MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Kopi af spørgsmål fra danske MEP’ere og Kommissions svar herpå

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 23
Offentligt

Kommissions svar på spørgsmål fra danske MEP’ere

Danske MEP’er

Dato

Nye sydafrikanske trusler

om antidumpingtold på

import af fjerkrækød fra

Polen, Spanien, Irland og

Danmark

Spørgsmål

Gennem de seneste fem år har

Sydafrika handlet imod ånden i den

økonomiske partnerskabsaftale

(ØPA) mellem Den Europæiske

Union og Southern African

Development Community (SADC).

South African International Trade

Administration Commission har

indført adskillige urimelige og

juridisk uberettigede

handelsforanstaltninger for at

forhindre EU i frit at eksportere

fjerkrækød.

Kommissionen anmodes derfor om

at besvare følgende spørgsmål:

1. Det panel til bilæggelse af

tvister om

beskyttelsesforanstaltninger, der

er nedsat i medfør af ØPA'en,

skrider ikke frem på grund af

Sydafrikas obstruktion. Hvordan

agter Kommissionen at reagere

på denne mangel på

samarbejde?

2. Er Kommissionen, for at

opveje handelsbarriererne for

eksport af fjerkrækød fra EU til

Sydafrika, rede til at anvende

forordningen om håndhævelse

af handelsaftaler proaktivt og

Svar

Kommissionen arbejder på at nedsætte et

voldgiftspanel med hensyn til den igangværende tvist

med Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU) om

de bilaterale beskyttelsesforanstaltninger mod import

af fjerkræ fra EU, så der kan træffes en afgørelse i

sagen hurtigst muligt. Kommissionen er i øjeblikket

ved at afslutte de kontraktlige drøftelserne med SACU

og voldgiftsmændene, så panelet snart kan

nedsættes. Derefter udsendes en rapport inden for

fem til seks måneder efter datoen for nedsættelsen af

voldgiftspanelet.

Anvendelsen af håndhævelsesforordningen er

underlagt specifikke betingelser. Kommissionen

mener, at sådanne betingelser i øjeblikket ikke er

opfyldt i den igangværende tvistprocedure over for

den beskyttelsesforanstaltning, som SACU har indført

over for import af fjerkræ fra EU. Dette skyldes

navnlig, at SACU efter udvælgelsen af medlemmerne

af voldgiftspanelet har samarbejdet om at forhandle

de kontrakter, der skal indgås med voldgiftsmændene.

På nuværende tidspunkt følger Kommissionen

tvistbilæggelsesmekanismen i henhold til den

økonomiske partnerskabsaftale. Ikke desto mindre vil

Kommissionen overveje en eventuel anvendelse af

håndhævelsesforordningen i tilfælde af enhver

eventuel fremtidig mangel på samarbejde fra SACU's

side.

Kommissionen ser også på alternative muligheder for

markedsadgang. Hvad angår Kina, vedrører den

omfattende investeringsaftale ikke markedsadgang for

landbrugsprodukter, da der netop er tale om en

Spg: Asger Christensen

14/4

Svar:

18/6

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Kopi af spørgsmål fra danske MEP’ere og Kommissions svar herpå

reagere på passende vis, skønt

der ikke foreligger en konklusion

fra tvistbilæggelsespanelet?

3. Sydafrikas indførelse af

yderligere antidumpingtold på

den årlige eksport af over 100

000 tons fjerkrækød fra de

berørte medlemsstater, som

føjer sig til andre

handelsforanstaltninger over for

EU's fjerkrækødeksporterende

lande, betyder, at det med tiden

vil være nødvendigt at afsætte

dette fjerkrækød på andre

markeder uden for EU. Vil

Kommissionen som led i den

omfattende investeringsaftale

mellem EU og Kina prioritere

adgangen til det kinesiske

marked for fjerkræ fra EU?

investeringsaftale. EU arbejder på at forbedre

markedsadgangen for europæiske

landbrugsfødevarer til Kina, herunder fjerkrækød, ved

at afholde tekniske drøftelser med de relevante

agenturer og sætte spørgsmålet på dagsordenen for

møder på højeste niveau, herunder topmøder mellem

EU og Kina.

