MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 18
Offentligt

Til høringsparterne

Bæredygtig Produktion

J.nr. 2021-10307

Den 8. oktober 2021

Høring af ændringer i husdyrgødningsbekendtgørelsen

Miljøministeriet sender hermed udkast til bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om

opbevaring af gødning i offentlig høring.

Bekendtgørelsen viderefører i vid udstrækning de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1451 af 21. juni

2021 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning. De foreslåede ændringer i

bekendtgørelsesudkastet er fremhævet i forhold til den gældende bekendtgørelse.

Bekendtgørelsesudkastets væsentligste ændringer omfatter følgende:



Justering af lovens og bekendtgørelsens anvendelsesområde i § 1, stk. 3, nr. 1

Justering af bekendtgørelsens anvendelsesområde for hundehold

Ophævelse af definitioner i § 3

Ophævelse af reguleringen af afgasset vegetabilsk biomasse i § 10 m.fl.

Dispensationsmulighed for dyreparker og børneinstitutioner fra bekendtgørelsens § 4,

stk. 1

Dispensationsmulighed for dyreparker og børneinstitutioner fra husdyrbruglovens § 6,

stk. 1

Undtagelse af ridehaller fra krav om fast bund og afløb i § 8, stk. 1

Delvis implementering af byggeblade, der fraviger kravet om fast bund og afløb for visse

dyretyper

De væsentligste foreslåede ændringer er beskrevet nærmere nedenfor.

Høringssvar bedes sendt til [email protected] med kopi til [email protected] med angivelse af j.nr. 2021-

10307, senest torsdag d. 5. november 2021. Den ændrede bekendtgørelse forventes at træde i kraft den

1. januar 2022.

Bekendtgørelsen er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte høringsliste.

Miljøministeriet gør opmærksom på, at man ved afgivelse af høringssvar giver samtykke til, at svaret,

herunder afsenders navn og adresse, offentliggøres på Høringsportalen efterfølgende.

Ministeriet tager forbehold for lovtekniske justeringer under den eksterne høring.

Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsesudkastet kan rettes til Aslak Jakobsen på

[email protected].

Med venlig hilsen

Aslak Jakobsen

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

Indholdsfortegnelse

Justering af lovens og bekendtgørelsens anvendelsesområde § 1, stk. 3, nr.

1 ..........................................................................................

Justering af bekendtgørelsens anvendelsesområde for hunde

Ophævelse af definitioner i § 3 ...........................................

”Afgasset vegetabilsk biomasse” ophæves som selvstændig

gødningskategori ................................................................

Avendelsesområde i forhold til dyreparker og zoologiske haver mv. samt

dispensationsmulighed for dyreparker og børneinstitutioner fra

bekendtgørelsens § 4, stk. 1 ................................................

Dispensationsmulighed for dyreparker og børneinstitutioner fra

husdyrbruglovens § 6, stk. 1 ...............................................

Ridehaller undtages fra krav om fast bund og afløb ...........

10.

11.

Delvis implementering af byggeblade, der fraviger kravet om fast bund og

afløb for visse dyretyper. ....................................................

Miljømæssige konsekvenser ...............................................

Økonomiske og administrative konsekvenser (for erhvervsliv og borgere)

Agil erhvervsrettet regulering ............................................

12.

Forholdet til EU-retten .......................................................

12.1 Opdatering af EU-noten .................................................................................

12.2 Bestemmelser, der er omfattet af krydsoverensstemmelse .........................

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

1. Justering af lovens og bekendtgørelsens anvendelsesområde § 1, stk. 3,

nr. 1

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 1 udmønter bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 2, stk. 3 om, at

ministeren kan fastsætte regler om, at visse husdyrbrug, anlæg og dyrearter ikke er omfattet af loven.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 2 afgrænser bekendtgørelsens anvendelsesområde. Det fremgår af

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, sammenholdt med § 1, stk. 3, at

husdyrgødningsbekendtgørelsens regler ikke finder anvendelse for en række atypiske dyrehold.

Ministeriet er blevet opmærksom på, at der i bestemmelsens § 1, stk. 3, nr. 1, både skal henvises til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare

dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed og

bekendtgørelse nr. 1397 af 2. december 2015 om zoologiske haver m.v., idet denne bekendtgørelse også

stiller krav til nærmere angivne zoologiske haver, der skal overholdes som forudsætning for, at den

pågældende zoologiske have ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

2. Justering af bekendtgørelsens anvendelsesområde for hunde

Husdyrgødningsbekendtgørelsen regulerer erhvervsmæssige dyrehold. Ikke-erhvervsmæssigt

dyrehold defineres via miljøaktivitetsbekendtgørelsen som en række nærmere angivne dyrehold, der

overholder de fastsatte grænser i bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Det fremgår heraf, at 4 voksne hunde

med hvalpe under 18 uger udgør et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Hundehold med mere end 4

hunde og hvalpe under 18 uger udgør derfor et erhvervsmæssigt dyrehold.

Dette indebærer, at en række hundepensioner, hundekenneler mv., samt helt private hundehold over

disse grænser, er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens krav, herunder navnlig krav til

placering af anlæg m.v. (kap. 3), krav til anlægs indretning (kap. 4), opbevaringskapacitet (kap. 5),

krav til opbevaring af fast husdyrgødning m.v. (kap. 6), krav om anmeldelse ved etablering, udvidelse

eller ændring m.v.

Ved delingen af Miljø- og Fødevareministeriet blev reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel

10, som indeholder reguleringen af hunde og kattes gødning, flyttet til Fødevareministeriets

gødningsanvendelsesbekendtgørelse. Fødevareministeriet har i den forbindelse besluttet at undtage

gødning fra hunde og katte fra definitionen af husdyrgødning, da ministeriet ikke vurderer, at disse

dyr holdes i et omfang, der gør det relevant at lade deres gødning omfatte af

gødningsanvendelsesbekendtgørelsens regler. Herudover fremgår det af Fødevareministeriets

høringsbrev til gødningsanvendelsesbekendtgørelsen

, at det efter Fødevareministeriets vurdering

ikke er hensigtsmæssigt at lade kravene om anvendelse af gødningen til gødningsformål omfatte

gødningen fra katte og hunde, idet denne gødning i almindelighed bortskaffes som dagrenovation.

