Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 177
Offentligt
2517912_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Med afsæt i de to deputationer i Miljø- og
Fødevareudvalget den 1. december 2021 fra
henholdsvis Friluftsnetværk Rold Skov og Børnenes
Hus Hammelev, jf. MOF alm. del
–
bilag 106 og 123,
bedes ministeren redegøre for regeringens
stillingtagen til den stadig stigende bekymring i
offentligheden i forhold til etableringen af i alt 15
naturnationalparker rundt om i Danmark, herunder
følgende elementer:
•
Adgangsforhold og mulighed for friluftsliv, når
naturnationalparkerne indhegnes og store
græssende dyr sættes ud.
•
Mulighed for anden aktivitet fra f.eks.
skovbørnehaver indenfor naturnationalparkernes
områder.
•
Dyrevelfærd, som følge af mere lempelige
dyrevelfærdsregler på naturnationalparkernes
arealer.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen
(V), Erling Bonnesen (V), Hans Christian Schmidt
(V), Thomas Danielsen (V), Torsten Schack
Pedersen (V), Anni Matthiesen (V) og Kristian Pihl
Lorenzen (V).
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Miljøministerens talepapir fra samrådet om naturnationalparker den 15/12-21
2517912_0002.png
TALEPAPIR
Svar
Introduktion - naturkrisen
•
Naturen er i krise!
•
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen
–
og igen. For det er så vigtigt, at vi alle sammen
forstår, hvad det er, vi risikerer at miste, hvis vi
ikke skrider ind
–
lige nu.
•
FNs naturpanel IPBES, som er pendanten til FNs
klimapanel ift. biodiversitet, har i 2018
konkluderet, at biodiversiteten i Europa er i
vedvarende stærk tilbagegang.
•
I Danmarks seneste afrapportering til EU-
Kommissionen i forhold til Habitatdirektivet er
over halvdelen af de rapporterede arter og ikke
mindre end 95 pct. af de rapporterede naturtyper
i ugunstig bevaringsstatus.
•
Det er vores fælles natur
–
og det er vores fælles
ansvar at handle på den viden og bremse
tilbagegangen.
•
Derfor bekymrer det mig, at der stadig den dag i
dag bliver sat spørgsmålstegn ved forskernes
konklusion om, at naturen er presset.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Miljøministerens talepapir fra samrådet om naturnationalparker den 15/12-21
2517912_0003.png
TALEPAPIR
Hvorfor naturnationalparker?
•
En række forskere har igennem en fælles
ekspertudtalelse, der er afgivet i forbindelse med
det danske IPBES-samarbejde, peget på fem
handlemuligheder, der kan bidrage til at vende
den negative udvikling for biodiversiteten i
Danmark.
•
Det omfatter blandt andet etablering af store,
selvforvaltende naturområder, genopretning af
naturlig hydrologi, udlægning af urørt skov og
genopretning af nøglearter og deres funktioner.
•
Hvis vi skal vende den udvikling, som vores
årelange påvirkning af naturen har resulteret i
–
ja, så skal der altså nye tiltag på banen. Mere af
det samme er ikke nok.
•
I naturnationalparkerne får vi store,
sammenhængende arealer, hvor vi lukker ned for
produktionen og i højere grad slipper taget.
•
Men det er ikke nok blot at give slip, hvis vi skal
genskabe betingelserne for, at naturlige processer
kan udfolde sig.
•
Vi skal lukke dræn og genskabe den naturlige
variation af våde og tørre områder til gavn for
arter med forskellige præferencer. Naturligvis
under hensyntagen til naboer.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Miljøministerens talepapir fra samrådet om naturnationalparker den 15/12-21
2517912_0004.png
TALEPAPIR
•
Og nøglearterne, de kommer desværre heller ikke
bare tilbage af sig selv. Derfor vil vi også mange
steder udsætte store græssende dyr, der kan
skabe mere dynamik og diversitet.
•
Mere selvforvaltende natur med græssende dyr er
noget, som Venstres daværende miljø- og
fødevareminister Jakob Ellemann også mente,
var en god idé for blot to år siden i Fussingø.
•
I april 2019 udtalte daværende miljø- og
fødevareminister Jakob Ellemann Jensen til
Randers Amtsavis, at ”der
skal nogle store
græssere ud, og så skal naturen ellers være
uberørt.”
•
Når vi bringer de store dyr tilbage til naturen, er
vi samtidig nødt til at sætte hegn op. Hegnet skal
forhindre dyrene i at vandre ud på trafikerede
veje
–
eller at opsøge landmandens marker for at
finde føde. Men hegnet behøver ikke at være
skæmmende eller begrænsende for mennesker
eller vilde dyr.
Bekymringer
–
friluftsliv, børn og dyrevelfærd
•
Og det fører mig hen til de bekymringer, jeg
bliver præsenteret for i debatten om
naturnationalparkerne. Nemlig hvad hegnet og
udsætningen af de store dyr får af betydning for
den måde, vi bruger områderne i dag.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Miljøministerens talepapir fra samrådet om naturnationalparker den 15/12-21
2517912_0005.png
TALEPAPIR
•
Først og fremmest vil jeg understrege, at de
kommende naturnationalparker tilhører os alle
sammen. Der vil være åbent hele døgnet rundt,
alle ugens dage, hele året.
