Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 175
Offentligt
2502156_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 15, december 2021
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 104
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om kommissionens udkast til gennem-
førelsesbeslutning vedrørende fastsættelse af regler om beregning, verificering og rapportering af data
om forbrug af engangsplastprodukter oplistet i del A i bilaget (drikkebægre og fødevarebeholdere) i
overensstemmelse med artikel 4(2) og 13(4) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 om
reduktion af visse plastikprodukters miljøpåvirkning.
Forslaget er sat til skriftlig afstemning i den tekniske tilpasningskomité med frist den 22. december 2021.
En vedtagelse af forslaget vil ikke have indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark, da retsakten
udelukkende omfatter beregningsmetoder, verifikation og indrapportering af forbrugsreduktionen.
Regeringen agter at støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] •
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Grundnotat om forbrugsreduktion af engangsplast, komitésag
2502156_0002.png
NOTAT
Den 14. december 2021
MIM 104
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens udkast til gennemførelsesbeslutning vedrørende fastsættelse af
regler om beregning, verificering og rapportering af data om forbrug af
engangsplastprodukter oplistet i del A i bilaget (drikkebægre og
fødevarebeholdere) i overensstemmelse med artikel 4(2) og 13(4) i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 om reduktion af visse
plastikprodukters miljøpåvirkning
Resumé
Kommissionen har forelagt gennemførelsesafgørelse om fastlæggelse af formatet og metode for
beregning, verificering og rapportering af data og oplysninger om markedsførte mængder af
drikkebægre og fødevarebeholdere, som kan fastslå, at medlemslandene når sine nationale mål for
forbrugsreduktion iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/904 om reduktion af visse
plastikprodukters miljøpåvirkning (engangsplastikdirektivet). Forslaget er sat til skriftlig
afstemning i den tekniske tilpasningskomité med frist den 22. december 2021. Forslaget indeholder
tekniske specifikationer og format for rapportering, som følger af artikel 94, stk. 2 og artikel 13, stk.
4 i engangsplastikdirektivet. Retsakten forventes ikke at medføre væsentlige økonomiske
konsekvenser. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Selve rapporteringsopgaverne er allerede normeret i engangsplastdirektivets artikel 13, og der er
således med dette forslag alene tale om at fastlægge den form/rapporteringsformat (skemaer,
tabeller mv.) hvorefter oplysningerne skal indsendes til Kommissionen.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt gennemførelsesafgørelse om fastlæggelse af format og metode for
beregning, verificering og rapportering af data og oplysninger om markedsførte mængder af
drikkebægre og fødevarebeholdere, som kan fastslå, at medlemslandene når sine nationale mål for
forbrugsreduktion
Forslaget har hjemmel i artikel 4 stk. 2 og artikel 13 stk. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/904 om reduktion af visse plastikprodukters miljøpåvirkning (herefter
engangsplastikdirektivet).
Forslaget behandles efter en undersøgelsesprocedure i den tekniske tilpasningskomité nedsat under
affaldsdirektivet. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Grundnotat om forbrugsreduktion af engangsplast, komitésag
Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager
Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et
ændret forslag eller inden for en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke
nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget/inden for to måneder
forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget er sat til skriftlig afstemning i den tekniske tilpasningskomité med frist den 22. december
2021.
Formål og indhold
Det er et krav i engangsplastdirektivet, at medlemslandene fastsætter et nationalt mål for
forbrugsreduktion af produktkategorierne drikkebægre og fødevarebeholdere af engangsplast. I
Danmark er der med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi vedtaget et nationalt
forbrugsreduktionsmål på 50 % i 2026. Målet skal i første omgang søges opnået via et forpligtende
sektorsamarbejde i restaurationsbranchen. Hvis ikke målet nås af den vej, skal der sættes ind med
yderligere regulering, som drøftes i aftalekredsen.
Tilgange til forbrugsreduktionsmålet kan variere blandt medlemslandene, ligesom målsætningerne
kan variere. Dette har skabt behov for at fastsætte detaljerede fælles regler for, hvordan
medlemslandene skal opgøre forbrugsreduktionen, så resultaterne kan sammenlignes på tværs af
medlemsstater. Ligeledes har det skabt behov for at opsætte regler for, hvordan medlemslandene
opgør mængden af markedsførte mængder, så reduktionen opgøres ens på tværs af EU.
Til retsakten hører et bilag med detaljeret beskrivelse af regnemetoder og skema til indrapportering af
de tiltag, som tages nationalt i medlemslandene. Det fastsættes i retsakten, at dette skal udfyldes ved
afrapportering til Kommissionen på målsætningerne.
Retsakten fastsætter endvidere, at medlemsstaterne skal beregne reduktionen af
engangsplastikprodukter, der markedsføres i løbet af et kalenderår. Reduktionen skal enten måles på
vægtbasis ift. indhold af plastik eller opgøres i pr stk. (antal enheder) indeholdende plastik ift. i de
omtalte produktkategorier og skal opgøres på det punkt, hvor produktet først gøres tilgængelig på en
medlemsstats marked. Data skal indsamles fra førnævnte produktkategorier, der helt eller delvist er
fremstillet af plastik. Dette giver synergi med indberetning af data til Kommissionen i andre
sammenhænge, bl.a. ifbm. affaldsdirektivet. Indrapportering skal ske årligt til Kommissionen, som
skal offentliggøre de indrapporterede data.
Såfremt der er betydelige import, eksport eller andre overførelser inden for EU inden produkterne
gøres tilgængelige til den endelige forbruger, kan den samlede markedsførte mængde i et medlemsstat
justeres for at tage højde for dette.
Data vedr. markedsførte mængder og forbrugsreduktion indskrives i en kvalitetssikringsrapport, som
hører til indberetningsskabelonen. Kommissionen offentliggør de indrapporterede data sammen med
oplysninger fra kvalitetssikringsrapporten. Den første rapporteringsperiode er kalenderåret 2022.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Grundnotat om forbrugsreduktion af engangsplast, komitésag
2502156_0004.png
Medlemsstaterne rapporterer dataene og oplysningerne elektronisk senest 18 måneder efter udgangen
af det rapporteringsår, for hvilket de var indsamlet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er ikke i dansk lovgivning fastsat regler for, hvordan indsamlede mængder beregnes og verificeres.
Dog skal producenter, eksportører og importører af emballage i henhold til bekendtgørelse om visse
krav til emballager være i besiddelse af oplysninger om det samlede årlige antal og hvilke materialer,
der er anvendt i emballagen til brug for tilsyn. Der er dog ikke krav om årlig indrapportering.
Miljøstyrelsen kan ifm. tilsyn pålægge den erhvervsdrivende at fremvisse disse oplysninger herunder
også forsyningskæden og distributionsnettet.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Regler, der pålægger Danmark rapporteringsforpligtelser, som udelukkende er forpligtelser over for
Kommissionen, skal normalt blot overholdes i praksis. Det vil sige, at reglerne ikke implementeres i
lovgivningen.
Nærværende forslag vil således, når det er vedtaget, sammen med bestemmelserne i
engangsplastikdirektivets artikel 13 udgøre det regelsæt, som Danmark skal overholde, når
markedsførte mængder af drikkebægre og fødevarebeholdere af engangsplastik skal opgøres og
rapporteres til Kommissionen.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Der kan være mindre statsfinansielle udgifter forbundet med indsamling og rapportering af data,
svarende til under 0,25 årsværk frem mod 2027.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil ikke have indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark, da retsakten
udelukkende omfatter beregningsmetoder, verifikation og indrapportering af forbrugsreduktionen.
Høring
Sagen har været i høring i Miljøspecialudvalget.
