Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 17. januar 2022
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 03-22
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om udkast til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 10686/2021 om ændring kriterierne for godkendelse af mikrobiologiske
plantebeskyttelsesmidler i Kommissions forordning (EU) nr. 1107/2009, udkast til Kommissionens
gennemførelsesforordninger (EU) 12040/2020 og 12042/2020 om ændring af datakravene for
mikroorganismer i Kommissions forordningerne (EU) nr. 283/2013 (aktiv stoffer) og 284/2013 (produkter)
samt udkast til Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 10716/2021 om ændring af de ensartede
principper for plantebeskyttelsesmidler indeholdende mikroorganismer.
Forslagene forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den
27. og 28. januar 2022, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning.
Samlet set påvirker forslagene om ændring vurderingskriterierne, datakravene og de ensartede principper for
så vidt angår mikroorganismer miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt eller positivt, da det vurderes af
Miljøstyrelsen, at ændring af vurderingskriterierne og datakravene for mikroorganismer gør dem mere
målrettede og relevante i forhold til undersøgelse af mikroorganismers biologiske egenskaber og dermed
medfører en forbedring af risikovurderingen.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslagene.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk