MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 190
Offentligt

Strategi for

miljøfarlige stoffer

Et vandmiljø uden

farlig kemi

December 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Udgiver: Miljøministeriet

Grafiker/bureau: Umweltbundesamt (UBA)/

Studio Good

Fotos:

www.colourbox.dk

ISBN: 978-87-7179-000-9

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Indhold

Et vandmiljø uden farlig kemi

Hvad er miljøfarlige stoffer?

Hvordan beskyttes vandmiljøet mod miljøfarlige stoffer i dag?

Målsætninger og initiativer

Målsætning I - Styrket viden om stoffernes transport, forekomst og farlige egenskaber

Målsætning II - Videreudvikling af overvågningen

Målsætning III - Styrket kildeopsporing

Målsætning IV - Fælles indsats

Målsætning V - Understøttelse af teknologiudvikling

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Et vandmiljø uden farlig kemi

Vi skal passe på vores vandmiljø. Vandmiljøet er et vigtigt levested for dyr og planter. Det skal

fortsat være muligt for os og kommende generationer at bade, fiske og generelt nyde godt af

Danmarks rige natur og kyststrækninger, og vi skal uden bekymring kunne drikke vandet i

vandhanen. Miljøministeriet sætter derfor fokus på området med en ny national strategi for be-

grænsning af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.

Lægemidler, fluorstoffer som PFOS, tungmetaller som kviksølv og en række andre miljøfarlige

stoffer i vandmiljøet kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og for miljøet. Der er derfor

god grund til at begrænse udledningen af de miljøfarlige stoffer. Miljøfarlige stoffer bliver ud-

ledt til vandmiljøet fra især husholdninger, industri og landbrug. Og det bedste sted at starte

indsatsen er direkte ved kilden.

Miljøfarlige stoffer reguleres af en række regler på både EU- og nationalt niveau. Derudover er

to nationale initiativer på området – kemiindsatsen og pesticidstrategien – med til at begrænse

forekomsten af stofferne i vandmiljøet.

Inden for de seneste par år er der sat flere projekter i gang for at få mere viden om miljøfarlige

stoffer i vandmiljøet. Blandt andet udvikling af modeller, som kan supplere overvågningen af

miljøfarlige stoffer og dermed understøtte klassificering af vandområdernes tilstand og mulig-

gøre en bedre opsporing af kilder til forurening. Det giver et godt grundlag at bygge videre på.

For der er brug for mere viden om omfanget af forurening med miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

og kilderne til forureningen, så vi kan iværksætte effektive, målrettede indsatser. Behovet for

mere viden afspejler sig også i sager om eksempelvis PFOS-forurening, hospitalsspildevand

og stoffer, som kan frigives ved slid af bildæk. Derudover er der kommet øget fokus på udfor-

dringen med forekomst af lægemidler i vandmiljøet, og på hvilke udfordringer mikroplast i mil-

jøet kan medføre.

Miljøministeriet vil med fem hovedmålsætninger og 20 initiativer i den nye strategi styrke ind-

satsen, så vi kan reducere udledningen af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet.

En del af arbejdet beror på en fælles indsats. Miljøministeriet etablerer derfor et tværgående

samarbejde i form af et partnerskab mellem interesseorganisationer, erhverv og myndigheder.

Partnerskabet skal bidrage til at videreudvikle overvågningen af de miljøfarlige stoffer, ud-

bygge vores viden om kilderne til forurening og undersøge nye renseløsninger, som kan be-

grænse forureningen.

Et renere vandmiljø og god tilstand i vores vandmiljø har høj prioritet. Det handler både om en

indsats for vores miljø i Danmark og på tværs af landegrænser. Danmark oplever allerede nu

en markant global efterspørgsel efter grønne, bæredygtige og klimavenlige løsninger, der kan

nedbringe forurening. Derfor kan vi med en styrket indsats mod udledningen af miljøfarlige

stoffer også gøre Danmark til et globalt forbillede for innovation på området.

Med venlig hilsen

Miljøminister

Lea Wermelin

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Hvad er miljøfarlige stoffer?

Miljøfarlige stoffer er både naturligt forekommende stoffer og menneskeskabte stoffer, som i

for høje koncentrationer kan skade menneskers sundhed og plante- og dyreliv på land og i

vand. Det er f.eks. tungmetaller, pesticid- og biocidmidler, blødgørere, flammehæmmere og

lægemidler.

Udover at være giftige er nogle af stofferne svært nedbrydelige, og de vil ophobes i miljøet.

Derfor skal tilførslen af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet begrænses mest muligt.

Som det ses på figur 1, er der mange forskellige kilder til miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Det

kan være industrivirksomheder, deponier, landbrug, dambrug og havbrug og offshore-aktivite-

ter. Også produkter anvendt i hjemmet og private haver kan indeholde stoffer, som ved forkert

håndtering kan udgøre en risiko for vandmiljøet, f.eks. lægemidler, hårfarve og kosmetik, ren-

gøringsmidler, pesticid- og biocidmidler. Kilder til miljøfarlige stoffer kan være nationale eller

internationale, idet også udenlandske udledninger af miljøfarlige stoffer kan påvirke det dan-

ske vandmiljø gennem luftbåren forurening eller gennem vandudveksling med tilstødende hav-

områder.

Forurening, som stammer fra et bestemt punkt, f.eks. hvor en marksprøjte vaskes og påfyldes

eller en udledning fra en virksomhed, kaldes punktkildeforurening. Forurening, som ikke stam-

mer fra et bestemt punkt, kaldes diffus forurening. Kilderne til diffus forurening er bl.a. overfla-

deafstrømning fra veje, slam og gødning udbragt på landbrugsjord, skibsaktivitet i havne og

forurening fra luften.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Figur 1: Kilder til miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Kilde: Figur baseret på og oversat fra figur fra Umweltbundesamt (UBA)/Studio Good.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Hvordan beskyttes vandmiljøet

mod miljøfarlige stoffer i dag?

De overordnede rammer for beskyttelsen af vandmiljøet er fastlagt med vandrammedirektivet

og havstrategidirektivet, hvor seksårige planer har til formål at beskytte og forbedre miljøtil-

standen i overfladevand og grundvand. Målet er at opnå god tilstand i vandmiljøet. For miljø-

farlige stoffer er der god tilstand i overfladevand, når de fastsatte miljøkvalitetskrav er over-

holdt. Overfladevand omfatter søer, vandløb, kystvande og havområder. I en grundvandsfore-

komst er der god tilstand for miljøfarlige stoffer, når der ikke er væsentlig forurening over

grundvandskvalitetskrav og tærskelværdier for stofferne i grundvandsforekomsten. Under hav-

strategidirektivet indgår endvidere miljøfarlige stoffers effekter på visse arters sundhed, hvorfor

god tilstand først opnås, når de fastsatte tærskelværdier er overholdt for både miljøfarlige stof-

fer og de givne arters sundhed.