Hertil kommer, at der ikke i medfør af gødskningsloven er fastsat normer for indholdet af kvælstof og

fosfor i hundes og kattes gødning, hvorfor det er vanskeligt at håndtere i det regelsæt, som

Fødevareministeriet administrerer.

Miljøministeriet har overvejet, om der på samme måde er grundlag for at undtage erhvervsmæssigt

hundehold fra visse af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Især har det været overvejet, om

Høring af bekendtgørelse om anvendelse af gødning nr. 1551 af den 2. juli 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

kravene om fast bund og afløb i anlæg til hunde, samt kravene til opbevaring af fast gødning, er

nødvendige ud fra en miljømæssig vurdering.

Hunde, der holdes erhvervsmæssigt, skal have adgang til motion via løbegård, og de skal endvidere

have adgang til et udeareal, hvor de kan få daglig motion og frisk luft. Hvis de ikke har adgang til

udeareal, skal de luftes 30 minutter mindst 2 gange dagligt. Dette følger af bekendtgørelsen om

dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde. Hundes naturlige gødeadfærd er, at den, så vidt

muligt, vil gøde, når den luftes, hvilket oftest sker på bevoksede arealer, hvor gødningen ikke er

problematisk. Gødning, der måtte blive afsat i løbegårde, eller på andre af hundens opholdssteder,

opsamles, opbevares og bortskaffes via dagrenovation, idet den affaldstype er omfattet af

affaldsreglerne. Såfremt affaldsreglerne ikke overholdes, er der mulighed for, at kommunerne kan

håndhæve reglerne med mulighed for påbud mv. På denne baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at det

ikke vil give anledning til miljøgener, hvis hundehold på over 4 hunde med hvalpe undtages fra

reglerne om indretning af stalde mv. (fast bund og afløb mv.) i kap. 4, reglerne om

opbevaringskapacitet i kap. 5 og reglerne i kap 6 om opbevaring af fast husdyrgødning. Dette

indebærer samtidig, at de pågældende hundehold fortsat vil være omfattet af de øvrige regler i

husdyrgødningsbekendtgørelsen (regler om placering, anmeldelse etc.).

3. Ophævelse af definitioner i § 3

Som følge af opsplitningen mellem husdyrgødningsbekendtgørelsen i hhv.

husdyrgødningsbekendtgørelsen og gødningsanvendelesesbekendtgørelsen i august 2021, ophæves en

række definitioner, som ikke længere benyttes i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det drejer sig

konkret om definitionerne:



vegetabilsk biomasse § 3, stk. 1, nr. 11



affald § 3, stk. 1, nr. 13



fast affald § 3, stk. 1, nr. 14



flydende affald § 3, stk. 1, nr. 15



anden organisk gødning § 3, stk. 1, nr. 18



brændingsanlæg § 3, stk. 1, nr. 25



biogasanlæg § 3, stk. 1, nr. 26.



fælles biogasanlæg § 3, stk. 1, nr. 27.

Derudover ophæves definitionen af afgasset vegetabilsk biomasse i § 3, stk. 1, nr. 12, som følge af, at

reglueringen af afgasset vegetabilsk biomasse udtages af bekendtgørelsen, jf. nedenfor.

”Afgasset vegetabilsk biomasse” ophæves som selvstændig

gødningskategori

Ved en ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2012 blev afgasset vegetabilsk biomasse indført

som en ny gødningskategori i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Baggrunden herfor var, at der på det

tidspunkt var udviklet nye biogasanlæg i særdeleshed i Tyskland, som udelukkende var baseret på

afgasning af vegetabilske råvarer som f.eks. slætgræs og majs og med ren afgasset vegetabilsk

biomasse som restprodukt.

Det blev vurderet, at det var hensigtsmæssigt at håndtere en eventuel produktion af afgasset

vegetabilsk biomasse som husdyrgødning i forbindelse med krav til opbevaring og anvendelse, da det i

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

sammensætning havde visse lighedspunkter med kvæggylle. Der findes således fortsat særlige regler i

bekendtgørelsen om afgasset vegetabilsk biomasse, f.eks. i forhold til at imødegå ammoniakemissioner

i forbindelse med opbevaring, jf. kravet om overdækning af beholdere i § 22.

Det bemærkes, at anvendelse af afgasset vegetabilsk biomasse efter delingen af Miljø- og

Fødevareministeriet er Fødevareministeriets ressort.

Det fremgår af Energistyrelsens Biomasseindberetning, at anvendelsen af energiafgrøder alene

forekommer på de husdyrgødningsbaserede biogasanlæg.

Biogasanlæg baseret udelukkende på

vegetabilske biomasser, som man forestillede sig i 2012, er således ikke slået an i Danmark.

Fødevareministeriet har i høringsbrev til seneste ændring af gødningsavendelsesbekendtgørelsen

oplyst

, at biogasanlæg i praksis som udgangspunkt altid vil modtage en vis mængde husdyrgødning,

hvorefter den afgassede biomasse fortsat vil være defineret som husdyrgødning og derfor allerede

omfattet af de relevante krav, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, f. Dette gælder efter

Fødevareministeriets oplysninger også for produktionen af biogas baseret på restprodukter fra

industri, som det f.eks. er tilfældet med Kalundborg Bioenergi A/S, der producerer biogas af

restprodukter fra Novozymes produktion af enzymer og Novo Nordisks produktion af insulin. Efter

afgasning på Kalundborg Bioenergi A/S oparbejdes den afgassede biomasse til to gødninger,

FosforGro (fast) og KombiGro (flydende), med en betydelig årlig produktion på henholdsvis omkring

40.000 tons og 250.000 tons gødning.

I dette produkt indgår husdyrgødning også, om end kun i små

mængder, idet bakterierne fra husdyrgødningen stimulerer afgasningsprocessen.

Miljøministeriet forventer ikke, at der inden for den nærmeste fremtid opstår biogasanlæg, der

producerer biogas på baggrund af ren vegetabilsk biomasse. Der henvises herved til, at der produceres

meget husdyrgødning i Danmark, og at husdyrgødning er et meget velegnet input-materiale til

produktion af biogas. Hertil kommer, af aftagere af biogassen, f.eks. kraftværker eller virksomheder,

kun kan få støtte fra Energistyrelsen til at bruge biogas fra anlæg, hvor der er anvendt en begrænset

mængde energiafgrøder i produktionen.

På det foreliggende grundlag er det derfor Miljøministeriets vurdering, at gødningstypen afgasset

vegetabilsk biomasse kan fjernes fra husdyrgødningsbekendtgørelsen som en selvstændig

gødningskategori, og at kategorien kan fjernes fra en række bestemmelser, hvor der stilles krav til

opbevaring mv. af denne gødningskategori, idet dette ikke har nogen praktisk betydning, jf. ovenfor.

Se dette link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1749

Åarhus Universitet, 2019. Anvendelse af biomasse i biogasanlæg

–

med fokus på energiafgrøder. Videnskabelig

rapport fra DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 349. Kan tilgås via: https://dce2.au.dk/pub/SR349.pdf

Høring af bekendtgørelse om anvendelse af gødning nr. 1551 af den 2. juli 2021

2Aarhus Universitet, 2018. Gødningsværdi af fosfor i restprodukter. DCA Rapport nr. 141. Kan tilgås via:

https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport141_2.pdf8

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

5. Avendelsesområde i forhold til dyreparker og zoologiske haver mv. samt

dispensationsmulighed for dyreparker og børneinstitutioner fra

bekendtgørelsens § 4, stk. 1

Afgrænsning af bekendtgørelsens anvendelsesområde i forhold til dyreparker og zoologiske haver

Forud for 2018 fremgik det af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 2, stk. 4 at

”Bekendtgørelsen finder

ikke anvendelse på butikker med almindelig dyrehandel, zoologiske haver, dyreparker,

dyrehospitaler, hold af dyr i cirkus, eksportisolationsstalde, karantænefaciliteter for hunde, katte og

fritter, dyrehold på politigårde og forsøgsstalde, der ikke kræver godkendelse eller tilladelse efter §§

16 a og 16 b i lov om af husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.”.

Herved var dyreparker som udgangspunkt ikke omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler,

idet det var op til kommunerne nærmere at afgrænse, hvad der forstås ved dyreparker. Ved ændringen

af husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2018 blev dette imidlertid ændret, hvorved en række dyreparker

blev omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser, idet det herefter kun er dyreparker,

som er omfattet af bekendtgørelse om zoologiske haver m.v., der er undtaget fra

husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.

Det følger af den nugældende bekendtgørelse, at det kun er

”Zoologiske

haver og dyreparker, der er

godkendt efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts

2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for

dyresundhed.”,

som er undtaget fra husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.

Dette videreføres med nærværende ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor det samtidig

tilføjes, at de pågældende zoologiske haver og dyreparker også skal være omfattet af bekendtgørelse

om zoologiske haver m.v., for ikke være omfattet af husdyrbrugloven og

husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ændringen sker på baggrund af, at ministeriet efter den sidste

ændring af bekendtgørelsen er blevet opmærksom på, at bekendtgørelse om zoologoske haver m.v.,

ikke som før antaget, er blevet ophævet og derfor stadig finder anvendelse. Der sker derfor ikke nogen

ændring af lovens eller husdyrgødningsbekendtgørelsens anvendelsesområde, idet de pågældende

dyreparker, zoologiske haver mv. er omfattet af begge regelsæt.

Dispensationsmulighed for dyreparker og børneinstitutioner fra bekendtgørelsens § 4, stk. 1

Inden ændringen i 2018 kunne kommunerne selv definere, hvad en dyrepark var i medfør af

bekendtgørelsens tidligere § 2, stk. 4 (nu § 1, stk. 3, nr. 1), og dermed selv fastlægge, hvilke dyreparker

der skulle være hhv. uden for og inden for husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Dette blev ændret i

2018, hvor det alene var dyreparker omfattet af de § 1, stk. 3, nr. 1 nævnte regler, der undtages fra

husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.

Herved er husdyranlæg i dyreparker, der ikke er omfattet af de i § 1, stk. 3, nr. 1, nævnte regler

omfattet af bl.a. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1. Det betyder, at der ikke kan etableres,

udvides eller ske ændring af husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, der medfører

forøget forurening i nærmere bestemte områder, samt inden for nærmere bestemte afstande, jf.

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1-4. Herved har det siden 2018 ikke været tilladt for

dyreparker, som ligger i en byzone og har et produktionsareal på op til 100 m

, at etablere, udvide eller

foretage ændringer ved dyreparken, såfremt det medfører forøget forurening. Herved er det

eksempelvis ikke muligt at ændre på stalde eller øvrige anlæg med henblik på at modernisere og

forbedre forholdene for dyrene.

Flere kommuner har tilkendegivet, at børneinstitutioner, legepladser mv., hvor der er husdyranlæg

med et produktionsareal på op til 100 m

, har det samme problem som dyreparker. De vil også være

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

omfattet af forbuddet i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, imod at etablere, udvide og ændre, såfremt det

medfører forøget forurening.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en dispensationsbestemmelse til

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, som gør det muligt for allerede eksisterende dyreparker

(som ikke er omfattet af reglerne i EU-forordning 429/2016 og bekendtgørelse om zoologiske haver

m.v.) med produktionsarealer på op til 100 m

at etablere, udvide og ændre husdyranlæg. Derudover

foreslås det, at dispensationsbestemmelsen også skal omfatte børneinstitutioner, legepladser mv., hvor

der er husdyranlæg med et produktionsareal på op til 100 m

med dyrehold, der tjener et pædagogisk

formål. Det kan f.eks. dreje sig om naturbørnehaver, fritidsordninger mv. med et mindre hold af høns,

får, geder el. lign. Der kan meddeles dispensation, såfremt det alene har begrænset betydning for

naboer og omgivelserne i øvrigt. Kommunalbestyrelsen vil i medfør af dispensationsreglen have

mulighed for at stille vilkår om placering, indretning og drift af anlæggene. Hvis det ikke er muligt at

fastsætte rimelige vilkår til begrænsning af forurening og gener, skal kommunen meddele afslag.

