Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 20
Offentligt
2459726_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. oktober 2021
Til orientering vedlægges et udkast til ændringer af bekendtgørelse nr. 2256 af 29. december 2020 om
godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inkl. høringsbrev. Ændringsforslaget vil blive sendt i
ekstern høring i dag og være i høring frem til den 5. november 2020.
Bekendtgørelsesudkastets væsentligste ændringer omfatter krav om inddragelse af
lugtgenekriterierne, jf. §§ 31-33, ved revurdering af IE-husdyrbrug af hensyn til IE-direktivets art. 21,
stk. 2-4 og BAT-konklusionerne 12 og 13, som samlet stiller krav om revurdering af BAT-
konklusionerne vedrørende lugtemissioner. Bekendtgørelsesudkastet omfatter derudover følgende
ændringer:
Tilføjelse af henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts
2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området
for dyresundhed i § 1, stk. 3, nr. 1
Ophævelse af § 35, nr. 7 om foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse
konsekvenserne heraf
Ændring og tilføjelse af overgangsregler for IE-husdyrbrug i §§ 42-48 og § 50
Præcisering af § 61 om fremsendelse af udkast til afgørelse ved udvidet offentlighedsprocedure
Opdatering af emissionsfaktorer for bindestalde med grebning i bilag 3
Det er muligt, at læse mere om udkastet til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse på høringsportalen
her:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65589.
Efter den eksterne høring vil den endelige
bekendtgørelse blive fremsendt til ordførerne forud for udstedelsen.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk