MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 209
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 5. januar 2022

Sagsnummer: 2022-135

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.

januar 2022.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

EU og Internationalt

Den 4. januar 2022

FVM 133

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2022

–

Præsentation fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Markedssituationen for landbrugsvarer

- Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 4

Internationale handelsaftaler og

–forhandlinger

på landbrugsområdet

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 7

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 17. januar 2022

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Blandt det franske formandskabs hovedprioriteter for landbrug er drøftelser af Kommissionens med-

delelse om bæredygtige kvælstofkredsløb og det kommende forslag om revisionen af salgsfremmeord-

ningen. På fødevareområdet forventes drøftelser af Kommissionens kommende forslag til pesticidre-

gulering samt rådskonklusioner om

styrkelse af EU’s rolle i Codex Alimentarius. Der vil desuden være

fokus på arbejdet med antibiotikaresistens samt dyrevelfærdsdrøftelser af avlsproblematikker. På fi-

skeri forudses det franske formandskab at afslutte forhandlingerne om fiskerikontrolforordningen.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 med henblik på en

præsentation.

Baggrund

Frankrig overtog den 1. januar 2022 formandskabet for Rådet. Frankrig indgår i trio-formandskab med

Tjekkiet (andet halvår 2022) og Sverige (første halvår 2023).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 med henblik på en

præsentation fra formandskabet.

Formål og indhold

Det franske formandskab vil arbejde for at sikre større sammenhæng mellem de europæiske ambitioner

for landbrugserhvervet i Europa, hvad angår klima og biodiversitet, og EU’s handelspolitik.

Dette tema

forventes at gå igen på tværs af de forskellige områder, blandt andet i forhold til drøftelserne om Kom-

missionens forslag om afskovningsfri forsyningskæder, de kommende forslag om revision af salgsfrem-

meordningen, forslag om revision af handelsnormer og geografiske betegnelser.

Formandskabet vil påbegynde drøftelserne af Kommissionens meddelelse om bæredygtige kvælstof-

kredsløb i forhold til landbrugssektoren. Det vil endvidere være emnet for det uformelle rådsmøde

(landbrug) i Frankrig den 7.-8. februar 2022.

Derudover vil formandskabet sætte fokus på en smidig implementering af reformen af den fælles land-

brugspolitik. Desuden ventes formandskabet at lægge op til at følge markedssituationen for landbrugs-

varer samt landbrugsrelaterede aspekter af international handel i lyset af de pt. høje inputpriser på

energi og handelsgødning.

På fødevareområdet forventes Kommissionen at fremsætte et revideret forslag til pesticidregulering

med opstart på forhandlinger i løbet af foråret 2022. På fødevaresikkerhedsområdet vil der være fokus

på nye inspektionsteknikker af mobile slagterier. Der lægges ligeledes op til rådskonklusioner om styr-

kelse af EU’s rolle i Codex Alimentarius. På det veterinære område vil formandskabet dels fokusere på

en vaccinestrategi til at kontrollere udbrud af fugleinfluenza og dels fokusere på arbejdet med antibioti-

karesistens. Endeligt forventes det, at formandskabet vil lægge op til drøftelser om dyrevelfærd, herun-

der avlsproblematikker og kønsselektion af æglæggende høner.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

Forhandlingerne om fiskerikontrolforordningen forventes at blive afsluttet under fransk formandskab.

Derudover forventes formandskabet at have fokus på handelsnormer for fiskeriprodukter. Der vil end-

videre skulle ske en tilpasning af forordningen om fiskerimuligheder for 2022, herunder at der sættes

fiskerimuligheder for tobis og brisling.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller

finansielle konsekvenser. Regeringen vil tage konkret stilling til de enkelte forslags konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget

(landbrug), § 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr, hvor der er indkommet

følgende bemærkninger:

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) hilser det franske formandskabs for-

slag om styrkelse af EU’s rolle i Codex Alimentarius velkommen, og opfordrer formandskabet til at ar-

bejde

for, at velfærd for landbrugets dyr får en prominent plads i CAC’s fremtidige arbejde med nye

standarder og ændringer af standarder for og handel med animalske fødevarer.

DOSO henviser til FAO’s rapport (2006) ’Livestock’s long Shadow’, som viser i hvilken

grad produkti-

onsmetoderne, der anvendes i den animalske fødevareproduktion, medfører dyresygdomme og zoono-

ser, har negativ indflydelse på klodens klima og biodiversitet - ligesom misbrug af antibiotika frempro-

vokerer antibiotikaresistens til fare for menneskers helbred.

