MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 144
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 2. december 2021

Sagsnummer: 2021-606

./.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-

13. december 2021.

Rasmus Prehn

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri •

Slotsholmsgade 12

• 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

EU og Internationalt

Den 1. december 2021

FVM 129

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-far-

vande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

–

Politisk enighed

KOM (2021) 661

Side 2

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimu-

lighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middel-

havet og Sortehavet

–Politisk

enighed

KOM (2021) 548

Side 14

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske økono-

miske og sociale udvalg og Regionsudvalget om status for gennemførelsen og an-

vendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april

2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og

fødevareforsyningskæden

- Politisk drøftelse

KOM (2021) 652

Side 16

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko-

nomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Beredskabsplan til sikring af føde-

vareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2021) 689

Side 19

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 12.-13. december 2021

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiske-

rimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

KOM (2021) 661

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2021.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i

visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-

bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som

EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2022 og fordele EU’s rådigheds-

mængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2022. Forslaget skønnes at have en positiv virk-

ning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for

de berørte bestande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 661 af 3. november 2021 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende

i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk sprog-

version den 3. november 2021.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik

på politisk enighed.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2022

og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.

For et stort antal bestande er der i forsla-

get endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande indgår i forhandlinger med tredjelande.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2022

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2021) 279).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene siden 2020 i overensstemmelse

med principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) skal være forvaltet

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens for-

slag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2022 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæ-

redygtigt udbytte (F

MSY

Det fremgår af politikerklæringen, at Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien

(maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige

planer åbner mulighed for denne fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan

for de demersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og

for de demersale bestande i Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/472).

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på

basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet

for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtig-

hedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under

hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordnin-

gen (EU) 1380/2013. Der er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af

bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfat-

ter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen

gennem de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse

sidstnævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning

følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-

rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil Kommissionen,

for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske

hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC’er til

bifangster.

ICES’ rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2021 ingen fangster.

TAC for torsk i Kat-

tegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår Kommissionen også for

2022. Kommissionen har for 2022 også foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger for be-

skyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller pro-

jekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering.

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2022. Det skyldes, at man

afventer resultater af bilaterale og trilaterale forhandlinger. Omfanget af bestande uden forslag til kon-

krete TAC’er er for 2022 meget stort som følge af, at Storbritannien fra 1. januar 2021 er blevet en selv-

stændig kyststat.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2022 med en række tredjelande for så vidt

angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Storbritannien, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler

desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder m.v. i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet

i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav),

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC

(Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af

de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand-

linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge-Storbritannien

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de

fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-

gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en

samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles

forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. I aftalen udveks-

ler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling, sperling, havta-

ske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kul-

ler i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Ligeledes skal der aftales ad-

gangen til at fiske i hinandens farvande, der følger af aftalen om fiskerimulighederne for Skagerrak, samt

den bilaterale aftale mellem EU og Norge for Nordsøen, øvrige norske farvande, og visse EU-farvande.

EU-Storbritannien

De bilaterale konsultationer mellem EU og Storbritannien dækker forvaltningen af 76 fælles bestande i

Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved

bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden Storbritannien blev en selvstændig kyststat fra 1.

januar 2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og Storbritannien er baseret på Handels- og Samarbejds-

aftalen, der fastlægger betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og

fastlægger herudover en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen

indeholder desuden ændring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor Storbritannien i

perioden 2021-25 får overført yderligere kvotemængder

. Der er i Handels- og Samarbejdsaftalen mel-

lem EU og Storbritannien fastlagt fuld adgang til at fiske i hinandens farvande i 2022, hvorfor dette ikke

skal indgå som et årligt aftale-element.

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2022, er særligt jomfruhum-

mer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kom-

mer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året,

da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og Storbritannien. Der er iværksat en midlertidig løsning til implementering

af dette, mens man afventer, at en langsigtet løsning fastlægges gennem Specialudvalget om Fiskeri. Der

forventes på den baggrund ikke at være en balanceret udveksling af fiskerimuligheder mellem EU og

Storbritannien, som en del af aftalen.

Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder

frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper

for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

Jf. Handels- og Samarbejdsaftalen, bilag 35.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge

og Storbritannien), som har andel af de pågældende bestande,

idet planen er EU’s tilgang til forvaltnin-

gen. ICES angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

2022 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter

Brexit.

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

østlige

engelske ka-

nal (7d)

ICES’ rådgivning

for 2022

Rådgivning 14.276 tons (- 3 pct. i forhold til rådgivning for

2021).

MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er

under B

lim

(. Fiskeridødeligheden (F) vurderes at være over

grænseværdien F

MSY

. Rekrutteringen har generelt været lille

siden 2000. Rekrutteringen blev i 2020 vurderet til at være

større end rekrutteringen i de to foregående år.

TAC i 2021

13.246 tons i Nordsøen,

1.893 tons i Skagerrak og

772 tons i østlige engelske

kanal.

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

42.785 tons i Nordsøen,

2.630 tons i Skagerrak og

4.767 tons i område 5b og

Dansk andel af

EU 27's kvote

39 pct. i Nordsøen og

83 pct. i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

Rådgivning 128.708 tons (+86 pct. i forhold til rådgivning

for 2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være over MSY-niveau. Fi-

skeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

33 pct. i Nordsøen

84 pct. i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest

for

Skotland (6)

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 49.614 tons (-24 pct. i forhold til rådgivning for

2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lidt under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

MSY

Rådgivning 75.052 tons (-27 pct. i forhold til rådgivning for

2021) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lige omkring

MSY

Rådgivning 75.052 tons (-27 pct. i forhold til rådgivning for

2021) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lige omkring

Fmsy.

Rådgivning 88.426 tons (+236 pct. i forhold til rådgivning

for 2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 929 tons for 2021 og 2022 (+130 pct. i forhold

til rådgivning for 2019 og 2020).

Databegrænset bestand.

59.511 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat

6.175 tons i område 6 mv.

10 pct. i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

3.443 tons i Nordsøen

71 pct.

Kulmule

Skager-

rak/Katte-

gat

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

2.974 tons i Skagerrak/

Kattegat

92 pct.

21.306 tons i Nordsøen

28 pct.

929 tons

90 pct.

LIM:

Grænseværdi for en bestands gydebiomasse

–

en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes

der grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Art

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Tunge

Nordsøen

ICES’ rådgivning

for 2022

Rådgivning 142.508 tons (-15 pct. i forhold til rådgivning for

2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 15.330 tons (-28 pct. i forhold til rådgivning for

2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over F

MSY

Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivning for

2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og 2023.

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områder.

Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og

2023).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områder.

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far-

vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES

rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincippet.

Rådgivning 5.554 tons for de to første kvartaler af 2022

(+22 pct.).

Der rådgives efter EU/Norge langsigtet forvaltningsstrategi.

Gydebiomassen (SSB) vurderes at ligge under MSY-niveau

(og forvaltningsstrategiens referenceniveau). Fiskeridøde-

ligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 523.438 tons (+46 pct. i forhold til rådgivning

for 2021) /Bifangst: 8.745 tons (+36 pct. i forhold til rådgiv-

ning for 2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lige over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgiv-

ning som for 2021) og 523.438 tons for Nordsøbestanden

(+46 pct. i forhold til rådgivning for 2021).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat.

Rådgivning 106.715 tons for perioden 1. juli 2021 til 30. juni

2022 (-49 pct. i forhold til rådgivning for 2021).

MSY-rådgivning.

TAC i 2021

143.419 tons i Nordsøen,

19.188 tons i Skagerrak

Dansk andel af

EU 27's kvote

28 pct. i Nordsøen og

79 pct. i Skagerrak

21.361 tons

4 pct.

