MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 249
Offentligt

VANDET

KOMMER

VANDET

KOMMER

Danske Regioners syv anbefalinger

til en national klimatilpasningsplan

Danske Regioners syv anbefalinger

til en national klimatilpasningsplan

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

Kun

14%

af danskerne

havde risiko for

oversvømmelse med i

overvejelserne ved deres

sidste boligkøb. I dag

er det

64%,

der svarer,

at de vil have det med i

overvejelserne ved et

fremtidigt boligkøb

Kilde: National undersøgelse af klimatilpasning i et

borger- og virksomhedsperspektiv, Epinion, 2021

Ved en

100-årshændelse* vil

468.238

bygninger

i Danmark blive

oversvømmet**

Kilde: Analyse: Risikoen for oversvømmelse

af ejendomme, SCALGO, 2019

*En hændelse, der rent statistisk

sker hvert hundrede år

** Ved T100 vil 10.664 bygninger oversvømme

ved vandløb, 393.574 bygninger vil

oversvømme ved lavninger, og

64.000 bygninger vil oversvømme ved

kysten ved kote 2 meter

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

VANDET KOMMER

Danske Regioners

syv anbefalinger

til en national klimatilpasningsplan

Klimaforandringerne medfører ekstreme vejrfænome-

ner. Uanset hvor meget vi reducerer udledningen af

drivhusgasser, vil hav, åer og kloakker flyde over. Og

allerede nu er Danmark det EU-land, som har haft de

næststørste omkostninger fra klimaskader målt pr. ind-

bygger.

Det kræver handling!

Vi må som samfund på alle niveauer indrette og tilpas-

se os, så vi beskytter mennesker, boliger, erhvervsliv og

natur mod det vand, vi ved kommer.

Vand kender ikke til administrative grænser. Derfor skal

klimatilpasning løses i fællesskab og med fokus på hel-

heder. Klimatilpasning er både en lokal, regional og na-

tional opgave, og kun hvis vi samarbejder, kan vi lykkes

med at tilpasse Danmark til de ekstreme vejrfænomener.

Det viser både forskningen og erfaringerne.

Regeringen arbejder på en national klimatilpasnings-

plan, som skal udstikke de overordnede rammer for

indsatsen. Det ser vi frem til, for der er brug for bedre

planlægning og koordinering af klimatilpasning, ligesom

der er brug for en tydelig organisering og et langsigtet

fokus på finansiering.

Regionerne har gennem en årrække understøttet kom-

munernes arbejde med klimatilpasning og vist, hvilken

forskel det gør at samarbejde på tværs. Vi er overbevi-

ste om, at fremtiden kalder på fælles ansvar og fælles

løsninger. Derfor foreslår Danske Regioner, at regionale

klimatilpasningsplaner skal adressere de udfordringer

og løsninger, der går på tværs af kommunegrænser. De

skal skabe enighed om, hvem der skal betale, og hvilke

projekter, der skal prioriteres hvornår.

Regionerne kan sikre effektive løsninger og sammen-

hæng mellem det nationale og det lokale. Det vil skabe

demokratisk forankring samtidig med, at omstillingen

accelereres.

Danske Regioner præsenterer derfor syv anbefalinger til

en bedre håndtering af klimaforandringerne:

Regionale

klimatilpasningsplaner skal

sikre sammenhæng

Indsatser skal følge

vandets geografi

Der oprettes

Kyst- og Vandråd

De regionale klima-

tilpasningsplaner udmønter

en national fond til

finansiering af indsatserne

Flere fællesprojekter

for kystbeskyttelse skal

gennemføres

Naturbaserede løsninger

foretrækkes

Regionerne skal fremme

innovation og videndeling

på tværs

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

Vandet stiger

–

handling

er nødvendig

Gennemsnitlig

stigning i

havvandstand

i forhold til 1950

2,0

1,5

Meter

Observeret

stigning

havvandstand

1,0

0,5

1950

2000

2020

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

To scenarier

for en fremtid med

intensiv brug af fossile brændstoffer.

Forskellen skyldes usikre konsekvenser

af vejr- og naturekstremer

Kilde: Summary for Policymakers, IPCC, 2021

2050

2100

Fremtid baseret på

bæredygtighed

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

ANBEFALING

Regionale

klimatilpasningsplaner skal

sikre sammenhæng

Regionale klimatilpasningsplaner kan:

• Sikre helhedsplanlægning for

sammenhængende kyststrækninger og

vandoplande i partnerskab med borgere og

andre berørte interessenter.

• Sikre prioritering af de områder, hvor

udfordringerne med oversvømmelser er

størst, og hvor der er flest hensyn, der kræver

beskyttelse.

• Udgøre et solidt planlægningsgrundlag for

udmøntning af nationale midler.

• Hente finansiering fra mange finansieringskilder

og koble til konkrete projekter.

• Fastsætte bidragsfordelinger.

• Skabe demokratisk forankring med en

kombination af armslængde og nærhed.

• Samle og dele viden og erfaringer.

• Sætte tempo på klimatilpasningen af Danmark.

I samarbejdet mellem regioner og kommuner er

der gode erfaringer med klimatilpasningsprojek-

ter. Det ser man fx ved Gudenåen, Limfjorden og

i projektet

Stormflod og havvandstigninger

i ho-

vedstaden.

Men ofte strander klimatilpasning på forskellige

tilgange til bidragsfordelinger, risikoopfattelser

og betalingsvillighed. For at øge samarbejde og

fremdrift bør regionale klimatilpasningsplaner

skabe rammen, når løsningerne går på tværs af

kommunegrænser.

Derfor anbefaler Danske Regioner, at regions-

rådet vedtager bindende regionale klimatil-

pasningsplaner.

Regionale klimatilpasningsplaner kan sikre ro-

bust og langsigtet planlægning på baggrund af

de statslige rammer. Planerne skal udarbejdes

i tæt samarbejde med kommunerne, der både

bidrager med input og er med til implementerin-

gen.

De regionale klimatilpasningsplaner skal tage

afsæt i vandets geografi, gælde for alle dele af

vandets kredsløb og inddrage samtlige aktører

og bidragsydere i området.

Planerne bør også fastsætte ansvarsfordelingen

og håndtere tværgående finansieringsspørgsmål.

Det kan fx være bidragsfordelingen i et tværkom-

munalt samarbejde eller koordineringen af an-

søgninger til eksterne midler, fx EU-finansiering.

Det er vigtigt, at planerne både bygger på et ens-

artet datagrundlag, tager højde for de forskellige

udfordringer og vurderer mulige løsninger. På

baggrund af en risikovurdering og en værdiopgø-

relse kan regionerne beslutte, hvilke tilpasnings-

projekter, der skal prioriteres. Planerne skal

inddrage borgere og interessenter, og dokumen-

tere, hvordan der gribes ind over for sårbarheder

eller uligheder i området.

Der er i flere

kommuner

opmærksomhed

omkring, at der kan

være behov for håndtering af

udfordringerne på tværs af

kommunegrænser, men det kan i

praksis være svært at lave aftaler

om løsningerne. Kommunerne

peger således på, at fælles

løsninger strander på forskellige

politiske, økonomiske og

tidsmæssige prioriteringer”

Kilde: Evaluering af kommunal klimatilpasning,

Miljøstyrelsen, 2017

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

Forslag: Opgaver

for stat, regioner

og kommuner

STAT

• Definere vandoplande og

kyststrækninger

• Fastsætte klimascenarier

• Fastlægge

planlægningshorisonter

• Udpege nationale interesser

• Samle og udstille data

REGION

Samle planlægning

Prioritere indsatser

Etablere partnerskaber

Fastsætte bidrags-

fordelinger

• Samle finansieringskilder

til projekters økonomi

•

KOMMUNE

•

Bidrage til planlægning

Sikre lokal implementering

Sikre lokal inddragelse

Koble til lokale planer og

udvikling

Sådan kan en

løsning se ud:

Klima-

tilpasnings-

plan

Input fra Kyst-

og Vandråd

Projekt 1

Udtagning af

lavbundsjorde

Projekt 2

Fjordløsning

Projekt 3

Digeprojekt

VANDOPLANDENE

Kommune 1

Kommune 2

Kommune 3

• Regionsrådet

udformer bindende

klimatilpasningsplaner

for sammenhængende

vandoplande og

kyststrækninger.

• Kyst- og Vandrådene

kommer med input til

planernes udformning

og gennemførelse.

Rådene består af borgere,

kommuner, regioner,

forsyninger, erhverv,

digelag, foreninger mm.

• Projekter, der kræver

tværkommunale løsninger

tænkes ind i en regional

plan sammen med relevante

partnere, fx kommuner og

digelag.

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

ANBEFALING

Indsatser skal

følge vandets

geografi

De enkelte steder, hvor vandoplande og kyststræk-

ninger går på tværs af regionsgrænser, er det den re-

gion, som har den største del af området, der er

lead

på udviklingen af den regionale klimatilpasningsplan.

Bortset fra den jyske vestkyst, som er Kystdirektora-

tets ansvar, så ligger en hovedkyststrækning eller et

vandopland oftest i én region – og aldrig i mere end

to.

Kystdirektoratet har inddelt Danmarks kyster i 15

hovedstrækninger. Vandoplandene er grupperet i 21

vandplanområder. Her vil det være hensigtsmæssigt

med en underopdeling, fordi det enkelte område net-

op er en gruppe af vandoplande, der ikke nødvendig-

vis hænger sammen. Udpegningen af disse oplande

bør være statslig.

Vand respekterer ikke administrative grænser, og løs-

ningerne mod de stigende mængder vand håndteres

bedst i vandets naturlige geografi. Det er ikke den

virkelighed, vi ser i dag. Der er derfor behov for en

integreret planlægning, der kan håndtere vandfor-

valtningen i hele vandets kredsløb.

Derfor anbefaler Danske Regioner, at indsatserne

skal følge vandets geografi.

Lokale løsninger skal tænkes ind i en større sammen-

hæng, og derfor skal de regionale klimatilpasnings-

planer håndtere de udfordringer, der går på tværs

af kommunegrænser. Det vil sikre, at løsninger ikke

modvirker hinanden. På den måde kan vi undgå, at

der bygges diger i forskellige højder i tilstødende

kommuner, og at oversvømmelse på én å-strækning

løses ved, at vandet i stedet sendes nedstrøms og

medfører skade et andet sted.

2/3

af Danmark

er dækket af vandoplande,

der ligger i mindst to

og helt op til

11 kommuner

Alle

kysttekniske

hovedstrækninger

på nær Bornholm, går på

tværs af 3-17 kommuner

Kilde: Kystplanlægger, Kystdirektoratet, 2021

Kilde: SCALGO/WSP, 2020

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

Arbejdsgruppen anbefaler stærkt at tage

udgangspunkt i hele vandets kredsløb i

forvaltningen af klimatilpasningen. Der er

derfor behov for at samtænke den samlede

vandforvaltning på baggrund af vandets

kredsløb”

Kilde: Klimatilpasning for fremtiden. Udfordringer, dilemmaer

og løsningsveje, Teknologirådet, 2021

Fysiske vandoplande sammenholdt

med administrative grænser

Antal kommuner i et vandopland

Regionsgrænse

Kommunegrænse

Kilde: SCALGO/WSP, 2020

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

ANBEFALING

• 31 partnere

• 24 delprojekter

Der oprettes

Kyst- og Vandråd

For at sikre de bedste løsninger, en faglig begrundet

prioritering og en planlægning, der tager højde for

de nære forhold, skal borgere, erhvervsliv, naturin-

teresser mm. involveres tidligt. Det er afgørende for

den demokratiske forankring.

Derfor anbefaler Danske Regioner, at der oprettes

Kyst- og Vandråd for hvert opland og for hver kyst-

strækning.

Kyst- og Vandrådene skal nedsættes og faciliteres af

regionerne og bestå af relevante aktører, herunder

borgere, kommuner, regioner, forsyningsselskaber,

erhvervsinteresser, digelag, naturforeninger mm.

Kyst- og Vandrådene skal bidrage til udformningen

og gennemførslen af de regionale klimatilpasnings-

planer. Regionen binder initiativer mellem rådene

sammen, understøtter indsatserne i det omfang det

er nødvendigt og hjælper med finansiering og viden-

deling. De steder, hvor der allerede er velfungerende

råd, tages der udgangspunkt i dem.

Beredskabet er også en væsentlig partner i den re-

gionale klimatilpasningsplan på tværs af de enkelte

kyst- og vandoplande. Det er vigtigt, at beredskabet

er tæt inddraget. Dels så de kan bidrage med deres

viden – dels så de bedst kan tilrettelægge deres egen

indsats.