Miljøstyrelsen overvåger vandmiljøet og naturen via Det Nationale Overvågningsprogram for

Vandmiljø og Natur (NOVANA). I NOVANA-programmet overvåges i overfladevand for priorite-

rede stoffer, som er stoffer udpeget af EU, og nationalt specifikke stoffer, som omfatter en

række andre stoffer, der er vurderet relevante for danske forhold. Miljøstyrelsen måler fore-

komsten af miljøfarlige stoffer i vand, i sediment og i biota (fisk og muslinger). I datagrundlaget

for vandområdeplanerne 2021-2027 for overfladevandområder indgår overvågningsdata fra

NOVANA for 26 stoffer prioriteret af EU og 16 nationalt specifikke stoffer eller stofgrupper for-

delt på 1.090 målestationer i overfladevand. Det nationale grundvandsovervågningsprogram,

GRUMO, indgår som en del af NOVANA-programmet. Her overvåges grundvandet løbende

for bl.a. PFAS, klorerede opløsningsmidler og pesticider samt deres nedbrydningsprodukter. I

datagrundlaget for vandområdeplanerne 2021-2027 for grundvandsforekomster indgår data fra

GRUMO samt øvrige data, især de almene vandforsyningers boringskontrol og data fra regio-

nernes jordforureningsundersøgelser, registreret i Den Nationale Boringsdatabase Jupiter.

Samlet set indgår 57 stoffer med nationalt fastsat tærskelværdi, samt pesticider og deres ned-

brydningsprodukter med EU-fastsat grundvandskvalitetskrav.

Miljøfarlige stoffer reguleres som udgangspunkt ved kilden gennem regler for specifikke aktivi-

teter eller produkter, der kan forurene. Reguleringen af miljøfarlige stoffer er omfangsrig og de-

taljeret og består af regler og krav fastsat nationalt såvel som i EU og i andre internationale

fora. Fremstilling, markedsføring og anvendelse af kemikalier reguleres overordnet af EU’s ke-

mikalieregulering, REACH. Nogle stoffer og deres anvendelse reguleres via f.eks. EU’s forord-

ninger for plantebeskyttelsesmidler, biocider og lægemidler samt produktregler for f.eks. kos-

metik og legetøj. Derudover er nationale strategier som kemiindsatsen og pesticidstrategien

med til at begrænse stoffernes udledning til vandmiljøet.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder et generelt forbud mod at tilføre vandmiljøet forurenende

stoffer. Der må ikke udledes spildevand indeholdende miljøfarlige stoffer, som kan forurene

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

vandet, uden en udledningstilladelse. Det gælder både udledninger fra husholdninger og indu-

stri. Det er kommunerne og Miljøstyrelsen, der har ansvaret for at stille vilkår, der begrænser

udledningen af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet, så udledninger ikke medfører overskridelse

af miljøkvalitetskravene i det modtagende vandområde eller hindrer målopfyldelse.

Jordforurening kan også være en kilde til miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. På jordforurenings-

området er myndighedskompetencen delt mellem staten, regionerne og kommunerne. Såle-

des er staten og kommunerne miljømyndighed for jordforureninger, hvor en forurener kan gø-

res ansvarlig, og hvor ”forureneren-betaler”-princippet kan gøres gældende. Hvor der ikke er

en forurener, der kan gøres ansvarlig, overgår forureningssagen til den offentlige indsats, der

varetages af regionerne.

Regulering i form af globale og regionale konventioner spiller også en stor rolle. Her kan frem-

hæves Stockholmkonventionen, som regulerer fremstilling, markedsføring og anvendelse af

svært nedbrydelige organiske miljøgifte (Persistent

Organic Pollutants - POP)

samt POP-for-

ordningen, som implementerer konventionen i EU. Minamata-konventionen om kviksølv fra

2013 er implementeret i EU via forordningen om kviksølv og omfatter en række globale be-

grænsninger for anvendelse af kviksølv. Derudover indgår Danmark i arbejdet i Nordisk Mini-

sterråd og i arbejdet under de regionale havkonventioner OSPAR og HELCOM, der bl.a. for-

pligter parterne til at forebygge og standse forurening af havmiljøet med miljøfarlige stoffer.

Danmark har i oktober 2021 været med til at vedtage en ny handlingsplan og en ny strategi,

der skal sætte retning for HELCOM’s og OSPAR’s arbejde frem mod 2030 med at sikre et

godt havmiljø.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Målsætninger og initiativer

På trods af et stigende fokus på miljøfarlige stoffer i vandmiljøet mangler der fortsat viden om,

hvorfra og i hvilket omfang stofferne bliver udledt, og dermed i hvilket omfang miljøfarlige stof-

fer udgør en risiko for vandmiljøet. Det gør det vanskeligt at tilrettelægge en målrettet indsats,

som sikrer, at miljøfarlige stoffer ikke hindrer opfyldelse af målet om god tilstand i de enkelte

overfladevandområder og grundvandsforekomster. Fokus for denne strategi er derfor dels på

tilvejebringelse af mere viden om miljøfarlige stoffer i vandmiljøet, dels på kortlægning af mu-

lighederne for at nedbringe udledningen og dermed forureningen med særlig opmærksomhed

på landbaserede kilder.

Strategien skal således bl.a. danne grundlag for indsatsprogrammer i vandområdeplanerne og

Havstrategien.

Med strategien indledes en proces, som skal munde ud i en bedre og mere målrettet regule-

ring af miljøfarlige stoffer, som i dag udgør et problem i vores vandmiljø. De første skridt i stra-

tegien er derfor at tilvejebringe den viden, som er nødvendig for at understøtte en mere mål-

rettet regulering. Der er behov for mere og bedre viden om påvirkningen fra miljøfarlige stoffer

i vandmiljøet og om kilderne til stofferne. Der er desuden behov for at identificere eller udvikle

værktøjer og teknologier, som kan begrænse tilførsel af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet i en

sådan grad, at de ikke er en risiko for menneskers sundhed eller for plante- og dyreliv.