Lange

Nordsøen

3.813 tons i Nordsøen

43 pct.

Lange

Skager-

rak/Kattegat

175 tons

60 pct.

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande

Nordsøen

Rejer

i Ska-

gerrak

Norske

Rende

19.077 tons

39 pct.

5.016 tons i Skagerrak og

660 tons i Norske Rende.

65 pct. i Skagerrak

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

356.357 tons (konsum),

7.750 tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten

98 pct. af bifangst-

kvoten

Sild

i Ska-

gerrak

Kattegat

21.604 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

48 pct. af konsum-

kvoten og 85 pct. af

bifangstkvoten

Brisling

Nordsøen/

Skagerrak /

Kattegat

Brisling

den engelske

kanal

Tobis

Nordsøen,

Skagerrak

og Kattegat

Rådgivning 2.879 tons (+100 pct. i forhold til rådgivning for

2021).

ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang.

Rådgivning foreligger februar 2022

TAC søges fastsat marts i forlængelse af modtagelse af den

biologiske rådgivning i februar med henblik på start af fi-

skeri efter tobis pr. 1 april 2022.

19.529 tons i Skager-

rak/Kattegat (1. juli 2021

–

30. juni 2022).

87.186 tons i Nordsøen

(1. juli 2021

–

30. juni

2022).

1.446 tons

72 pct. i Skagerrak

94 pct. i Nordsøen

68 pct.

92.500 tons

96 pct.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Art

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

ICES’ rådgivning

for 2022

Rådgivning 8.969 tons (-36 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021).

Rådgivningen dækker 2022 og 2023.

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

Rådgivning 71.138 tons (-13 pct. i forhold til rådgivning for

2021)).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC.

Rådgivning 22.791 tons (+19 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021). Rådgivningen gælder for 2022 og 2023).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

TAC i 2021

14.014 tons

Dansk andel af

EU 27's kvote

54 pct.

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

70.254 tons

11 pct.

19.152 tons

26 pct.

Makrel

På baggrund af rådgivningen fra ICES blev kyststaterne EU, Norge, Storbritannien, Island, Grønland og

Færøerne den 27. oktober 2021 enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 794.920 tons for

2022, svarende til en reduktion på 7 pct. i forhold til

TAC’en

for 2021. Kyststaterne indgik ikke en aftale

om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2022.

Blåhvilling

På baggrund af rådgivningen fra ICES blev kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien

den 26. oktober 2021 enige om en TAC på 752.736 tons for 2022 i henhold til forvaltningsstrategien,

svarende til en reduktion på 19 pct. i forhold til

TAC’en for 2021.

Kyststaterne indgik ikke aftale om en

ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2022.

Atlanto-skandisk sild

På baggrund af rådgivningen fra ICES blev kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og Storbri-

tannien den 26. oktober 2021 enige om en TAC på 598.588 tons for 2022 baseret på forvaltningsstrate-

gien, svarende til et fald på 8 pct. i forhold til

TAC’en

for 2021. Kyststaterne indgik ikke en aftale om en

ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2022. Efter Brexit er EU

ikke længere kyststat og deltager i forvaltningen af fiskeriet som fiskeripart.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2022 samt TAC i 2021 og den danske kvoteandel:

Art

ICES’ rådgivning

for 2022

EU-TAC

2021 i tons

Kommissi-

onens for-

slag til EU-

TAC i 2022

i tons

97 tons

(-21

pct.)

(Bifangst)

Dansk an-

del af EU´s

kvote

Torsk

i Kattegat

Tunge

i Skager-

rak/

Kattegat/

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2021). Databe-

grænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ metoder

for databegrænsede bestande og bygger på trends i gyde-

biomassen, der viser et fald i bestanden og en lille rekrut-

tering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtigheds-

princippet.

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 544 og 723 tons (+21 pct. i

123 tons

(Bifangst)

62 pct.

596 tons

715

(+20

tons

pct.)

