Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 19
Offentligt
2459477_0001.png
NOTAT
Vandforsyning
Ref. Bolej, Mikti
Den 14. september 2021
Hovedresultater af performancebenchmarking af
vandselskaberne
Problemstilling
Notatet beskriver hovedresultaterne af performancebenchmarkingen af vandselskaberne omfattet af
vandsektorloven i 2021. Benchmarkingen er baseret på data om selskabernes performance i 2020.
Notatet er til brug for orientering af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget samt Miljø- og
Fødevareudvalget om resultaterne af årets benchmarking.
Baggrund
2021 er det fjerde år med obligatorisk performancebenchmarking af vandselskaber omfattet af
vandsektorloven. Benchmarkingen sker på baggrund af selskabernes indberetning af data fra 2020 om
deres performance inden for sundhed, forsyningssikkerhed, energi, klima og miljø. Selskabernes
performance inden for hvert område opgøres ved hjælp af en række parametre (tabel 1).
Tabel 1 Parametre i performancebenchmarking af vandselskaber
Drikkevand
Sundhed
Forsyningssikkerhed
Energi
Klima
Miljø
Vandkvalitet, mikrobiologisk forurening
Brud pr. 10 km ledning
Antal forbrugerafbrydelsesminutter
Bruttoenergiforbrug
Nettoenergiforbrug
Vandtab
Spildevand
Overløb
Afløbsstop
Bruttoenergiforbrug, rensning
Bruttoenergiforbrug, transport
Nettoenergiforbrug, rensning
Nettoenergiforbrug, transport
Gns. udløbskoncentration af N, P
og BI5
De danske vandselskaber er forskellige i forhold til, hvor mange mennesker de forsyner, hvor meget
vand og spildevand de håndterer, længden af ledningsnettet og alderen på det, samt om det ligger i
landzone eller byzone. Dette giver nogle forskellige udfordringer, som afspejles i selskabernes
performance. Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne selskaberne på tværs. Det er derfor i
højere grad målet, at performancebenchmarkingen anvendes som et værktøj til dialog mellem
vandselskaberne og interessenter, herunder kommunalbestyrelsen, om det enkelte selskabs aktuelle
performance og udvikling i performance over årene. Nøgletallene skal således ikke benyttes til at føre
tilsyn.
Det lovmæssige grundlag for performancebenchmarkingen er vandsektorloven, som udmøntes i BEK
nr. 1234 af 24. november 2017 om performancebenchmarking af vandselskaber.
Miljøstyrelsen •
Tolderlundsvej 5
•
5000 Odense
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: Orientering fra miljøministeren om Performancebenchmarking
2459477_0002.png
./.
I bilag 1 findes statistik over samtlige resultater.
Samtlige resultater vil blive præsenteret på
www.mst.dk,
hvor de enkelte selskaber kan se deres egne
resultater og sammenligne sig med andre vandselskaber.
Hovedresultater
Antallet af selskaber, der indberetter til performancebenchmarking er dalende. Ud af 325 omfattede
vandselskaber har i alt 285 indberettet i år. Der er tale om 190 drikkevandsselskaber ud af 225
omfattede selskaber. For spildevand er der tale om 95 ud af 100 omfattede selskaber.
Drikkevandsselskaber, der leverer under 800.000 m
3
vand om året, kan udtræde af den økonomiske
regulering, men ikke af den lovpligtige performancebenchmarking. Af de 35 drikkevandsselskaber, der
mangler at indberette, er de 20 selskaber udtrådt af den økonomiske regulering. Miljøstyrelsen har
ingen sanktionsmulighed overfor selskaber, der ikke indberetter, men Miljøstyrelsen har i dialogen
med selskaberne gjort opmærksom på forpligtelsen og forsøgt at få flest mulige til at deltage.
Drikkevand
Vandkvalitet
I performancebenchmarking måles vandkvaliteten ved antallet af hændelser med mikrobiologiske
overskridelser af kravværdierne. Det vil sige, at måling af pesticider og andre miljøfremmede stoffer
ikke indgår i performancebenchmarkingen.
Antallet af hændelser med mikrobiologiske overskridelser er fortsat faldende fra gennemsnitligt 1,34
overskridelser per mio. m
3
vand i 2017 til 0,23 overskridelser per mio. m
3
vand i 2020. Andelen af
prøver, der overholder kravene, er steget fra 96,3 % i 2017 til 99,5 % i 2020. Antallet af akkrediterede
prøver i forhold til det lovpligtige antal er steget fra 174 % i 2017 til 195 % i 2020, så der blev
gennemført næsten dobbelt så mange prøver som krævet ifølge bekendtgørelsen. Antallet af
drikkevandsselskaber, der indberetter online bakteriologiske overvågninger, er fortsat faldende fra 23
som det højeste i 2018 til 12 i 2020.
