Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 236
Offentligt
2513936_0001.png
Den 14. januar 2022
NOTAT TIL FOLKETINGET MILJØ- OG FØDEVAREUDVALG
om tærskelværdier under havstrategidirektivet
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Som led i implementeringen af EU’s havstrategidirektiv er medlemsstaterne forpligtede til at
udarbejde kvantitative tærskelværdier, der fastsætter god miljøtilstand i havmiljøet. Størstedelen af
tærskelværdierne skal udarbejdes i de regionale havkonventioner, HELCOM (Østersøen) og OSPAR
(Nordsøen og Kattegat), mens de resterende fastsættes i EU. En række tærskelværdier har været til
godkendelse i HELCOM i december 2021, hvor forberedelsen fra dansk side, endnu ikke var afsluttet
og Danmark tog et undersøgelsesforbehold. Danmark skal give en tilbagemelding vedr.
undersøgelsesforbeholdet senest den 20. januar 2022. De 20 indikatorer (jf. tabel 1) med
underliggende tærskelværdier, som der skal tages stilling til i HELCOM vedrører blandt andet
biodiversitet, eutrofiering, havets fødenet og forurenende stoffer. Der er endvidere tre indikatorer (jf.
tabel 2) vedrørende biodiversitet med underliggende tærskelværdier, som har været til godkendelse i
OSPAR i september 2021, hvor Danmark ligeledes har taget et undersøgelsesforbehold. De
godkendte tærskelværdier vil blive anvendt i de regionale tilstandsvurderinger, som skal udarbejdes
i havkonventionerne i løbet af 2022/2023. Der er ikke taget stilling til den nationale anvendelse af
tærskelværdierne. Dette sker ved første del af havstrategi III i 2024, hvor der skal indgå en national
tilstandsvurdering og fastsættes miljømål. Regeringen lægger vægt på, at de foreslåede
tærskelværdier er naturfagligt velbegrundede ud fra bedst tilgængelige viden, og at de tager højde
for de potentielle risici for havmiljøet samt forsigtighedsprincippet. Regeringen agter på den
baggrund at støtte forslagene.
Baggrund
Den 8.-9. december 2021 skulle der tages stilling til tærskelværdier under 20 forskellige indikatorer i
HELCOM. Danmark tog et generelt undersøgelsesforbehold og skal meddele HELCOM inden den 20.
januar 2022, om forbeholdet kan løftes. En oversigt over de 20 indikatorer med underliggende
tærskelværdier er angivet i tabel 1 nedenfor. Tærskelværdierne vedrører emnerne biodiversitet,
ikkehjemmehørende arter, havets fødenet, eutrofiering, havbund, forurenende stoffer, marint affald og
undervandsstøj. For de emner, hvor tærskelværdier skal vedtages i EU, er der kun udarbejdet
midlertidige tærskelværdier i HELCOM, med henblik på brug i den regionale tilstandsvurdering, som
skal udarbejdes i 2022.
Danmark har også i OSPAR på Kommissionsmødet i september 2021 taget forbehold for godkendelse
af tre indikatorer med underliggende tærskelværdier i OSPAR vedr. emnet biodiversitet. En oversigt
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Notat om fastsættelse af tærskelværdier under havstrategidirektivet
2513936_0002.png
over de tre indikatorer er angivet i tabel 2 nedenfor. Danmark skal snarest muligt give en
tilbagemelding til OSPAR vedr. undersøgelsesforbeholdene med henblik på afklaring af, hvorvidt
tærskelværdierne kan indgå i OSPARs regionale tilstandsvurdering, som skal udarbejdes i løbet af
2022.
Formål og indhold
I henhold til havstrategidirektivet har EU's medlemsstater siden 2008 været forpligtede til at opnå god
miljøtilstand i deres havområder. I 2017 vedtog Kommissionen GES-afgørelsen i tillæg til
havstrategidirektivet. Denne forpligter medlemsstaterne til bl.a. at fastsætte kvantitative
tærskelværdier på EU og regionalt niveau, som skal indgå i medlemsstaternes beskrivelse af en god
miljøtilstand for deres havområder
1
.