Spg: Kira Marie Peter-

11/5 Hansen

Svar:

17/7

Misbrug af dyr og

overtrædelser af direktiv

2010/63/EU i Vivotecnia,

Spanien

Der er blevet afsløret

dyremishandling og overtrædelser

af direktiv 2010/63/EU om

beskyttelse af dyr, der anvendes til

videnskabelige formål, i Vivotecnia,

en testfacilitet i Madrid, Spanien.

Denne nyhed kommer mindre end

to år efter, at lignende

overtrædelser blev afsløret i Institut

für Pharmakologie und Toxikologie

i Niedersachsen, Tyskland. På

baggrund af disse oplysninger:

De sager, der blev indberettet i 2019 i Tyskland og i

2021 i Spanien, repræsenterer hverken kompetent

eller hensigtsmæssig behandling af dyr. De afspejler

ikke den omsorgskultur, der forventes at være

etableret via gennemførelsen af direktivet om

beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige

formål

(1)

. De billeder, der blev vist, kunne tyde på, at

der er sket forsætlige overtrædelser af lovgivningen.

Kommissionen har ingen dokumentation for

systematisk manglende overholdelse eller alvorlige

problemer med håndhævelsen af direktivet.

Tværtimod bekræftes det i den første

gennemførelsesrapport

(2)

, at der gennemføres

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Kopi af spørgsmål fra danske MEP’ere og Kommissions svar herpå

1. Er Kommissionen enig i, at

der tydeligvis er et alvorligt

problem med håndhævelsen af

dette direktiv i hele Unionen?

2. Da medlemsstaternes næste

gennemførelsesrapporter først

skal forelægges i 2024, hvilke

foranstaltninger agter

Kommissionen at træffe nu for at

sikre, at det, der skete på disse

to testfaciliteter, ikke sker igen?

regelmæssige inspektioner. I 18 medlemsstater

inspiceres der mere end det krævede minimum,

herunder i Tyskland og Spanien. Selv om fem

medlemsstater rapporterede, at de ikke har brugt

uanmeldte inspektioner, siden direktivet trådte i kraft,

blev i gennemsnit ca. 40 % af inspektionerne i EU

foretaget uanmeldt. I Tyskland og Spanien blev

henholdsvis 36 % og 40 % af inspektionerne foretaget

uanmeldt.

Direktivet blev gennemført i national lovgivning og

trådte i kraft i 2013. Det er medlemsstaterne, der er

ansvarlige for håndhævelsen. I direktivet fastlægges

strukturer og ansvarsområder for de relevante aktører,

som skal forhindre manglende overholdelse og dårlig

praksis, også internt i virksomheder. Desuden

beskrives myndighedernes forpligtelse til at føre tilsyn

med overholdelsen.

Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne

om at udveksle bedste praksis. Sammen med

medlemsstaterne og interessenterne har

Kommissionens tjenestegrene udsendt retningslinjer

for inspektion og håndhævelse

(3)

. Kommissionen agter

endvidere at udvikle to Open Access e-

læringsmoduler rettet mod inspektører og

kompetencebedømmere for at fremme direktivets

gennemførelse og gøre inspektionerne mere effektive.

Den 31. maj 2021 vedtog Kommissionen

retningslinjerne for engangsplastprodukter

(1)

overensstemmelse med direktivet om engangsplast

(2)

Retningslinjerne understøtter gennemførelsen af

centrale bestemmelser i direktivet om engangsplast.

De ændrer ikke direktivets anvendelsesområde, men

tager sigte på at gøre det muligt at anvende kravene

deri på ensartet vis i hele EU.

Spg: Margrete Auken

25/6

Svar:

23/8

Undtagelse af artikler, der

udelukkende er fremstillet af

viskose eller cellulosefilm,

fra anvendelsesområdet for

direktivet om engangsplast

Den seneste kendte udgave af

Kommissionens retningslinjer for

direktiv (EU) 2019/904 om

engangsplast udelukker artikler,

der udelukkende er fremstillet af

viskose eller "cellulosefilm", fra

direktivets anvendelsesområde.