Strategien beskriver, hvordan Miljøministeriet arbejder og vil arbejde med at få mere viden om

kilder til miljøfarlige stoffer i vandmiljøet og fastlægge målrettede indsatser, men vil ikke gå i

dybden med de enkelte kilder og reguleringen heraf. Strategien går derfor ikke i detaljer med

EU-regulering af udledning og anvendelse af kemikalier, biocider, plantebeskyttelsesmidler,

lægemidler og veterinærlægemidler.

Initiativerne i strategien er primært målrettet overfladevand, men vurderes at kunne have en

positiv effekt ift. grundvandet. Grundvand er, som overfladevand, omfattet af vandområdepla-

nernes indsatsprogram. Miljøministeriet er ved at gennemføre en kortlægning af udfordringer

for grundvandet med henblik på en samlet plan for bedre beskyttelse af drikkevandet, hvor

strategiens initiativer for grundvand vil spille ind.

Foruden de nationale forhold beskrevet ovenfor, skal strategien ses i lyset af internationale for-

pligtelser, herunder FN’s verdensmål, havstrategidirektivet og vandrammedirektivets krav om

god tilstand, byspildevandsdirektivet samt EU’s grønne pagt med tilhørende initiativer og stra-

tegier, herunder handlingsplan for nulforurening og kemikaliestrategi for bæredygtighed.

Miljøministeriet iværksætter med strategien 20 nye initiativer, som skal bringe Danmark i mål

med at sikre god tilstand for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Det er afgørende, at strategien

og det videre arbejde omfatter alle de typer af indsatser, der er nødvendige for at sikre et

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

bedre vandmiljø: Fra et forbedret vidensgrundlag og en videreudvikling af overvågningen til en

mere målrettet kildeopsporing og dermed mulighed for en mere målrettet regulering.

For at sikre, at vi får handlet på problemerne, vil der i forbindelse med genbesøget af vandom-

rådeplanerne i 2023/2024 blive fulgt op på denne strategi.

Strategiens initiativer, som udfoldes i den resterende del af strategipapiret, fremgår af neden-

stående tabel.

Tabel 1: Målsætninger og vigtige nye initiativer i strategien

Viden om

Tilstand

Målsætning

I Styrket viden om

stoffernes trans-

port, forekomst

og farlige egen-

skaber

Initiativer



Nye og reviderede miljøkvalitetskrav



Erhvervsøkonomiske konsekvenser estimeres ved

fastsættelse af nye miljøkvalitetskrav



Øget viden om transportveje for miljøfarlige stoffer



Øget viden om grundvandsforekomsters kemiske på-

virkning af målsatte overfladevandsområder og grund-

vandsafhængige terrestriske økosystemer



Øget viden om forureninger fra pesticider i grundvand



Fortsat udvikling af modeller til at estimere koncentra-

tioner af miljøfarlige stoffer i overfladevande, hvor der

ikke måles, og indhentning af supplerende data til mo-

delarbejdet



Servicetjek af overvågningsprogrammet NOVANA



Kortlægning af udfordringer for grundvand



Oversigt over forskellige kilders bidrag til forurening

med miljøfarlige stoffer for overfladevand



Undersøgelse af muligheden for centralisering af data



Kildeopsporing i et testopland



Kildeopsporing i kommunerne på baggrund af ny vi-

den



Etablering af et nyt partnerskab for miljøfarlige stoffer



Identifikation af kilder og virkemidler for særligt de

mest problematiske stoffer



Undersøgelse af muligheder for substitution af stoffer



Gennemgang af forvaltningsgrundlaget inden for for-

skellige regulatoriske sektorer



Virkemiddelkatalog for miljøfarlige stoffer



Forbrugerrettet kommunikation



Innovationspartnerskab under Miljøteknologisk Udvik-

lings- og Demonstrationsprogram (MUDP) om teknolo-

gier til at begrænse udledning af miljøfarlige stoffer i

vandmiljøet



Undersøgelse af nye tekniske rense-, overvågnings-

og analysemetoder

Tilstand

II Videreudvikling

af overvågning

Kilder

III Styrket kildeop-

sporing

Tilstand,

kilder,

regulering

IV Fælles indsats

Teknologi

V Understøttelse

af teknologiud-

vikling

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Målsætning I - Styrket viden om stoffernes transport, forekomst

og farlige egenskaber

Der skal frem mod 2024 opnås tilstrækkelig viden om miljøfarlige stoffers påvirknin-

ger i vandmiljøet til at kunne vurdere behovet for yderligere regulering

Styrket viden om forureningen og kilderne hertil er nødvendig for at kunne fastsætte indsatser,

som kan reducere den negative påvirkning af vandmiljøet med miljøfarlige stoffer. Øget viden

vil også give Danmark et bedre grundlag for at indgå i EU-samarbejdet om regulering af miljø-

farlige stoffer.

I vurderingen af et vandområdes miljøtilstand, herunder hvorvidt en eventuel forekomst af mil-

jøfarlige stoffer udgør en risiko for menneskers sundhed og for vandmiljøet, anvendes de fast-

satte miljøkvalitetskrav. For en række stoffer er der imidlertid ikke fastsat miljøkvalitetskrav,

som resultaterne af målingerne i NOVANA kan holdes op imod. Det er f.eks. tilfældet, når der

af faglige årsager måles for visse stoffer i fisk, muslinger og/eller sediment, mens der i dag pri-

mært er fastsat miljøkvalitetskrav for miljøfarlige stoffer i vand. Det betyder, at det trods målin-

ger reelt ikke er muligt at vurdere vandområdets tilstand.

Overfladevandområdernes tilstand for miljøfarlige stoffer vurderes på grundlag af de stoffer,

for hvilke der er viden. Det er derfor sandsynligt, at der med øget viden om flere stoffer vil

komme flere overfladevandområder i ikke-god tilstand for miljøfarlige stoffer. Udarbejdelsen af

flere kvalitetskriterier er allerede i gang, men det er en omfattende proces, som kræver koordi-

nering både regionalt og i EU, og der er behov for at prioritere denne indsats de kommende år.

I tillæg til øget viden om miljøfarlige stoffer er der bl.a. behov for viden om de potentielle udfor-

dringer med mikroplast og lægemidler (herunder resistensfremkaldende antibiotika) i vandmil-

jøet til brug for en vurdering af behovet for yderligere regulering. Danmark følger et internatio-

nalt samarbejde, som bl.a. giver mere viden om antibiotikaresistens i vandmiljøet.

Eksisterende initiativer omfatter blandt andet følgende:



Nøgletalsrapport om indhold af miljøfarlige stoffer i udledninger fra renseanlæg og regnbe-

tingede udledninger.