Samskabelse er vigtig

både mellem offentlige

aktører, interessegrupper

og borgere. Det er også

vigtigt at involvere den

private sektor, der skal

gennemføre projekterne.

Der er ofte tale om

komplekse projekter, som

kræver højt specialiseret

viden. Samskabelse kan

sikre billigere, bedre

og mere innovative

løsninger”

Kilde: Opsamling fra konferencen Vandet

kommer – Erfaringer fra Holland med klima-

tilpasning og deres anvendelse i Danmark,

CONCITO, DI Dansk Infrastruktur, Danske

Regioner, 2021

Region Midtjylland har som projektleder

Coast to Coast Climate Challenge

samlet:

• 90 mio. kr. i budget (52 mio. kr. fra EU)

• Rammesat investeringer for 3 mia. kr.

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

ANBEFALING

Forebyggelse er billigere og bedre, og risikoen for

oversvømmelse falder ikke nødvendigvis sammen

med et områdes betalingsevne. Danske Regioner

støtter derfor, at der etableres en national klimatil-

pasningsfond eller -pulje, der i højere grad kan sikre

solidarisk og stabil finansiering. En fond eller pulje ga-

ranterer dog ikke i sig selv hverken de rette projekter

eller den rette prioritering.

Derfor anbefaler Danske Regioner, at de regionale

klimatilpasningsplaner indstiller til og udmønter

puljer og fonde til finansiering af indsatserne.

De regionale klimatilpasningsplaner bør fungere som

grundlag for og indstilling til en national fond, og for-

holdet mellem fonden og de regionale planer tæn-

kes dynamisk; Regionerne kan ansøge om midler til

konkrete projekter i den regionale plan og fondspro-

grammet rammesætter, sammen med øvrige statsli-

ge retningslinjer, de regionale klimatilpasningsplaner.

Tilsammen giver dette set-up både en samlet nati-

onal klimatilpasningsplan og et lokalt og regionalt

ejerskab til de enkelte kyststrækninger, vandoplande

og projekter. Modellen kendes fra generationsfor-

ureninger, hvor regionernes plan for oprensning er

grundlaget for udmøntningen af de 630 mio. kr. stats-

lige midler på finansloven til oprydningens fase 1.

Udover nationale midler, og de bidragsfordelinger,

som regionen fastsætter, kan andre finansieringskil-

der målrettes de konkrete projekter. Det kan være:

• Midler fra puljen til kystbeskyttelse

• Miljøstyrelsens tilskud til vand- og klimaprojek-

ter, fx klima-lavbundspuljen eller puljer til at for-

følge vand- og miljømål

• Landbrugsstyrelsens tilskud til eks. lavbundsjor-

de og vådområder

• Developere og

investorer

Koblingen af flere

forskellige midler kan

bedre fremmes regi-

onalt, end hvis enkelte

aktører var overladt til

sig selv.

Ifølge

Det Europæiske

Miljøagentur er Danmark

det EU-land, der har haft

næststørste omkostninger

fra klimaskader målt pr.

indbygger

Derudover kan regionerne med

deres erfaring og administrative tyngde hente finan-

siering fra EU. Region Midtjyllands projekt Coast to

Coast Climate Challenge med en EU-finansiering på 52

(+) mio. kr. er et eksempel. Det tværregionale projekt,

Circular Economy Beyond Waste, der har sikret ca. 80

mio. kr. i EU-støtte, er et andet.

I dag er kommunen

og lodsejeren

ladt alene med

klimatilpasning, og der er

behov for finansierings- og

samarbejdsmekanismer

særligt for tværkommunale

projekter”

Kilde: Opsamling fra konferencen Vandet kommer

– Erfaringer fra Holland med klimatilpasning og

deres anvendelse i Danmark, CONCITO, Dansk

Byggeri, Danske Regioner, 2021

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

Kilde: Economic losses from climate-

related extremes in Europe, Det

Europæiske Miljøagentur, 2019

regionale klima-

tilpasningsplaner

udmønter puljer og

fonde til finansiering

af indsatserne

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

ANBEFALING

Flere

fællesprojekter

for kystbeskyttelse skal

gennemføres

Særligt ved kysterne skal beskyttelse tænkes sam-

men med benyttelse, på en måde, der ikke begræn-

ser borgernes adgang. Kystbeskyttelse skal ikke kun

sikre det bagvedliggende land, det skal også sikre et

af de største aktiver vi har i Danmark – den smukke

kystlinje.

Da vand ved kysterne kommer over store strækninger

på samme tid, er kystbeskyttelse, der skal forhindre

oversvømmelse, tværkommunal. Kystbeskyttelsen

udføres ofte i én kommune, men har også effekt i en

anden kommune. Derfor kan det være svært at finde

fælles sikringsløsninger og bidragsfordelinger. Større,

sammenhængende løsninger er svaret. Fællesprojek-

ter er her et vigtigt værktøj.

Derfor anbefaler Danske Regioner, at regionerne

får ansvaret for fællesprojekter efter Kystbeskyt-

telsesloven.

Den regionale kystsikring skal tænke kysten sammen

med vandoplandene, altså det vand, der kommer fra

grundvand, å-udløb og spildevand.

Når det kommer til beskyttelse mod erosion, kan lo-

kale anlæg være effektive lokalt, men de kan forværre

situationen nedstrøms. Derfor bør de tilladelser som

kommunerne giver til enkeltanlæg være i overens-

stemmelse med den regionale plan for kystsikring.

Havne og kystområder er blandt de mest populære,

når der skal byudvikles og opføres boliger. Det er vig-

tigt, at disse byggerier og anlægsarbejder bidrager

til den samlede langsigtede kystsikring og ikke blot

udgør et nyt område, der også skal beskyttes. Der bør

derfor være et tæt samspil mellem planerne for kyst-

beskyttelse og de langsigtede visioner for den fysiske

planlægning.

Siden 2018 er der

givet 207 tilladelser efter

Kystbeskyttelsesloven til

enkeltprojekter og 10 tilladelser

til kommunale fællesprojekter.

Ingen af projekterne

går på tværs af

kommunegrænser

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

KYSTLINJERNE

Kystdirektoratet har delt landets

kystlinje op i 15 hovedstrækninger,

der kræver sammenhængende

planlægning. På nær Bornholm går

de alle på tværs af kommuner. Fire af

strækningerne fordeler sig mellem

to regioner. Vestkysten fordeler sig

mellem tre regioner.

Kun 22 af landets 98 kommuner

er uden kyststrækning.

2 regioner

10 kommuner

2 regioner

8 kommuner

Kommuner

med kyststrækninger

Kommuner

uden kyststrækninger

1 region

4 kommuner

1 kommune

3 regioner

5 kommuner

2 regioner

8 kommuner

2 regioner

8 kommuner

1 region

3 kommuner

1 region

8 kommuner

1 region

5 kommuner

1 region

3 kommuner

1 region

7 kommuner

2 regioner

17 kommuner

1 region

4 kommuner

1 region

5 kommuner

Manglende opbakning og uenighed

blandt nogle af de implicerede

grundejere bevirker, at kommuner

beslutter ikke at fremme

kystbeskyttelsesprojekter, hvorved

behov for kystbeskyttelse enten

ikke dækkes eller sker som mindre

omkostningseffektive enkeltløsninger”

Kilde: Kystanalyse, Miljø- og Fødevareministeriet, 2016

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

ANBEFALING

Der er

lagt planer for

Naturbaserede

løsninger

foretrækkes

Der er allerede lagt planer for 140 procent af Dan-

marks arealer. Derfor er det vigtigt, at én planlæg-

ningsopgave imødekommer flere behov for både

mennesker og natur. Naturen er en del af løsningen

på klimatilpasning og kan udgøre en buffer og et for-

svar mod vandet. Det kan være i form af et klitland-

skab ved kysten eller et vådområde i en ådal.

Naturbaserede klimatilpasningsløsninger tilgodeser

også andre formål og medvirker til at styrke helheds-

løsninger. De kan fremme biodiversitet, binde CO

vådområder, udgøre rekreative elementer og øge

den landskabelige værdi. Det er vigtigt, da klimatil-

pasning skal understøtte mere sammenhængende

natur – både langs de danske kyster og i det åbne land

Derfor anbefaler Danske Regioner, at naturbasere-

de løsninger foretrækkes.

De regionale klimatilpasningsplaner vil netop sikre

helhedsløsninger, der i videst muligt omfang giver

merværdi. Det giver ikke kun mening i forhold til

planlægning af Danmarks arealer. Det giver også øko-

nomisk mening. Jo mere og jo bredere værdi et pro-

jekt skaber, jo flere finansieringskilder kan inddrages.