Tærskelværdierne er en yderligere præcisering af de eksisterende hovedsagligt kvalitative kriterier for
god miljøtilstand i havstrategidirektivet og skal iflg. GES-afgørelsen fastsættes bl.a. på grundlag af
forsigtighedsprincippet, de potentielle risici for havmiljøet samt det bedste tilgængelige videnskabelige
grundlag.
Tærskelværdierne skal bidrage til at fastsætte niveauet for god miljøtilstand for en række indikatorer
inden for de 11 emner, som danner udgangspunkt for havstrategidirektivet:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
Biodiversitet
Ikkehjemmehørende arter
Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande
Havets fødenet
Eutrofiering
Havbunden
Hydrografiske ændringer
Forurenende stoffer
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum
Marint affald
Undervandsstøj
Tærskelværdierne skal indgå i medlemslandenes beskrivelse af god miljøtilstand og danner dermed
grundlag for den tilstandsvurdering, som medlemslandene hvert 6. år skal indrapportere til
Kommissionen (næste gang i 2024). Heri fastsættes endvidere de miljømål, som er bindende for
Danmark. Der vil blive taget stilling til den konkrete nationale anvendelse af tærskelværdierne i
forbindelse med udarbejdelse af den nationale tilstandsvurdering og fastsættelse af miljømål i 2024.
Indsatserne fastlægges efterfølgende i et nationalt indsatsprogram. De konkrete tærskelværdier vil
således tidligst få betydning for indsatsprogrammet under havstrategi III, som skal udarbejdes i 2027.
I indsatsprogrammet skal der iflg. havstrategidirektivet tages hensyn til bæredygtig udvikling og til de
sociale og økonomiske konsekvenser af de påtænkte foranstaltninger. Der kan i forbindelse med
fastlæggelsen af indsatsprogrammet anvendes visse undtagelser, og der er mulighed for at tilrettelægge
indsatser, så der samtidig tages samfundsmæssige hensyn.
1
Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder
for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om
ophævelse af afgørelse 2010/477/EU.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Notat om fastsættelse af tærskelværdier under havstrategidirektivet
Hovedparten af tærskelværdierne skal iht. GES-afgørelsen fastsættes via regional koordination, mens
tærskelværdier vedrørende havbund, marint affald og undervandsstøj fortrinsvist skal fastsættes i EU.
Den regionale koordination foregår i de to havkonventioner, som Danmark er medlem af, hhv. OSPAR
fsva. Nordsøen, Skagerrak, Nordlige Øresund og Kattegat, og HELCOM fsva. Østersøen, Bælthavet og
Kattegat. Kattegat indgår i begge havkonventioners områder.
De konkrete tærskelværdier, hvor Danmark agter at løfte forbehold, i hhv. HELCOM og OSPAR
fremgår af tabel 1-2 i
bilag 1.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Nærhedsprincippet
Der er tale om regionale bidrag til gennemførelse af en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Havstrategidirektivet er implementeret i dansk ret ved lov om havstrategi (jf. lovbekendtgørelse
nr.1161 af 25. november 2019). GES-afgørelsen er direkte gældende, jf. TEUF art. 288.
Konsekvenser
Fastsættelsen af kvantitative tærskelværdier er en del af implementeringen af GES-afgørelsen og har til
formål at beskrive god miljøtilstand og gøre denne målbar. Tærskelværdierne medfører ingen
konsekvenser i sig selv, men kan føre til, at der på sigt træffes beslutninger om indsatser, som kan
medføre behov for ændringer af gældende ret eller har økonomiske konsekvenser, såfremt den
nationale tilstandsvurdering viser et indsatsbehov.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af tærskelværdierne kræver ikke lovændring. Det kan dog ikke udelukkes, at det i
forbindelse med fastsættelse af indsatser kan være nødvendigt at ændre gældende ret.