Ministeriet vil udarbejde nærmere retningslinjer for anvendelse af ovennævnte

dispensationsbestemmelse i husdyrvejledningen. Det vil ligeledes blive nærmere afgrænset, hvad der

forstås med dyreparker, børneinstitutioner, legepladser mv.

6. Dispensationsmulighed for dyreparker og børneinstitutioner fra

husdyrbruglovens § 6, stk. 1

Problemstillingen nævnt i afsnit 5 gør sig også gældende for dyreparker, børneinstitutioner mv., der

har et husdyranlæg med et produktionsareal på over 100 m

og derfor udgør et husdyrbrug, jf.

husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1. Husdyrbrug er omfattet af husdyrbruglovens regler. Dette

indebærer, at der skal indhentes en godkendelse eller en tilladelse ved udvidelse eller ændring, der kan

indebære forøget forurening. Kravet om godkendelse eller tilladelse udløses dog først ved et større

antal m

for visse dyretyper, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 7.

Samtidig vil disse anlæg være omfattet af det generelle forbud i husdyrbruglovens § 6, stk. 1. Det

indebærer, at der ikke må etableres husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg på

husdyrbrug, og der må ikke ske udvidelse eller ændringer heraf, såfremt det medfører forøget

forurening. Dette forbud gælder inden for nærmere angivne områder og afstande til byzone eller

sommerhusområde, boligområder, naboer mv.

Der er i dag ikke mulighed for at dispensere fra disse begrænsninger. Miljøministeriet finder det

hensigtsmæssigt, at der for så vidt angår husdyrbrug, indsættes en dispensationsbestemmelse i

husdyrgødningsbekendtgørelsen fra reglerne i husdyrbruglovens § 6, stk. 1, idet der findes dyreparker,

børneinstitutioner mv., hvor der findes husdyranlæg med et produktionsareal på over 100 m

, der er

blevet meget begrænsede i deres muligheder for at foretage selv meget begrænsede etableringer,

udvidelser eller ændringer. Det er f.eks. ikke muligt at ændre gødningsopbevaringsanlæg eller

modernisere stalde til gavn for miljø og dyrevelfærd.

Hjemlen til en sådan dispensationsbestemmelse findes i husdyrbruglovens § 6, stk. 3. Det fremgår af

forarbejderne, at det er hensigten, at ministeren i begrænset omfang skal kunne undtage nærmere

bestemte husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg fra kravene til placering i § 6, stk. 1,

såfremt det alene har en begrænset betydning for omgivelserne herunder navnlig i forhold til de

hensyn og formål, der fremgår af husdyrbruglovens § 6, stk. 1, nr. 1-4 om miljø og natur. Herudover

må placeringen af anlæggene alene have begrænset betydning for naboer m.v.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

På denne baggrund foreslås det, at der også laves en dispensationsbestemmelse til husdyrbruglovens §

6, stk. 1, som gør det muligt for dyreparker, børneinstitutioner mv., der er husdyrbrug, at etablere,

udvide eller ændre husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Bemyndigelsen er i

hovedsagen møntet på husdyranlæg uden produktionsarealer, eller som ikke er fast placerede m.v.,

hvorfor anvendelsesområdet for dispensationen for husdyranlæg, som udgør et produktionsareal, vil

være snæver. Kommunalbestyrelsen vil i medfør af dispensationsreglen have mulighed for at stille

vilkår om placering, indretning og drift af anlæggene.

Afgrænsning af de omfattede dyreparker og børneinstitutioner vil svare til afgræsningen vedr.

ovennævnte dispensationsbestemmelse fra husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1. Ministeriet vil

udarbejde nærmere retningslinjer for anvendelse af ovennævnte dispensationsbestemmelse i

husdyrvejledningen.

7. Ridehaller undtages fra krav om fast bund og afløb

Det fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at husdyranlæg skal være indrettet således,

at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. Det fremgår desuden af stk. 2, at et

anlæg m.v. omfattet af stk. 1 skal have fast bund eller gulve udført af bestandige materialer, som er

uigennemtrængelige for fugt, og som kan modstå påvirkningerne fra dyrene og de anvendte redskaber.

Anlægget m.v. skal endvidere indrettes med afløb til opsamling af flydende husdyrgødning eller

restvand, der føres gennem tætte, lukkede ledninger til en beholder, der opfylder bestemmelserne i

kapitel 8.

Miljøministeriet har indhentet fagligt bidrag fra Miljøstyrelsen med henblik på at vurdere, om der kan

være andre miljømæssigt forsvarlige måder at indrette ridehallerne på. Miljøstyrelsen oplyser, at

såfremt der ikke er fast bund, vil hallen være i åben forbindelse med jorden. For i denne situation at

forbedre underlaget til ridebrug, vil muldjorden normalt være udskiftet med stabilt grus, og oven på

gruset lægges der typisk et lag af stenmel og herefter en bund. Bunden udgøres af mellem 8-15 cm

materiale. Materialet, der anvendes som bund, kan variere afhængig af typen af ridning, der finder

sted i hallen, men der ses oftest materialer som granulat, grus, sand, flis, spåner, hør eller en blanding

af de nævnte materialer. Af hensyn til brugen af ridehallen er det ofte praksis, at afsat fast gødning fra

hestene opsamles løbende og tilføres et gødningsopbevaringsanlæg. Det er derfor udelukkende den

flydende gødning fra hestene, som evt. skal opsuges af materialet, men da hestes gødeadfærd gør, at de

kun sjældent vil afsætte urin i ridehallen, antages dette at være minimalt. Der bør dog tilføres nyt

materiale efter behov.