Fagligt projekt om beregning af naturlige baggrundskoncentrationer.



Faglige projekter om omregningsmetoder for kviksølv og PFOS i fisk.



One Health strategi

mod antibiotikaresistens, som har fokus på at sænke brugen af antibio-

tika for at undgå udvikling af antibiotikaresistens.



Udvikling af prøvetagnings- og analysemetoder for mikroplast i danske havområder.



Internationalt samarbejde på EU-niveau såvel som regionalt i HELCOM-samarbejdet om an-

vendelse af effektbaserede metoder til indikation af belastningen med miljøfarlige stoffer.



Løbende identificering af om yderligere stoffer, som ikke overvåges i dag, kan være rele-

vante for overfladevand, dette bl.a. med henblik på regulering.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Nye initiativer



Der skal fastsættes nye og revideres eksisterende miljøkvalitetskrav for relevante stoffer.



Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved fastsættelse af nye miljøkvalitetskrav estimeres.



Der skal opnås øget viden om transportveje for miljøfarlige stoffer.



Der skal opnås øget viden om grundvandsforekomsters kemiske påvirkning af målsatte

overfladevandsområder og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer.



Der skal opnås øget viden om forureninger fra pesticider i grundvand.

Med henblik på iværksættelse af målrettede indsatser mod udledning af problematiske stoffer

til vores vandmiljø ønsker Miljøministeriet at forbedre vidensgrundlaget for tilstandsvurderin-

gen af vandområderne.

Der vil frem mod 2024 blive fastsat nye miljøkvalitetskrav for vand, sediment og biota for et

større antal stoffer. Derudover vil der i relevant omfang blive foretaget en revision af eksiste-

rende miljøkvalitetskrav. Da nye krav kan have betydning for vilkår i tilladelser til udledninger

fra renseanlæg og industri med direkte udledning, vil estimering af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser indgå i dette arbejde. Miljøministeriet vil indgå i drøftelser med relevante bran-

cher om mulige løsninger med henblik på at leve op til de nye krav, herunder hvad der er tek-

nologisk muligt.

Miljøstyrelsen er i gang med at udarbejde det faglige grundlag for fastsættelse af nye miljøkva-

litetskrav og revision af eksisterende miljøkvalitetskrav for foreløbigt 31 miljøfarlige stoffer og

stofgrupper. Stofferne er udvalgt blandt de stoffer, som indgår i overvågningsprogrammet, og

på baggrund af deres farlighed og fundhyppighed. De nye miljøkvalitetskrav skal gøre det mu-

ligt, i langt større udstrækning end i dag, at vurdere, om forekomst af miljøfarlige stoffer udgør

en risiko for miljøet, og dermed hvilke stoffer der skal tages videre hånd om. Udkast til nye mil-

jøkvalitetskrav forventes klar frem mod 2023 med henblik på endelig fastsættelse og brug i re-

gulering snarest derefter.

I 2023/2024 vil tilstandsvurderingerne til vandområdeplanerne blive opdateret med brug af de

nye miljøkvalitetskrav, så vandområdeplanerne bygger på den nyeste viden. Der forventes i

forbindelse med indarbejdelsen af nye miljøkvalitetskrav også en justering af indsatsprogram-

met.

Der vil løbende blive foretaget en vurdering af behovet for at fastsætte nye og revidere eksi-

sterende miljøkvalitetskrav med henblik på at inddrage flere stoffer i tilstandsvurderingerne.

For at tilvejebringe mere viden om kilder og transportveje gennemfører Miljøstyrelsen i 2021 et

indledende projekt om undersøgelse af indholdet af miljøfarlige stoffer i slam fra et mindre an-

tal renseanlæg. Projektet omfatter både målrettede analyser og

non-target screening.

Med henblik på at opnå øget viden om grundvandsforekomsters kemiske påvirkning af mål-

satte overfladevandsområder og grundvandsafhængige terrestriske økosystemer, gennemfø-

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

rer Miljøstyrelsen i 2022-2023 udviklingsprojekter. Formålet med projekterne er at udvikle me-

toder til efterfølgende at kunne vurdere, hvilke områder der vil være væsentligt påvirket, og

hvilken betydning påvirkningen vil have.

Miljøstyrelsen gennemfører endelig i 2022-2023 et projekt, der skal sikre øget viden om forure-

ninger fra pesticider i grundvand for at forbedre grundlag for vurdering af behovet for yderli-

gere indsatser.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Målsætning II - Videreudvikling af overvågningen

Andelen af vandløb, hvor der er viden om forekomst af miljøfarlige stoffer, skal øges

markant frem mod 2024.

For en stor andel af overfladevandområderne er det ikke muligt at sige noget om forekomsten

af miljøfarlige stoffer. Det er særligt et problem for vandløb, hvor forekomsten af miljøfarlige

stoffer kun overvåges i en lille andel af vandområderne.

Andelen af overfladevandområder, som overvåges og klassificeres på grundlag af forekom-

sten af prioriterede stoffer og nationalt specifikke stoffer, udgør i indeværende planperiode

henholdsvis 6 og 5 pct. af de målsatte vandløbsstrækninger, henholdsvis 30 og 18 pct. af de

målsatte søer og henholdsvis 97 og 90 pct. af kystvandene, som alle er målsatte.

Det er af både praktiske og ressourcemæssige årsager ikke muligt at overvåge forekomsten af

miljøfarlige stoffer i samtlige målsatte vandområder gennem prøvetagning og kemiske analy-

ser. Miljøstyrelsen har vurderet, at en sådan overvågning vil koste i omegnen af 95 mio. kr. år-

ligt under forudsætning af, at antallet af stoffer og omkostninger til prøvetagning og kemiske

analyse svarer til de nuværende. Med henblik på at finde en løsning på denne udfordring har

Miljøstyrelsen undersøgt mulighederne for udvikling og anvendelse af modeller til brug for til-

standsvurderingerne for miljøfarlige stoffer. Konklusionen er, at det synes muligt at udvikle mo-

deller, der kan estimere stofkoncentrationer i vandområder eller identificere geografiske områ-

der med risiko for forekomst af stofkoncentrationer over miljøkvalitetskravene. Det er imidlertid

en kompleks og tidskrævende opgave, og der skal udvikles forskellige modeller for forskellige

stoffer, ligesom modeludvikling forudsætter et stort datagrundlag. Miljøstyrelsen har i 2021

igangsat et pilotprojekt med henblik på at udvikle en model, der ud fra bl.a. overvågningsdata

og arealanvendelse skal estimere koncentrationen af metaller i vandløb.

