Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 205
Offentligt
2508539_0001.png
28. december 2021
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del - Bilag 205
Offentligt
Kære MOF
CC: Fiskeriministeren
Handlingsplan til ophør af udsmid af fisk
Fødevareministeren har i svar på S 314 tilkendegivet, at han
“vil tage en drøftelse med Folketingets
partier om, hvordan vi bedst forhindrer det ulovlige udsmid af store mængder fisk”.
I den anledning
fremsender jeg hermed mit forslag til, hvordan det kan ske.
Danmarks Fiskeriforening har i sin plan ”Danskernes Fiskere” åbnet for en drøftelse af en frivillig
kameraordning. Jeg mener, at mit forslag giver grundlag for en ordning som både regeringen,
Folketinget og erhvervet kan være tilfredse med. Forslaget fremgår af bilagte notats kapitel 3.
Udgangspunktet er min opsamlede viden som ansvarlig for storskalaforsøgene med
kameradokumentation fra 2008, min deltagelse i arbejdet med at indføre fangstkvoteprincippet med
reformen af EU’s fiskeripolitik, og mit internationale arbejde om udvikling af fiskeriforvaltning
baseret på kameradokumentation.
Forslaget er i en uafhængig videnskabelig rapport udarbejdet til Europaparlamentet evalueret som
”den potentielt mest effektive måde at gennemføre artikel 15 kravene om fuld kvoteafregning og
forbud mod udsmid på”.
Godt nytår, og med venlig hilsen
Mogens Schou
[email protected]
Phone & WhatsApp: +45 22610575
@Mogens_Schou
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 205: Henvendelse af 28/12-21 fra Mogens Schou, Humlebæk, om forslag til opgør med udsmid af fisk
Udarbejdet til MOF
Opgør med udsmid af fisk
Forslag til kameradokumentation af fiskeri
1.
Baggrund
Danmark og UK gennemførte 2008-2015 omfattende forsøg med en ny type fiskeriforvaltning for at
skabe grundlag for en reform af EU’s fiskeripolitik, hvor ”landingskvoter” blev erstattet af
”fangstkvoter”. Med andre ord alle fangster skulle afskrives på kvoterne – ikke kun de fangster, der
blev landet i havnene.
Princippet medfører, at fartøjer, der dokumenterer og afregner alle fangster kan få en
kvoteopskrivning, der svarer til udsmiddet i det pågældende fiskeri. Samtidig kan de mange regler
vedrørende fiskemetoder, kapacitet i fiskeriet m.v., der sigter på at begrænse udsmid, fjernes eller
begrænses.
Tanken var at give fiskerne frihed og fleksibilitet til at indrette deres fiskeri efter de aktuelle forhold
på havet. Forudsætningen var en kameradokumentation af alle fangster. Forsøgene viste, at det er
muligt, og de demonstrerede tillige, at ”frit redskabsvalg” er en reel mulighed.
Fangstkvoteprincippet blev indført med reformen i 2013 (art. 15 i RFO. 1380/2013) med fuld
virkning fra 2019, sammen med kravet om nøjagtig dokumentation:
”fx med observatører eller
kamera”.
EU vedtog samtidig et krav om, at al fisken skal landes.
Men fangstkvoteordningen og dermed udsmidsforbuddet fungerer ikke. Det skyldes, at EU’s
ministerråd har valgt at give alle fiskere en kvoteforbedring, uanset om de dokumenterer fiskeriet
eller ej. ”Rationalet” er, at udsmid jo nu er forbudt.
Incitamentet til at dokumentere fangsterne er dermed væk, kameraerne er slukket, og udsmiddet
fortsætter. Europakommissionens reaktion har været at stille forslag om en tvungen kameraordning,
som nu drøftes i Parlamentet og Rådet.
Men en tvungen ordning har lange udsigter, den møder stor modstand, og da der er tale om en
regelbunden ordning skal den institutionaliseres på lige vilkår i mange medlemslande, hvor
kontrolimplementering er vanskelig. Den frivillige forsøgsordning, som i 2010 blev indført i den
årlige TAC regulering har derimod vist sig at fungere.
Skåret ind til benet er løsningen på udsmidsproblemet, at kvoteopskrivningen forbeholdes de
fiskerier, der med kamera, observatører eller pålidelig statistisk dokumentation kan påvise, at alle
fangster afregnes. Mere om det:
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 205: Henvendelse af 28/12-21 fra Mogens Schou, Humlebæk, om forslag til opgør med udsmid af fisk
2508539_0003.png
2.