Økonomiske konsekvenser
Vedtagelse af tærskelværdier medfører som udgangspunkt ikke i sig selv statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tærskelværdierne udgør i sig selv ikke
en ny forpligtelse, men de kan synliggøre et indsatsbehov, som skal adresseres mhp. at opnå god
miljøtilstand i havet, hvilket EU’s medlemsstater er forpligtet til at opnå iht. havstrategidirektivet. De
økonomiske omkostninger forbundet med efterlevelsen af tærskelværdierne afhænger af en række
forhold, som ofte er ukendte på tidspunktet for vedtagelsen af tærskelværdien, herunder den konkrete
miljøtilstand, egnede indsatser, påvirkninger fra andre landes aktiviteter og indsatser samt hvilke
indsatser der politisk tages beslutning om at iværksætte. Derfor er det i mange tilfælde vanskeligt at
skønne mulige økonomiske konsekvenser på tidspunktet for godkendelsen af tærskelværdien. Dette
gælder også for de konkrete tærskelværdier, som denne sag vedrører, jf. tabel 1 og 2.
Tærskelværdierne vil senere indgå i vurderingen af, om der er opnået god miljøtilstand og kan dermed
anvise et konkret indsatsbehov, der kan have væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske
konsekvenser, hvis der tages politisk beslutning herom ifm. indsatsprogrammet. Der er ikke taget
stilling til den nationale anvendelse af tærskelværdierne. Dette sker i 2024 ved næste nationale
tilstandsvurdering og fastsættelse af miljømål og det efterfølgende indsatsprogram i 2027.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Notat om fastsættelse af tærskelværdier under havstrategidirektivet
2513936_0004.png
Opnåelse af god miljøtilstand i havet kan også have positive økonomiske konsekvenser f.eks. i form af
produktive fiskebestande for fiskerierhvervet og værdien af et rent og mangfoldigt havmiljø for
turismeerhvervet, ligesom et sundt havmiljø kan bidrage til at fremme havets naturlige evne til CO
2
-
optag og gøre det mere modstandsdygtigt i forhold til klimaforandringer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Vedtagelse af tærskelværdier på EU- eller regionalt niveau forventes at forbedre kvaliteten af- og
sammenhængen i EU-medlemsstaters beskrivelser af god miljøtilstand. De vil endvidere sikre
konsistens og sammenlignelighed på havregionsniveau. Der er tale om en præcisering af en
eksisterende forpligtelse, men tærskelværdierne kan medføre et højere beskyttelsesniveau i Danmark,
afhængigt af den konkrete værdi m.v.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Danske Rederier er enige i, at de foreslåede tærskelværdier er naturfagligt velbegrundede ud fra bedst
tilgængelige viden, og at de tager højde for de potentielle risici for havmiljøet. Endvidere fremhæver
Danske Rederier, at man ser frem til at blive hørt i forbindelse med fastsættelse af tærskelværdier for
undervandsstøj i EU.
Foreningen Rent Havmiljø Nu kan tilslutte sig, at Danmark støtter tærskelværdierne. Foreningen
udtrykker bekymring over den kemiske tilstand i danske havområder samt forventning om, at
regeringen ved sin tilslutning til tærskelværdierne styrker indsatssen for at nedbringe forureningen af
de danske havområder, så der kan opnås god miljøtilstand i de danske havområder. Med henblik på at
nedbringe forurening af havområderne finder Foreningen Rent Havmiljø Nu, at importen af
spildevand fra den norske olieindustri bør stoppes. Foreningen understreger, at man anser importen
for at være i strid med EU's regler for import af forurenet materiale fra andre lande.
Danske Maritime bemærker, at f.eks. en tærskelværdi for undervandsstøj alt afhængig af udformning
og områdemæssig udbredelse vil kunne få en vis betydning for søfarten og den måde, som skibe skal
bygges og evt. drives på. I forlængelse heraf bemærker Danske Maritime, at man finder, at det for et
globalt erhverv som søfarten er bedst med global regulering, eller såfremt dette ikke er muligt
regulering på europæisk niveau, frem for regler for enkelte havbassiner. Man understreger, at dette
også gør sig gældende for undervandsstøj, såfremt regulering på dette område vil omfatte væsentlige
sejladskorridorer og ikke alene mindre miljøzoner.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det for tærskelværdien for ’Shallow Water Oxygen Concentration’
er væsentligt at være opmærksom på lagdeling af vand, da iltindholdet varierer. Landbrug & Fødevarer
bemærker, at man antager, at hvis havstrategiområdet ikke vedrører kystnære områder, har
udledningen af næringsstoffer fra land kun en begrænset betydning for miljøtilstanden. Landbrug &
Fødevarer bemærker endvidere, at det for tærskelværdien for fosfor er helt centralt at være
opmærksom på, at der ved iltsvind frigives fosfor fra bundsedimentet, hvilket kan få de målte
fosforværdier til at stige, hvilket man ikke mener har sammenhæng med fosfor-belastninger fra land.