84 pct.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Østersøen

forhold til rådgivning for 2021). F

MSY

er på 723 tons. Gy-

debiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger under Fmsy.

Jomfruhummer

Skagerrak/

Kattegat

Rødspætte

i Kat-

tegat, Sundet og

Bælthavet

MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en interval fangstrådgivning mellem 10.241 og 14.449

tons (-16 pct. i forhold til rådgivning for 2021). Hele inter-

vallet vurderes at være bæredygtigt. Fiskeridødelighed

angives som fangstrater. Fangstrate under F

MSY

. ICES gi-

ver en rådgivning, der tager højde for undtagelsen fra lan-

dingsforpligtelsen begrundet i høj overlevelse i intervallet

mellem 8.501 og 11.993 tons.

Rådgivning 8.821 tons (+70 pct. i forhold til rådgivning

for 2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

under F

MSY

. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne

(område 22-23).

12.360 tons

Der er fore-

taget et fra-

drag for ud-

smid under

de-minimis.

8.501 tons

(-31 pct.)

73 pct.

475 tons

i Kattegat

555 tons

(+17 pct.)

Der er fore-

taget et fra-

drag for ud-

smid under

undtagelse

for høj over-

levelse.

89 pct.

Kommissionen foreslår herudover

–

som i tidligere år

–

et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.

Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt

andet en række haj-arter.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvilket

efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

9 pct. artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,

kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end

9 pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen

har i forslaget

–

som i 2021 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2021. Det anføres fortsat i forslaget,

at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten

i henhold til ovenfor anførte 9 pct.’s

artsfleksibilitet, tilsammen ikke

må overstige 9 pct. af kvoten.

Europæisk ål

ICES har den 4. november 2021 fremlagt sin rådgivning for ål. ICES anbefaler, at der ikke bør være

fangster af ål i nogen habitater i 2022, når forsigtighedsprincippet anvendes. Dette gælder både for

rekreative og erhvervsmæssige fangster og inkluderer fangster af glasål til udsætning og akvakultur.

ICES rådgiver endvidere om, at andre menneskeskabte dødeligheder for ål bør minimeres og elimineres,

hvor det er muligt. Kommissionen har endnu ikke fremlagt sit forslag om ål for 2022.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Intern fordeling af makrel

Ved en eventuel manglende aftale om makrel med Norge for 2022 kan der forudses drøftelser om den

andel af EU's makrelkvote, som allokeres til Danmark i norske farvande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2022 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til

TAC’er

ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således af-

hængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover

også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof,

og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der var for 2020 og 2021 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved

supplerende tiltag til beskyttelsen af torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forhold til indvirk-

ningen på hvor og hvordan, der må fiskes. Disse tiltag forventes fortsat i 2022. Beskyttelsestiltag for

torsken vurderes på længere sigt dog at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da torskebe-

standen vil blive genopbygget. Tilsvarende var der for 2020 og 2021 forudsat visse statsfinansielle kon-

sekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Disse vurderes også at fortsætte i 2022. Kontrolomkostnin-

gerne holdes inden for egen ramme.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det vigtigt, at der snarest muligt aftales adgang til

norske farvande fra årets begyndelse.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bemærker, at det er vigtigt, at kvoterne er

på plads, så fiskeriet kan begynde 1. januar 2022. I forhold til rådgivningen for de fælles forvaltede be-

stande gør DFPO opmærksom på, at Storbritannien har anmodet ICES om en rådgivning for torsk, der

baseres på mere realistiske estimater for fangst i indeværende år. DFPO finder det besynderligt, at Kom-

missionen afviser at bruge denne opdaterede rådgivning, da Kommissionens så mener, at man risikerer