DOSO applauderer formandskabets planer om at drøfte helbreds- og velfærdsproblemer, der gennem

diverse avlsstrategier er påført landbrugets dyr, og opfordrer til, at formandskabet ser kritisk på énsidig

avl for produktionsegenskaber. DOSO mener, at dyrs velfærd skal ligge til grund for nationale og inter-

nationale regler og normer for avl og handel med animalske produkter.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) tager

EU-Formandskabets arbejdsprogram til efterretning. En vigtig prioritet er at afslutte forhandlingerne

om fiskerikontrolforordningen. DFPO og DPPO finder dog, at det er et ambitiøst mål at forsøge at få et

endeligt resultat på plads under fransk formandskab. Ikke mindst taget det kommende præsidentvalg i

Frankrig i betragtning.

Arbejdet med kontrolforordningen er vigtigt, og der er meget på spil for fiskerierhvervet, og derfor skal

der også bruges den nødvendige tid på at få revideret kontrolreglerne. Viljen til at lave en hensigtsmæs-

sig og gennemskuelig lovgivning må ikke vige for lysten til at indgå et kompromis.

DFPO og DPPO finder, at der i de tekniske regler indtil nu har været modstridende bestemmelser, hvil-

ket gør det vanskeligt for fiskerne at overholde én regel uden samtidig at bryde en anden. Det bør undgås

denne gang.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. november 2021.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedssituationen er generelt forbedret efter covid-19 pandemien i 2020 i vidt omfang påvirkede

markedssituationen for de væsentligste landbrugsprodukter i EU. Visse markeder har i 2021 været

påvirket af Brexit og faldende eksport. Svinesektoren har været præget af lave priser på grund af især

dårlig afsætning til Kina. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. januar

2022 med henblik på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes cirka hvert kvartal i Rådet (landbrug og fi-

skeri).

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 med henblik på orien-

tering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

For mælk og mejeriprodukter var covid-19 pandemien især i 2020 en udfordring for markedet. Pande-

mien og de omfattende begrænsninger af bevægelsesfriheden, der blev indført i medlemsstaterne, med-

førte et fald i efterspørgslen efter visse produkter i mælke- og mejerisektoren. Afregningsprisen til pro-

ducenterne blev kun marginalt påvirket af prisfaldene. Siden da har markedssituationen generelt set

været i markant bedring, hvor mælkeprisen i oktober 2021 lå på 38,5 cent/kg, hvilket historisk er en høj

pris. Til sammenligning var den i august 2020 på 33,01 cent/kg. Primo december 2021 ligger prisen på

skummetmælkspulver på 317 euro/100 kg. Det er 46 pct. over prisen samme tid i 2020, og smørprisen

ligger på 534 euro/100 kg. Det er 57 pct. over prisen samme tid i 2020. Den gunstige markedssituation

skyldes stabil mælkeindvejning i EU og globalt samt god efterspørgsel på verdensmarkedet.

Markedssituationen for svinekød

EU's marked for svinekød kom forholdsvist stabilt gennem følgerne af Covid-19 pandemien. Ikke desto

mindre var priserne faldende, men fra et meget højt udgangspunkt i 2019 og de første måneder af 2020.

I starten af 2021 sås en væsentlig forbedring, hvilket blev afløst af en kraftig forværring i anden halvdel

af 2021. Prisniveauet er således for uge 48 i 2021 betydeligt under gennemsnittet for årene 2016-20. Det

lave prisniveau har dog været stabilt siden oktober 2021. Det gælder også den danske notering. Noterin-

gen lå i uge 10 i 2020 på 14,30 kr./kg. Noteringen faldt løbende og lå i uge 38-45 i 2020 stabilt på 10,30

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

kr./kg. I uge 11 i 2021 steg prisen til 10,50 kr./kg. I juni 2021 lå prisen på 11,90 kr./kg. Den nuværende

pris i december 2021 ligger på 8,40 kr./kg, hvilket har været niveauet for noteringen siden uge 41 (medio

oktober 2021).

Også smågriseprisen, der i efteråret 2020 kom ned på en datidig bundrekord på 35 euro/stk., steg i juni

2021 til 51,76 euro/stk., men er i uge 42 nede på 29,0 euro/stk., hvilket er en historisk lav pris. Den er i

uge 48 steget lidt til 31,16 euro/stk. Årsagen til den dårlige markedssituation er især forringet eksport

til Kina og lave priser på det kinesiske marked, der aftager 54 pct. af EU’s eksport. Dertil kommer be-

hersket efterspørgsel på EU’s indre

marked.