Dansk Akvakultur bemærker, at tærskelværdien for kobber er lavere end nuværende tærskelværdier i
OSPAR, NOAA (USA) og til klapning. De bemærker endvidere, at deres medlemmer oplever svingende
kobberkoncentrationer i sedimentet både på referencestationer samt ved og under netbure, og at deres
medlemmer på enkelte lokaliteter kan få udfordringer med de foreslåede krav. Dansk Akvakultur
opfordrer til, at der foretages en revurdering af tærskelværdien for kobber, så der tages hensyn til
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Notat om fastsættelse af tærskelværdier under havstrategidirektivet
baggrundsniveau, salinitet, sedimenttype mm., at der medtages en nedre og en øvre grænse samt at
den ensrettes med OSPAR og NOAA.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige parter i HELCOM har godkendt størstedelen af tærskelværdierne på nær enkelte, som skal
yderligere bearbejdes i tekniske arbejdsgrupper. Den danske forberedelse var ikke afsluttet ved
drøftelsen i december og Danmark tog et generelt forbehold over for samtlige tærskelværdier. Rusland
tog ligeledes et generelt forbehold. Forslagene vedtages ved enstemmighed.
I OSPAR har kun Danmark fortsat et forbehold for de tre værdier. Forslagene vedtages som
udgangspunkt ved enstemmighed.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter det regionale og internationale samarbejde på havmiljøområdet og finder
samarbejdet væsentligt i forhold til at opnå et sundt havmiljø. Regeringen anser endvidere
fastsættelsen af tærskelværdier i de regionale havkonventioner og EU som et vigtigt led i forhold til
implementeringen af havstrategidirektivet, der skal føre til god miljøtilstand i havet.
Regeringen anser de foreslåede tærskelværdier som naturfagligt velbegrundede ud fra bedst
tilgængelige viden. Regeringen finder, at de tager højde for de potentielle risici for havmiljøet samt
forsigtighedsprincippet. Regeringen finder endvidere, at tærskelværdierne er i overensstemmelse med
EU-forpligtelserne i henhold til GES-afgørelsen. Regeringen agter på den baggrund at støtte
tærskelværdierne. Der vil blive taget stilling til den konkrete nationale anvendelse af tærskelværdierne
i forbindelse med udarbejdelse af den nationale tilstandsvurdering og fastsættelse af miljømål i 2024.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Notat om fastsættelse af tærskelværdier under havstrategidirektivet
2513936_0006.png
Bilag 1
Tabel 1
Tærskelværdier (HELCOM), hvor forbehold agtes at løftes (januar 2022)
Indikator
BIODIVERSITET (FISK)
Abundans/forekomst af kystnære fisk
BIODIVERSITET (FISK)
Abundans/forekomst af kystnære
funktionelle fiskegrupper
BIODIVERSITET (FUGLE)
Antal druknede fugle i fiskeudstyr
BIODIVERSITET (FUGLE)
Abundans/forekomst af havfugle i
vintersæson
Tærskelværdi (tal/trend)
Baseline eller trendbaseret tilgang
afhængig af længden af tidsserien
af data
Baseline eller trendbaseret tilgang
afhængig af længden af tidsserien
af data
Tilgang for tærskelværdier
Kort beskrivelse
Tilpasning af eksisterende tærskelværdi, hvor der sættes nye
referencepunkter (tærskelværdier) baseret på historiske fangster.
Tilpasning af eksisterende tærskelværdi. DK har dog ikke
overvågningsdata for denne.
Tilgang til tærskelværdier.
80% af baseline eller trendbaseret
tilbagegang for arter, der lægger ét
æg
70% af baseline eller trendbaseret
tilbagegang for arter, der lægger
min. to æg
Særskilte værdier for alle arter med
udgangspunkt i en tilbagegang i
populationsstørrelsen på ≥ 30%
over tre generationer
Tærskelværdier ventes at være
”moving targets”, der opdateres på
basis af indkomne data.