•
Den enkelte naturnationalpark skal planlægges
og tilpasses ud fra lokale forhold. Der er ikke
nogen fast skabelon for, hvordan en
naturnationalpark skal se ud.
•
Jeg kan godt forstå, at der er mange bekymringer,
for naturnationalparkerne
er
noget nyt, og nogle
ting
vil
være anderledes.
•
Derfor er jeg også glad for, at bekymringerne
bliver italesat. Omvendt er det vigtigt, at debatten
ikke stopper ved kritikken, men at vi fortsætter
med en konstruktiv dialog, så vi kan finde gode
løsninger.
•
Miljøministeriet, Danmarks
Naturfredningsforening og Friluftsrådet har
indgået en trepartsaftale for at finde gode
løsninger for friluftslivet, og der er afsat 5 mio.
kroner til hver naturnationalpark til at sikre og
videreudvikle faciliteter.
•
Vi har allerede set flere eksempler på lokale
løsninger i de fem områder, der allerede er
udvalgt som kommende naturnationalparker.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Miljøministerens talepapir fra samrådet om naturnationalparker den 15/12-21
2517912_0006.png
TALEPAPIR
•
I Gribskov og Fussingø vil man fx fortsat kunne
køre mountainbike på de etablerede spor, ride en
tur eller gå med hunden.
•
I Tranum har Naturstyrelsen foreslået, at der skal
etableres en ridesti hele vejen rundt om
naturnationalparken
–
med etablering af nyt
shelter og hestefold, så man også kan overnatte
med sin hest i naturen.
•
Der kan også være nogle aktiviteter, hvor vi skal
finde alternative løsninger uden for området
–
som det fx er tilfældet med hundeskoven i
Fussingø.
•
Så er der bekymringen for vores børn
–
for hvad
kan der fx ske, hvis en skovbørnehave bruger et
område, hvor der nu bliver udsat store dyr?
•
Den bekymring tager jeg meget alvorligt. For
selvfølgelig skal børn bruge skoven og naturen.
De skal klatre i træer, bygge huler, sanse og lære.
•
Og her har vi en meget vigtig formidlingsopgave
foran os
–
både i forhold til os voksne, men også i
forhold til børnene. For vi skal alle sammen lære,
hvordan man opfører sig i områder, hvor der går
store dyr frit omkring.
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Miljøministerens talepapir fra samrådet om naturnationalparker den 15/12-21
2517912_0007.png
TALEPAPIR
•
Der er heldigvis masser af gode erfaringer at
trække på, fx fra Dyrehaven i Jægersborg eller fra
Langeland, hvor der er udsat heste.
•
Og så skal vi huske, at der er tale om meget store
områder, og om dyr der ikke kommer til at være
opsøgende, fordi de i udgangspunktet ikke bliver
fodret.
•
Hvilket bringer mig videre til bekymringen om de
dyr, vi sætter ud i naturnationalparkerne.
•
Dyrevelfærd i naturnationalparkerne er et emne,
der ligger rigtig mange mennesker på sinde.
Heldigvis.
•
For selvfølgelig skal dyrene have det godt. De får
rig mulighed for naturlig udfoldelse i de store
naturområder, og vi skal sikre, at de har
tilstrækkelig med føde, vand, ly og læ hele året.
•
Dispensationsmuligheden i dyrevelfærdsloven
ændrer ikke ved forpligtigelsen om, at dyrene
skal behandles forsvarligt.
•
Naturstyrelsen udarbejder proaktive
forvaltningsplaner til hver af de kommende
naturnationalparker, som dækker alle årstider.
•
Der vil ligeledes blive udarbejdet
beredskabsplaner, der skal sikre dyrenes velfærd
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 177: Miljøministerens talepapir fra samrådet om naturnationalparker den 15/12-21
2517912_0008.png
TALEPAPIR
i risikoperioder, fx i hårde isvintre, og der vil
være en dyrlæge tilknyttet besætningerne.
•
Naturpleje skal gå hånd i hånd med god
dyrevelfærd
–
både indenfor og uden for
naturnationalparkerne.
Afrunding
–
den videre proces
•
Nu står vi så på tærsklen til at udvælge de sidste
op mod ti områder, hvilket der
–
helt naturligt
–
er stor interesse i.
•
Og der er også ganske forståeligt bekymringer
omkring, hvad en naturnationalpark i
lokalområdet kan betyde for skovbørnehaven, for
rytteren, for mountainbikeren og alle os andre.
•
I den forbindelse vil jeg gentage, at der endnu
ikke er lavet konkrete planer for de enkelte op til
10 områder. Det skal ske i dialog med borgere,
interessenter og kommuner, så vi kan skabe
lokalt forankrede løsninger.
8