En betydelig udfordring er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i september 2020 bredte

sig fra Polen, hvor sygdommen er vidt udbredt, til Tyskland, hvor der indtil nu i oktober 2021 er fundet

knap 3.000 tilfælde blandt vildsvin i de sydøstlige dele af delstaten Brandenburg og østlige dele af del-

staten Sachsen og nu også i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Det har medført, at en række vigtige

eksportlande, herunder Kina, har lukket for import af svinekød fra Tyskland, der udgør 24 pct.

af EU’s

samlede eksport af svinekød. Trods vanskelighederne i 2020 blev EU’s eksport af svinekød i 2020 re-

kordstor med 5,4 mio. tons. Den udvikling er fortsat i 2021, hvor eksporten (ikke omfattende UK) i ja-

nuar-oktober er steget 2,1 pct. trods fald i eksporten til Kina. Dog er eksporten faldet betydeligt i tredje

kvartal af 2021. EU’s eksport af svinekød til UK, i perioden januar til september 2021, faldt 6 pct. i for-

hold til 2020.

Markedssituationen for oksekød

I 2021 faldt produktionen af oksekød og kalvekød 0,6 pct. i perioden januar-september 2021 i forhold

til samme periode af 2020. I begyndelsen af 2020 var prisen for de bedste kategorier (ungtyre, stude og

kalve) let faldende, men efter covid-19 pandemiens start i marts 2020 faldt prisen. Siden maj 2020 og

frem til uge 48 i 2021 har prisniveauet udviklet sig stabilt og er steget til en pris på 431,3 euro/100 kg,

hvilket er 21,1 pct. højere end samme tid året før. Prisniveauet er nu betydeligt over gennemsnittet for

de seneste tre år. EU’s eksport steg

2,2 pct. i perioden januar-oktober 2021 i forhold til samme periode

af 2020. Importen til EU faldt i samme periode med 5,1 pct.

Disse tal omfatter ikke UK. EU’s eksport af

oksekød til UK, i perioden januar til september 2021, faldt 22 pct. i forhold til samme periode af 2020.

Importen fra UK til EU af oksekød faldt 33 pct. i nævnte periode.

Markedssituationen for fjerkrækød

Fjerkræsektoren oplevede også et prisfald efter starten på covid-19 pandemien. Prisen rettede sig og lå

i oktober 2020 på 181,67 euro/100 kg, hvilket var 2,1 pct. lavere end samme tid året før. Primo juni 2021

lå prisen på 204,03 euro/100 kg. Primo december 2021 er prisen steget til 209,53 euro/100 kg. Det er

19,8 pct. over prisen samme tid sidste år og betydeligt over gennemsnittet for 2016-20. EU er fortsat

nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi. Udbrud af fugleinfluenza flere steder i EU

herunder i Danmark i første del af 2021 påvirkede eksporten negativt, idet en række vigtige eksportmar-

keder ikke anerkender regionalisering, men lukker helt for eksport fra et EU-land ramt af sygdommen.

Markedssituationen for frugt og grøntsager

Det forventes, at der fortsat er udfordringer fra frostskader i stenfrugt-sektoren i særligt Spanien, og

med eksport til UK, som er faldet markant efter Brexit.

Markedssituationen for sukker

Globale sukkerpriser fortsætter med en generelt stigende tendens og lå den 10. december 2021 på 452

euro/ton, mens der fortsat kun foreligger europæiske tal for oktober 2021, der rammer 417 euro/ton.

2020/2021 endte med en europæisk underproduktion på -0,4 mio. tons, mens forventningerne til

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

2021/2022 foreløbigt ligger på -0,95 mio. tons. Import af sukker fra lande omfattet af Economic Part-

nership Agreements (EPAs) og Everything But Arms (EBA) til EU lå i december 2021 på -25 pct. i forhold

til sidste års niveau, mens den akkumulerede import i december 2021 ligger på ca. 30 pct. i forhold til

sidste års niveau. Akkumuleret eksport fra EU lå i december 2021 ca. 25 pct. under niveau fra sidste år.

Handel med UK dækkes som noget nyt i Kommissionens præsentation. Der er foreløbigt i 2021/22 im-

porteret 500 tons primært hvidt sukker til EU fra UK, mens eksporten ligger på 17.000 tons hvidt suk-

ker.