I tillæg til arbejdet med at supplere måleresultaterne med modellering deltager Miljøministeriet

i flere projekter med henblik på at forbedre den eksisterende overvågning af miljøfarlige stof-

fer. Det omfatter bl.a. projekter om

non-target screening,

hvor der analyseres for et bredt spek-

trum af stoffer, som ikke nødvendigvis er defineret på forhånd, frem for målrettet analyse af

enkelte på forhånd kendte stoffer. Anvendelse af

non-target screening

kan derfor give ministe-

riet ny viden om tilstedeværelse af problematiske stoffer i vandmiljøet.

Med tillægsaftalen til pesticidstrategien blev det også besluttet at gennemføre en massescree-

ning af grundvandet for rester af pesticider. Der er afsat finansiering til fire årlige screeninger

fra 2019 til og med 2022. Såfremt der findes stoffer over kravværdien i overvågningen, vil stof-

ferne blive revurderet ift., om stofferne skal tilføjes til listen over stoffer, der indgår i grund-

vandsovervågningen og til vandselskabernes boringskontrol, om der skal ske begrænsninger i

anvendelsen, og om stofferne skal forbydes.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Eksisterende initiativer omfatter blandt andet følgende:



Ekstra målinger af miljøfarlige stoffer i vandløb i 2020 og 2021.

Projekt om muligheder for at bruge modeller til at klassificere tilstanden i vandområderne

eller udpege risikoområder.

Overvågning af prioriterede stoffer og nationalt specifikke stoffer, som udledes i bety-

dende mængder, i NOVANA-programmet.

Massescreening for pesticider i grundvand i perioden 2019-2022.

Nye initiativer



Der skal fortsat udvikles modeller til at estimere koncentrationer af miljøfarlige stoffer i over-

fladevande, hvor der ikke måles, og supplerende data til modelarbejdet skal indhentes.



Der skal gennemføres et servicetjek af overvågningsprogrammet NOVANA.



Der skal gennemføres en kortlægning af udfordringer for grundvand.

Overvågningen af miljøfarlige stoffer i vandområderne og særligt vandløb skal videreudvikles i

løbet af planperioden 2021-2027. På baggrund af erfaringer fra modelarbejdet i 2020-2021

skal der ske en fortsat udvikling af modeller til estimering af koncentrationsniveauer af miljøfar-

lige stoffer i overfladevandområder. Modellerne vil kunne understøtte basisanalysens vurde-

ring af, om vandområder er i risiko for manglende målopfyldelse på grund af forekomst af mil-

jøfarlige stoffer. Det forventes, at modellering kan udbredes til flere stofgrupper, særligt for fer-

ske vandområder. Udvikling af modellerne kræver imidlertid et stort datagrundlag, hvorfor der i

en periode er behov for flere målinger af miljøfarlige stoffer, især i vandløb.

Foruden estimering af forekomst eller risiko for forekomst af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

forventes arbejdet med udvikling af modeller i et vist omfang at afdække og præcisere behovet

for yderligere overvågningsdata samt andre data til brug for modelleringen. Modelarbejdet vil

også give mere viden om eksisterende datakilder, der kan anvendes i modeludviklingen og

vandplanlægningens arbejde med miljøfarlige stoffer i øvrigt, herunder tilstands- og risikovur-

deringer.

Overvågningsprogrammet NOVANA gennemgår i 2021 et gennemgribende servicetjek, som

skal sikre en overvågning, der lever op til kravene i bl.a. vandrammedirektivet og direktiv om

miljøkvalitetskrav.

Der er ved at blive gennemført en kortlægning af udfordringerne i forhold til Danmarks grund-

vand som udgangspunkt for en samlet indsats, der skal sikre bedre beskyttelse af drikkevan-

det og nedbringe brugen af pesticider.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Målsætning III - Styrket kildeopsporing

Et overblik over kilder skal danne grundlag for at kunne planlægge målrettede indsat-

ser over for miljøfarlige stoffer.

Resultaterne af overvågningen giver et generelt billede af tilstanden i vores vandmiljø, men de

giver os ikke viden om, hvor de miljøfarlige stoffer kommer fra. Der findes i dag ikke et samlet

overblik over kilderne til forureningen i de enkelte vandområder og endnu mindre over de en-

kelte kilders bidrag. Et overblik over både punktkilder og diffuse kilder til forureningen er nød-

vendigt for at fastsætte indsatser for at opnå god tilstand i vandområderne. Der kan være

mange anvendelser af og kilder til et bestemt stof. Der vil derfor typisk også være flere kilder,

som samlet bidrager til, at der er for høje koncentrationer af et givent stof i et bestemt vandløb,

sø eller kystvandområde. Kilder kan være eksempelvis renseanlæg, husholdninger, industri,

landbrug, jordforureninger, skibsfart og forurening fra luften, som ender i vandmiljøet, og regn-

vand, som fører miljøfarlige stoffer med sig fra eksempelvis gødning på markerne eller fra bil-

dæk på vejene.

For nogle kilder, f.eks. udledning fra industri, er der sædvanligvis viden om, hvilke stoffer der

er i spildevandet, og i hvilken koncentration de forekommer. I hvilket omfang miljøfarlige stoffer

tilføres vandmiljøet fra f.eks. forurening fra luften eller med regnvand fra veje og marker kan

være sværere at fastslå.

På grund af tilførslen af miljøfarlige stoffer fra mange forskellige kilder kan det være svært at

koble en forurening til en bestemt kilde, hvilket gør det vanskeligt at formulere og iværksætte

de nødvendige indsatser. Det kan også være en udfordring for miljømyndighederne at få til-

strækkeligt overblik over kilderne til forurening i et bestemt overfladevandområde til at kunne

vurdere behovet for at revidere eksisterende tilslutnings- og udledningstilladelser.

Det er som udgangspunkt mest effektivt at begrænse forureningen ved kilden. Derfor har der i

løbet af anden planperiode (2015-2021) været fokus på at opnå mere viden om effekter af og

kilder til forurening med miljøfarlige stoffer. Kommunerne har i 2020 gennemført en afdækning

af potentielle forureningskilder til 12 miljøfarlige stoffer, som i vandområdeplanerne 2015-2021

var identificeret som værende til hinder for opfyldelse af de fastlagte miljømål på grund af

overskridelse af miljøkvalitetskravene. Kommunernes tilbagemeldinger vedrørende kildeop-

sporingen pegede bl.a. på et behov for at etablere et samlet og mere konkret billede af kilder

til miljøfarlige stoffer.

