Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 192
Offentligt
2506391_0001.png
Kommissions svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
Dato
29.
september
2021
Danske MEP’er
Asger Christensen
(V)
Om
Mærkning af
hjorte
Spørgsmål
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare
dyresygdomme og om ændring og ophævelse af
visse retsakter på området for dyresundhed har
skabt en uhensigtsmæssig situation for hjorteavlere,
særligt med mindre indhegninger, da de bliver
tvunget til at øremærke vilde dyr i indhegning med
en række negative konsekvenser til følge.
1. Er det hensigten med forordningen, at vilde
dyr i indhegninger, såsom hjorte, skal
mærkes?
2. Findes der dispensationsmuligheder for
medlemsstater i forhold til mærkning af vilde
dyr i mindre indhegninger?
3. Overvejer Kommissionen at lave en større
sondring mellem tamdyr og vilde dyr i
forhold til mærkning?
5. oktober
2021
Linea Søgaard-Lidell Havvindmøll
(V)
eprojektet
Omø Syd i
Smålandsfarv
andet
Grøn omstilling og udbygning af vedvarende energi
er den vigtigste fælles opgave, som EU står overfor.
Det bekræftede energikommissær Kadri Simson
efter et møde med EU’s energiministre.
Desværre møder udrulningen af vedvarende energi
stigende udfordringer i EU, og i Danmark er der
eksempler på, at vigtige vedvarende energiprojekter
1
Svar
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/429
1
er der ikke fastsat regler om identifikation af
vilde dyr.
Hjortedyr, der holdes på en virksomhed under menneskelig
kontrol, falder ind under definitionen af opdrættede dyr i
artikel 4, nr. 5), i nævnte forordning og betragtes ikke
længere som vilde dyr. Operatører, der holder sådanne dyr,
skal derfor sikre, at de er identificeret i overensstemmelse
med de regler, der er fastsat for opdrættede hjortedyr i
delegeret forordning (EU) 2019/2035
2
og
gennemførelsesforordning (EU) 2021/520
3
. Disse
kommissionsforordninger giver medlemsstaterne
fleksibilitet til at træffe afgørelse om identifikationsmidlerne
(øremærker, tatoveringer, elektroniske identifikatorer) og
fristerne for anbringelse af dem.
Naturbeskyttelse er afgørende for at modvirke
klimaændringerne. Kommissionen mener, at udviklingen af
vedvarende energi i EU skal være i overensstemmelse med
miljølovgivningen. Strategisk fysisk planlægning,
kortlægning af økologisk følsomme områder og
afbødningsforanstaltninger er derfor vigtige redskaber til at
udvikle win-win-løsninger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«)
(EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).
2
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 af 28. juni 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der
holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 115)
3
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår
sporbarheden af visse opdrættede landdyr (EUT L 104 af 25.3.2021, s. 39).
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Europa-Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP’er
2506391_0002.png
Kommissions svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
risikerer at blive droppet på grund af andre hensyn
end klimakampen. Energiøen ved Bornholm er
f.eks. udfordret af et nyt forslag om at udpege et
fuglebeskyttelsesområde for at beskytte vandfuglen
Havlit. I Smålandsfarvandet udfordres første
støttefrie havvindmølleprojekt i verdenshistorien,
da Danmarks regering har udpeget projektområdet
til fuglebeskyttelse for ederfugl og gråstrubet
lappedykker.
Den danske regering udpeger
fuglebeskyttelsesområderne, men udpegningen
beror tilsyneladende på en dialog med Europa-
Kommissionen.
På baggrund af ovenstående bedes Europa-
Kommissionen besvare følgende spørgsmål:
Uden at dette berører Kommissionens beføjelser som
traktaternes vogter, er det medlemsstaterne, der har det
primære ansvar for at overholde EU-lovgivningen. Som led
i en EU-pilotundersøgelse (8343/16/ENVI) er
Kommissionen i tæt dialog med Danmark for at bidrage til
at sikre, at fugledirektivet overholdes
4
. Det er muligt at
forene økonomiske aktiviteter og naturbeskyttelsesmål, og
det kan gøres inden for rammerne af forvaltningen af
områderne. Vindmølleparker er ikke som
udgangspunkt udelukket fra Natura 2000-områder. Ethvert
projekt vil dog skulle vurderes
5
fra sag til sag.
Kommissionen har vedtaget vejledende dokumenter
6,7
for at
hjælpe medlemsstaterne med at afveje prioriteterne for
overholdelse af naturlovgivningen i forhold til behovet for
hurtig og omfattende udbredelse af vedvarende energikilder
som en grundlæggende søjle i klimaindsatsen.