Dette er i strid med forhandlernes

beslutning om at medtage sådanne

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Kopi af spørgsmål fra danske MEP’ere og Kommissions svar herpå

artikler i den retlige ramme. Det er

også i strid med den udgave af

udkastet til retningslinjer, der blev

fremlagt i december 2020, og hvori

viskose blev anset for at være

omfattet af anvendelsesområdet for

direktivet om engangsplast.

1. Mener Kommissionen, at den

kan ændre direktivets

anvendelsesområde ved hjælp

af retningslinjer? Kan den i

bekræftende fald forklare

årsagerne til denne ændring og

følgevirkningerne for forbrugere

og håndhævelsesmyndigheder

med hensyn til f.eks.

vådservietter og sugerør

fremstillet af viskose eller

cellofan sammenlignet med

andre plastmaterialer?

2. Vil Kommissionen overveje at

give yderligere vejledning til

håndhævelsesmyndighederne

med henblik på at tackle

udfordringen med at skelne

mellem cellofan- og

viskoseartikler og konventionelle

plastartikler?

3. Hvis Kommissionen vedtager

retningslinjerne i den seneste

version, vil den så forpligte sig til

at foreslå nye lovbestemmelser

for engangsprodukter, der ikke

længere er omfattet af

I den fremlagte fortolkning af kemisk modifikation

tages der hensyn til en bred vifte af input fra eksterne

interessenter, og det tilstræbes at finde den rette

balance mellem forskellige tilgange til at fortolke den

måde, hvorpå naturlige polymerer såsom cellulose

modificeres under produktionen. Regenereret

cellulose såsom viskose og cellulosefilm skal anses

for ikke at være kemisk modificeret, når man ser på

deres lighed med cellulose efter

produktionsprocessen. Det skal bemærkes, at

produkter, der indeholder konventionel plast såsom

polypropylen eller polyethylen, vil være omfattet af

direktivets anvendelsesområde.

Uden at det berører Kommissionens beføjelser som

traktaternes vogter, er det primært medlemsstaternes

ansvar at sikre overholdelsen og håndhævelsen af

EU-lovgivningen, herunder at fastslå, om en polymer

skal undtages fra direktivets anvendelsesområde som

en naturlig polymer, der ikke er blevet kemisk

modificeret. Kommissionen har ikke planlagt nye

retlige bestemmelser, men har i overensstemmelse

med artikel 15 til hensigt at revidere direktivet i 2027.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Kopi af spørgsmål fra danske MEP’ere og Kommissions svar herpå

direktivets anvendelsesområde,

men som er lige så skadelige for

miljøet?

Spg: Nikolaj Villumsen

13/7

Svar:

7/9

EU-dækkende hvide lister

over arter der må

importeres, holdes,

opdrættes og handles som

selskabsdyr

EU er et vigtigt transitknudepunkt

og bestemmelsessted for tusindvis

af vilde dyrearter, der lovligt holdes

og handles som selskabsdyr. Den

uregulerede handel med eksotiske

kæledyr har en ødelæggende

indvirkning på biodiversiteten både

i EU og på verdensplan og udgør

en alvorlig sundhedsrisiko for EU’s

borgere. EU’s lovgivning om

handel med vilde dyr og planter

(Rådets forordning (EF) nr. 338/97)

dækker kun en brøkdel af de

handlede arter, og i

dyresundhedsloven (forordning

(EU) 2016/429) fokuseres der ikke

på handel med vilde dyr og planter.

På baggrund af de konstant

skiftende tendenser dukker nye

arter regelmæssigt op i den

europæiske handel med kæledyr.

