Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 169
Offentligt
2500519_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. december 2021
Sagsnummer: 2021-606
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed besvarelse af spørgsmål 7 ad EUU alm. del af 12. oktober
2021 om landbrugsaftalen og elementer fra EU's landbrugsreform.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 169: Kopi af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris svar på EUU alm. del - spm. 7 om landbrugsaftalen og elementer fra EU's landbrugsreform
2500519_0002.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. december 2021
FVM 130
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del), som Folketingets Europaudvalg har stillet til
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. oktober. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg
”Ministeren
bedes oversende en oversigt
gerne i tabelform eller lignende
hvor det fremgår, hvilke
dele af landbrugsaftalen af 4. oktober 2021, der udspringer af den foreløbige aftale mellem Rådet og
Europa-Parlamentet
om reformen af EU’s landbrugspolitik for 2023-2027,
og hvilke dele, der udsprin-
ger af et dansk initiativ, og som eventuelt går videre, end hvad der er aftalt i EU-aftalen.”
Svar
Med reformen af EU’s landbrugspolitik for 2023-27
(landbrugsreformen) fastlægges en række elemen-
ter, der både omfatter krav og valgfrie komponenter. Rådet og Europa-Parlamentet vedtog formelt for-
ordningerne til landbrugsreformen den 2. december 2021. De tre forordninger om den nye fælles land-
brugspolitik blev offentliggjort i EU-Tidende den 6. december 2021.
Implementeringen af landbrugsreformen sker nationalt via den såkaldte strategiske plan. Her har Dan-
mark mulighed for at indrette sig inden for rammerne af landbrugsreformen under hensyntagen til na-
tionale forhold. Den strategiske plan skal godkendes af Kommissionen på baggrund af en helhedsvur-
dering.
Den grønne øremærkning af budgettet til den direkte støtte (søjle 1) på 25 pct. er fastlagt i landbrugsre-
formen. Selve udmøntningen i eco-schemes ordningerne og opfyldelsen af de 25 pct. fastlægges med den
danske politiske aftale af 4. oktober 2021 om grøn omstilling af landbruget (indgået mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne) (landbrugsaftalen).
Danmark implementerer bruttoarealmodellen, der medfører, at naturen fremover kan udvikle sig på
landbrugsarealerne uden reduktion i landbrugsstøtten. Bruttoarealmodellen er en mulighed i EU-reg-
lerne, og det er op til den enkelte medlemsstat eventuelt at implementere.
Indsatser under eco-schemes i den direkte støtte (søjle 1) og i landdistriktspolitikken (søjle 2) under-
støtter den grønne omstilling af landbruget, særligt vedrørende miljø og klima. Med Landbrugsaftalen
er det aftalt at overføre midler (fleksibilitet) fra søjle 1 til anvendelse i søjle 2 til grønne indsatser og til
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 169: Kopi af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris svar på EUU alm. del - spm. 7 om landbrugsaftalen og elementer fra EU's landbrugsreform
etableringsstøtte til unge landbrugere. Landbrugsreformen giver mulighed for at overføre midler mel-
lem søjlerne, mens det er et EU-krav, at der anvendes midler svarende til 3 pct. af budgettet i søjle 1 til
brug for ”unge
landbruger”-ordningen. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvorvidt ordningen
skal etableres inden for de muligheder, der er i henholdsvis søjle 1 eller 2.
Med den såkaldte konditionalitet fastlægger landbrugsreformen endvidere en række normer for god
landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som udmøntes i konkrete krav, der er besluttet med den nati-
onale aftale om grøn omstilling af landbruget. Konditionaliteten er de grundlæggende krav, som alle
landbrugere skal opfylde for at få udbetalt landbrugsstøtten i søjle 1 samt arealstøtte under søjle 2. Kon-
ditionaliteten omfatter endvidere en række eksplicit angivne regler i direktiver og forordninger på f.eks.
natur-, miljø- og dyrevelfærdsområdet, hvis overholdelse også udgør basiskrav for landbrugsstøtten.