Hvad kan kameradokumentation bruges til
Kameradokumentation sikrer pålidelige data til den biologiske rådgivning, den sikrer fuld
kvoteafregning og reduktion af udsmid, og den giver mulighed for at validere fangstoplysningerne
gennem sporbarhedskæden.
2.1. Biologisk rådgivning
Den biologiske rådgivnings fundament er pålidelige og aktuelle data. I dag indsamles fiskeridata fra
fangster, der landes og fra løbende moniteringer, statistiske beregninger og gætværk om omfanget af
uregistreret udsmid. Data både er upålidelige, og det tager tid at bearbejde og konsolidere dem i
ICES’ arbejdsgrupper.
Heroverfor står muligheden for kameradokumenterede data, der kan hentes i realtid fra de enkelte
fartøjers elektroniske logbøger. Pålidelige data medvirker også til mere præcise beregningsmodeller
og dermed færre løbende tilpasninger i modelanvendelsen.
ICES har igangsat et arbejde for at integrere andvendelsen af kameradata i rådgivningen (WGTIFD).
Myndighederne bør tage del i dette arbejde med henblik på at sikre sammenhæng med forvaltningens
behov.
2.2. Kvoteforvaltning
EU’s fiskeripolitik er baseret på fastlæggelse og overholdelse af TAC’er (Total Allowable Catches)
og landekvoter. Målet er at opnå en maksimal udnyttelse af bestandene (MSY). Denne politik
forudsætter, at alle fangster afregnes på kvoterne. Når det, som i dag ikke er tilfældet, har det en
række uheldige konsekvenser:
1. MSY kan ikke realiseres, det betyder tab af fangster og værdi for fiskere og samfund
2. Der fiskes ud over de fastlagte kvoter. De fiskere, der udsmider fisk opnår økonomiske
fordele, mens fiskere, der overholder reglerne er med til at betale de kvoteforringelser, som
overfiskeriet medfører.
3. Forbrugertilliden er svag
Det er nødvendigt at sikre korrekt kvoteafskrivning for at EU’s politik kan fungere, og for at
incitamentsstrukturen i fiskeriet fremmer ”level-playing-field”, bæredygtighed og ikke det modsatte.
Opfyldelsen af kravet om fuld kvoteafskrivning skaber tillige grundlaget for at fjerne en betydelig
del af det regelsæt, der styrer alle dele af fiskeriet: Flådekapacitet, havdage, tilmelderegler, tekniske
regler osv.
Den politiske barriere i Ministerrådet for at sikre den krævede kvoteafskrivning kan henføres til
fiskernes berettigede usikkerhed overfor ”choke species”.
Før reformen af fiskeripolitikken kunne fiskeren - lovligt, optimere sin fangst ved at udsmide fisk,
som han ikke havde kvote til. Havde han kun kvote til jomfruhummer kunne han fiske sin fulde kvote
og blot udsmide de fangster af torsk, der lå udover kvoten. I dag må fiskeriet kun fortsætte så længe
fiskeren har en kvote for begge arter, som han kan afskrive på. I Kattegat er torsk fx en choke species.
Denne situation stiller krav til et fleksibelt forvaltningssystem og til den enkelte fiskers evne til at
tilpasse sig situationen. Problemstilling er detaljeret behandlet i
CFP barriers and opportunities.
Her
vil jeg blot nævne, at den danske forvaltning med omsættelige kvoter og mulighed for on-line leasing
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 205: Henvendelse af 28/12-21 fra Mogens Schou, Humlebæk, om forslag til opgør med udsmid af fisk
2508539_0004.png
og bytte af kvoter, giver en god mulighed for at matche de fangster, man tager med de fartøjskvoter,
man kan skaffe sig.
Jeg vil ikke gå dybere ind i kameraordningen for Kattegat, men blot konstatere følgende:
Der er tale om en nødløsning, hvor ministeren imod biologisk rådgivning valgte at
prioritere muligheden for torskebifangster for at holde hummerfiskeriet åbent. Modkravet
var en kameraløsning. Den burde være indført som en EU løsning. Hvorfor Sverige (og
Tysklands ene fartøj) slap ved jeg ikke, men svensk ”grøn” politik er ofte uden
sammenhæng med de konkrete forhandlingspositioner mand indtager.
