvor det var for køligt og blæste
for meget, Så padderne var ikke specielt aktive.
Egholms venner anbefaler at Vejdirektoratet indstiller til folketinget, at en evt.
kommende 3. Limfjordsforbindelse IKKE skal gå over Egholm!
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0045.png
Flagermus:
Alle flagermus er fredede, i Danmark, og flere er beskyttet af habitatdirektivet. En
enkelt art, Damflagermus er på Rødlisten..
Ved kortlægningen af flagermus er der registreret i alt ni forskellige arter, hvoraf en
(damflagermus) er rødlistet i kategori VU, dvs. sårbar.
Vi finder alligevel at eftersøgningen af Flagermus har været noget sporadisk. F.eks.
når man læser, i opdateringen, at ”lytteboksen blev indsamlet før sidste
færgeafgang kl. 22.30”. (Som i øvrigt ikke er sidste færgeafgang). Flagermusene kan
ikke forventes, at vide hvornår lytteboksene fjernes. De fouragerer næsten hele
natten.
Damflagermus, er, som nævnt i redegørelsen, registreret flere steder på
linjeføringen, f.eks. i Østerådalen, ved søerne i Mølholm, og på Egholm. Vi kan i
Egholms Venner ikke forstå at det kan være lovligt, at der etableres en motorvej i
gennem, eller tæt på, Damflagermusenes levesteder, når der er andre muligheder.
Hvilket der er i tilfældet 3. Limfjordsforbindelse. Man kan bare lave forbindelsen
som et enkelt 3. rør ved E45.
Vi mener derfor, at Vejdirektoratet skal indstille at folketinget, ikke vedtager en
anlægslov for en motorvej over Egholm.
Støj og vind-påvirkning:
Vi kan se af de høringssvar, som pt. Er tilgængelige på Vejdirektoratets hjemmeside,
at mange har gjort opmærksom på de massive støjpåvirkninger, som en 22 km
motorvej i Egholmlinjen vil afstedkomme. Egholms venner deler til fulde, og måske
endda mere, de bekymringer, som så mange giver udtryk for.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0046.png
Egholms venner vil tilføje, at den valgte anlægsmetode, og den skitsering af det
færdige projekt, som er beskrevet i VVM-opdateringen, også giver anledning til
andre bekymringer, nemlig vindpåvirkning af trafikken på forbindelsen over Egholm.
Man har fremlagt et projekt, som skærer sig gennem et af de mest forblæste
områder i nærheden af Aalborg, nemlig Limfjorden. At anlægge en vej på eg høj
dæmning tværs over Egholm, og så fortsætte linjeføringen over Nørredybet, og så
på Lindholmsiden, at lade vejforløbet stige op i ca. 10 meters højde, indbyder i den
grad til et utal af ulykker, med væltede campingvogne, og for den sags skyld også
alle andre køretøjer.
Hvis man gør sig den ulejlighed, at tjekke de vindstyrker, som er registreret gennem
årene, så vil man se, at vinden ofte har gået særdeles frisk over Limfjordens vande!
Derfor mener vi der er meget uheldigt, og potentielt, farligt at etabler en forbindelse
over Egholm, som skitseret i VVM opdateringen. Der er andre, og trafikalt mere
effektive, muligheder for at lave en forbindelse, som sikre fremkommeligheden i
fjordkrydset, end en motorvej over Egholm.
Vi mener derfor, at Vejdirektoratet skal indstille at folketinget, ikke vedtager en
anlægslov for en motorvej over Egholm.
Turisme og rekreative områder:
I VVM opdateringen indrømmes det klokkeklart, at en forbindelse over Egholm, vil få
de alvorligste negative konsekvenser for Egholm.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
Den store rekreative værdi, som Egholm har for de fastboende, sommerhusejerne,
og ikke mindst de ca. 100.000 mennesker, som besøger Egholm hvert år, vil gå
fuldstændig tabt, hvis der etableres en fast forbindelse til øen, herunder etableres
en motorvej over øen.
Rigtig mange vil miste et rekreativt, bynært åndehul, som ikke findes magen til
andre steder i Nordjylland.