Markedssituationen for vin

Der blev i forvaltningskomitéen for frugt og grønt i foråret 2020 vedtaget midlertidige fravigelser fra

flere forordninger, som svar på markedsforstyrrelser forårsaget af covid-19 pandemien. De midlertidige

fravigelser er som følge af den fortsatte situation blevet forlænget til 2022. Ændringerne vedrørte mu-

ligheder for grønthøst, gensidige fonde og om ansøgning og godkendelse af ændringer af operationer.

Der blev herudover vedtaget fravigelser fra reglerne om gensidige fonde, omlægning af vinmarker,

grønthøst, høstforsikring og forhøjede støttesatser. Hertil blev også vedtaget ændringer om udvidede

muligheder krisedestillation og kriseoplagring af vin. Medlemsstaterne skal finde midler til ovenstående

tiltag inden for den allerede fastsatte økonomiske ramme i bilag VI til forordning 1308/2013.

Eksport generelt

Eksporten inden for landbrugsfødevarer generelt lå i perioden januar-april 2021 på +1,7 pct. sammen-

lignet med samme periode i 2020, mens importen til EU lå på -5,1 pct. og den samlede handelsværdi på

-1,1 pct. Overskuddet på handelsbalancen til en værdi af 22,7 mia. euro er en fremgang på +17 pct. i

forhold til 2020.

Der er i 2021 afsat 183 mio. euro til salgsfremme, hvoraf næsten halvdelen går til at fremme økologi,

bæredygtigt landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. 19 mio.

euro er øremærket programmer, som skal øge forbruget af frisk frugt og grønt på det indre marked. Der

forventes i 2022 at blive afsat 187 mio. euro, med næsten halvdelen til at fremme økologi, bæredygtigt

landbrug og landbrugs- og fødevaresektorens rolle i forbindelse med klima og miljø. Der ses desuden

øget fokus på EU's indre marked og i særdeleshed på økologi, mens budgettet til at fremme sunde kost-

vaner og forøget forbrug af frugt og grønt i EU forbliver uændret.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer har følgende tilføjelser til markedssituationen for følgende sektorer:

For mejeri finder Landbrug & Fødevarer, at de stigende mælkepriser skal ses i sammenhæng af højere

produktionsomkostninger hos landmanden. Som regel vil højere mælkepriser medføre stigninger i ind-

vejningen, men dette har ikke været tilfældet i anden halvdel af 2021 netop på grund af højere energi-

og foderpriser.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

For svinekød har den danske notering har ligget stabilt på 8,40 kr./kg i de sidste 11 uger. Afsætningen

af fersk grisekød på det europæiske marked har i december fået støtte fra julehandlen. Som frygtet be-

tyder nye restriktioner som følge af den nye Corona bølge i Europa, at der ses et fald i efterspørgslen fra

den europæiske foodservice sektor. I Tyskland fik man for første gang længe et positivt signal, da note-

ringen til uge 50 steg med 3 cent. De store tyske slagterier tog dog toppen af glæden, da de meldte ud, at

markedet ikke kunne bære en fuld noteringsstigning, og de derfor ville køre videre med uændrede ”hus-

priser” for alle frie grise uden kontrakt. Hvad der sker med noteringen de første måneder i det nye år, er

fortsat meget usikkert. Den nye Corona bølge vil formentlig ramme efterspørgslen på det europæiske

marked de kommende måneder. Men modsat er der også fremadrettet i 2022 udsigt til slagtninger i EU,

der vil ligge lavere end året før. Landbrug og Fødevarers fortsatte forventning er, at der vil ske en stig-

ning i den hjemlige notering i løbet af foråret. Ud over lavere EU-slagtninger og sæsonmæssig bedre

efterspørgsel kan der også her håbes på støtte fra en bedre efterspørgsel fra Kina.

For oksekød blev der i 2021 i Danmark slagtet 6.000 kreaturer flere end 2020. Samtidigt er den gen-

nemsnitlige afregningspris steget 5-6kr. pr. kg. slagtevægt. Prisniveauet er generelt stigende i europæi-

ske oksekødsektor, men den danske afregningspris er fortsat lavere end i øvrige EU-lande. Set i lyset af

de stigende produktionsomkostninger vil den reelle gevinst til landmanden være begrænset.