Samlet vurderer Miljøstyrelsen, at der ved en indretning og anvendelse af ridehaller efter disse

retningslinjer ikke vil være risiko for udvaskning eller ophobning af N og P i jorden under ridehallen,

og at det på disse vilkår vil være miljømæssigt forsvarligt at fritage ridehaller fra kravet om fast bund

og afløb.

Ridehaller, der er omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (mere end 100 m

produktionsareal

på ejendommen), er omfattet af bestemmelsen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 38, der

påbyder rengøring efter anvendelse af arealet, når dyrene har forladt dette (henholdsvis 4 og 12 timer

efter dyrene har forladt arealet afhængig af hyppigheden af adgang på arealet). Samme krav finder ikke

anvendelse for bedrifter, der har et produktionsareal under 100 m².

Miljøministeriet foreslår derfor, at der indsættes en undtagelsesbestemmelse i

husdyrgødningsbekendtgørelsen, der fratager ridehaller fra kravet om fast bund og afløb.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

Undtagelsesbestemmelsen suppleres desuden med 1) krav til at bunden er solid, jf. ovenstående

overvejelser. Undtagelsesbestemmelsen suppleres derudover med 2) krav om, at der

foretages daglig

rengøring af ridehallen efter endt ophold på dage, hvor ridehallen anvendes.

I forlængelse heraf tilføjes en definition af ridehal, som er et husdyranlæg, hvor heste opholder sig

kortvarigt i forbindelse med ridning og træning.

8. Delvis implementering af byggeblade, der fraviger kravet om fast bund og

afløb for visse dyretyper.

Tilbagetrækning af byggeblade til dybstrøelse

Det følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at alle husdyranlæg skal indrettes med fast

bund eller gulve udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og som kan

modstå påvirkningerne fra dyrene og de anvendte redskaber. Anlægget m.v. skal endvidere indrettes

med afløb til opsamling af flydende husdyrgødning eller restvand, der føres gennem tætte, lukkede

ledninger til en beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 8.

Et husdyranlæg er defineret som en stald eller lignende bygning eller indretning, hvor husdyr i

almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold, jf. husdyrbruglovens § 3, stk.

1, nr. 2.

Disse regler kan imidlertid fraviges, hvis erhvervet i forhold til specifikke regler i stedet følger

driftsforskrifterne i et byggeblad, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Følgende to byggeblade fraviger

bl.a. kravet om fast bund og afløb:



Etablering af løsdriftsstalde uden fast bund til ammekøer, ungdyr mv. på dybstrøelse.

Etablering af stalde uden fast bund og med dybstrøelse til får og geder til mælke- og

kødproduktion.

Byggebladene er i sin tid blevet godkendt under forudsætning af en tilfredsstillende miljøbeskyttelse af

overfladevand og grundvand mod nedsivning og afstrømning af næringsstoffer.

Miljøministeriet vurderede i 2019, at der var behov for en faglig kvalitetssikring og gennemgang af

grundlaget for de undtagelser der er givet tilladelse til igennem byggebladene. Desuden har ministeriet

et ønske om at opdatere det faglige og juridiske grundlag i byggebladene.

På denne baggrund bestilte Miljøministiet en faglig rapport fra Teknologisk Institut (TI) omhandlende

miljøpåvirkningen fra løsdriftsstalde med dybstrøelse.

Rapporten konkluderer bl.a. følgende:



at der som udgangspunkt er lille risiko for nedsivning af næringsstoffer i stationære anlæg,

idet området ikke er eksponeret for regn. Der er dog målt forhøjede niveauer af både

ammonium og nitrat, hvilket viser, at en dybstrøelsesmåtte ikke tilbageholder al væske og

næringsstoffer, men i de fleste tilfælde akkumuleres kvælstoffet især i de øverste 0-60 cm.



at risiko for udvaskning generelt er betydeligt større ved mobile, små stalde/læskure, hvor

meget gødning falder lige uden for dybstrøelsesområdet, idet regnvand vil vaske

næringsstofferne ud med tiden. Placeringen af stalden er derfor vigtig, ligesom der bør være

fokus på frekvensen for flytning af mobile stalde, især hvis der fodres ved hytten, idet

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

gødningen vil blive fordelt mindre jævnt på marken. Hvis læskur og foderområde ligger langt

fra hinanden vil dyrene opholde sig mest omkring foderområdet og afsætte mere gødning der.



at måttens tykkelse/kvalitet antages at have stor betydning, En meget tyk måtte må forventes

effektivt at kunne forhindre nedsivning, hvis der strøs efter anbefalingerne.

Sammenfattende konkluderes i rapporten, at byggebladene ikke længere har den store anvendelse som

undtagelse for kravet om fast bund og afløb. Ved mange landbrug, som oprindeligt er godkendt efter

byggebladene, vælger landmændene alligevel at støbe efter nogle år, fordi det er lettere at muge ud,

når der er fast bund under. Der er ikke viden om, hvorvidt disse landmænd også etablerer afløb i

forbindelse med udlægning af beton.

Det er ministeriets vurdering, at etablering og drift af stalde uden fast gulv, hvor halm udgør

”membranen”,

der skal sikre mod forurening af overfladevand og grundvand, indebærer en øget risiko

for forurening herunder navnlig, hvis der ikke er sikkerhed for måttens tykkelse og løbende

vedligehold. Miljøministeriet har forelagt Miljøstyrelsen rapporten. Miljøstyrelsen vurderer, at disse

typer stalde kan give anledning til en nitratpåvirkning, der under visse betingelser kan give anledning

til nitratpåvirkning af en grundvandsforekomst. Særligt hvis der er begrænset spredning af

forureningen. Miljøstyrelsen gør desuden opmærksom på, at akkumuleringen af kvælstof (N)

potentielt kan udgøre en væsentlig forureningsrisiko på sigt, når en stald fjernes, og arealet under

stalden derved bliver udsat for nedbørspåvirkning.