Kommissionen mener, at de lovgivningsmæssige rammer
8
,
der gælder for landbaserede vedvarende energikilder, også
1. Agter Europa-Kommissionen gennem sin
finder anvendelse på offshoreprojekter, herunder i
dialog med den danske regering at sikre, at
behovet for at beskytte særlige fuglearter ikke forbindelse med markedsbaseret udbredelse. I tilfælde, hvor
der kan blive behov for statsstøtte til vindmølleparker, skal
får den konsekvens, at vigtige vedvarende
støtteordninger også være i overensstemmelse med EU's
energiprojekter foreslås droppet af
statsstøtteregler. For at sikre investeringsmæssig stabilitet
regeringen?
har Kommissionen vedtaget en vejledning
9
, imens det
2. Vil Europa-Kommissionen understøtte
markedsdrevet udbygning af havvind i EU, så
4
Ved at udpege tilstrækkeligt mange områder inden for rammerne af Natura 2000 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave) (EUT L 20 af 26.1.2010)
5
I overensstemmelse med bestemmelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L
206 af 22.7.1992).
6
https://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/guidance_en.htm.
7
https://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/docs/wind_farms_da.pdf.
8
Navnlig direktiv (EU) 2019/944 om fælles regler for det indre marked for elektricitet samt forordning (EU) 2019/943 om det indre marked for elektricitet.
9
Vejledning om elmarkedsordninger: SWD(2020)0273 final, der ledsager EU-strategien for offshore vedvarende energi: COM(2020)0741 final.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Europa-Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP’er
2506391_0003.png
Kommissions svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
projekter, som kan realiseres uden statsstøtte,
får opbakning?
3. Vil Europa-Kommissionen anlægge en
pragmatisk tilgang og bygge bro mellem
grønne energiprojekter og naturbeskyttelse,
så vi sikrer, at kampen for at understøtte
biodiversitet ikke medfører, at udrulningen af
grøn energi i EU bremses?
28.
oktober
2021
Morten Løkkegaard
(V)
EU's forbud
mod stoffer,
der anvendes
i
tatoveringsbl
æk, savner
videnskabelig
belæg og
udgør en
trussel mod
europæiske
tatovørers
levevej
forberedende arbejde er i gang for så vidt angår anvendelse
af flaskehalsindtægter til offshorehybridprojekter.
Det kommende forbud mod mere end 4 000 af de
stoffer, der anvendes i tatoveringsblæk, træder i
kraft i begyndelsen af 2022. Sundhedsfaglige
eksperter er allerede begyndt at sætte
spørgsmålstegn ved forbuddet og fremhæver den
fuldstændige mangel på bevis for, at tatoveringer
fører til kræft.
En dansk ekspert, Jørgen Serup, overlæge ved
Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og
formand for European Society of Tattoo and
Pigment Research, har fastslået, at ingen
videnskabelig forskning har påvist nogen
sammenhæng mellem kræft og tatoveringsblæk.
Som ekspert har Serup sat spørgsmålstegn ved det
grundlag, som Det Europæiske Kemikalieagentur
For at begrænse den potentielle sundhedsrisiko bør der være
restriktioner for stoffer, der vides eller formodes at forårsage
sundhedsskadelige virkninger, i tatoveringsfarver.
Pigmenter, der anvendes i tatoveringsfarver, indeholder ofte
farlige stoffer. Som Kommissionen bemærkede i sit svar på
skriftlig forespørgsel E-001219/2021
10
, indeholder
Kommissionens forordning (EU) 2020/2081
11
restriktioner
for 4 000 af de farlige stoffer, der er blevet videnskabeligt
vurderet af Det Europæiske Kemikalieagenturs udvalg til
ikke at være sikre til injektion og til livslang eksponering,
f.eks. ved tatovering.
Som Kommissionen anførte i sit svar på skriftlig
forespørgsel E-000805/2020
12
, er der fastsat
overgangsperioder, så tatoveringsbranchen kan finde sikre
alternativer til de stoffer, der bliver underlagt restriktioner.
10
11
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/E-9-2021-001219-ASW_EN.html
Kommissionens forordning (EU) 2020/2081 af 14. december 2020 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og
godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår stoffer i tatoveringsblæk og permanent makeup.
12
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/E-9-2020-000805_EN.html
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 192: Europa-Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP’er
2506391_0004.png
Kommissions svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
har baseret sin anbefaling om et forbud mod de 4
000 stoffer på.
På grund af forbuddet frygter mange tatovører, at
det vil blive meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at
købe tatoveringsblæk lovligt. Mange af de farver,
der anvendes i tatovering, vil ikke længere kunne
fås, og der findes i øjeblikket ingen brugbare
alternativer.
1. Hvad er Kommissionens holdning til den
manglende dokumentation for en
sammenhæng mellem kræft og
tatoveringsblæk?
2. Hvordan vil den sikre, at tatovører fortsat vil
kunne betjene kunder i EU, når 4 000 af de
stoffer, der anvendes i tatoveringsblæk, er
forbudt?
3. Overvejer den et nyt direktiv, der specifikt
fokuserer på blæk til anvendelse i tatovering?
Kommissionen har i øjeblikket ikke planer om et forslag til
separat lovgivning om tatoveringsblæk.