For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-

ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse

omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-

stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det kan forventes, at de fleste medlemsstater finder, at markedssituationen har forbedret sig i takt med

genåbningen, mens en lang række medlemsstater forventes at ville efterspørge yderligere støtte særligt

til svinesektoren.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. november 2021 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 15. november 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

4. november 2021.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. juli 2021. Ændrin-

ger er markeret i marginen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

Resumé

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet

om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet. Sagen er på

dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 med henblik på information fra

Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-

delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022 med henblik på infor-

mation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Kommissionen forventes blandt andet at gøre status på Handels- og Samarbejdsaftalen med Storbritan-

nien. Den 24. december 2020 blev der opnået enighed om en aftale om det fremtidige forhold mellem

EU og Storbritannien i form af en handels- og samarbejdsaftale, som trådte formelt i kraft den 1. maj

2021. Aftalekomplekset består først og fremmest af en bred aftale om økonomisk samarbejde, herunder

blandt andet varehandel, fair konkurrencevilkår og bæredygtighed. Aftalens kapitel om varehandel in-

deholder fuld told- og kvotefrihed inden for alle sektorer, hvilket EU ikke har i frihandelsaftaler med

andre tredjelande.

Der er fortsat udfordringer i forhold til at afbøde negative konsekvenser af Brexit med blandt andet

overgangsordninger, herunder ikke mindst i forhold til Nordirlandsprotokollen, som fortsat er den stør-

ste Brexit-relaterede udfordring. Man har fra britisk side udskudt fødevareimportkontrol til henholdsvis

1. januar 2022, hvor eksport af animalske fødevarer skal forhåndsanmeldes, og 1. juli 2022, hvor eksport

af animalske fødevarer og animalske biprodukter skal ledsages af et eksportcertifikat. Derudover pågår

der stadig forhandlinger mellem Kommissionen og Storbritannien i forhold til at løse problemer med

implementeringen af Nordirlandsprotokollen. Kommissionen har præsenteret en række forslag, der har

til formål at anvise konkrete læsninger på en række udfordringer. Forslagene skal bland andet sikre en

smidigere håndtering af varehandel med en lettere og mere risikobaseret varekontrol i Nordirland.

Kommissionen forslag vil bl.a. reducere fødevarekontrolbyrden knyttet til dyr og animalske produkter

mellem Storbritannien og Nordirland med 80 pct. Der er dog endnu ikke indgået en aftale med Storbri-

tannien.

EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) indgik den 28. juni 2019 en politisk

aftale om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I øjeblikket pågår den juridiske gennemgang og

oversættelse til alle EU’s sprog, hvorefter aftalen kan forelægges for Rådet og Europa-Parlamentet

til

godkendelse. Det ventes tidligst at finde sted i efteråret 2022. Endvidere arbejder Kommissionen på en

supplerende politisk erklæring med Mercosur om klima- og miljøforpligtelser.

EU og Mexico blev primo 2020 enige om de sidste udeståender i forhandlingerne om en modernisering

af den eksisterende frihandelsaftale fra 2000. Med moderniseringen af aftalen sikres yderligere libera-

lisering af handelen med varer og tjenesteydelser, reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer

m.m. samt investeringsbeskyttelse som kendt fra handelsaftalen med Canada (CETA). Aftalen indehol-

der et ambitiøst bæredygtighedskapitel med stærke og juridisk bindende forpligtelser ift. miljø- og kli-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

mabeskyttelse samt arbejdstagerrettigheder og er den første EU-handelsaftale med specifikke bestem-

melser om bekæmpelse af korruption og hvidvaskning. Aftalen forventes tidligst at blive behandlet i

Rådet i løbet af 2022.

EU og Chile indledte i november 2017 forhandlinger om modernisering af handelsdelen af den eksiste-

rende associeringsaftale mellem parterne. Forhandlingerne er langt fremme på mange områder, og der

er for anden gang udvekslet toldtilbud primo juni 2021.

Forhandlingerne med henholdsvis Australien og New Zealand blev igangsat i sommeren 2018, og der er

nu afviklet 11 forhandlingsrunder med både Australien og New Zealand. I begge forhandlingsforløb er

der udvekslet toldtilbud, og Kommissionen sigter på at nå til slutspillet i forhandlingerne med begge

lande i 2022.

Forhandlinger om en regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN

-landene blev igangsat i 2007, men

manglen på fremskridt gjorde, at man i 2009 besluttede i første omgang at søge handelsliberalisering

gennem bilaterale frihandelsaftaler med de enkelte ASEAN-lande. Ambitionen er, at disse aftaler på sigt

kan udgøre byggesten til en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale.

EU indledte i 2016 forhandlinger med Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil inde-

bære fordele for landbrugssektoren i EU. Der er afholdt 11 forhandlingsrunder. Fra dansk side arbejdes

sammen med ligesindede EU-lande for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råva-

rer, især palmeolie. Efter valget i Thailand i 2019 undersøges mulighederne for genoptagelse af frihan-

delsforhandlinger med Thailand, der blev indledt i 2013, men sat i bero efter militærkuppet i 2014.