På denne baggrund vurderer Miljøministeriet, at byggebladene skal tilbagetrækkes som

undtagelsesmulighed for så vidt angår nye etableringer, udvidelser og ændringer af husdyranlæg efter

1. januar 2022. Der er en række eksisterende husdyranlæg, der er etableret efter retningslinjerne i

byggebladene. Miljøministeriet har overvejet, om denne drift også bør ophæves. Dette har ministeriet

vurderet ikke er miljømæssigt påkrævet, idet der dog bør ske en præcisering og udvidelse af kravene til

denne drift. Der er herunder også etableret en særlig overgangsordning for disse anlæg. Derudover har

ministeriet vurderet, at der er en række situationer, hvor der er grundlag for også fremover at

acceptere undtagelser fra kravene om fast bund og afløb på nærmere angivne betingelser, der

fastsættes i bekendtgørelsen.

Disse forhold gennemgås i det følgende.

Nye husdyranlæg

Nye regler for ikke fast placerede husdyranlæg

Ministeriet er opmærksom på, at et krav om fast bund og afløb i ikke fast placerede husdyranlæg kan

være mindre velbegrundede som følge af de særlige forhold omkring disse anlæg, herunder navnlig at

de flyttes rundt på arealet. Derfor foreslår ministeriet en ordning, hvorefter ikke fast placerede

husdyranlæg kan etableres uden fast bund og afløb, hvis 1) dyrene ikke tilbydes foder og vand i

anlægget, 2) driftsejeren opfylder krav til flytning af fodertrug på folden, 3) driftsejeren følger visse

krav til strøelse og 4) anlægget flyttes jævnligt. De nye krav præsenteres i det følgende:

1) Ministeriet vil fremover stille krav om, at dyrene ikke tilbydes foder eller vand i anlægget.

Kravet indføres for at sikre, at der forekommer en så minimal punktkildeforurening som

muligt og bunder i konklusionen fra TI's rapport, hvor det bl.a. konkluderes, at der vil blive

afsat mindre gødning i anlægget, hvis dyrene tilbydes foder og vand andet steds.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

2) Ministeriet vil fremover stille krav om, at fodertrug og lignende højst må være placeret det

samme sted i 12 uger ad gangen. Fodertrug må desuden ikke placeres samme sted, før der er

forløbet 1 år. Fodertruget skal forstås, som det sted hvor selve fodringen finder sted. Anvendes

der ikke fodertrug er det således det sted, hvor dyrene fodres. Den gældende

husdyrgødningsbekendtgørelse stiller kun krav til placering af fodertrug ift. visse afstandskrav.

Med den nye bestemmelse introducerer Ministeriet et nyt reguleringsobjekt, der er

medvirkende til at sikre, at der ikke forekommer unødvendig forurening af miljøet. Det

bemærkes i denne forbindelse, at kravet om flytning ikke gør sig gældende for vandtrug, da det

er ministeriets opfattelse, efter dialog med erhvervet, at dette kan være vanskeligt at

gennemføre i praksis. Ministeriet vil dog anbefale, at man som driftsejer for så vidt muligt

forsøger at flytte vandtrug eller etablere fast bund herunder, da fast placerede vandtrug i

folden ofte er medvirkende til optrådt jord, hvor risikoen for forurening af miljøet er væsentlig

højere. Afslutningsvist bemærkes det, at kravet om flytning af fodertrug finder anvendelse for

alle, der har fodertrug i folden og som er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen og ikke

kun ift. de specifikke undtagelser fra byggebladene.

3) Ministeriet har, med inspiration fra byggebladenes driftsforskrifter, formuleret en

bestemmelse der sikrer, at dybstrøelsesmåtten konstrueres således, at nedsivning herfra er

minimal. Anvendes et af de nye alternativer til fast bund og afløb, skal følgende krav således

overholdes:

a. Før dybstrøelsesarealet tages i brug, skal der udlægges et tørt lag sammenpresset halm

i 0,3 m tykkelse i hele husdyranlægget, der i fasthed svarer til et stempelslag af en

bigballe

b. Dybstrøelsesmåtten skal til enhver tid have et tørstofindhold på mindst 30%.

Kravene til dybstrøelsesmåttens konstruktion finder ikke anvendelse for de ikke fast placerede

husdyranlæg, der højst er placeret det samme sted i 12 uger ad gangen, jf. § 9, stk. 2.

Såfremt kravene til dybstrøelsen ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen påbyde særlige

afhjælpende foranstaltninger, jf. de almindelige håndhævelsesregler, herunder eksempelvis

hyppigere flytning af husdyranlægget.

4) Af § 9 i den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, følger en række krav til placering af ikke

fast placerede husdyranlæg, herunder hvor lang tid anlægget må være placeret det samme sted

samt krav om, at den ansvarlige for driften skal føre årlig optegnelse over placeringen af

anlægget.

Disse regler gør sig også gældende for ikke fast placerede husdyranlæg, der er etableret uden

fast bund og afløb.

Ministeriet skal bemærke, at svin og fjerkræ ikke er omfattet af undtagelsen for de ikke fast placerede

husdyranlæg og de fast placerede læskure (mere herom nedenfor). Sohold såvel som økologiske

slagtekyllinger har mulighed for at fravige flere af husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser,

hvis de følger driftsforskrifterne i byggebladene til hhv.

indretning og drift af udendørs sohold

samt

produktion af økologiske slagtekyllinger.

Byggebladene fastsætter nærmere driftsmæssige krav til,

hvordan man kan holde de to dyretyper. Da ministeriet arbejder med at implementere disse

byggeblade i husdyrgødningsbekendtgørelsen ved en kommende ændring, er det besluttet, at der ikke

foretages ændringer af gældende regler, der kan få betydning for byggebladenes anvendelse eller

forbuddet mod indretning af anlæg til andre dyretyper (eks. produktion af konventionelle

slagtekyllinger). Derfor finder reglerne ikke anvendelse for svin og fjerkræ.

