Lemvig d. 7/1-22.
Til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Som engageret tilskuer til debatten omkring de planlagte naturnationalparker i
Danmark, er det flere gange faldet mig for brystet, at Miljøminister Lea Wermelin
igen og igen har henvist
til ”FN´s naturpanel IPBES.” Hun har endda under de åbne
samråd, for at imødegå kritik af naturnationalparkerne og deres udformning og
gennemførelse, fremhævet at planerne var skræddersyet af FN til Danmark.
Dette har undret mig meget, og jeg har derfor skriftligt sendt spørgsmål til
Miljøministeriet om de rapporter, Miljøministeren refererer til. Og de har venligt
svaret mig. Se vedlagte.
Men jo mere jeg læser, jo mere går det op for mig, at der IKKE er nogen forbindelse
imellem FN og IPBES, udover at FN på forespørgsel fra IPBES internationalt venligt
har stillet sekretærbistand til rådighed. Se vedlagte.
Jeg synes ikke bare, det er skammeligt men faktisk temmelig rystende, at en
minister i sin argumentation for en sag, som har afstedkommet så mange store
følelser og konflikter, føler sig nødsaget til at fremdrage usandheder for at lægge
vægt bag sine ord og argumenter.
Som man kan se i svaret fra Miljøministeriet, henviser de med samme
selvfølgelighed til
IPBES som ”biodiversitetspendanten til FN`s klimaråd.”
Når man går ind på den rapport, som refereres til som FN`s skræddersyede løsninger
på den danske biodiversitetskrise, viser det sig, at den bygger på en såkaldt
”ekspertudtalelse”;
et referat fra et en-dags symposium med udvalgte deltagere,
finansieret af 15. juni fonden, hvor J. C. Svenning også sidder i bestyrelsen.
”Nærværende rapport er skrevet på baggrund af symposiet ”Naturgenopretning i et globalt-lokalt
perspektiv”, som blev afholdt på Aarhus Universitet d. 14. juni 2019 finansieret af 15. Juni Fonden.
Symposiet var organiseret af det danske IPBESkontor i samarbejde med Naturstyrelsen og Aage V. Jensen
Naturfond. Formålet
var at opsamle dansk viden og debattere handlemuligheder og barrierer.”
Deltagerne er gengangere fra alt, hvad der ellers bliver forfattet om biodiversitet og
rewilding her i landet; gentagelser af hypoteser, antagelser, manglende evidens mm.
I den
såkaldte ”ekspertudtalelse” henvises til referencer, der oftest er forfatternes
egne publikationer: F.eks. nr 32: J. C. Svenning og 8, 9 og 18: med J. C. Svenning som
hovedforfatter og bl.a. R. Ejrnæs som medforfatter.