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

at sætte andre arter i spil. DFPO mener, at man bør bruge de mest relevante data, hvorfor man bør lægge

pres på Kommissionen for at revurdere synspunktet. Hvis man vælger at følge det forbedrede talgrund-

lag og DFPO’s

anbefalinger, så bør det være muligt på bæredygtig vis at forøge TAC’en på torsk med helt

op til 70 pct. Selvom det vurderes, at dette næppe sker, mener DFPO generelt, at torsken ikke er i så

dårlig tilstand som nogle mener. For sild understreger DFPO kraftigt, at det er vigtigt, at have tilstræk-

kelige sildebifangstmængder i industrifiskeriet, og vigtigheden af opretholdelse af relativ stabilitet i for-

hold til sild understreges. I forhold til balancen i aftalen mellem EU og Norge understreger DFPO, at de

fisk, der opnås i Nordsøen på balancen er ekstremt vigtige. Fiskeriet i norsk farvand er meget vigtigt, og

man er bekymret for de facto at miste fisk i norske farvande på grund af Brexit, der har begrænset hvilke

bestande man kan tilbyde Norge til gengæld i EU-farvande. DFPO understreger, at ved en eventuel kraf-

tig reduktion i omfanget af fisk i balancen i Norgesaftalen er der reelt tale om et konstateret tab som

følge af Brexit. Det blev understreget, at historisk har blåhvilling bidraget til at sikre balancen. Ligeledes

kan man kan bruge overskydende arter, f.eks. ved Grønland til balancen.

I forhold til EU-bestandene fremhæver DFPO særligt følgende:

Hvad angår kvoterne generelt mener DFPO ikke, at Kommissionens insisteren på, at de arter, der efter

ICES-vurdering er mindre end Blim kun må fanges som bifangst, er konstruktiv. DFPO er enige med

Kommissionen i, at man skal tilstræbe, at kvoten kan dække fangsten i andre fiskerier hen over hele året,

men mener, at det bør være op til de nationale myndigheder

–

gerne i samarbejde med erhvervet

–

sikre, at det sker.

DFPO er ikke enig i, at TAC for jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat skal reduceres med 31 pct., som

Kommissionen foreslår. Kommissionen har valgt at sætte TAC væsentligt under det anbefalede fra ICES.

ICES vurderer, at bestanden er gået lidt tilbage og anbefaler en reduktion på 15,7 pct. i forhold til det de

anbefalede sidste år. TAC for 2021 blev imidlertid sat væsentligt under det anbefalede og tæt på det, som

DFPO mente var realistisk. Ifølge DFPO ser erhvervsfiskerne tegn på, at der er sket nogle ændringer i

fiskeriet og kan genkende den situation, der beskrives af ICES. Med dette som udgangspunkt, og i er-

kendelse af, at en TAC, der fastholdes på samme niveau som i 2021, vil være ca. 15 pct. mindre end det,

som ICES foreslår for 2022, anbefaler DFPO, at kvoten fastsættes som roll over af kvoten for 2021, hvil-

ket betyder en 15 pct. reduktion i forhold til det anbefalede sidste år. Hvad angår tunge anbefaler DFPO,

at TAC i 3a bør fastsættes til 723 tons som anbefalet af ICES. For torsk mener DFPO ikke, at situationen

i den vestlige Østersø og i Nordsøen/Skagerrak er så skidt, som Kommissionen opfatter. DFPO mener,

at den nuværende kvote for torsk i Kattegat repræsenterer en balance mellem det faktum, at bestanden

nærmest ikke er eksisterende og fiskeriets behov for at have en kvote, der dækker tilfældige fangster i

fiskeriet efter jomfruhummer, tunge og rødspætte. DFPO mener, at det er uansvarligt, at man sætter

kvoten for jomfruhummer, tunge og rødspætte under det, der kan fanges bæredygtigt for at beskytte en

art, der ikke er der. DFPO henviser i forhold til kamera til tidligere fremsendte bemærkninger om det

danske projekt med elektronisk monitorering med kamera i Kattegat. Heraf fremgår det blandt andet,

at projektets videreførelse bør ske gennem frivillig deltagelse, at der skal være klare fordele ved at del-

tage i projektet, at der skal etableres en arbejdsgruppe om fremtidens fiskeri i Kattegat, og at der skal

etableres forsøgsfiskerier og udvikling og test af nye redskaber.

