Til TV2
Att. Direktør Inga Vind,
journalist Søren Jensen
redaktionschef Karsten Smed.
Jeg henvender mig til jer vedr. sagen i Fussingø ved Randers, hvor Naturstyrelsen endnu engang er
anmeldt for vanrøgt af dyr. I øvrigt ikke kun i Fussingø, men også i Mols Bjerge.
Det er for mig og for mange andre meget mærkeligt, at Naturstyrelsen v. Peter Brostrøm igen og
igen kan blive anmeldt for vanrøgt og lovbrud, uden at det får konsekvenser.
Og jeg oplever det også mærkeligt og i hvert tilfælde ærgerligt, at TV2 ikke følger sagerne, og
følger dem til dørs.
Det er sager, der optager tusindvis af mennesker. I hele landet- lige nu.
Naturstyrelsen fik sidste vinter en sigtelse for vanrøgt af dyrene i Mols Bjerge. Den er ikke afsluttet
endnu. Så man skulle tro, at Naturstyrelsen havde lært noget. Men det har de ikke. Jeg er for nylig
flyttet til Mols Bjerge (har tidl. boet nær Fussingø) , fordi jeg rigtig skulle ud og nyde naturen i mit
pensionistliv . Men i stedet er jeg her i vinterhalvåret dagligt vidne til vanrøgt af dyr både på
Molslaboratoriet og på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge. Ganske ubehageligt, uforståeligt
–
og
sørgeligt.
Og det er vel noget af en nyhed, at en statslig instans som Naturstyrelsen med en sigtelse over
hovedet fra sidste vinter stadig gør, hvad der passer dem og stadig ikke ønsker at følge loven.
Anmeldelsen i Fussingø går på vanrøgt / 4 udsultede køer dvs. brud på dyreværnsloven præcis
som sidste vinter.
Den er indgivet dec. 2021 bl.a. også med baggrund i , at dyrene derude er nødt til at gå og stå i
vand og mudder for at få noget at drikke i bækken. Loven jvnf Miljøministeriet siger klart:
At dyrene skal have adgang til frisk, frostfrit drikkevand, og at der skal være tørt område omkring.
Desuden er 4 af køerne anmeldt på gr.a. sult/vanrøgt, manglende huld til at kunne overleve
vinteren.
Loven siger: At dyrene skal være i godt huld og have tilstrækkeligt med foder , så at huldet kan
opretholdes hele vinteren.
Og så er Naturstyrelsen i Fussingø anmeldt for ikke at have et læskur til dyrene. Loven siger:
Dyrene skal have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan have ophold på et tørt,
strøet leje eller tilsvarende, naturlige forhold. Sådanne naturlige forhold findes ikke for køerne i
Fussingø.
Men nu d. 13 jan har dyrene stadig ikke fået hverken drikkestation eller læskur.