Oceana, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change har afgivet et
fælles svar. De finder det positivt, at der vedtages fælles EU retningslinjer for rapportering vedr.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Grundnotat om forbrugsreduktion af engangsplast, komitésag
implementering af engangsplastdirektivets artikel 4 om reduktion af drikkebægre og
fødevarebeholdere af engangsplast. De mener dog ikke, det er hensigtsmæssigt, at der med
Kommissionens foreslåede kompromisløsning lægges op til, at medlemsstaterne selv kan afgøre,
hvorvidt de ønsker at indberette efter en stykbaseret eller en vægtbaseret tilgang, og mener alle
medlemsstater bør følge en stykbaseret tilgang. Det begrundes med at valgfrihed i metode vil gå ud
over sammenligneligheden mellem medlemsstaterne. Sammenlignelighed er som bekendt et
kerneprincip for officiel statistik. Der peges på, at engangsplastdirektivets formål er at reducere
mængderne af plast i naturen, navnligt havmiljøet. Her er antallet det afgørende, ikke den samlede
vægt. Letvægts-plaststykker kan således være mindst lige så skadelige for dyrelivet som tungere
plaststykker. Ligeledes påpeges det, at med en vægtbaseret tilgang kan et fald i mængderne dække over
forskydninger i markedet, der ikke nødvendigvis afspejler en reel reduktion. Der er således en reel
risiko for, at tungere plastemballager (eksempelvis i hård plast) blot erstattes af lettere plastemballager
(eksempelvis folier og andre emballager til sandwiches, salater etc.), der i mange tilfælde vil være
sværere at genanvende og lettere kan ende i naturen. En vægtbaseret tilgang risikerer således at have
en direkte uhensigtsmæssigt effekt. Endelig peges på, at opgørelsen under alle omstændigheder bør
baseres på data om markedsførte mængder, ikke på affaldsmængder. Affaldsdata afspejler netop ikke
de plastemballager, der måtte havne i naturen. Der peges på, at en vægtbaseret tilgang baseret på
Danmarks eksisterende emballageaffaldsdata vil således ikke være retvisende.
På den baggrund findes det problematisk, at der med regeringens foreløbige holdning lægges op til, at
man fra dansk side vil følge en vægtbaseret tilgang. Oceana, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet
for Grøn Omstilling og Plastic Change opfordrer samtidig til, at der med den nye opgørelse rapporteres
på det samlede antal engangs-drikkebægre og engangs-fødevarebeholdere, der sættes på markedet
uanset materiale. Med engangsplastdirektivet har man ønsket at understøtte en generel udfasning af
engangsprodukter og fremme et skift til genbrugelige alternativer. Den årlige rapportering bør derfor
muliggøre en vurdering af, hvorvidt de samlede mængder engangsbeholdere til drikke- og fødevarer
falder, eller om der blot sker en substitution til engangsbeholdere i andre materialer end plast.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt forventes der at være opbakning til forslaget blandt medlemsstaterne.
Der har i forbindelse med udarbejdelsen af retsakten været uenighed blandt medlemslandene om
hvorvidt opgørelsen skulle være vægt- eller stk. baseret, da flere medlemslande ikke mener, at den
vægt-baserede tilgang er i tråd med direktivets ambition om en stk. vis forbrugsreduktion. Som et
kompromis har Kommissionen foreslået, at det er valgfrit for medlemslandene, om der indberettes i
vægt eller stk. for at søge det bredest mulige kompromis i tråd med medlemslandenes nationale
implementering af forbrugsreduktionsmålet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen bemærker, at Kommissionen har udarbejdet et forslag til en retsakt, der følger direktivets
intentioner, og som danner ramme for præcise indberetninger for at leve op til direktivets forpligtelser.
Regeringen bemærker, at valgfrihed i indberetningen muliggør, at Danmark kan indrapportere via den
vægtbaserede tilgang. Dette er i overensstemmelse med det datasystem, som allerede er etableret i
Danmark, og i øvrigt følger øvrige indberetningsforpligtelser i emballagedirektivet. På denne baggrund
agter regeringen at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 175: Grundnotat om forbrugsreduktion af engangsplast, komitésag
Forslaget om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om reduktion af visse plastprodukters
miljøpåvirkning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. oktober 2018, jf. samlenotat
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. oktober 2018.
6