Øges projektets merværdi, øges kort sagt kredsen

af potentielle bidragsydere. Det vil kunne koble et

klimatilpasningsprojekts økonomi til flere relevante

investorer og puljer, herunder klima-lavbundspuljen.

På den baggrund er det oplagt, at ambitionen om at

udtage 100.000 hektar lavbundsjorde ses i sammen-

hæng med klimatilpasning.

Naturhensyn kan dog også komplicere klimatilpas-

ning i nogle områder. Mange af de danske kyster er

udlagt som Natura 2000-områder, og her kræves der

kompensationsordninger og fravigelsesprocedurer.

Det er processer der ofte er juridisk tunge og fagligt

svære.

af befolkningen

ønsker helhedsløsninger,

selv når de er dyrere

68%

140%

af Danmarks

arealer

af den danske kystlinje

er enten fredet eller

udpeget som

Natura

2000-område

60%

Kilder: Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, Tekno-

logirådet, 2017; National undersøgelse af klimatilpasning i

et borger- og virksomhedsperspektiv, Epinion, 2021; WSP

2021

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

HÅRD LØSNING

Hård kystbeskyttelse, som fx et dige, kan være en effektiv

løsning, men ofte går hårde løsninger ud over den land-

skabelige værdi og muligheden for at skabe merværdi. I

stedet for at lukke vandet ude skal vi i højere grad lukke

naturen ind, arbejde sammen med den, og bruge naturen

aktivt, når vi klimatilpasser.

NATURBASERET LØSNING

Naturbaserede løsninger tager udgangspunkt i øko-

systemers og naturtypers egen evne til at bidrage til

klimatilpasning. Naturbaserede løsninger giver også

mere værdi og kan fx binde CO

, øge biodiversiteten

og gøre landskaber attraktive for borgerne.

Klimatilpasningstiltag bør i det videst mulige omfang arbejde med

naturen, frem for blot at beskytte menneskeskabte værdier imod

naturens kræfter. Naturbaserede løsninger, der understøtter de

naturlige processer, bør prioriteres højt. Det kan føje ekstra værdier til

klimatilpasningen og give den bedste sikring på lang sigt”

Kilde: Klimatilpasning for fremtiden, Teknologirådet, 2021

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

ANBEFALING

Regionerne skal

fremme

innovation og

videndeling

på tværs

De erfaringer der høstes i ét projekt, skal kunne

bruges i andre projekter på tværs af administrative

grænser. Regionerne er vant til at facilitere netværk

og samle viden og erfaringer mellem fagligheder og

geografi. Videndeling, kompetenceopbygning og in-

novation er allerede en del af regionernes myndig-

hedsopgaver fx med jordforurening og råstoffer.

Derfor anbefaler Danske Regioner, at regionerne

skal fremme innovation og videndeling på tværs

af projekter og myndigheder.

Gennem de sidste 10 år har regionerne været driven-

de i udviklingen af faglige netværk på klimatilpas-

ning, fx Klimatorium, CALL Copenhagen, KLIKOVAND

og Det Nationale Netværk for Klimatilpasning.

I Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og via

Danmarks Miljøportal har regionerne sammen med

kommuner og stat prioriteret og afsat ressourcer

til udvikling af digitale værktøjer som KAMP og HIP.

Regionerne har i forskellige samarbejder med kom-

muner fremmet udvikling og anvendelse af fælles

hydrauliske modeller, prognoseværktøjer og over-

svømmelseskort.

Innovative udbudsformer og offentlige private part-

nerskaber skal også fremme innovative løsninger.

Det kan samtidig nedbringe anlægsomkostningerne

og mindske andelen af projekter, der bliver dyrere

end planlagt. Regionerne har allerede stor erfaring

med komplicerede anlægsprojekter som sygehus-

byggerier og generationsforureninger.

Regionerne er også internationalt engageret og

samler viden fra andre lande. De har erfaringer med

at søge og gennemføre større samarbejdsprojekter

med ekstern finansiering som Coast to Coast Clima-

te Challenge og DK2020. Samtlige regioner deltager

i det danske bidrag til udformning af EU’s Horizon

program, hvor klimatilpasningsområdet er en af fem

centrale EU-missioner, hvis midler skal geare natio-

nale tiltag.