Ingen tærskelværdier foreligger pt.
Inkludering af offshore data i eksisterende tærskelværdi.
BIODIVERSITET (FUGLE)
Ynglesucces for havfugle
Ny indikator med tærskelværdier. DK har ikke overvågningsdata
for denne.
BIODIVERSITET (PELAGISKE
HABITATER)
Seasonal succession of dominating
phytoplankton groups
BIODIVERSITET (PELAGISKE
HABITATER)
Diatom/Dinoflagellate index
Indikatoren sammenligner den årlige succession af udvalgte
planktonarter i forhold til en referenceperiode. Det er foreslået, at
der udarbejdes en test assessment af indikatoren.
Indikatoren blev i HOLAS II anvendt i et enkelt (ikke-dansk)
bassin som en test. Det er foreslået, at indikatoren udvikles
yderligere, og at der udarbejdes test-vurderinger af (nogle af) de
syd-vestligste HELCOM områder (bl.a. danske områder).
Ny tærskelværdi. Indikatoren har tidligere kun været anvendt i få
af HELCOMs områder, herunder ingen danske. Der er forslag om
at udvide geografisk dækning så indikatoren bl.a. også skal
dække det delvist danske område Bornholmerbassinet.
Indikator for iltindhold på lavt vand i Østersøen. HELCOM har
allerede indikator for ilt på dybt vand, men denne kan af faglige
årsager ikke anvendes på lavt vand. DK tilslutter sig den
anvendte metodik, mens der fortsat pågår udvikling for at
tilvejebringe numeriske tærskelværdier.
Koncentrationer af total kvælstof (organisk og uorganisk).
Tærskelværdier for TN eksisterer i de resterende dele af
Østersøen, men har hidtil manglet i de tre dansk/tyske
havområder.
Koncentrationer af total fosfor (organisk og uorganisk).
Tærskelværdier for TP eksisterer i de resterende dele af
Østersøen, men har hidtil manglet i de tre dansk/tyske
havområder.
Indikatoren opgør forekomster af cyanobakterier (=blågrønalger)
og er kun relevant i dele af Østersøen.
BIODIVERSITET (PELAGISKE
Tærskelværdi for Bornholmer
HABITATER)
bassinet endnu ukendt
Zooplankton mean size and total stock
EUTROFIERING
Shallow Water oxygen concentration
Ny indikator med tilhørende
tærskelværdier
EUTROFIERING
Total kvælstof (TN)
Nye tærskelværdier
EUTROFIERING
Total fosfor (TP)
Nye tærskelværdier
EUTROFIERING
Cyanobacterial bloom index
Numeriske værdier stadig under
udarbejdelse.
Kiel Bugt: 16,4 µM/l
Mecklenburg bugt: 16,7 µM/l
Arkona: 19,5 µM/l
Kiel Bugt: 0,41 µM/l
Mecklenburg bugt: 0,45 µM/l
Arkona: 0,48 µM/l
Enhed (enhedsløst indeks, 0-1)
Mecklenburg: 0,92
Arkona: 0,90
Bornholm: 0,87
En kumuleret vurdering på moderat
fysisk forstyrrelse eller derover
Caesium-137 i biota: 20 Bq/kg ww
Caesium-137 i vand: 40 Bq/m3
HAVBUND
Kumulative påvirkninger på bentiske
habitater (CUMI)
FORURENENDE STOFFER
Radioaktive stoffer
Indikatoren fastlægger, hvornår en havbundstype er negativt
påvirket af fysisk forstyrrelse
Tilpasning af eksisterende tærskelværdier. Den foreslåede
tærskelværdi er baseret på stoffets giftighed og er derved
sammenlignelig med tilgangen for andre miljøfarlige stoffer.
Tidligere blev der taget udgangspunkt i præ-Chernobyl niveauet.
Bly og cadmium: Svarer til de danske miljøkvalitetskrav.
Kobber: Ny indikator i HELCOM og ny tærskelværdi. DK har
været med til fagligt at udvikle forslaget til tærskelværdi.