De biologiske forudsætninger for en retablering af torskebestanden i Kattegat er til stede.
Den væsentligste forudsætning for at det kan ske, er at den stærke årgang af ung-fisk vi
venter på, kan nå at blive gydemoden. Her spiller et fiskeri på 97 tons (S 316), svarende til
på den anden side af 100.000 fisk selvsagt en rolle. Det gør overdødelighed forårsaget af
naturlig prædation også, skarven spiser således mere end 3 gange så mange småtorsk (mit
skøn). Det er helt afgørende, at følge tilgangen af yngel i området og at rette op på den
utilstrækkelige viden om omfanget og konsekvenserne af fiskeriet og prædationen.
2.3. Markedstransparens og certificering
Erhvervet har gennem en årrække gjort et stort arbejde for at certificere dansk fiskeri med MSC
(Marine Stewardship Council), som er en anerkendt ordning. MSC har imidlertid nogle svagheder.
Certificering er kostbar, langstrakt og den bygger delvist på anekdotisk information.
Den danske sporbarhedsordning
SiF
giver mulighed for at registrere fangsterne i realtid, og den er
forberedt for kameravalidering af fangsterne. Dermed giver den sikkerhed for at alle fangster, taget
af kamerafartøjer, er fanget bæredygtigt, så længe den overordnede TAC er bæredygtig.
Bæredygtighedsdokumentationen bliver integreret direkte i fangstleddet og den efterfølgende
distributionskæde. Når det er tilfældet er 3.parts certifikation ikke nødvendig, eller det bør være
muligt at opnå MSC certifikation hurtigere og billigere.
Desværre er SiF lagt i mølpose på grund af uafklarede betalingsforhold, og styrken i systemet med
validering af fangsterne er selvsagt ikke tilstede, når kameraanvendelsen i fiskeriet stort set er ophørt.
3.
Forslag til en frivillig kameraordning
3.1. Niveau 1
Fra 1. januar 2022 arbejder Regeringen politisk for at Europakommissionen fremsætter forslag til
TAC/kvoter for 2023, der bygger på princippet om fuld kvoteafregning. I første omgang for udvalgte
bestande, fx torsk, tunge og jomfruhummer, evnt rødspætte, som er en sund bestand, men hvor
udsmiddet ligger over 70% (ICES vurdering for 2022). Indførelsen af fuld afregning i TAC/kvote
forordningen sker således, at
Der etableres en reservation til udsmid på TAC og landekvoter svarende til ICES’ beregnede
udsmid.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 205: Henvendelse af 28/12-21 fra Mogens Schou, Humlebæk, om forslag til opgør med udsmid af fisk
Medlemslande, der dokumenterer deres fiskeri får fuld adgang til reserven, for de fartøjer,
der har kamera
Medlemslande, der dokumenterer deres fiskeri statistisk – fx gennem last-haul eller biologisk
monitering, får adgang til reserven i det omfang dokumentationen viser udsmid, der er
mindre end reserven.
Medlemslande, der ikke dokumenterer deres fiskeri får ikke adgang til reserven
Forud for CFP reformen blev der foretaget udsmidsreservationer på TAC’en, men uden mulighed for
at medlemslandene kunne få adgang til reserven. TAC/kvote forordningerne gav imidlertid adgang
til reserven for fartøjer i kameraforsøgene jf. bilag 1, fodnote 2. Så konstruktionen er kendt.
Muligheden for at uddele reserven indebærer, at
Princippet om Relativ Stabilitet respekteres og der skabes level-playing-field:
Medlemslandene kommer til at afregne alle fangster uanset om de dokumenterer fiskeriet
eller ej.
Der igen skabes et incitament til at anvende kamera, alternativt en mere effektiv monitering
af fiskeriet.
Fiskerier med begrænset udsmid, fx de mindre garnfartøjer og snurrevod, kan fravælge
kamera, og stadig opnå en egentlig kvotefordel i kraft af, at fartøjer med stort udsmid nu
selv skal ”betale”, og dermed ikke trækker på den fælles reserve.
Når fiskerne ikke længere kan ”sortere fisken fra på dækket” bliver incitamentet til at
sortere på havbunden stærkere, og udviklingen af selektive metoder styrkes.