Nye regler for fast placerede læskure

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

Krav om fast bund og afløb gælder i dag også for fast placerede husdyranlæg i form af læskure. Et

læskur er et husdyranlæg, hvor dyr opholder sig kortvarigt i forbindelse med, at de søger læ.

Miljøministeriet vurderer, at det kan være miljømæssigt forsvarligt at fravige kravet om fast bund og

afløb fsva. læskurene, såfremt der skabes sikkerhed for en række forhold.

Ministeriet foreslår derfor en ordning, der ligesom for de ikke fast placerede husdyranlæg skal sikre, at

læskure kan etableres uden fast bund og afløb, hvis 1) dyrene ikke tilbydes foder og vand i anlægget, 2)

driftsejeren opfylder krav til flytning af fodertrug på folden og 3) driftsejeren følger visse krav til

strøelse. For yderligere beskrivelse af de enkelte krav henvises til afsnittet ovenfor vedr. de ikke fast

placerede husdyranlæg. Svin og fjerkræ er ikke omfattet af undtagelsen for de fast placerede læskure.

Nyt alternativ til afløb i form af pumpesump

Som beskrevet ovenfor skal alle husdyranlæg indrettes med afløb til opsamling af flydende

husdyrgødning eller restvand, der føres gennem tætte, lukkede ledninger til en beholder, der opfylder

bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 8. Et afløb kan for dybstrøelsesstaldene medføre

problemer, da væske ikke kan ledes væk fra stalden via almindeligt afløb, men skal pumpes, og

ministeriet har i forbindelse med den eksterne høring af husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2019 og

foråret 2021 modtaget svar fra SEGES og L&F, der har ønsket et alternativ til afløbet i

dybstrøelsesstalde i form af pumpesump, som i praksis benyttes i flere staldanlæg med dybstrøelse.

En pumpesump er en forsænkning eller en brønd i gulvet under dybstrøelsesmåtten, som opsamler

eventuel overskydende væske fra måtten og hvor i - midlertidig eller permanent - kan nedsænkes en

pumpe således, at væsken kan pumpes over i en beholder som kan udgøre gyllekanaler, gyllebeholder

eller gyllevogn.

Ministeriet bestilte i denne forbindelse en faglig vurdering fra Miljøstyrelsen, der havde til formål at

undersøge udbredelse, indretning af og praksis omkring pumpesumpe i dybstrøelsesstalde.

Af besvarelsen fremgår det bl.a., at dybstrøelsesmåtten ofte absorberer væden fra gødningen og

pumpesumpen primært bruges, når stalden vaskes ned, og herefter tømmes sumpen med dykpumpe

eller slamsuger. Pumpesumpen vil desuden tage væske fra eventuelle lækager fra

drikkekopper/drikkenipler. Miljøstyrelsen konkluderer, at det vil være hensigtsmæssigt at lave en

ændring af bekendtgørelsen, som gør det muligt at etablere en pumpesump som alternativ til et fast

afløb.

Miljøministeriet vurderer, at dette forudsætter, at dybstrøelsesanlægget er indrettet med kanter, der

modvirker overløb, samt har et vist fald til pumpesumpen for at sikre, at der ikke sker forurening af

grundvand eller overfladevand. Dette indebærer 1) pumpesumpen skal udføres af bestandige

materialer, således at den kan modstå nedsivning samt påvirkninger fra pumpetrykket i forbindelse

med tømning 2) anlægget(stalden) indrettes med et fald så væske samles i pumpesumpen 3) anlægget

etableres med en kant, der modvirker overløb. Det bemærkes desuden, at det kun er kravet til selve

afløbet i § 8, stk. 2, 2. pkt. som kan fraviges i dybstrøelsesstalde. Der vil således fortsat være krav om,

at anlægget, jf. § 8, stk. 2, 1. pkt., skal udføres af bestandige materiale, der er uigennemtrængelige for

fugt og som kan modstå påvirkningerne fra dyr og redskaber. Kravet til en fast bund fraviges således

ikke med den nye ordning.

Forudsat at ovenstående krav overholdes er det derfor Ministeriets vurdering, at løsningen med

pumpesump og pumpe kan etableres som alternativ til de nuværende krav om etablering af afløb, der

føres gennem tætte, lukkede ledninger til en beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 8 i

dybstrøelsesstalde generelt.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

Overgangsordning for eksisterende husdyranlæg, der har et staldsystem, der fulgte

driftsforskrifterne i Miljøstyrelsens byggeblade etableret senest den 1. januar 2022.

Miljøministeriet estimerer at omkring 1000 bedrifter, primært mindre deltidsbrug, anvender

undtagelserne i byggebladene i dag. For at sikre en smidig overgang til de nye regler, der samtidig er

miljømæssigt forsvarlig, foreslår Ministeriet, at de husdyranlæg, der har benyttet sig af

undtagelsesmuligheden i byggebladene fortsat skal have mulighed for dette, hvis anlægget er etableret

senest 1. januar 2022.

Ministeriet vil således gøre det muligt at fortsætte praksis fra byggebladende, hvis driftsforskrifterne,

der følger af byggebladene, overholdes. Ministeriet har på denne baggrund indsat driftsforskrifterne

fra byggebladene i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der er desuden foretaget en mindre opdatering af

driftsforskrifterne.

For at sikre dokumentationen omkring måttens etablering, indsættes der krav om udførelse af logbog.

Logbogen skal indeholde dato for udmugning, samt antal dyr og halmforbrug ved efterfølgende

ibrugtagning af dybstrøelsesarealet. Kravet vil kunne opfyldes ved fotodokumentation og skal vises i

forbindelse med kontrol.

Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilsyn konstaterer, at dybstrøelsen er manglefuld eller

hvis logbog ikke er ført korrekt, kan tilsynsmyndigheden påbyde den ansvarlige for forholdet at

etablere fast bund og afløb eller pumpesump.

