Notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om ny pesticidstrategi
Kære miljøordførere
Vi er bekendt med, at I har indledt forhandlingerne om en ny pesticidstrategi. Som vandværkernes og
miljøets talerør er vi meget optaget af at sikre godt drikkevand både nu og til kommende generationer.
Derfor håber vi, at I vil anlægge en ambitiøs tilgang til forhandlingerne om en ny pesticidstrategi, som for
alvor bør tage højde for de udfordringer, vi står med ift. forurening af det grundvand, vi bruger til
drikkevand.
Som en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, så er der fundet rester af sprøjtemidler i
mere end hver anden af de aktive drikkevandsboringer. Dette er blot fund af sprøjtemidler, men ideelt set
så vi gerne en bredere tilgang til beskyttelsen af vores drikkevand, hvor man ud over pesticider fra
landbruget indtænker fx biocider fra maling og træbeskyttelse samt de stærkt skadelige PFAS-stoffer, som
nu har vist sig at udgøre et alvorligt problem.
Nedenfor er vandsektorens input til den kommende pesticidstrategi, som vi håber, I vil tage med videre i de
politiske forhandlinger:
•
Flere testmarker (VAP-marker),
der repræsenterer flere jordtyper. VAP udgør et væsentligt
element i det danske godkendelsessystem for pesticider, og det er vigtigt, at vi får testet nye
sprøjtemidler så grundigt som overhovedet muligt. Flere testmarker kan dermed være med til at
sikre, at kun midler, der ikke kan sive ned til grundvandet, godkendes, ligesom flere sprøjtemidler
skal testes i VAP og først derefter endeligt kunne godkendes.
Reduceret pesticidbelastning (PBI)
–
fx 20 pct. over 10 år. Det kan enten være gennem en mere
målrettet og miljøvenlig omlægning af pesticidafgiften, hvor de mest skadelige stoffer får en
forhøjet afgift. Og/eller en større brug af ny og moderne teknologi inden for landbruget, herunder
arbejdet med de såkaldte IPM-principper.
Pesticidafgiften
skal differentieres yderligere, så den sikrer både mindre pesticidbelastning og
lavere sprøjtehyppighed.
Udvidet monitering i overfladevand.
Fund af forurenende stoffer i overfladevand er en god
indikator for, hvorvidt forurenende stoffer, herunder uloligt anvendte stoffer, kan være på vej ned
til grundvandet. Derfor ønsker vi bedre monitering af overfladevand.
Fremme af non-target-analyser.
Dvs. understøtte muligheden for at foretage analyseprøver, hvor
man i stedet for at søge efter ét bestemt stof, søger bredt efter forurenende stoffer.
Øget punktkildeindsats.
Punktkilder som fx pesticidpåfyldningssteder, lossepladser mv. udgør en
stor trussel for grundvandet. Derfor skal der sættes ind med både afværge- og
beskyttelsesforanstaltninger i disse områder.
Styrket pesticidkontrol.
For i større omfang at afdække brug af ulovlige sprøjtemidler, skal
pesticidkontrollen fremover også kontrollere ved afgrøden på marken frem for alene i de rum, hvor
sprøjtemidlerne opbevares. Således har Miljøstyrelsens massescreening bl.a. har vist fund af
midler, der ikke har været godkendt til brug i Danmark.
Beskyttelse af udvalgte, strategisk vigtige grundvandsdannende områder.
Det er vigtigt, at vi får
beskyttet grundvandsdannende områder bedre end i dag. Derfor skal der udpeges områder, som er
strategisk vigtige og svært erstattelige for forsyningssikkerheden. Det kan eksempelvis være
omkring større eller mindre byer og på øer. Områderne gøres sprøjtefrie (fx i form af økologisk
drift, skovrejsning, åben natur mv.)
•
•
•
•
•
•
•