At man, ved en storby af Aalborgs størrelse, kan finde et så uforstyrret sted, er helt
unikt. Mange byer har et fint musikhus, et flot kunstmuseum, et flot stadion, et stor
idrætshal, nogle flotte byparker, osv. osv. Men ingen andre byer har en ø, som i
følge postnummeret ligger i byens centrum, nemlig 9000 ( Eller som beskrevet i
Svend Løcktes bog fra 1954. ”Øen ligger henne om hjørnet”).
Egholms venner mener, at Egholm med sin natur og sine rekreative værdier, og sit
rige dyre og planteliv, er så værdifuld, og unik, at der ikke er råd til at ødelægge den
med en fast forbindelse af nogen art.
Færgeoverfarten (ca. 4 minutter) er en uundværlig, og meget populær, del af
oplevelsen for de besøgende. Det er vigtigt, at færgeforbindelsen fortsætter mellem
Aalborg vest, og Egholm. En forbindelse til et industrikvarter i Lindholm, vil lukke
Egholm fuldstændig ned. Og øboerne, som alle føler et nært tilhørsforhold til
Aalborg, hvor ikke mindst øens børn, går i skole, og børnehav, og hvor de har deres
venner. Egholms venner mener at der skal findes andre måder at løse de trafikale
udfordringer i fjordkrydset på, end en forbindelse over Egholm.
Vi mener det vil være en katastrofe hvis der på noget tidspunkt etableres en fast
forbindelse til øen, som så vil miste sin status fra ø, til en almindelig bydel.
Økonomi og Trafik:
Det er oplyst at en forbindelse over Egholm vil koste mindst 7.3 milliarder kroner.
(2021). Der er ikke oplysninger i VVM opdateringen hvor meget et enkelt ekstra
tunnelrør, vil koste, men ved seneste VVM var der beskrevet et projekt med to
ekstra tunnelrør til en pris af ca. 5 milliarder..
Egholms venner mener, at hvis det på et tidspunkt, virkelig bliver nødvendigt med
en ekstra forbindelse, så må det være langt bedre med en østlig forbindelse i form af
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
2517593_0048.png
et enkelt ekstra rør. Det er langt billiger, Kan vel også laves hurtigere, er langt mere
skånsomt for naturen, og miljøet. Påvirker langt færre mennesker med støj og møg.
Et østligt rør som ligger ved E 45 ligger også i det område hvor langt flest har ærinde,
både nu og i fremtiden, i form af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, og ikke
mindst det nye super-sygehus.
Egholms venner synes det er direkte uansvarligt hvis man vælger, at bruge dobbelt
så mange skattekroner, som nødvendigt, på en forbindelse, som kun aflaster
trafikken en brøkdel så godt (hvis overhovedet), som et ekstra rør!
Vi finder det helt uhørt, at man kan få den tanke, at etablere en forbindelse, som er
i modstrid med den folkelige holdning. Vi finder det uacceptabelt, hvis man vælger
at lytte mere til Erhvervslivets spidser, og tilfældige borgmestre, som i flere tilfælde
oven i købet repræsenterer kommuner, som ligger i et område, som aldrig får nogen
glæde af en Egholmforbindelse.
Egholms venner anbefaler at Vejdirektoratet indstiller til folketinget, at en evt.
kommende 3. Limfjordsforbindelse IKKE skal gå over Egholm!
Hilsen
Foreningen Egholms venner. Egholm 59. 9000 Aalborg
Cvr-nr. 39554666
Bilag 4: Et udpluk af Egholms venners høringssvar til VVM redegørelsen fra 2011,
samt Vejdirektoratets forsøg på at besvare dem:
https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/TRU/bilag/325/1119450.pdf
Bilag 5:
EGHOLMS VENNERS FORMÅL:
Love for foreningen Egholms Venner
Cvr-nr. 39554666
1. Navn og hjemsted.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Kopi af Egholms venners høringssvar til lovforslaget til anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse
Foreningens navn er: Egholms Venner.
Foreningens hjemsted er: Formandens adresse.
Foreningens mailadresse er: Formandens mailadresse eller den mailadresse der oplyses
på foreningens hjemmeside.
2. Formål.
Foreningens formål er at bevare Egholm som ø og til enhver tid at arbejde for at der aldrig
etableres nogen form for fast vestlig bynær forbindelse over Limfjorden ved Aalborg.
Endvidere skal foreningen arbejde for at beskytte Egholms natur, miljø og lokalsamfund, og
arbejde for at så mange som muligt får lejlighed til at opleve øens rekreative muligheder.