Diffuse kilder omfatter aktiviteter i oplandet til et vandområde, som giver anledning til forure-

ning af vandmiljøet, uden at kilden i hvert enkelt tilfælde kan identificeres entydigt eller lokali-

seres præcist. Viden om forureningen fra diffuse kilder er vigtig for at kunne vurdere og træffe

beslutning om, hvilke indsatser der er nødvendige for at sikre målopfyldelse i de vandområder,

hvor koncentrationen af miljøfarlige stoffer overskrider miljøkvalitetskravene. I 2020 har Miljø-

styrelsen derfor som supplement til kildeopsporingen i kommunerne gennemført et projekt om

tilførsel af miljøfarlige stoffer fra diffuse kilder til vandmiljøet. Projektet viste, at for visse stoffer

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

kan tilførsel fra diffuse kilder selvstændigt forklare de konstaterede overskridelser af miljøkvali-

tetskrav i en række vandområder.

I Danmark er der et større antal gamle jordforureninger. Forureningerne kan stamme fra ældre

industri, benzinstationer, renserier, gamle lossepladser og andre forurenende aktiviteter. Nogle

af forureningerne kan potentielt udgøre en trussel for menneskers sundhed og for plante- og

dyrelivet i vand, hvis regnvand og grundvand fører de forurenende stoffer ud i nærliggende

overfladevandområder. Forureningerne kan ligeledes udgøre en trussel for grundvandsfore-

komster og dermed nuværende eller fremtidigt drikkevand. I regionernes prioritering af indsat-

sen på forurenede og potentielt forurenede lokaliteter har grundvandstruende jordforureninger

højeste prioritet.

Regionerne har i perioden 2014-2018 gennemført en screening af ca. 36.000 kortlagte jordfor-

ureninger med henblik på at identificere de lokaliteter, hvor forureningen kan udgøre en risiko

for målsat overfladevand. Ved screeningen blev identificeret 1.228 jordforureninger, der kan

udgøre en risiko for overfladevand. Heraf er der afsat midler til, at regionerne kan undersøge

400 lokaliteter i 2021-2023. Regionerne har derudover aktuelt kendskab til 10 generationsforu-

reninger, hvoraf syv udgør en risiko for overfladevand. På finansloven for 2021 blev der afsat

630 mio. kr. i perioden 2021-2025 til, at regionerne kan påbegynde oprensningen af genera-

tionsforureningerne.

Eksisterende initiativer omfatter blandt andet følgende:



Kildeopsporing som led i gennemførsel af indsatsprogram for miljøfarlige stoffer under an-

den vandplanperiode.



Opbygning af viden om diffuse kilder til visse miljøfarlige stoffer, som forekommer i koncen-

trationer over miljøkvalitetskravene.



Undersøgelse af jordforureninger, som potentielt påvirker overfladevand.



Påbegyndelse af oprensning af generationsforureningerne.



Opdaterede nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra renseanlæg og regnbetingede

udledninger.

Nye initiativer



Der skal udarbejdes en oversigt over forskellige kilders bidrag til forurening med miljøfarlige

stoffer.



Muligheden for at centralisere data i en fælles database skal undersøges.



Der skal ske en detaljeret kortlægning af kilder i et testopland.



Kommunerne skal opspore kilder til forurening med relevante miljøfarlige stoffer og om nød-

vendigt revidere relevante tilladelser på baggrund af ny viden.

Frem mod 2024 skal der sikres tilstrækkelig viden om tilstanden af vandområderne og kilder til

udvalgte miljøfarlige stoffer til, at der i vandområdeplanerne og havstrategien kan fastsættes

målrettede indsatser for stoffer, der forekommer i koncentrationer over miljøkvalitetskravene.

Spildevandsområdet er et af de områder, hvor vidensopbygning skal bidrage til et bedre

grundlag for at kunne vurdere behovet for indsatser. Miljøministeriet ønsker at bygge videre på

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

den eksisterende viden om diffuse kilder og punktkilder for at få et forbedret overblik over kil-

der til miljøfarlige stoffer i overfladevand.

Miljøstyrelsen udarbejdede i 2021 en oversigt over estimerede emissioner, udledninger og tab

af visse miljøfarlige stoffer. Oversigten giver et billede af, hvorfra stofferne tilføres (atmosfæ-

risk deposition, virksomheder, regnbetingede udløb, renseanlæg mv.) og i hvilke mængder.

Frem mod 2024 skal oversigten udvides med yderligere stoffer, og oversigten skal i videst mu-

ligt omfang være så detaljeret, at det i 2024 kan besluttes, hvilke kilder der skal reguleres med

henblik på at reducere eller standse udledningen for at forbedre vandmiljøet. Udover at for-

bedre grundlaget for udpegning og prioritering af indsatser kan identificering og kvantificering

af kilder forbedre grundlaget for at identificere eventuelle behov for EU-regulering af anven-

delse af produkter indeholdende kemikalier, såfremt regulering af de enkelte kilder ikke er hen-

sigtsmæssig.

Der forventes at foreligge en større mængde data for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet, men

data er ikke samlet et sted. Med henblik på at muliggøre anvendelsen af så stort et datagrund-

lag som muligt skal der foretages en undersøgelse af mulighederne for at centralisere data for

miljøfarlige stoffer i overfladevand i en fælles database, hvortil analyseresultater og andre data

fra relevante aktører (regioner, kommuner, forsvaret og miljørådgivere m.fl.) indberettes digi-

talt. En indsamling, centralisering og udstilling af data for miljøfarlige stoffer i overfladevand vil

kunne sikre adgang til et udvidet datagrundlag til brug for myndighedernes sagsbehandling,

offentlige og private udviklings- og anlægsprojekter og til oplysning af borgere med interesse i

lokalmiljøet.

Når der er tilvejebragt et større kendskab til kilder til miljøfarlige stoffer, skal miljømyndighe-

derne, herunder kommunerne, frem mod 2027 opspore kilder til miljøfarlige stoffer i overflade-

vand og hvis muligt og nødvendigt revidere relevante tilladelser på baggrund af den nye viden

med henblik på at nå vandrammedirektivets mål om god tilstand senest i 2027.

For at skabe det bedst mulige grundlag for miljømyndighedernes kildeopsporing vil der forin-

den blive gennemført et projekt med fokus på potentielle kilder til udvalgte miljøfarlige stoffer i

et mindre og geografisk afgrænset testopland. I forlængelse heraf og med afsæt i, at et givent

stof kan stamme fra flere forskellige kilder, skal der foretages en gennemgang af håndteringen

af påvirkninger med miljøfarlige stoffer i forskellige administrative og regulatoriske sektorer.