Forhandlingerne med Indien om en frihandelsaftale blev besluttet genoptaget ved EU-Indien topmødet

den 8. maj. Forhandlingerne har ligget stille siden 2013. En frihandelsaftale med Indien vil være af stor

strategisk, politisk og økonomisk betydning. Det blev videre besluttet på topmødet at indlede forhand-

linger om en investeringsaftale samt om en aftale om geografiske betegnelse (GI’er).

Færdigforhandlede frihandelsaftaler

Frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam trådte i kraft den 1. august 2020. Frihandelsaftalen fjerner

blandt andet tolden på stort set alle varer, herunder landbrugsvarer. Samtidig åbnes det vietnamesiske

marked for europæiske serviceudbydere på en række områder. Aftalen skal generelt sikre ens spillereg-

ler for europæiske og vietnamesiske virksomheder. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal

sikre forsvarlige sociale og miljømæssige standarder.

EU og Singapore afsluttede i december 2017 de politiske forhandlinger om en frihandels- og investe-

ringsaftale. Frihandelsaftalen trådte i kraft den 21. november 2019, mens investeringsbeskyttelsesafta-

len først kan træde i kraft efter ratifikation af samtlige medlemsstater, hvilket erfaringsmæssigt kan tage

flere år. Det samme gælder for en tilsvarende investeringsaftale med Vietnam.

Frihandelsaftalen mellem EU og Japan trådte i kraft den 1. februar 2019. Aftalen sikrer attraktiv mar-

kedsadgang for bl.a. svinekød og mejeriprodukter. Ud over toldafviklingen har der fra EU’s side været

fokus på ophævelse af tekniske handelshindringer, og der er eksempelvis opnået gode resultater vedrø-

rende godkendelsesprocedurer for fødevaretilsætningsstoffer.

Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

Frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) trådte i foreløbig anvendelse den 21. september 2017.

Endelig ikrafttræden af aftalen kræver national ratifikation i hver enkelt EU-medlemsstat. Folketinget

tilsluttede sig dansk ratifikation den 1. juni 2017.

WTO-forhandlingerne

Uenigheder blandt WTO’s medlemmer kombineret med den anspændte relation mellem USA og Kina

lægger fortsat pres på det multilaterale handelssystem. Krisen i WTO handler blandt andet om mang-

lende fremdrift

i forhandlingssporet samt behov for opdatering af WTO’s regelsæt. Dertil kommer

spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår i WTO. Det mest akutte problem er dog krisen i tvist-

bilæggelsessystemet, hvor appelorganet ophørte med at fungere den 10. december 2019 som følge af

USA’s blokering for udnævnelse af nye medlemmer. EU lægger

afgørende vægt på en multilateral model

for tvistbilæggelse med appelmulighed, men har givet situationens alvor valgt at deltage i en alternativ

midlertidig voldgiftsmekanisme sammen med en række andre WTO-medlemmer, så længe appelorga-

net ikke er funktionsdygtigt. EU har rakt ud til den nye amerikanske administration med henblik på at

revitalisere reformprocessen i WTO. Den erklærede amerikanske interesse for reformer i WTO og villig-

hed til at samarbejde derom med EU har endnu ikke manifesteret sig i konkrete fælles initiativer.

WTO’s ministerkonference (MC12) er to gange blevet udsat som følge af COVID-19.

Det er endnu uvist,

hvornår konferencen i stedet vil finde sted. På trods af udskydelsen fortsætter forhandlingerne i Genève

inden for flere forhandlingsspor. Der er begrænsede forventninger til, at ministerkonferencen kan levere

konkrete resultater i form af nye aftaler, heller ikke på landbrugsområdet. Størst opmærksomhed på

landbrugs- og fødevareområdet knytter sig til, om der kan indgås en multilateral aftale om fiskerisubsi-

dier, som knytter sig til verdensmål 14 (SDG) om beskyttelse af havene. Derudover er Danmark med i

en gruppe af lande, der arbejder for en mere markant rolle for handel og klima/miljø i WTO.

COVID-19 pandemiens handelspolitiske konsekvenser

Som følge af COVID-19 pandemien ses protektionistiske tendenser i mange lande og regulering af hand-

len, herunder med fødevarer. Afhængigt af, om landene er nettoeksportører eller -importører af land-

brugsvarer er der eksempler på henholdsvis eksportbegrænsninger eller regulering af importen. Endvi-

dere har en række lande gennem nationale hjælpepakker og lignende tiltag ydet støtte til blandt andet

landbrugs- og fødevareområdet, hvilket har konsekvenser for den internationale handel.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel

207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke

i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye

handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærk-

ninger:

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

Landbrug & Fødevarer

støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse

frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er

–

ifølge Landbrug & Fødevarer

–

afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.

Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den indgåede handels-

aftale med Storbritannien i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt, det vil sige, at de

administrative procedurer og krav ved samhandlen strømlines, og at implementering af aftalen sikres;

at den aktive EU-handelspolitik fortsættes med det formål at skabe nye markedsmuligheder ved at for-

handle nye ambitiøse handelsaftaler som supplement til den indgåede aftale med Storbritannien; at

vækstmarkeder som blandt andet Kina og Indien rummer et stort potentiale og derfor bør prioriteres i

forhold til nye handelsaftaler; at sikre en fuld og transparent implementering af allerede indgåede han-

delsaftaler, og at aftalerne ikke misbruges; at aftalerne for så vidt angår markedsadgang til EU indehol-

der klare krav i forhold til centrale områder, som påfører produktionen i EU særlige omkostninger, så-

som blandt andet fødevaresikkerhed og dyrevelfærd; at WTO fortsat prioriteres og om muligt moderni-

seres til i endnu højere grad at kunne opretholde gensidige regler for samhandel, idet EU aktivt bør søge

løsninger multilateralt for at sikre et fremtidsdueligt WTO.

Generelt bør enhver frihandelsaftale indgået af EU med tredjelande være omfattet af en ”single pocket”-

tilgang i WTO-regi,

der sikrer, at EU’s handelsindrømmelser i form

af nye eller større importtarifkvoter

indgår med fuld og akkumuleret effekt i fremtidige WTO-forhandlinger om yderligere liberalisering af

den globale handel.

Aktuelt arbejdes der fra EU’s side på – som en del af EU’s Green Deal

- at indføre en grøn grænseudlig-

ningstold på import af råvarer og materialer ind i EU (Carbon Border Adjustment Mechanism, CBAM).

Denne skal tage højde for forskellene i CO2-regulering henholdsvis i EU og i tredjelande og sikre mod

CO2-lækage

i takt med, at EU’s gratiskvoter på CO2

udfases. Landbrug & Fødevarer er principielt ikke

imod løsninger, der kan imødegå lækageproblematikken, som er en naturlig konsekvens af, at Green

Deal fører til en fordyrelse af produktionen i landbrugs- og fødevareklyngen i EU. Det konkrete forslag,

der nu er fremlagt, vil dog forøge lækageproblematikken til skade for produktionen i landbrugs- og fø-

devareklyngen i EU og herunder Danmark, idet importen af centrale råvarer og materialer til grund for

produktionen i landbrugs- og fødevareklyngen i EU som kunstgødning, stål, jern og aluminium er om-

fattet af forslaget. Forslaget bør som minimum tilpasses således, at kunstgødning ikke omfattes af for-

slaget. Udgifter til kunstgødning udgør i forvejen en betydelig del af den samlede omkostningsstruktur

for landmanden. En yderligere fordyrelse af kunstgødning, som vil være konsekvensen af CBAM, vil

ramme erhvervets konkurrenceevne i EU og globalt og skubbe til udflytning af landbrugsproduktion til

lande uden for EU. Råvarer og materialer, som allerede er pålagt en anti-dumping-told ved import i EU

–

hvilket i høj grad gælder for bl.a. kunstgødning samt stål og jern bør under alle omstændigheder ikke

også kunne omfattes af en grænseudligningstold. Helt generelt bør en CBAM alene indføres efter gensi-

dig, bilateral forhandling med de handelspartnere, som EU allerede har eller planlægger at indgå fri-

handelsaftaler med. Kun på den måde sikres det, at indførelse af en CBAM reelt kan implementeres hos

modparten og ikke resulterer i handelskonflikter.