I den danske implementering er det endvidere aftalt at afskaffe betalingsrettighederne. Det er ikke et
krav i landbrugsreformen, at der skal ske en sådan udjævning af støtten, men at der skal ske en omfor-
deling af støtte. Når betalingsrettighederne afskaffes fra 2023, bliver der udbetalt et ens beløb per hektar
i landbrugsstøtte. Dette giver en omfordeling af støttemidler mellem landbrugssektorerne. Derfor fore-
tages der ikke yderligere tiltag vedrørende omfordeling af landbrugsstøtte.
Med Landbrugsaftalen er det aftalt at anvende muligheden for at give koblet støtte, hvor støtten udløses
som følge af en bestemt produktion. Der er således tre koblede støtteordninger; henholdsvis slagtepræ-
mien, ko-præmien og en støtte til arealer med kartoffelstivelse. De to sidstnævnte udfases i løbet af re-
formperioden, hvilket ikke kræves af EU-reglerne.
Der er endvidere afsat midler til lokale aktionsgrupper, hvilket er et krav, der følger af landbrugsrefor-
men.
I tillæg til implementeringen af landbrugsreformen indgår der en lang række initiativer i landbrugsafta-
len, som ikke følger af landbrugsreformen. Dette inkluderer bl.a. fastsættelse af et bindende reduktions-
mål for landbrugets drivhusgasudledninger, en fond for plantebaserede fødevarer, midler til forskning
og udvikling i f.eks. brun bioraffinering og gylletilsætningsstoffer samt flere strategier og specifikke krav
til kvæg- og griseproducenter.
Der henvises i øvrigt til vedlagte oversigt over
elementer i landbrugsaftalen og EU’s landbrugsreform.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 169: Kopi af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris svar på EUU alm. del - spm. 7 om landbrugsaftalen og elementer fra EU's landbrugsreform
2500519_0004.png
Oversigt over elementer i landbrugsaftalen og EU’s landbrugsreform
EU’s
landbrugsreform
Bruttoarealmodel
Betalingsrettigheder afskaffes
Omfordelingsstøtte
Konditionalitet inklusiv implementering af GLM-
krav
Søjle 1
Direkte støtte
Koblet støtte Slagtepræmie
Koblet støtte Ko-præmie
Koblet støtte Kartoffelstivelsespræmie
Eco-schemes
Økologisk arealstøtte
Miljø- og klimavenligt græs
Ekstensivering med slæt på lavbundsjorder
Målrettet regulering (søjle 2 i 2022-25)
Planteproduktion
Biodiversitet og bæredygtighed
Søjle 2
Udtag af lavbundsjorder
Kollektive virkemidler (med national medfinansie-
ring)
Fosfor-vådområder
Fysiske vandløbsindsatser
Miljø- og klimateknologi
Grøn bioraffinering
Økologisk investeringsstøtte
Natura 2000
Lokale aktionsgrupper
Ø-støtte (Søjle 1 2022)
Unge landbrugere (Søjle 1 2022)
Krav
Mulighed
x
x
x
x
x
x
x
x
25 pct. grøn øremærkning
x
x
x
x
x
x
35 pct. grøn øremærkning
x
x
x
x
x
x
x
x
x
(5 pct. af søjle 2)
x
x
(3 pct. af søjle 1)
Indsatser udover EU’s landbrugsreform i Landbrugsaftalen
Ny bedriftsmodel
Bovaer samt stoffet X
Forskning i gyllehåndtering
Pyrolyse
Støtte til ICROFS
Bioøkonomipanel og proteinstrategi
Plantefond
Second opinion
Ekspertgruppe for lavbund
Merbevilling udtag af lavbund
Reduceret hugst
Analyse marine virkemidler
Reduktionskrav for husdyrenes fordøjelse
Hyppigere udslusning af gylle
4