På baggrund af kildeopsporingen i testopland og ny viden skal der udarbejdes en justeret vej-

ledning til kommunerne om konkrete kilder til forurening med de miljøfarlige stoffer, som er ud-

peget som problematiske under vandrammedirektivet. I udgangspunktet forventes det at dreje

sig om de miljøfarlige stoffer, som overskrider miljøkvalitetskravene i vandområdeplanernes

tilstandsvurdering. Vejledningen skal gøre det klart, hvornår en miljømyndighed har ret og pligt

til at revidere eksisterende tilladelser.

Regionerne skal fra 2021-2022 undersøge, hvilke kortlagte jordforureninger der reelt påvirker

overfladevand, og opgaven skal evalueres i 2023. Miljøstyrelsen følger regionernes arbejde

med dette tæt og den viden, regionerne får fra disse undersøgelser, vil indgå i et forbedret vi-

densgrundlag til fastsættelse af indsatser frem mod 2024.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Regnbetingede udledninger er udledninger af regnvand fra separate kloakker og overløb af

opspædet spildevand fra fælleskloakker. Regnvand fra separate kloakker ledes til vandløb, sø

eller kystvand, når det regner. Overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakker ledes til

vandløb, sø eller kystvand, når det regner så kraftigt, at kloaksystemet bliver overbelastet. Mil-

jøstyrelsen har i 2021 igangsat udarbejdelse af nye gennemsnitsværdier for udledning, så-

kaldte typetal for miljøfarlige stoffer i disse udledninger. Der er fastsat typetal for hhv. separat-

kloakerede områder (regnvand) og fælleskloakerede områder (blanding af regnvand og spilde-

vand, herunder fra private husholdninger, f.eks. afløb fra toilet, bad og køkken.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Målsætning IV - Fælles indsats

Et tværgående partnerskab skal identificere målrettede indsatser.

De mange kilder til forurening gør det til en stor og kompleks opgave at nå i mål med at be-

grænse tilførslen af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet, og løsningerne kan få økonomisk betyd-

ning for mange parter. Det er derfor vigtigt, at indsatsen frem mod 2027 baseres på relevant

viden og inddragelse af alle relevante parter herunder staten, regionerne, kommunerne, forsy-

ningsselskaberne, virksomhederne mv.

En række konkrete sager har i de senere år understreget vigtigheden af, at myndigheder koor-

dinerer og deler viden for at håndtere forurening med miljøfarlige stoffer, senest en række sa-

ger om PFOS.

Der er behov for viden for at kunne identificere, hvilke stoffer der særligt skal fokuseres på, og

hvilke kilder og virkemidler der er relevante. Information herom skal indgå i en vurdering af,

hvilke virkemidler over for miljøfarlige stoffer der mest hensigtsmæssigt kan indgå i et indsats-

program til vandområdeplanerne fra 2024 med henblik på at opnå god tilstand i 2027. Derud-

over skal der udarbejdes en plan for udfasning af emissioner, udledninger og tab af de af EU-

prioriterede farlige stoffer. Der udarbejdes ligeledes et indsatsprogram under havstrategien,

hvor dette arbejde har relevans.

Eksisterende initiativer omfatter blandt andet følgende:



Koordinering med relevante myndigheder og deltagelse i styregruppe for jordforureninger,

der kan udgøre en risiko for overfladevand.



Orientering af interessenter via Blåt Fremdriftsforum, regionale møder og øvrige samar-

bejdsfora.



Årlige dialogmøder om spildevandsområdet med kommuner i hele landet.



Opdatering af relevante vejledninger: Klapvejledningen (genplacering af havbundsmateri-

ale), tilslutningsvejledningen (tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsan-

læg) samt nye vejledende grænseværdier for PFOS.



Deltagelse i regionalt samarbejde i HELCOM og OSPAR.

Nye initiativer



Der skal nedsættes et partnerskab med henblik på at identificere virkningsfulde foranstalt-

ninger til reduktion af forurening med miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.



Der skal identificeres kilder og virkemidler for særligt de mest problematiske stoffer til brug

for et indsatsprogram over for miljøfarlige stoffer.



Der skal undersøges muligheder for substitution af stoffer.



Der skal foretages en gennemgang af forvaltningsgrundlaget inden for forskellige regulatori-

ske sektorer.



Der skal udarbejdes virkemiddelkatalog for miljøfarlige stoffer.



Der skal være fokus på forbrugerrettet kommunikation.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Miljøministeriet ønsker at styrke samarbejdet og koordineringen mellem de forskellige fagom-

råder og myndigheder, der beskæftiger sig med miljøfarlige stoffer. Det gælder bl.a. jordforure-

ning, overfladevand og grundvand. Et nyt partnerskab med repræsentanter fra erhverv og or-

ganisationer skal frem mod 2024 bidrage til at identificere og prioritere de væsentligste stoffer

og kilderne til dem samt relevante virkemidler mod problematiske stoffer i vandmiljøet. Det pri-

mære fokus i samarbejdet er at adressere de landbaserede kilder.

Partnerskabet skal derudover bidrage til at afdække potentielle teknologiske muligheder for

eksempelvis rensning. Derudover er der brug for bidrag til at afdække om visse stoffer, som i

dag har en aktuel og reguleret anvendelse, kan substitueres med andre og mindre farlige stof-

fer, og om aktiviteter kan omlægges.

Partnerskabet skal konkret bidrage med anbefalinger til en prioritering af stoffer, for hvilke der

skal udarbejdes nye miljøkvalitetskrav og afdækkes kildeopsporingsbehov, teknologiudvik-

lingsbehov og nye reguleringsbehov.

En styrket indsats mod miljøfarlige stoffer kan have store økonomiske konsekvenser for for-

skellige industrier. Partnerskabet forventes derfor også at bidrage til at pege på mulige løsnin-

ger med henblik på at begrænse udledningen af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet, kvalificering

af erhvervsøkonomiske konsekvenser ved fastsættelse af nye miljøkvalitetskrav og i videreud-

vikling af modellen for miljømyndighedernes kildeopsporing.

Deltagere i partnerskabet er Dansk Akvakultur, Landbrug & Fødevarer, Danske Regioner,

Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Industri og DANVA. Herudover vil forskningsinstitutioner og andre relevante parter blive invite-

ret til at deltage og bidrage ad hoc.

Der forventes afholdt temamøder om f.eks. teknologiudvikling, hospitalsspildevand, nye over-

vågningsmetoder og smidigere administration, hvor relevante interessenter vil blive inviteret

med.