Men EU-dækkende sorte lister i

hele EU som den, der blev oprettet

ved forordning (EU) nr. 1143/2014,

opfylder ikke

forsigtighedsprincippet og kræver

regelmæssige opdateringer, som

kræver omfattende ressourcer og

medfører betydelige forsinkelser. I

sin beslutning om EU’s

biodiversitetsstrategi for 2030

Som Kommissionen har anført i sine svar på skriftlige

forespørgsler P-2424/2020 og E-2442/2021, er der

visse forventede problemer med at oprette »hvide

lister« over arter, hvor udelukkende handel og opdræt

som selskabsdyr er tilladt:

—

problemet med at skelne »(eksotiske) selskabsdyr«

fra andre (vilde) dyr, da der ikke er nogen

videnskabelig eller juridisk definition

—

spørgsmålet om, hvordan et sådant nyt

reguleringsredskab i juridisk og praktisk forstand

(også håndhævelse) ville være knyttet til den

eksisterende lovgivning om handel med vilde dyr,

invasive fremmede arter og dyresundhed

—

bekymringer vedrørende proportionaliteten af et

totalforbud mod handel eller opdræt af nogen af de

arter, der ikke er opført på en »hvid liste«, da et

forbud reelt ville være et resultat af en sådan

foranstaltning.

Også med hensyn til disse bekymringer har

Kommissionen endnu ikke truffet nogen beslutninger

om at udarbejde en sådan »hvid liste« på EU-plan.

Som anført i biodiversitetsstrategien for 2030

(1)

vil

revisionen af handlingsplanen for vilde dyr og

planter

(2)

blive baseret på resultaterne af den

igangværende evaluering, hvilket omfatter samtlige

spørgsmål, der er rejst i handlingsplanen. Det ville

ikke være i overensstemmelse med Kommissionens

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Kopi af spørgsmål fra danske MEP’ere og Kommissions svar herpå

opfordrede Parlamentet

Kommissionen til snarest muligt at

foreslå EU-dækkende hvide lister

over arter, der er tilladt til import,

hold, avl og handel som

selskabsdyr.

1. Hvad agter Kommissionen at

gøre for at tage hensyn til

Parlamentets anmodning?

2. Er Kommissionen enig i, at

revisionen af EU’s handlingsplan

mod ulovlig handel med vilde dyr

og planter giver mulighed for at

indlede processen med at

udarbejde EU-dækkende hvide

lister for eksotiske kæledyr?

principper og standardpraksis i forbindelse med bedre

regulering

(3)

at have fokus på individuelle spørgsmål

eller prioritere særlige politikvalg på dette tidspunkt.

Spg: Nikolaj Villumsen

7/6

Svar:

4/8

Reglerne om miljøvurdering

af projekter, herunder af

kumulative virkninger

Er det Kommissionens opfattelse,

at direktiv 2011/92/EU om

miljøvurdering af projekter (ændret

ved direktiv 2014/52), som bl.a.

kræver, at man skal vurdere et

projekt og dets kumulative

virkninger i sin helhed, er

overholdt, hvis der er tale om en

vurdering af et projekt, hvor der er

erklærede politiske mål og aftaler

om et større og mere omfattende

projekt end det, der er blevet

behandlet i forbindelse med en

miljøvurdering?

Som eksempel kan nævnes

miljøvurdering af anlægslov for

De projekter, der er omfattet af direktivet om vurdering

af virkninger på miljøet (VVM-direktivet)

(1)

, er defineret

i direktivets artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, med

henvisning til projektkategorier i henholdsvis bilag I og

II. De projekter, som det ærede medlem nævner,

falder ind under forskellige projektkategorier

(2)

og kan

som sådan være underkastet særskilte procedurer

(miljøkonsekvensvurdering eller screening) i henhold

til VVM-direktivet.

Både screeningprocedurer (for projekter opført i

bilag II) og miljøkonsekvensvurderinger (for projekter

opført i bilag I eller for projekter, der er opført i bilag II,

og for hvilke det er fastslået, at de kan have

væsentlige indvirkninger på miljøet) skal tage hensyn

til hele det pågældende projekts indvirkning i anlægs-,

drifts‐ og, hvis det er relevant, nedrivningsfasen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Kopi af spørgsmål fra danske MEP’ere og Kommissions svar herpå

Spg: Pernille Weiss

2/6

Svar:

5/8

Medtagelse af gartnerier i

anvendelsesområdet for

EU-klassificeringssystemet

under "bæredygtig

anvendelse af vand- og

havressourcer"

Lynetteholm L220 som blev

tredjebehandlet af det danske

Folketing den 4. juni 2021 og hvor

der blev miljøvurderet anlæggelsen

af et jorddeponi som en halvø, men

ikke den efterfølgende byudvikling

og etablering af infrastruktur i form

af en ringvej og metro. Dette til

trods for at der ligger klare politiske

aftaler, som omhandler disse

projekter som en del af et samlet

projekt, og til trods for at der i

anlægslovens bemærkninger

henvises til senere byudvikling på

jorddeponi, og til trods for at der

allerede er lavet en

forundersøgelse af en ringvej i

forbindelse med det samlede

projekt.

Vandknaphed er et voksende

miljøproblem, som også bidrager til

politisk og social ustabilitet.

Vandforbruget er steget med en

hastighed på mere end det

dobbelte af befolkningstilvæksten i

det seneste århundrede, og

fødevareindustrien og landbruget

tegner sig for den største del af

vandforbruget.

I dag anvendes 70 % af verdens

ferskvand til kunstvanding i

landbruget. I gartnerisektoren

varierer vandforbruget med en

faktor på to eller mere afhængigt af

vækstteknologier. Ny innovation,

f.eks. vertikalt landbrug, indeholder

Derudover skal der tages hensyn til kumulative

virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte

projekter.

For at undgå dobbeltarbejde skal den kompetente

myndighed og bygherren desuden tage hensyn til

tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger

foretaget i henhold til EU-lovgivningen eller national

lovgivning, f.eks. under screeningsprocessen (VVM-

direktivets artikel 4, stk. 4-5) eller ved udarbejdelsen

af miljøkonsekvensvurderingsrapporten (VVM-

direktivets artikel 5, stk. 1).

Den anden delegerede retsakt til

klassificeringsforordningen

(1)

vil omfatte de fire

»ikkeklimarelaterede« miljømål, der er fastsat i

artikel 9. Den forventes vedtaget i 2022. I

overensstemmelse med artikel 20 i denne forordning

arbejder platformen for bæredygtig finansiering, der

består af eksperter og repræsentanter for

interessenter fra forskellige økonomiske sektorer, i

øjeblikket på de tekniske screeningkriterier. Disse

kriterier bør for hver sektor fastlægge, hvad der udgør

et »væsentligt bidrag« til disse mål, herunder

»bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand‐ og

havressourcer«. De delsektorer, der er omfattet af

landbruget, følger Eurostats nomenklatur for

økonomiske aktiviteter

(2)

. Arbejdet er på et for tidligt

stadium til, at Kommissionen kan give oplysninger om

resultatet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Kopi af spørgsmål fra danske MEP’ere og Kommissions svar herpå

store muligheder for at optimere

ressourcer i sektoren.

1. I betragtning af det

presserende behov for at gøre

noget ved vandknapheden og

det betragtelige potentiale for at

forbedre vandeffektiviteten og

nedsætte kvælstofforureningen i

gartnerisektoren, idet drivhuse

er lukkede systemer, vil

Kommissionen så medtage

gartnerisektoren i den

kommende delegerede retsakt

om EU-klassificeringen under

bæredygtig anvendelse af vand?

2. I øjeblikket er det med den

direkte indkomststøtte under den

fælles landbrugspolitik ikke

muligt at yde støtte til

gartnerisektoren, på trods af at

nogle regioner i EU har alvorlige

udfordringer med vandknaphed

og i nogle tilfælde

kvælstofforurening. Vil

Kommissionen overveje at

udvide anvendelsesområdet for

den fælles landbrugspolitik?

Gartneri kan få direkte indkomststøtte under den

fælles landbrugspolitik

(3)

. Arealer, der anvendes til

gartnerier, og som opfylder betingelserne for

støtteberettigelse, kan modtage de grundlæggende

arealbetalinger, og medlemsstaterne kan desuden

yde koblet støtte på særlige betingelser. Den

fremtidige fælles landbrugspolitik vil fortsætte disse

ordninger. Landbrugerne vil fortsat være bundet af

konditionalitetskravene, herunder

vandrammedirektivet

(4)

. Desuden skal

medlemsstaterne i deres strategiske planer forklare,

hvordan deres interventioner med koblet støtte er i

overensstemmelse med nævnte direktiv.

