Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 226
Offentligt
2513874_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 14. januar 2022
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 09-22
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens delegerede retsakt om ændring
med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende ophævelse af undtagelse 1.g for anvendelsen af kviksølv i (kom-
pakt)lysstofrør med én sokkel til almenbelysning < 30 W med en levetid på mindst 20 000 timer (d
elegeret
retsakt).
Kommissionen har den 17. december 2021 fremsendt den delegerede retsakt. Rådssekretariatet har anmodet
om eventuelle indsigelser fra medlemsstaterne senest den 21. januar 2022.
Den delegerede retsakt vurderes generelt at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark, da undtagelsen ophæves,
hvilket betyder, at det ikke længere vil være tilladt at anvende kviksølv i (kompakt)lysstofrør med én sokkel
til almenbelysning < 30 W med en levetid på mindst 20 000 timer. Herudover opnås energibesparelser.
Regeringen kan støtte ophævelse af undtagelsen, da ingen af betingelserne for dens fornyelse er opfyldt. Re-
geringen kan derfor støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil otte
dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Grundnotat om ændring af RoHS-direktivet angående anvendelse af kviksølv i (kompakt) lysstofrør m. sokkel til alm. belysning plus 30 W med levetid på min. 20000 timer, delegeret retsakt
2513874_0002.png
Kemikalier
Ref. MIAUM/HESEL
Den 12. januar 2022
MIM 09-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede retsakt om ændring med henblik på tilpasning til
den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende ophævelse af undtagelse 1.g for
anvendelsen af kviksølv i (kompakt)lysstofrør med én sokkel til almenbelysning
< 30 W med en levetid på mindst 20 000 timer (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 17.12.2021 fremsendt en delegeret retsakt om ændring med henblik på tilpas-
ning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af
8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.
Med retsakten ophæves undtagelse 1.g for anvendelsen af kviksølv i (kompakt)lysstofrør med én sok-
kel til almenbelysning < 30 W med en levetid på mindst 20 000 timer efter en overgangsperiode på
18 måneder. Den delegerede retsakt vurderes generelt at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark, da
undtagelsen ophæves, hvilket betyder, at det ikke længere vil være tilladt at anvende kviksølv i (kom-
pakt)lysstofrør med én sokkel til almenbelysning < 30 W med en levetid på mindst 20 000 timer.
Herudover opnås energibesparelser. Retsakten vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomi-
ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen kan støtte ophævelse af undtagelsen, da in-
gen af betingelserne for dens fornyelse er opfyldt. Regeringen kan derfor støtte, at Rådet ikke gør
indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil otte dage fra oversendelsen af nærvæ-
rende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 17.12.2021 fremsendt delegeret retsakt om tilpasning til den tekniske udvikling
af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af
visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet).
Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, litra
a), som et delegeret direktiv. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og
IV til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt Eu-
ropa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder, i dette tilfælde indtil
14.02.2022 Fristen for indsigelse kan forlænges med to måneder efter anmodning fra enten Europa-
Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rå-
det træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Rådssekretariatet har anmodet om eventuelle indsigelser fra medlemsstaterne senest den 21.01.2022.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Grundnotat om ændring af RoHS-direktivet angående anvendelse af kviksølv i (kompakt) lysstofrør m. sokkel til alm. belysning plus 30 W med levetid på min. 20000 timer, delegeret retsakt
Formål og indhold
RoHS-direktivet giver aktører og virksomheder mulighed for at ansøge om midlertidige undtagelser fra
de begrænsninger, som et stof er underlagt under direktivet, eller fornyelse af eksisterende undtagelser.
Direktivets bilag III og IV indeholder en optegnelse over de materialer og komponenter i elektrisk og
elektronisk udstyr, til specifikke anvendelser, som er fritaget fra begrænsning i henhold til direktivet.
For at en undtagelse ifølge direktivets artikel 5, stk. 1, litra a) kan optages eller fornys på bilag III og IV
skal det fastslås, at optagelsen ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter forordning
(EF) nr. 1907/2006 (REACH), og at en af følgende betingelser er opfyldt:
- Det er ikke teknisk eller videnskabeligt muligt i praksis at eliminere eller substituere dem ved hjælp
af ændringer af udformningen eller materialer og komponenter, der ikke kræver anvendelse af
materialer eller stoffer på listen i bilag II;
- Alternativernes pålidelighed er ikke sikret;
- Den samlede negative miljø-, sundheds-, og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkning som følge af
substitutionen er større end de samlede miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele
herved.
Beslutninger om optagelse eller fornyelse af undtagelser og disses gyldighedsperioder skal tage hensyn
til alternativernes tilgængelighed, substitutionens socioøkonomiske indvirkning og enhver potentiel
indvirkning på innovationen.
Er ingen af ovenstående betingelser opfyldt, skal undtagelsen ifølge direktivets artikel 5, stk. 1, litra b)
ophæves og fjernes fra bilag III og IV med en overgangsperiode på minimum tolv og maksimum atten
måneder.
Kommisionen modtog den 28. juni 2016 en ansøgning om fornyelse af undtagelse 1.g i RoHS-direktivets
bilag III for anvendelsen af kviksølv i (kompakt)lysstofrør med én sokkel til almenbelysning < 30 W med
en levetid på mindst 20 000 timer. Denne ansøgning blev fornyet med yderligere oplysninger af den
samme ansøger den 17. januar 2020.
