Miljø- og Fødevareudvalget
Formand René Christensen
Udvalgssekretær Anna Steen Tvergaard og Camilla Brask Lentz
Orientering om Statsrevisorernes og Rigsrevisionens
opfølgning på Beretning nr. 7/2019 om sikring af
grundvandet mod pesticider
Statsrevisorerne skal orientere Miljø- og Fødevareudvalget om, at Miljømini-
steriets opfølgning på denne beretning (afgivet til Folketinget 6. december
2019) og den tidligere beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet
mod pesticider (afgivet til Folketinget 14. december 2011) har trukket i usæd-
vanligt langdrag. Statsrevisorernes bemærkninger til de to beretninger frem-
går af bilaget.
Statsrevisorerne har på deres møde 17. januar 2022 fulgt op på ovennævnte
beretning og har afgivet denne bemærkning til Folketinget:
Statsrevisorerne konstaterer, at Miljøstyrelsen mere end 2 år efter, at beret-
ningen er afgivet, kun har screenet grundvandet for 3 ud af de 9 pesticider,
som fremgik af Rigsrevisionens beretning, og at der blev konstateret 2 pesti-
cider i screeningen.
Statsrevisorerne finder dette særdeles kritisabelt og skal bede Miljøministe-
riet om senest 1. marts 2022 at redegøre for, hvornår screeningen af grund-
vandet for de resterende 6 pesticider og nedbrydningsstoffer forventes afslut-
tet.
Statsrevisorerne vil fortsat følge Miljøstyrelsens kvalitetssikring af styrelsens
faglige vurderingsprincipper for overvågning af grundvandet og forvaltning af
dispensation til pesticidmidler.
Statsrevisorerne besluttede også, at sagen fortsat skal følges op af Rigsrevi-
sionen. Grundlaget for Statsrevisorernes bemærkning er Rigsrevisionens
fortsatte notat af 3. januar 2022, som kan ses på Statsrevisorernes hjemme-
side
www.ft.dk/statsrevisorerne.
18. januar 2022
Statsrevisorernes
Sekretariat
J.nr.: 19-001308-25
Gitte Korff
Sekretariatschef
+45 3337 5985
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk/statsrevisorerne
Side 1 | 4