Desuden kan de nationale programmer for udvikling af

landdistrikterne omfatte foranstaltninger til støtte for

gartneri, og den fælles markedsordnings generelle

bestemmelser finder anvendelse på dets produkter.

Kommissionens reformforslag vil gøre sektoren

berettiget til sektorspecifikke interventioner fra

producentorganisationer som defineret i de nationale

strategiske planer under den fælles landbrugspolitik,

som skal godkendes af Kommissionen.

Spg: Pernille Weiss

15/6

Svar:

16/8

Afgiftsligestilling af

produktion af vedvarende

energi på lavbundsjord og

retningslinjerne for EU's

statsstøtte-regler

Danmark har 171.000 hektar

lavbundsjord, som udleder 5,7 mio.

ton CO2 om året, svarende til knap

40 pct. af landbrugets samlede

udslip af drivhusgasser.

Jordbeskatningen på

1. Ifølge direktivet om vedvarende energi fra 2018 er

biomasse, solenergi og vindenergi alle vedvarende

energikilder, der bidrager til energisikkerhed,

miljøbeskyttelse, beskæftigelse og vækst. For at

kunne medregnes i direktivets mål for vedvarende

energi er biomasse imidlertid underlagt visse

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Kopi af spørgsmål fra danske MEP’ere og Kommissions svar herpå

lavbundsjorder med produktion af

vedvarende energi (VE), såsom

sol- og vindkraft, er i dag højere

end for lavbundsjorder med

produktion biomasse, som fx

energipil. Anlægges VE-produktion

fra sol og/eller vindenergi i dag på

lavbundsjord i Danmark, vil

beskatningsgrundlaget ændre sig

fra såkaldt produktionsjord til

industrijord. Anlægges VE-

produktion fra energipil på

lavbundsjord i Danmark, er

beskatningsgrundlaget fortsat

produktionsjord. Det bør her

bemærkes, at sol- og vindkraft og

energipil, der anvendes til VE-

elproduktion, opfylder samme

energiformål, jf. retningslinjerne for

statsstøtte.

I lyset af dette bedes

Kommissionen besvare:

1. Kan Kommissionen bekræfte,

at elproduktion fra biomasse

eller sol- og vindkraft opfylder

samme energiformål?

2. Kan Kommissionen bekræfte,

at det vil være muligt for det

danske Folketing at ligestille

sammenlignelig VE-baseret

elproduktion fra sol- og vindkraft

med VE-baseret elproduktion fra

biomasse i forhold til

grundskyldspromillen og

specifikke bæredygtighedskrav. Disse krav blev

yderligere skærpet i Fit for 55-forslagene i

overensstemmelse med den øgede klima‐ og

biodiversitetsambition i den europæiske grønne pagt.

2. En skatteforanstaltning vil kun falde ind under

statsstøttereglerne, hvis den udgør en selektiv fordel

for bestemte virksomheder, hvilket ikke vil være

tilfældet, hvis den også gælder for operatører, der

befinder sig i en sammenlignelig situation, eller hvis

en anden skattemæssig behandling ville være

berettiget som følge af karakteren af og logikken i det

system, som foranstaltningen er en del af. I denne

henseende kan medlemsstaterne anvende forskellige

regler, hvis de er begrundet i objektive forhold, der er

uløseligt forbundet med den pågældende

skatteordning.

3. Bæredygtig udvikling af bioenergi i landdistrikter

spiller en vigtig rolle med hensyn til at nå EU's miljø-

og klimamål og er betinget af, at de skærpede

bæredygtighedskrav, der blev indført med Fit for 55-

forslagene, opfyldes. Bæredygtig bioenergi bidrager

også til energisikkerhed og udvikling af

landdistrikterne. Bioøkonomi og vedvarende energi er

derfor udtrykkeligt nævnt i de ni specifikke mål for den

fremtidige fælles landbrugspolitik. Desuden kan

udtagning af jord for at give plads til vilde dyr, planter,

bestøvere og andet, der medvirker til naturlig

skadedyrsregulering, bidrage til at vende tabet af

biodiversitet som anerkendt i EU's

biodiversitetsstrategi.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Kopi af spørgsmål fra danske MEP’ere og Kommissions svar herpå

beregning af grundværdien,

uden at det vil stride med EU's

statsstøtteregler?

