Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 181
Offentligt
2503569_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. december 2021
Sagsnummer: 2021-606
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed grundnotat om Kommissionens forslag om tilladelse til
markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bom-
uld GHB811 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk
modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i skriftlig procedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder (SCoPAFF) med forventet frist den 11. januar 2022.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Grundnotat om genetisk modificeret bomuld, komitésag
2503569_0002.png
Den 15. december 2021
FVM 132
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EURPAUDVALG
om Kommissionens forslag om tilladelse til markedsføring af produkter, der in-
deholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB811 i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om
genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end føde-
varer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB811 i
henhold til GMO-forordningen (komitesag). Godkendelsen omfatter ikke dyrkning i EU. Bomuld
GHB811 har fået indsat to gener, hppdPfW336-1Pa og 2mepsps, der gør planten tolerant over for
glyphosat og HHPD-inhiberende ukrudtsmidler. Bomulden indeholder ikke antibiotikaresistens-mar-
kørgener. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har konkluderet, at den genmodifi-
cerede bomuld er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificerede bomuld med hensyn
til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. De
rådgivende danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet er enige i denne vur-
dering. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes
sat til afstemning i skriftlig procedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) med forventet frist den 11. januar 2022. Regeringen agter på den baggrund at støtte for-
slaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre produk-
ter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld
GHB811 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. septem-
ber 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Grundnotat om genetisk modificeret bomuld, komitésag
2503569_0003.png
måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret fler-
tal, kan Kommissionen vedtage forslaget, inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag
eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke
vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommis-
sionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen
vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i skriftlig procedure i den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder i forbindelse med forventet frist den 11. januar 2022.
Formål og indhold
I september 2018 indsendte BASF Agricultural Solutions Seed US LLC en ansøgning om godkendelse af
fødevarer, foder og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet
af genetisk modificeret bomuld GHB811 i henhold til reglerne i GMO-forordningen. Formålet er import
og markedsføring af afgrøden eller produkter heraf til anvendelse som fødevarer og foder eller fremstil-
ling heraf, samt til andre formål, som ikke er fødevarer eller foder. Ansøgningen omfatter ikke dyrkning
af bomulden i EU.
Bomuld GHB811 har fået indsat to gener,
hppdPfW336-1Pa
og
2mepsps,
der gør planten tolerant over
for glyphosat og HHPD-inhiberende ukrudtsmidler (heriblandt isoxaflutol). Bomulden indeholder ikke
antibiotikaresistens-markørgener. Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af bomulden adskiller
sig ifølge ansøgningen ikke fra konventionel (ikke-genmodificeret) bomuld.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er den 16. august 2021 kommet med en udtalelse
vedrørende sikkerheden af bomuld GHB811 til de ansøgte formål. Udtalelsen er udarbejdet som led i
ansøgningsproceduren for godkendelse af genmodificerede organismer til fødevare- og foderbrug i hen-
hold til forordning (EF) 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder.
EFSA’s konklusion
er, at bomulden er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificerede
bomuld til de ansøgte formål. EFSA har ligeledes vurderet, at den af ansøger indsendte miljømæssige
monitoreringsplan i form af en generel overvågningsplan er på linje med den påtænkte anvendelse af
produkterne. EFSA har i sin vurdering taget hensyn til de specifikke spørgsmål og bekymringer, der var
indsendt af EU-medlemsstaterne i forbindelse med høringen af de kompetente myndigheder i henhold
til artikel 6 og 18 i GMO-forordningen.
Godkendelsens omfang
Kommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import, forarbejdning og markedsføring
af fødevarer og foder og andre produkter end fødevarer og foder, som indeholder, består af eller er frem-
stillet af bomuld GHB811. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning af bomulden i EU.
Godkendelsen vil gælde fra datoen for offentliggørelse af en eventuel beslutning om godkendelse i EU-
Tidende. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt godkendelsen ønskes opretholdt efter
udløb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om en ny godkendelse.
Mærkning
Produkter til fødevare- og foderbrug, der består af, indeholder eller er fremstillet af bomuld GHB811
skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk
modificeret bomuld”
eller
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Grundnotat om genetisk modificeret bomuld, komitésag
”fremstillet af genetisk modificeret
bomuld”
i overensstemmelse med de almindelige GMO-mærknings-
regler. Teksten ”Ikke til dyrkning” skal fremgå af mærkningen af foder og produkter til andre formål end
fødevare- og foderbrug, hvis disse indeholder eller består af spiredygtige frø af den genmodificerede
bomuld.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart
gældende i Danmark.