Der iværksættes en gennemgang af forvaltningsgrundlaget inden for forskellige regulatoriske

sektorer. Partnerskabet skal i den forbindelse hjælpe med at identificere de mest omkostnings-

effektive muligheder for regulering, herunder gerne frivillige ordninger, hvor det er muligt. På

baggrund af de gennemførte projekter og vidensopbygningstiltag udarbejdes et virkemiddelka-

talog for miljøfarlige stoffer, der kan anvendes som baggrund for beslutninger om fremtidige

tiltag.

I visse tilfælde vil en regulering kræve tiltag på EU-niveau eller internationalt niveau, f.eks. i

tilfælde af produktregulering. Danmark vil i regi af bl.a. den relevante EU-regulering arbejde for

en fælles europæisk indsats for at nedbringe udledninger af miljøfarlige stoffer. Der forventes

også krav til miljøfarlige stoffer i forbindelse med revisionen af byspildevandsdirektivet i 2022,

som Danmark følger tæt.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Som en del af den forbrugerrettede kommunikation vil der blive udarbejdet en kort informati-

onsvideo med fokus på, hvad den enkelte borger kan gøre i hverdagen for at begrænse udled-

ning af miljøfarlige stoffer.

EU-Kommissionen har i regi af Den europæiske grønne pagt vedtaget en handlingsplan for

nulforurening for vand, luft og jord. Visionen er en revision af en række lovgivninger henblik på

at mindske udledningen af miljøfarlige stoffer, hvilket også vil få betydning for den danske ad-

ministration.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Målsætning V - Understøttelse af teknologiudvikling

Der anvendes kontinuerligt den nyeste og mest effektive teknologi.

Vandmiljøplaner har siden slutningen af 1980’erne medført store investeringer i næringsstof-

fjernelse på private og offentlige renseanlæg. I mange tilfælde renser industrier og forsynings-

virksomheder med specielle metoder i udvalgte spildevandsstrømme. Renseforanstaltninger

på renseanlæg fjerner foruden næringsstoffer i spildevandet også i nogen grad miljøfarlige

stoffer, dog ikke alle. Det skyldes, at selv de bedste nuværende spildevandsrenseløsninger for

nogle stoffer, f.eks. PFAS, ikke er tilstrækkeligt gode til at reducere udledningen af miljøfarlige

stoffer fra spildevand. Der vil derfor efter rensning ofte være eksempelvis tungmetaller, læge-

midler, blødgørere, brandhæmmende stoffer og oliestoffer i det spildevand, som ledes til vand-

miljøet, der potentielt kan ophobes i vandmiljøet.

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) giver udviklingsstøtte til f.eks.

virksomheder og forsyninger, der fokuserer på at forebygge, reducere og begrænse mængden

af miljøfarlige stoffer udledt til vandmiljøet.

Arbejdet med miljøfarlige stoffer kræver, at vi hele tiden bliver klogere og følger med inden for

forskningen, hvor der udvikles nye analysemetoder såsom

non-target screening.

Med denne

metode foretages en bred screening af hvilke stoffer, der er tilstede i en given prøve. Derud-

over kan passiv prøvetagning give mulighed for prøvetagning over en længere periode og der-

med give et bedre billede af, hvad der er i vandet, end det øjebliksbillede en enkelt vandprøve

giver. Derudover bliver laboratorierne løbende bedre til at analysere, så stoffer kan måles i la-

vere og lavere koncentrationer.

Miljøstyrelsen kortlagde i 2021 de teknologier, der allerede er på markedet, og som forventes

at kunne implementeres på renseanlæg inden for fem år. Rapporten peger ikke entydigt på én

renseteknologi, der er effektiv for alle stofgrupper. En teknologi, der er effektiv til fjernelse af

lægemidler, er således ikke nødvendigvis effektiv til fjernelse af metaller. Valg af rensetekno-

logi for et renseanlæg kan derfor med fordel afhænge af, hvilke stofgrupper renseanlægget er

belastet af, og i visse tilfælde kan der være behov for et etablere flere renseteknologier end

én.

Eksisterende initiativer omfatter blandt andet følgende:



Udvikling af

non-target screening.



Projekt om passiv prøvetagning for miljøfarlige stoffer.



MUDP-program.



Katalog over renseteknologier.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Nye initiativer



Der skal nedsættes et innovationspartnerskab under Miljøteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram (MUDP) om teknologier til at begrænse udledning af miljøfarlige

stoffer i vandmiljøet.



Der skal undersøges nye tekniske rense-, overvågnings- og analysemetoder.

For at sætte yderligere skub i teknologiudviklingen inviteres rådgivere, teknologivirksomheder,

virksomheder med direkte udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet, forskningsinstitutio-

ner og relevante myndigheder med i et innovationspartnerskab under MUDP. Formålet er at

udvikle løsninger, der effektivt begrænser forurening med miljøfarlige stoffer. Innovationspart-

nerskabet skal skabe mere grobund for udvikling af miljøteknologi i og på tværs af brancher

med henblik på at reducere udledningen af miljøfarlige stoffer.

Innovationspartnerskabet skal have specifikt fokus på at fremme udvikling af miljøteknologiske

løsninger for på kort sigt at reducere udledning af miljøfarlige stoffer til omgivelserne og på

længere sigt at forbedre vandmiljøet.

Det kan f.eks. være projekter, der løser udfordringer med:



Udledning af rester af pesticider og forskellige industrikemikalier fra affaldsdepoter og

forurenede grunde.

Udledning af miljøfarlige stoffer, som f.eks. rester af pesticider og biocidmidler, tung-

metaller, PAH’er (tjærestoffer), blødgørere og lægemidler til vandmiljøet via regnvand

eller spildevand fra husholdninger og industrier.



At den bedste tilgængelige teknologi (BAT) ikke altid er tilstrækkelig til at sikre mod

for høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.

Ikke-god kemisk tilstand i vandmiljøet, herunder påvirkningen fra perfluorerede stoffer

(PFAS).

I forbindelse med servicetjek af det nationale overvågningsprogram NOVANA undersøger Mil-

jøstyrelsen muligheden for at anvende ny teknologi, herunder prøvetagnings- og analysemeto-

der, med henblik på kunne effektivisere overvågningen og gøre det muligt hurtigere at identifi-

cere nye problematiske stoffer.

Miljøministeriet / Strategi for miljøfarlige stoffer – et vandmiljø uden farlig kemi

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 190: Strategi for miljøfarlige stoffer

Miljøministeriet - Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K