3. Kan Kommissionen bekræfte,

at en hurtigere udtagning af

lavbundsjord samt en øget VE-

baseret produktion vil

understøtte opfyldelsen af EU's

miljø- og klimamål?

Spg: Søren Gade

1/6

Svar:

9/8

Greenpeaces aktioner i et

beskyttet havområde

Greenpeace-aktivister placerede

for nylig granitblokke i et område

på 55 kvadratkilometer havbund i

det beskyttede havområde

Offshore Brighton. Lignende

aktioner er blevet gennemført i

Nordsøen og Østersøen siden

2008.

1. Betragter Kommissionen

disse aktiviteter som lovlige, og

hvad gør den for at forhindre og

standse den ulovlige udbredelse

af dumpning af blokke i EU's

havområder? Hvilke retlige

instrumenter anbefaler

Kommissionen til

medlemsstaterne for at stoppe

denne ulovlige aktivitet?

2. Hvad gør Kommissionen for

at sikre sikkerheden og

fortsættelsen af fiskeriet i disse

områder i betragtning af, at

blokkene kan hænge fast i

Den placering af granitblokke på havbunden, som det

ærede medlem henviser til, fandt sted i det beskyttede

havområde Offshore Brighton. Dette område er

beliggende i Den Engelske Kanal inden for Det

Forenede Kongeriges eksklusive økonomiske zone (i

Det Forenede Kongerige ved grænsen til franske

farvande). Det Forenede Kongerige har som sådan

jurisdiktion over det pågældende område, som fastsat

i de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers

havretskonvention. Da Det Forenede Kongerige ikke

længere er en EU-medlemsstat, ser Kommissionen

intet retsgrundlag, på hvilket den kan gribe ind. Dette

gælder også for sikkerheden i forbindelse med fiskeri,

som er omhandlet i det andet spørgsmål.

For så vidt angår placeringen af sten på havbunden i

EU-farvande, er gennemførelsen af EU-retten, med

forbehold af Kommissionens beføjelser som

traktaternes vogter, hovedsageligt de nationale

myndigheders ansvar. I Natura 2000-områder er det

således op til disse myndigheder at fastslå, hvorvidt

det er sandsynligt, at sådanne handlinger påvirker

området væsentligt, og at træffe passende

foranstaltninger for at undgå forringelse af

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Kopi af spørgsmål fra danske MEP’ere og Kommissions svar herpå

fiskenet, hvilket udgør en alvorlig

fare for skibstrafikken og

menneskeliv, og kan sænke

fartøjer?

3. Eftersom blokkene kommer

fra et stenbrud i Nordtyskland,

vurderer Kommissionen da de

miljømæssige konsekvenser af

ødelæggelsen af fjerntliggende

bjerge med det formål at dumpe

disse klippeblokke i et helt nyt

levested, der ændrer dets

økosystem og ødelægger de

sandbanker, som det beskyttede

havområde har til formål at

beskytte? Mener Kommissionen,

at den kunstige indførelse af

hårdt substrat er en

kvalitetsændring i sandbanker

som defineret i Natura 2000, og

er dette i overensstemmelse

med bevaringsmålene og

beskyttelsen af det specifikke

biologiske samfund i

sandområder?

levestederne og forstyrrelser af arterne, jf. artikel 6,

stk. 2, i habitatdirektivet

(1)

Kommissionen mener, at enhver handling, som

foretages i EU-farvande, fuldt ud skal respektere de

gældende retlige rammer og må under ingen

omstændigheder underminere nogen relevant

interessents juridiske rettigheder og sikkerhed.

For så vidt angår udvindingen af blokkene, er det de

kompetente tyske myndigheders ansvar at sikre, at

udvindingen af materialer fra stenbrud sker i

overensstemmelse med den relevante miljølovgivning.

Kommissionen stoler på, at alle relevante nationale

forvaltninger vil sikre fuld overholdelse af den

gældende lovgivning.