Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 18
Offentligt
2459460_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-10307
Den 8. oktober 2021
Orientering om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse
Til orientering vedlægges udkast til ændringer af bekendtgørelse nr. 1451 af 21. juni
2021 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning inkl.
høringsbrev.
Ændringsforslaget vil blive sendt i ekstern høring den 8. oktober 2021 og være i
høring frem til den 5. november 2021. Den nye husdyrgødningsbekendtgørelse
udstedes forventeligt primo december 2021 med henblik på ikrafttrædelse den 1.
januar 2022.
Bekendtgørelsen viderefører i vid udstrækning de gældende regler i bekendtgørelse
nr. 1451 af 21. juni 2021 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af
gødning. De foreslåede ændringer har dog til formål at imødekomme erhvervet og
kommunerne på en række områder, hvor der har været efterspurgt en smidigere
regulering. Ændringerne har desuden til formål at højne miljøbeskyttelsen ved bl.a.
at tilbagetrække byggebladene til løsdriftsstalde uden fast bund og afløb til
ammekøer og ungdyr, samt får og geder til mælke- og kødproduktion på dybstrøelse
og at fastsætte nye klarere regler for indretning af husdyranlæg.
De foreslåede ændringer til husdyrgødningsbekendtgørelsen omfatter særligt:
-
-
-
-
-
-
-
-
Justering af lovens og bekendtgørelsens anvendelsesområde § 1, stk. 3, nr. 1
Justering af bekendtgørelsens anvendelsesområde for hundehold
Ophævelse af definitioner i § 3
Ophævelse af reguleringen af afgasset vegetabilsk biomasse i § 10 m.fl.
Dispensationsmulighed for dyreparker og institutioner fra bekendtgørelsens §
4, stk. 1
Dispensationsmulighed for dyreparker og institutioner fra husdyrbruglovens §
6, stk. 1
Undtagelse af ridehaller fra krav om fast bund og afløb i § 8, stk. 1
Delvis implementering af byggeblade, der fraviger kravet om fast bund og afløb
for visse dyretyper
Derudover foretages mindre justeringer af bl.a. definitioner og anvendelsesområde.
I kan læse mere om udkastet til ny husdyrgødningsbekendtgørelse på
høringsportalen her:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65591
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 18: Orientering fra miljøministeren om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse
Efter den eksterne høring vil den endelige bekendtgørelse blive fremsendt til
ordførerne forud for udstedelsen.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
2