Det skal bemærkes, at de eneste dyretyper, der kan fortsætte den eksisterende drift efter byggebladene,

er dem, der fremgår af selve byggebladenes ordlyd. Det drejer sig om løsdriftstalde med dybstrøelse

uden fast bund og afløb for ammekøer, ungdyr, får og geder m.v, Ministeriet er opmærksom på, at der

er en praksis, hvorefter visse ekstensive hestehold også anvender undtagelsen i byggebladene. Disse vil

også kunne fortsætte sin praksis efter byggebladene, hvis de er etableret og følger driftsforskrifterne i

byggebladene inden skæringsdatoen. Derimod er bl.a. kalvehytter ikke omfattet.

Det er herefter hensigten, at husdyranlæg, der var omfattet af driftsforskrifterne i byggebladene, kan

fastholde denne driftsform. Disse anlæg skal overholde de nye regler i § 8 om fast bund og

afløb/pumpesump, når de, efter reglernes ikrafttræden 1. januar 2022, foretager ændringer eller

udvidelser, der ikke er bagateller (udvidelser i form af nye anlæg, beholdere mv. og andre større og

mere grundlæggende ændringer i form af f.eks. renoveringer, der kan sidestilles med nye anlæg, jf.

Miljøstyrelsens vejledning om godkendelsespligt ved ændringer/udvidelser af husdyrbrug). Såfremt

udvidelsen/ændringen kan holdes bygningsmæssigt adskilt fra det eksisterende anlæg, finder de nye

regler ikke anvendelse for det eksisterende anlæg. En bygningsmæssig adskillelse foreligger

eksempelvis, hvis der bygges en ny stald eller et opbevaringsanlæg, der er placeret i afstand fra det

eksisterende, eller hvis det nye adskilles fra det eksisterende via en mur. Det er herved muligt at

anlægge et nyt produktionsareal med dybstrøelse, der overholder § 8, og samtidig bibeholde et

eksisterende produktionsareal med dybstrøelse, der følger overgangsbestemmelserne, så længde

produktionsarealerne ikke er bygget sammen.

9. Miljømæssige konsekvenser

Miljøministeriet har gennemført en screening i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 10.

Udkast til screeningsafgørelse sendes i høring hos de berørte myndigheder i perioden 8. oktober 2021

–

22. oktober 2021. En eventuel endelig afgørelse vil blive offentliggjort på høringsportalen.dk.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

10. Økonomiske og administrative konsekvenser (for erhvervsliv og borgere)

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget bekendtgørelsesudkastet i

præhøring. OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser for

erhvervslovet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

11. Agil erhvervsrettet regulering

Miljøministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er

relevante for de konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet.

12. Forholdet til EU-retten

12.1 Opdatering af EU-noten

Dele af nitratdirektivet er i dansk ret gennemført i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det er tidligere

vurderet, at der ikke var anlægsregler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der skulle notificeres som en

del af implementeringen af vandrammedirektivet, habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og

VVM-direktivet. Som følge af delingen af husdyrgødningsbekendtgørelsen i hhv.

gødningsanvendelsesbekendtgørelsen og ny husdyrgødningsbekendtgørelse med ikrafttræden 1.

august 2021, indeholder indeværende bekendtgørelse kun stald- og anlægsregler.

På denne baggrund tilrettes EU-noten, så kun nitratdirektivet fremgår.

12.2 Bestemmelser, der er omfattet af krydsoverensstemmelse

I henhold til nitratdirektivets artikel 5, nr. 5, skal medlemsstaterne, inden for rammerne af

handlingsprogrammerne, træffe de supplerende foranstaltninger eller skærpede foranstaltninger, som

de anser for nødvendige, hvis det allerede fra starten eller på baggrund af de erfaringer, der indhøstes i

forbindelse med handlingsprogrammernes gennemførelse, viser sig, at foranstaltningerne i stk. 4 ikke

er tilstrækkelige til at nå de mål, der er fastsat i artikel 1. Ved udvælgelsen af disse foranstaltninger

tager medlemsstaterne hensyn til, om de er effektive og rentable i forhold til andre mulige

forebyggende foranstaltninger.

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik, at overtrædelser af bestemmelser, der implementerer

nitratdirektivets artikel 4 og 5, er omfattet af bestemmelserne om krydsoverensstemmelse.

Af betydning for krydsoverensstemmelse foreslås der ændringer i bestemmelserne

i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 8, om indretning af husdyranlæg.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav i § 8, stk. 1 og 2, om, at husdyranlæg skal være indrettet

således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted, samt indrettes med fast bund og

afløb, implementerer nitratdirektivets artikel 5, stk. 5, om supplerende foranstaltninger. Danmark har

en intensiv husdyrproduktion med deraf følgende produktion af husdyrgødning, og det vurderes, at

der vil være tale om en væsentlig kilde til forurening af overflade- og grundvand, såfremt der ikke

stilles krav til indretningen af stalde, herunder krav om fast bund og afløb.

Byggebladenes undtagelser fra kravet om fast bund og afløb, hvis visse driftsforskrifter følges, har

fortsat til hensigt at sikre, at husdyranlæg indrettes således, at forurening af grundvand og

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse

overfladevand ikke finder sted, jf. stk. 1, 1. pkt. Det er således allerede praksis, at Landbrugsstyrelsen i

forbindelse med kontrol med krydsoverensstemmelse kontrollerer, om byggebladenes driftsforskrifter

anvendes.

Med forslaget om at indsætte driftsforskrifterne fra byggebladene i en overgangsbestemmelse i

husdyrgødningsbekendtgørelsen, foretages ingen materielle ændringer ift. krydsoverensstemmelse,

idet der er tale om en kodificering af gældende retsstilling.

De nye undtagelser for kravene i § 8, stk. 2, om hhv. pumpesump, visse indretningskrav til ikke fast

placerede husdyranlæg samt visse indretningskrav til fast placerede læskure har alle til hensigt at

sikre, at husdyranlæg indrettes således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted,

jf. § 8, stk. 1, 1. pkt. Disse nye bestemmelser er omfattet af krydsoverensstemmelse, fordi de

implementerer nitratdirektivets artikel 5, nr. 5.