Hetil kommer fordelene i form af bedre kvotestyring og bedre data til den biologiske rådgivning.
Problemer:
Kommissionen forventes at være konstruktiv, mens ministerrådet må forventes, at
modarbejde en løsning, da fodslæbende lande enten må acceptere en lavere kvote eller
risikere en choke-sitation, hvis de fraskriver sig muligheden for udsmid.
Reserven for udsmid skal formuleres, så den ikke fremstår som en accept af en ulovlig
praksis.
I de politiske forhandlinger med Kommissionen og relevante medlemslande om fase 1, fremlægger
ministeren samtidig sine tanker vedrørende den praktiske gennemførelse af den frivillige ordning i
Danmark, og han forbereder fase 2. De relevante lande er især, Tyskland, der underskrev ”Ålborg
erklæringen” om fuldt dokumenteret fiskeri i 2009 og tillige har gennemført kameraforsøg, Sverige,
hvor Havs- och Vattenmyndigheten har anbefalet regeringen og Riksdagen at gennemføre
kameradokumentation og Holland, der har gennemført forsøg.
3.2. Niveau 2
Pr 1. januar 2023 kan danske fartøjer tilmelde sig kamerafiskeri og få tildelt en forhøjet kvote.
Fiskeriet foregår på almindelige kommercielle vilkår og moniteringen som hidtil via stikprøvevis
eller risikobaseret videokontrol.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 205: Henvendelse af 28/12-21 fra Mogens Schou, Humlebæk, om forslag til opgør med udsmid af fisk
2508539_0006.png
Kamerafartøjerne får mulighed for at tilmelde sig et forsøgsfiskeri, således som de forordningen om
de tekniske bevaringsforanstaltninger (2019/1241 (33) og artikel 23) lægger op til:
Ordningen, som skal godkendes af kommissionen indebærer:
Fritagelse for alle tekniske regler bortset fra de regler, der regulerer fiskeredskabernes
påvirkning af havbunden
Fritagelse for en række kontrolregler. Fx de 12 regler, der fremgår af bilag 2
Adgang til at sælge landede fisk under mindstemålet til konsum
Samtidig bør der afsættes midler til at støtte en øget interesse for innovation i fiskemetoder og –
redskaber.
Frit redskabsvalg er tidligere dokumenteret videnskabeligt i
ICES Journal.
Der vil være begrænset
behov for videnskabelig analyse af forsøget, men følgende bør indgå:
1. Oplysning om i hvilket omfang, og hvorfor fiskerne udnytter frit redskabsvalg
2. Opgørelse af størrelsessammensætningen i fiskeriet og vurdering af den resulterende
fiskeridødelighed sammenlignet med ICES’ referencetal. Eller med andre ord hvor mange
fisk går der på en ton, når der er frit redskabsvalg.
3. Vurdering af kontroleffektivitet og mulige besparelser i kontrollen fremover.
Forsøget bør køre så lang tid som muligt, men afrapporteres efter et fuldt år i funktion.
3.3. Niveau 3
Der sættes turbo på det politiske arbejde for at institutionalisere fangstkvoteordningen med frivillig
anvendelse af kamera i EU lovgivningen, inklusive de delegerede retsakter. Da fangstkvoteordningen
er i overensstemmelse med den reformerede grundforordning, bliver denne ikke berørt, derimod er
der behov for en tilpasning af de tekniske bevaringsforanstaltninger, flådestyringen, kontrolregimet
og en række forvaltningsplaner.
Arbejdet med at implementere AI (Artificial Intelligence) styrkes m.h.p. at videomateriale aflæses
elektronisk for både relevante videnskabelige data og afvigende mønstre, der kan indikere
overtrædelser. Dette arbejde er allerede nået langt internationalt og hos den danske kameraoperatør.
I niveau 3, som ikke nødvendigvis skal afvente niveau 1 og 2, skal de øvrige fordele ved fuldt
dokumenteret fiskeri høstes:
Rådgivning og støtte skal accelerere selektivt fiskeri i bred forstand
Bæredygtighedsdokumentation integreres i sporbarhedskæden
Teknologiudvikling
4.
Kan forslaget fungere
Forslagets fase 1 og 2 er i væsentligt omfang gennemprøvet i praksis og afrapporteret i
videnskabelige publikationer. Modellen er endvidere evalueret i en
forskningsrapport
til
Europaparlamentet. Her konkluderes:
” Fully Documented Fisheries is seen as a fundamental pillar of the design of a results-based
management system where fishers are fully accountable of their catch and are incentivized to reduce
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 205: Henvendelse af 28/12-21 fra Mogens Schou, Humlebæk, om forslag til opgør med udsmid af fisk
2508539_0007.png
their unwanted catches through a sensible balance between self-management and control (Ulrich et
al., 2015; Mortensen et al., 2017). 2017). This system is further described in the document by (Schou,
2018) who suggests to relax REM (Remote Electronic Monitoring) vessels from most technical rules
against the full documentation and monitoring of their catches, including:
Full quota top-up for REM vessels and reduced or no top-up for non-REM vessels
Free choice of gear for REM vessels - except for rules related to bottom impact and
bycatches of protected species.
Simplified exemptions for REM vessels. The main point is that catches are recorded and
accounted for.
This combined approach is thought to be potentially the most adequate and cost-effective way to
implement the objectives of the article 15, moving the focus away from stringent technical rules into
a more flexible management system focusing on impact and controllability, which is the approach
successfully tested in the Cod Catch Quota Management (CQM) trials”
28. december 2021
Mogens Schou
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 205: Henvendelse af 28/12-21 fra Mogens Schou, Humlebæk, om forslag til opgør med udsmid af fisk
2508539_0008.png
Bilag 1
Rådsforordning 219/2010 vedrørende kvoteforhøjelse for fartøjer, der driver fuldt
dokumenteret fiskeri
Se fodnote 2
Reference:
COUNCIL REGULATION (EU) No 219/2010
The quota premium was based on the average discard level in the cod fishery. Exceptions for the days-
at-sea restrictions were given as the shift from landings-quota to catch-quota was considered sufficient
in limiting the outtake of cod to the amount specified.
22 vessels, the possible maximum under the 5% cap, signed up for the trial in the North Sea, the
Skagerrak and the Baltic Sea.
The results of the trial were very promising. See this
Report
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 205: Henvendelse af 28/12-21 fra Mogens Schou, Humlebæk, om forslag til opgør med udsmid af fisk
2508539_0009.png
Bilag 2
Bortfald af kontrolregler for kamerafartøjer, jf. Fødevareministeriets notat af 30. november
2011
1. Kontrol af fiskeri i lukkede områder og områder med restriktioner, herunder udenlandske
fartøjers adgang inden for 3, 6 og 12 sømilegrænser.
2. Udenlandske fiskeres krænkelse af dansk territorialfarvand og fiskeriterritorium.
3. Opbringning af udenlandske fiskerfartøjer ved ulovligt fiskeri.
4. Kontrol af fiskeriforbud nat, weekend m.v.
5. Kontrol af fiskerilicenser og farvandserklæringer.
6. Redskabskontrol, herunder kontrolmåling af maskestørrelse, garntykkelse,
sorteringspaneler og -riste, slidgarn, sinet og indretning i øvrigt.
7. Kontrol af fangstmængde om bord sammenholdt med registrering i logbog – herunder
elektronisk logbog.
8. Generel logbogskontrol – oplysningernes rigtighed.
9. Kontrol af VMS (satellit transmitteret oplysninger af fiskerfartøjets identitet, kurs, fart og
position - baseret på GPS oplysninger).
10. Kontrol af fangst, herunder udsmid, kvalitet, artssammensætning (målarter og bifangster),
mindstemål og mistanke om ”highgrading”, fredningstider.
11. Kontrol med fangstområder og farvandsskifte.
12. Kontrol af meldinger; afgangsmelding, farvandsskiftemeldinger og forudanmeldelse
ankomst/losning.
Det ses, at der er væsentlige forenklingsmuligheder i forhold til kamerafartøjer.
De mulige besparelser i kontrollen skal vurderes i forhold til andelen af kamerafartøjer, herunder
udenlandske fartøjer.
Såfremt hollandske fartøjer tilvælger kamera vil man opnå en væsentlig forbedret kontrol af det
kritiserede hollandske fiskeri i Skagerrak. Det kræver dog formentlig, at den foreslåede
udsmidsreservation også omfatter Rødspaætte i Nordsøen/Skagerrak. Bestanden er ikke i en kritisk
forfatning, men ICES har beregnet udsmiddet til
72%
i 2022, så her er jo et incitament, der kan
aktiveres.
9