Landbrug & Fødevarer har forståelse for briternes fortsatte udsættelse af nye regler for så vidt angår

eksportcertifikater og fødevarekontrol, der skulle have trådt i kraft d. 1. oktober 2021 hhv. d. 1. januar

2022. Udsættelsen til d. 1. juli 2022 sikrer europæiske eksportører samt britiske importører og myndig-

heder mere tid til at afklare praktiske udeståender og forberede fremtidige processer for at undgå fla-

skehalse i samhandlen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

Landbrug & Fødevarer bemærker, at den vedtagne CPTPP-aftale mellem Japan, Canada, Australien,

Malaysia, Mexico, Peru, Vietnam, Brunei, Chile, Singapore og New Zealand uden om USA

–

foruden den

indgåede USA-Japan-aftale, den vedtagne RCEP-aftale og britiske handelsforhandlinger med tredje-

lande

–

lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. I denne sammenhæng støtter

Landbrug & Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en handelsrelateret del og en inve-

steringsrelateret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres en hurtigere ratifikation og an-

vendelse.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, fx i form af ve-

terinære certifikater, til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der

ved en eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet svine-

kød. For eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig

situation.

Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med Mercosur, som EU har indgået en

politisk aftale med. Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er tilfredse med

de kvoter til Mercosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver. Omvendt har

primært

EU’s

okse- og fjerkrækød betalt en høj pris for aftalen, idet Mercosur får en eksportkvote for

oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvivalens (ca. 76.000 tons produktvægt) og for fjerkræ

en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens (129.000 tons produktvægt), der samtidig bliver told-

fri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke af kvotedelingen i forbindelse med Brexit, hvorfor

den alene tilfalder EU27. Dette vurderes af Landbrug &

Fødevarer ikke holdbart for stabiliteten på EU’s

marked for okse- og-

fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede

okse- og fjerkræsektor.

Det er centralt, at en implementering af aftalen med Mercosur sker i overensstemmelse med tidligere

anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel, således at enkelte

store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væsentlige dele af mar-

kedet for import af kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers mulighed for at agere på

markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig implemente-

ring af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens implementering i

Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af den nyoprettede chief trade enforcement officer i

Europa-Kommissionen.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den igangsatte dialog med USA fastholdes og leder frem til

fælles forståelse på handelspolitiske problemstillinger. Det igangsatte arbejde under EU-US Trade &

Technology Council bør fungere som et skridt på vejen. Den fortsatte dialog må ske på grundlag af vi-

denskabelige standarder af de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpe-

ges fra dansk fjerkræssektors side, at der i forhandlingerne bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtig-

hedsprincip og følsomme sektorer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO

eller som er særligt økonomisk konkurrenceudsatte på grund af forskellige lovbestemte produktionsme-

toder.

Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-

asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger med

Indonesien og Filippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet

dansk mejerieksport.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. januar 2022

I forhold til de igangværende Australien-frihandelsforhandlinger har særligt mejerisektoren udeluk-

kende offensive interesser. I forhandlingerne med New Zealand er den europæiske mejerisektor dog

bekymret over

liberaliseringen af kærnemælkspulver i EU’s seneste toldtilbud, hvilket skal

ses i sam-

menhæng med, at der ikke forventes en stor europæisk eksport til New Zealand under aftalen. Okse-

kødssektoren har defensive interesser i forhandlingerne med både Australien og New Zealand. EU28

importerede i 2018 ca. 15.000 tons oksekød fra Australien og ca. 5000 tons fra New Zealand. Der ek-

sporteres ikke noget nævneværdigt den anden vej. En reduktion eller fjernelse af den nuværende told på

12,8 pct. + et fast beløb pr. 100 kg afhængigt af udskæringen vil presse den europæiske oksekødssektor,

der i forvejen er under stort pres fra de langsigtede konsekvenser af Brexit og forhandlingerne om den

mulige, endelige godkendelse af Mercosur-aftalen.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes

som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater)

har frihed til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til EU’s egne regler for

dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed

transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed i Rådet om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden, ikke

mindst som led i genopretning efter COVID-19. En del medlemsstater har samtidig fokus på de mulige

negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer som følge af en øget global samhandel med

fødevarer. For så vidt angår WTO er der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive

indsats for at fremme og reformere det multilaterale handelssystem.

Det forventes, at der under det franske formandskab i 1. halvår 2022t vil blive sat fokus på standarder i

forhold til den internationale handel med landbrugsvarer, herunder EU’s rolle i arbejdet med at fast-

sætte standarder i internationale organisationer.

Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og ambi-

tiøse handelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at opnå forbedret

adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og vækst i Dan-

mark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt danske forbrugere til gode i form af lavere pri-

ser og større udvalg af varer og tjenesteydelser.

Fra dansk side bakker man derfor op om en åben, fair og bæredygtig handelspolitik baseret på respekt

for bæredygtig udvikling, miljø, klima og arbejdstagerrettigheder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for det uformelle video-

møde for EU’s landbrugs-

og fiskeriministre den 19. juli 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 7. juli 2021.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.