FORURENENDE STOFFER
Metaller
Bly i biota: 110 µg/kg ww for
musling
Cadmium i biota:160 µg/kg ww
Kobber i sediment: 30 mg/kg dw
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Notat om fastsættelse af tærskelværdier under havstrategidirektivet
2513936_0007.png
FORURENENDE STOFFER
TBT og imposex
TBT i sediment: 1,3 µg/kg dw
TBT i biota: 3,0 µg/kg ww
TBT i sediment: Tilpasning af eksisterende tærskelværdi, hvor
der var dansk forbehold. Ny tærskelværdi er udviklet af DK.
TBT i biota: Godkendes ikke som en fuldt udviklet indikator, men
vil blive anvendt som en test indikator i den næste regionale
tilstandsvurdering. Forslaget er udviklet af DK.
Fluoranthen i sediment: Tilpasning af eksisterende tærskelværdi,
hvor der tidligere var dansk forbehold. Ny tærskelværdi er
udviklet af DK, idet der var fejl i den tidligere værdi.
PAH metabolit 1-hydroxypyren: Der foreligger nu dansk vurdering
af den eksisterende tærskelværdi, hvor der tidligere var dansk
forbehold. Tærskelværdien vurderes fagligt velfunderet.
FORURENENDE STOFFER
PAH’er og deres metabolitter
Fluoranthen i sediment: 3500 µg/kg
PAH metabolit 1-hydroxypyren: 483
ng/g galdevæske
MARINT AFFALD
Affald på strande
20 stykker affald/100 meter
Tærskelværdien for max. 20 stykker affald pr. 100 meter strand
er fastsat ud fra overvågningsdata fra alle overvågede strande i
EU og derefter anvendemængden af affald på de 10 % reneste
strande som tærskelværdi. Metoden vurderes fagligt velfunderet.
Er allerede vedtaget på EU-niveau.
Der foreslås en midlertidig trendbaseret tærskelværdi i HELCOM,
som vil blive genbesøgt, når der er vedtaget en tilsvarende EU
tærskelværdi.
Der anvendes en kvalitativ vurdering af indikatoren. Den baseres
på signal/støj forholdet til rådighed for kommunikerende dyr.
MARINT AFFALD
Affald på havbunden
UNDERVANDSSTØJ
Vedvarende lavfrekvent
menneskeskabt støj
Trend (”ingen forringelse”)
Værdier afventer EU proces.
Kilde: Miljøministeriet
Tabel 2
Tærskelværdier (OSPAR), hvor forbehold agtes at løftes (januar 2022)
Indikator
BIODIVERSITET
(HAVPATTEDYR)
Populationsstørrelse af marsvin
BIODIVERSITET
(HAVPATTEDYR)
Bifangst
Tærskelværdi (tal/trend)
Kort beskrivelse
Maks 30 pct. reduktion i bestanden, og Tærskelværdien dækker bestanden af marsvin i region II
en bestandsudviklingsrate på maks. 30 svarende til nordsøbestanden af marsvin. Tærskelværdien er
pct. reduktion over 3 generationer
fastsat svarende til IUCN krav for en bestand, der ikke er truet
Marsvin: Fastsat ud fra modellering
(removal limit algorithm) på baggrund af
andel af bestanden,
Gråsæl: Fastsat ud fra modellering
(potential biological removal) på
baggrund af andel af bestanden.
Særskilte værdier for alle arter med
udgangspunkt i en tilbagegang i
populationsstørrelsen på ≥ 30% over tre
generationer
Tærskelværdien udgør en modelleret del af bestanden. Den
anvendte model afhænger af kendskabet til bestanden og bifangst
niveauet. Selve det tilladelige niveau af bifangst vil variere over tid
på baggrund af bestandsstørrelse og sikkerhedsmarginer.
BIODIVERSITET (FUGLE)
Ynglesucces for havfugle
Ny indikator med tærskelværdier. DK har ikke overvågningsdata
for denne indikator og har derfor valgt en opt-out løsning.
Tærskelværdien vil blive gældende for DK i det tilfælde at
overvågning vælges igangsat.
Kilde: Miljøministeriet
7