Til Folketingets miljø- og fødevareudvalg samt kulturudvalg
Mols 09.12.2021
Vi ønsker hermed at anmode om foretræde for Folketingets miljø- og fødevareudvalg samt kulturudvalg, hurtigst muligt.
I forbindelse med planerne om at udpege yderligere 10 naturnationalparker i Danmark, - hvor Mols Bjerge er i spil som en mulig
naturnationalpark, ønsker vi at redegøre for følgende:
Mols Bjerge-området er ikke bare et stykke landskab. Det er et kulturlandskab. I området ligger små landsbyer og bebyggelser, og
befolkningen hér har altid haft et nært forhold til Mols Bjerge. Det er en integreret del af vores hverdag. Det er hér, vores børn cykler
igennem, når de skal besøge skolekammerater i en anden landsby. Det er hér, der afholdes børnefødselsdage, og hvor naturbørne-
haven har sine daglige ture. Området betyder meget for vores idrætsforeninger, skolen, for hovedparten af befolkningen i dette
lokalområde. Vi er ikke “besøgende” i Mols Bjerge. Vi bor her.
Derfor har det så vidtrækkende konsekvenser for flertallet af lokalbefolkningen, hvis vi forhindres i at kunne opholde os i og passere
den natur, der er udpeget som en kommende naturnationalpark i Mols Bjerge. I den forbindelse vil vi gerne pege på nogle faktuelle
forhold, vedrørende adgangen til et lukket, hegnet område med store græssere:
•For os er diskussionen om, hvorvidt du kan færdes blandt store græssere med hunde, børn, handicappede, ældre og gangbesvære-
de, ikke nogen teoretisk diskussion. Vi har i nationalpark Mols Bjerge mange års erfaring med hegn med store fritgående græssere
på offentlige arealer. Vi vil gerne redegøre for disse faktuelle erfaringer, herunder de alvorlige ulykker og de nærved-hændelser, der
er sket, bare indenfor det sidste år.
•Vi vil her give ét konkret eksempel på, hvad en, stor indhegning med store græssere, har af konsekvenser: I Mols Bjerge har vi klods
op ad en kommende naturnationalepark et bosted for udviklingshæmmede, bostedet Ansminde. Bostedets beboere går i dag
typisk 50-60 km om ugen i Mols Bjerge-naturområdet, fordi ophold i naturen har en helt speciel betydning for denne gruppe. Det
giver ro og balance, pyskisk og fysisk.
Denne gruppe af udviklingshæmmede har ikke mulighed for at gå ind i en storfold med store græssere. Det vil være alt for farligt.
Dette er blot ét eksempel på, at det OGSÅ er nogle sårbare grupper af befolkningen, der bliver ramt hårdt.
•Endelig vil vi gerne pege på en anden problemstilling, som har fyldt rigtig meget her i lokalområdet: nemlig den såkaldte borgerind-
dragelse. Mange har peget på den rystende dårlige borgerinddragelse OP TIL en kommende udnævnelse af de ti naturnationalpark-
er. Men vi vil også gerne pege på, hvilke konkrete erfaringer, der er med borgerinddragelse, når først et område ER UDPEGET som
naturnationalpark.
Derfor deltager Fussingø Brugerlaug i denne ansøgning om foretræde.
Hvilken borgerinddragelse kan der overhovedet blive tale om, når den overordnede ramme for naturnationalparker, med et stort
hegn med store græssere allerede ér vedtaget i lovgivningen og de opstillede kriterier for naturnationalparken?
Brugerlaug Fussingø har konkrete erfaringer med, hvad svaret er på dette spørgsmål.
Vi håber på en positiv behandling af vores henvendelse og anmodning om foretræde.
Med venlig hilsen
Tilgængelig Natur-gruppen, under Mols i Udvikling
Linda Mejer, mor til udviklingshæmmet og ansvarlig for bostedet Ansminde.
Rune Høy (far til barn i naturbørnehaven), samt forældregruppen i Naturbørnhaven Mols Bjerge
IF Mols (afholder blandt andet det årlige “Molsløbet” i Mols Bjerge)
Brugerlaug Fussingø
Dyssegårdens Ridecenter
Syddjurs Sportsrideklub (afholder distanceridt)
Dansk Kenneklub kreds 6, Ingrid Klindrup
Helle Andersen, Mols Bjerge Hereford, og nærmeste nabo til en kommende naturnationalpark.
Bekymrede borgere på Mols. Over 600 underskrifter på kravet om “Giv os Mols Bjerge tilbage”
https://www.skrivunder.net/det_er_ogsa_vores_natur__giv_os_mols_bjerge_tilbage