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og vurderes ikke at inde-
bære administrative byrder for erhvervet. Det vurderes, at forslaget kan have positive erhvervsøkono-
miske konsekvenser for den animalske produktion i Danmark, idet det vil muliggøre, at danske virk-
somheder kan indkøbe råvarer på verdensmarkedet, selv om de pågældende genmodificerede varianter
skulle forekomme heri som resultat af dyrkning i tredjelande. Omvendt vil en manglende godkendelse
kunne afskære erhvervet fra forsyningen af gængse råvarer på verdensmarkedet, da danske virksomhe-
der dermed skal sikre sig, at den konkrete GM bomuld ikke indgår i råvarerne. Godkendelsen af den
konkrete GM bomuld forventes ikke at medføre ændringer af det eksisterende importmønster.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af bomuld GHB811 konklu-
derer EFSA, at bomulden ved de påtænkte anvendelser er lige så sikker som tilsvarende konventionel,
ikke-genmodificeret bomuld med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på
miljøet. Fødevarestyrelsen bemærker, at sikkerheden ved brug af ukrudtsmidler og rester heraf i føde-
varer og foder vurderes og reguleres under EU’s pesticid-regler,
ikke under GMO-reglerne. Eventuelle
restindhold af pesticider skal overholde de samme grænser som konventionelle (ikke-genmodificerede)
afgrøder.
DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet kan til-
slutte sig EFSA’s vurdering af, at
bomuld GHB811 er lige så sikker som konventionel ikke-genmodifice-
ret bomuld. Instituttet har endvidere fundet den fremsendte analysemetode egnet til kontrolformål.
Landbrugsstyrelsen har bedt Aarhus Universitet (AU) om at vurdere risikoen for effekter på dansk natur
og miljø ved en godkendelse af bomuld GHB811 til fødevare- og foderbrug samt at vurdere relevansen
af EFSA’s risikovurdering i en dansk kontekst.
AU finder
EFSA’s
risikovurdering relevant for danske
forhold, og vurderer, at risikoen for effekter på natur og miljø som følge af import af bomuld GHB811 er
negligerbar. AU vurderer endvidere, at den generelle overvågningsplan med årlig indrapportering dæk-
ker behovet for overvågning i Danmark.
De danske eksperter har ikke fundet anledning til at indsende bemærkninger til EFSA i forbindelse med
behandlingen af ansøgningen om godkendelsen af bomuld GHB811. På den baggrund skønnes forslaget
ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 181: Grundnotat om genetisk modificeret bomuld, komitésag
2503569_0005.png
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning er imod godkendelsen og er ikke enig i vurderingen af, at mar-
kedsføringen af bomulden ikke vil have negative effekter på menneskers og dyrs sundhed eller på mil-
jøet. Sammenslutningen mener,
at GMO’er generelt er farlige for sundhedens opretholdelse.
DI Fødevarer anbefaler, at markedsføring af foder, fødevarer og andre produkter, der indeholder, består
af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB811 i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) Nr. 1829/2003 tillades, idet Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA
har konkluderet, at bomulden er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificerede bomuld
til de ansøgte formål.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hidtidige komitéafstemninger
blandt medlemsstaterne om godkendelse af GMO’er under GMO-for-
ordningen har hverken vist et kvalificeret flertal for eller imod. Forslaget kan på den baggrund forven-
tes at blive sendt til appeludvalget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodificerede
afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering som fastsat i GMO-
forordningen.
Den sundheds- og miljømæssige vurdering af anvendelse af fødevarer og foder bestående af eller frem-
stillet af bomuld GHB811 giver ikke danske og internationale eksperter anledning til bemærkninger. Der
er ikke krav i lovgivningen om, at ansøgere skal redegøre for den samfundsmæssige nyttevirkning af
GMO’er. Dette aspekt indgår ikke i forordningens kriterier for godkendelse.
Regeringen noterer sig, at betingelserne for opnåelse af en godkendelse er opfyldt, og at der på den bag-
grund ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse. Regeringen agter på den
baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4