Klimatilpasning

er én af fem

EU-missioner,

der er retningsgivende for EU’s

forsknings- og innovationsprogram

Horizon Europe 2021-2030. Det

forventede budget til missionen

lyder på € 1 mia., og der skal bl.a.

etableres 150 fyrtårnsprojekter, der

fokuserer på at styrke samarbejdet

mellem det regionale og lokale

niveau

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

Erfaringerne med Region Hovedstaden og Region

Midtjylland endvidere peger på, at man med fordel

kunne give regionale aktører stærkere muligheder for

at kompetenceopbygge, vidensunderstøtte og koordinere

de respektive kommuner i sikringen af en styrket og fælles

vidensdelende og samskabende indsats”

Kilde: Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner, CONCITO, 2017

Livredderhus ved Stængehus, Stormen Bodil, 2013. Fotograf: Søren Agerlund, Naturstyrelsen Sjælland

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

Regionale erfaringer

med klimatilpasning

Coast to Coast Climate

Challenge (C2C-CC)

Region Midtjylland er projektleder.

Projektet består af 31 parter, 24

delprojekter og 90 mio. kr. budget,

heraf 52 mio. kr. fra EU-midler.

DK2020

Regionerne udgør partnerskabskredsen

samen med Realdania og KL

Det Nationale Netværk for

Klimatilpasning (DNNK)

Regionerne Sjælland, Midtjylland

og Hovedstaden er medlemmer af i

bestyrelsen og overfører erfaringer fra

C2C-CC til netværket.

Cluster for Cloud to

Coast Climate Adaptation

(C5a)

Region Midtjylland deltager som

partner i det interregionale projekt og

samler data for tilpasningsstrategier.

KLIKOVAND

Region Hovedstaden har været med til

at etablere projektet og samle parterne

og ydet vejledning til kommuner og

forsyninger.

Climate Adaptation

Living Lab for Greater

Copenhagen (CALL

Copenhagen)

CALL Copenhagen blev etableret

som led i implementeringen af Den

Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi

for 2015-2018 I Region Hovedstaden.

Klimatilpasning i

Nordjylland

Region Nordjylland arbejder på en

model, hvor miljø- og klimaindsatser

samles i samarbejder på tværs af

nordjyske kommuner.

Fotos fra venstre: Rågeleje, Stormen Bodil, 2013. Fotograf: Christian Helledie NIRAS /

Gudenåen, vinteren 2020. Fotograf: Rune Borre-Jensen, Region Midtjylland

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

Klimatilpasning på Tværs

Region Hovedstaden har udviklet,

igangsat og sikret hovedparten af

midlerne til projektet, der er et part-

nerskab mellem stat, kommuner, for-

syninger, forskningsinstitutioner og

interesseorganisationer.

Stormflod og

havvandsstigninger

Region Hovedstaden har udviklet pro-

jektet og sikret hovedparten af mid-

lerne, der har medvirket til at skabe

fælles datasæt og overblik over for-

ventede skader og tab samt optimale

sikringsniveauer.

Kystteknologier i dansk

kontekst

Region Hovedstaden har medvirket til

udarbejdelse af en videnskabelig rap-

port om kystbeskyttelsesstrategier.

Task Force for Klimatil-

pasning

Task Forcen blev etableret som led i

implementeringen af den Regionale

Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2018

i Region Hovedstaden og medvirker

til at give kommuner og vandselskaber

kompetencer til at gå fra plan til hand-

ling.

NEPTUN

Region Syddanmark faciliterer kortlæg-

ning af offentlige myndigheders udfor-

dringer på klimatilpasningsområdet på

tværs af den dansk-tyske grænse.

TOPSOIL

Region Midtjylland er ledende partner

i det interregionale samarbejde og bi-

drager med administration, regnskab

og afrapporterer til bevillingsgiver i

EU.

Nordkystens Fremtid

Region Hovedstaden har bidraget med

midler til projektet, der undersøger

betalingsmodeller og juridisk afklaring

af bidragsfordeling.

Vand på Tværs

Robust beredskab

Region Hovedstaden har udviklet pro-

jektet og sikret hovedparten af midler-

ne, der giver kommunerne værktøjer

til at planlægge beredskabsindsatser.

Region Hovedstaden har udviklet initi-

ativet, der understøtter politisk og ad-

ministrativ dialog på tværs af aktører.