Forsyningssikkerhed
Drikkevandsselskaber havde i 2020 i gennemsnit 0,75 brud pr. 10 km ledning. Ikke alle brud er lige
kritiske. Særligt langvarige og ikke varslede afbrud i vandforsyningen er til stor gene for
vandforbrugerne. I gennemsnit var hver postadresse uden vand i 13 minutter, hvor det ikke var varslet
mindst 48 timer forinden. Der er tale om et svagt fald fra det højeste gennemsnit på 16 minutter i
2017.
Vandtab
Drikkevandsselskaberne havde et gennemsnitligt vandtab på 5,5 % af den udpumpede vandmængde.
Der er tale om en faldende tendens fra 6,0 % i 2017. Opgjort i vandmængder er vandtabet 1 m
3
vand
pr. km ledning/døgn, hvilket er lidt større end de tidligere år. Afgiften på ledningsført vand tilskynder
selskaberne til at have et vandtab på under 10 %.
Energiforbrug
Brutto- og nettoenergiforbruget for drikkevandsselskaberne er på hhv. 0,53 og 0,51 kWh pr. solgt m
3
vand, hvilket er stort set uændret i forhold til 2017 og 2018. Nettoenergiforbruget er selskabernes
energiforbrug fratrukket den mængde energi selskaberne sælger til el- og varmenettet. De to tal er
meget tæt på hinanden, da det er under 10 % af drikkevandsselskaberne, der sælger energi i form af el
eller varme. Det mindste bruttoenergiforbrug er 0,0 kWh pr m
3
vand, mens der er et vandselskab
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 19: Orientering fra miljøministeren om Performancebenchmarking
2459477_0003.png
(Morsø Forsyning), der har et negativt nettoenergiforbrug på -0,55 kWh per m
3
vand, da de har
varmepumpe på anlægget og dermed producerer mere energi, end de forbruger.
Spildevand
Udløbskvalitet
Renseanlæggenes udledningskvalitet er en beregnet gennemsnitlig udløbskoncentration og målt på
kvælstof, fosfor og BI5. For kvælstof er der et lille fald i forhold til de tre foregående år, mens det stort
set er uændret for fosfor og BI5 igennem de fire år, der er gennemført performancebenchmarking.
Vandkvaliteten i 2020 er 4,45 mg total-N/l for kvælstof, 0,45 mg P/l for fosfor og 3,66 mg BI5/l for
BI5 (afspejler indholdet af biologisk nedbrydeligt organisk stof).
Forsyningssikkerhed
Forsyningssikkerhed på spildevandsområdet måles i benchmarkingen med nøgletallet afløbsstop per
10 km ledning. Afløbsstop er defineret som ethvert ikke-planlagt stop i ledningssystemet,
pumpestationer eller bassiner, der påvirker vandgennemstrømningen og medfører svigt i
forsyningssikkerheden i form af fx opstuvning af spildevand på terræn eller udledning af urenset
spildevand til recipienter. Selskaberne havde i 2020 et stort set uændret gennemsnit på 0,63
afløbsstop pr. 10 km ledning. Gennemsnitstallet dækker over relativ store udsving selskaberne
imellem.
Energiforbrug
I gennemsnit bruger danske spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven uændret netto 0,50
kWh på at transportere en kubikmeter spildevand og 0,86 kWh på at rense det. Tallene er selskabernes
energiforbrug fratrukket den mængde energi, selskaberne sælger til el- og varmenettet. For rensning er
der tale om et lille fald. Hvor meget energi, spildevandsselskaberne selv producerer i forhold til det
samlede energiforbrug,
kaldes ”den samlede egenforsyningsgrad”
Den er i 2020 66 %, dvs. selskaberne
producerer 2/3 af den mængde energi, de forbruger på transport og rensning. Egenforsyningsgraden
er faldet fra 70 % i 2019. Faldet i egenforsyningsgraden skyldes et enkelt spildevandsselskab, som ikke
længere har mulighed for at afsætte al den energi, de kan producere, da energien fremadrettet kun
afsættes ved spidsbelastningssituationer i byen. Kigger man alene på renseanlæggene, så producerer
disse 84 % af den energi, de forbruger, hvilket er et fald i forhold til 2019, hvor den var 88 %. 9
spildevandsselskaber producerer mere energi, end de bruger, og selskaberne har derfor et negativt
nettoenergiforbrug.
3