Undtagelsen gælder i alle produktkategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktivet dækker,
jf. RoHS bilag I.
Kviksølv anvendes i kompaktlysstofrør med én sokkel til at frembringe ultraviolet lys, som derefter
omdannes til synligt lys af pærens fluorescerende coating.
Kommissionens tekniske og videnskabelige vurdering fremhævede følgende forhold:
kviksølvfrie, pålidelige LED-alternativer er tilgængelige for de lyskildekategorier, der er omfattet
af denne undtagelse
for så vidt angår den miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkning viser data,
at substitutionen vil forhindre, at kviksølv bringes i omsætning i anvendelserne, samtidig med at
energiforbruget til belysning vil blive reduceret
hvad angår de samfundsøkonomiske indvirkninger af substitutionen vurderes omkostningerne
blot at skulle afholdes på et tidligere tidspunkt end omkostningerne ved den naturlige udfasning,
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Grundnotat om ændring af RoHS-direktivet angående anvendelse af kviksølv i (kompakt) lysstofrør m. sokkel til alm. belysning plus 30 W med levetid på min. 20000 timer, delegeret retsakt
der allerede er i gang, og de bør ikke betragtes som yderligere omkostninger som følge af en
tvungen udfasning
Kommissionen har vurderet, at en undtagelse kan ophæves, da det er vurderingen, at tilstrækkeligt
pålidelige kviksølvfrie alternativer til de lyskilder, der er omfattet af undtagelsen, er tilgængelige, at
substitutionen er videnskabeligt og teknisk mulig i praksis, og at fordelene ved substitution klart vil
opveje eventuelle negative indvirkninger.
Kommissionen har vurderet, at undtagelsen kan ophæves med en overgangsperiode på atten måneder,
da det alene er en lille andel af de lyskilder, der er omfattet af den nuværende undtagelse, som berøres
af kriterierne i Kommissionens forordning (EU) 2019/2020 om miljøvenligt design af lyskilder og sepa-
rate styreanordninger hertil, hvorefter disse ikke vil blive bragt i omsætning fra den 1. september 2021.
Størstedeles af de lyskilder, der er omfattet af undtagelsen berøres derimod ikke heraf, og substitution
af kviksølv i disse lyskilder ændres derfor ikke som følge af ovennævnte kriterier. Overgangsperioden på
atten måneder fastsættes under hensyntagen til størstedelen af de omfattede lyskilder for at undgå
unødigt høje samfundsøkonomiske omkostninger for markedsdeltagerne i forbindelse med
udskiftningen af disse, navnlig med hensyn til lyskilder, der kræver en mere kompleks udskiftning.
Det delegerede direktiv forventes ikke at få nogen negativ indvirkning på innovationen på området.
Kommissionen har hørt ekspertgruppen for delegerede retsakter under RoHS-direktivet den 29. oktober
2018.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og kan gøre indsigelse mod den indtil
14.02.2022, hvorefter denne frist kan forlænges med yderligere to måneder. Regeringen er ikke bekendt
med, at Europa-Parlamentet har udtalt sig om sagen på nuværende tidspunkt.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt, hvor formålet vedrører
realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at retsakten er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Gældende dansk ret
RoHS-direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse om begrænsning af anvendelse af visse
farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr i EU (RoHS-bekendtgørelsen).
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det delegerede direktiv skal implementeres i dansk ret ved en tilpasning af RoHS-bekendtgørelsen,
hvorved undtagelsen udgår. Implementeringsfristen er seks måneder efter det delegerede direktivs
ikrafttræden.
Økonomiske konsekvenser
Ophævelsen af undtagelsen forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle eller administrative
konsekvenser for det offentlige eller EU’s budget.
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 226: Grundnotat om ændring af RoHS-direktivet angående anvendelse af kviksølv i (kompakt) lysstofrør m. sokkel til alm. belysning plus 30 W med levetid på min. 20000 timer, delegeret retsakt
Ophævelsen af undtagelsen forventes at medføre begrænsede samfunds- og erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser. De forventede forøgede omkostninger skal blot afholdes på et tidligere tidspunkt end ved
den naturlige udfasning, der allerede er i gang, og de bør derfor ikke betragtes som yderligere omkost-
ninger som følge af en tvungen udfasning.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Vedtagelse af det delegerede direktiv vurderes at styrke beskyttelsesniveauet i Danmark, da det sænker
forbruget af kviksølv.
Høring
Et notat om sagen har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet be-
mærkninger fra Rådet for Grøn Omstilling, som støtter at undtagelsen ophæves, men at fristen herfor
bør være 12 mdr. i stedet for 18 mdr. som fastsat af Kommissionen. Det bemærkes hertil, at overgangs-
periodens længde fastsættes under hensyntagen til ansøgerens både tekniske og praktiske muligheder
for at substituere anvendelsen af kviksølv samt ud fra samfundsøkonomiske hensyn.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den delegerede retsakt forventes at opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Der er tale om en sænkelse af forbruget af kviksølv, samt en energibesparelse og dermed en styrkelse af
beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen kan derfor støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udste-
delsen af den delegerede retsakt, og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til
grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4