Fotos fra venstre: Gudenåen, vinteren 2020. Fotograf: Rune Borre-Jensen, Region Midtjylland /

Rågeleje, Stormen Bodil, 2013. Fotograf: Tine Wandall

/ VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 249: Henvendelse af 17/1-22 fra Danske Regioner om Danske Regioners syv anbefalinger til en national klimatilpasningsplan

Danske Regioners syv anbefalinger

til en national klimatilpasningsplan

Regionale klimatilpasningsplaner skal sikre sammenhæng

Hvis vi skal sikre Danmark mod vand fra alle sider, er det nødvendigt med løsninger for

samlede vandoplande og kyststrækninger. Regionerne kan samle planlægningen og ind-

drage borgere, kommuner og andre aktører i processen. Samtidig kan de regionale planer

udgøre et grundlag for prioritering, løfte indsatsen ved at koble mange finansieringskilder

og bruge de regionale erfaringer med at hente EU-finansiering.

Indsatser skal følge vandets geografi

Ofte ligger et oversvømmelsestruet område i én kommune, mens løsningen er bedst place-

ret i en anden kommune. Klimatilpasning skal derfor planlægges ud fra en samlet tilgang

til vandløbssystemet, hvor grundvand, hav og åer tænkes sammen. Lokale løsninger skal

ses i større sammenhæng, og de regionale klimatilpasningsplaner skal håndtere udfordrin-

gerne i vandets geografi, når de går på tværs af kommunegrænser.

Der oprettes Kyst- og Vandråd

De gode løsninger opstår i partnerskaber, hvor lokal viden og erfaring sættes i spil. Kyst- og

Vandrådene skal skabe dialog, inddragelse og bidrage til løsningerne. Rådene skal bestå af

borgere, kommuner, regioner, erhvervsliv, naturinteresser mm. De skal dække de enkelte

vandoplande og kyststrækninger, og de skal nedsættes og faciliteres af regionerne.

De regionale klimatilpasningsplaner udmønter en national fond

eller pulje til finansiering af indsatserne

Risikoen for oversvømmelse falder ikke nødvendigvis sammen med et områdes betalings-

evne. Derfor er det vigtigt, at klimatilpasning understøttes af nationale midler. Men nati-

onale midler er ikke i sig selv en garanti for den rette prioritering af projekter. Derfor skal

de regionale planer sikre, at pengene bruges bedst muligt. Modellen kendes fra generati-

onsforureninger, hvor regionernes plan for oprensning er grundlag for udmøntningen af

de statslige midler.

VANDET KOMMER / DANSKE REGIONER 2022 / LAYOUT: UHI, DANSKE REGIONER / ISBN tryk: 978-87-7723-445-3 / ISBN elektronisk: 978-87-7723-446-0

Flere fællesprojekter for kystbeskyttelse skal gennemføres

Der er brug for sammenhængende kystbeskyttelse på tværs af kommunegrænser, og der

er brug for flere fælles løsninger. Ofte går projekter i stå pga. uenighed om bidragsforde-

linger, og enkeltprojekter gør klimatilpasningen dyrere end nødvendigt. Derfor bør regi-

onerne få ansvaret for fællesprojekter efter Kystbeskyttelsesloven og kunne fastlægge

bidragsfordelinger, så flere fællesprojekter gennemføres.

Naturbaserede løsninger foretrækkes

Vi skal bruge naturen aktivt når vi klimatilpasser. Det kan fx gøres ved genslyngning af

vandløb, bevarelse af strandenge eller ved udtagning af lavbundsjorde. Ud over at bidrage

til klimatilpasning forbedrer naturlige løsninger forholdene for de danske økosystemer, re-

ducerer CO2 og gør områder mere attraktive for borgerne. Det er også økonomisk smart,

for når et projekts merværdi øges, så udbredes også kredsen af potentielle bidragsyde-

re. Det kan fx være, at klimatilpasningsprojekter kobles med puljen til udtagning af lav-

bundsjord.

Regionerne skal fremme innovation og videndeling på tværs

De gode løsninger skal udbredes på tværs af projekter og myndigheder, og regionerne

skal have ansvar for at dele best practice på tværs af administrative grænser. At regionerne

har en god størrelse til dette, ses i regionale klimatilpasningsprojekter, fx Coast to Coast

Climate Challenge.