DFPO deler ikke ICES’ opfattelse

af tilstanden for ål. Erfaringer fra fiskeriet viser en anden udvikling end det, som ICES beskriver. DFPO

gør opmærksom på, at fangsterne i bundgarnsfiskeriet efter ål har været gode gennem det sidste års tid.

DFPO anerkender, at ålen måske ikke er på vej tilbage, men den viser tegn på fremgang. Det tager tid,

inden tiltag virker. Der henvises til, at biologer anfører, at ålebestanden i bedste fald vil være omkring

30 år om at blive genopbygget. DFPO mener grundlæggende ikke, at det er den rette tid til at foretage

flere tiltag eller begrænsninger i ålefiskeriet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) konstaterer, at det har været et hårdt år for dansk

fiskeri, hvorfor det er vigtigt, at EU arbejder for, at næste års aftaler med Norge og Storbritannien kom-

mer på plads rettidigt, så adgang og kvoter er på plads 1. januar 2022. DPPO er bekymrede for Storbri-

tanniens udmeldinger om lukning af store dele af Dogger Banke. Derfor mener DPPO, at den danske

regering må lægge pres på Kommissionen for at tage sagen op og undgå, at Storbritannien lykkes med

at forrykke balancen i Brexit-aftalen. DPPO er ligeledes bekymrede for Storbritanniens høring om den

fremtidige forvaltning af tobis og sperling i britiske farvande. DPPO mener også her, at regeringen bør

presse Kommissionen for, at sagen tages op inden for rammerne af Brexit-aftalen. DPPO finder det vig-

tigt, at Danmark ikke giver køb på principperne om relativ stabilitet. Særligt i forhold til det pres, der

har været omkring den danske makrel-kvote i norske farvande. Hvad angår makrel finder DPPO det

ligeledes problematisk, at man i kyststatsregi ikke er lykkedes med at finde en allokeringsnøgle for ma-

krel, men kun fastsættelsen af den overordnede TAC. DPPO opfordrer regeringen til at lægge pres på

Kommissionen for at nå frem til en permanent løsning, der kan skabe ro i det danske fiskeri.

DPPO mener ikke, at EU har været i stand til at sikre langsigtede forvaltningsplaner for en lang række

værdifulde bestande for danske fiskere. Det har den konsekvens, at danske fiskere nu risikerer at miste

mulighederne for at certificere og recertificere MSC. DPPO opfordrer derfor til at udviklingen af forvalt-

ningsplaner gøres til en dansk prioritet i EU og, at man fra dansk side sikrer nødvendige ressourcer i

rammeaftalen med DTU, så arbejdet kan understøttes videnskabeligt. DPPO gør opmærksom på, at sil-

debifangstkvoterne over en længere periode er blevet reduceret og nu har nået et niveau, hvor der er

risiko for lukning af industrifiskerierne. DPPO appellerer til, at der vises rettidigt omhu, når det gælder

forvaltningen af industrifiskeriet.

DPPO mener grundlæggende, at udvekslingen af fiskerimuligheder under fiskeriaftalen med Norge skal

være balanceret og proportionel. Derfor bør pelagiske fiskerimuligheder i EU-farvande, som tilbydes

Norge, i størst og muligt omfang balanceres af pelagiske fiskerimuligheder til EU i norske farvande.

Derfor mener DPPO, at EU i udviklingen i balancen og EU’s ”køb” af torsk i Barentshavet ikke bør betyde

yderligere inddragelse af fangstmuligheder for pelagisk og industrifisk. For blåhvilling mener DPPO, at

anvendelse i balancen bør minimeres, og at

den sydlige komponent af EU’s kvote bør anvendes propor-

tionelt med den nordlige i udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge. DPPO mener ikke, at det kan

være rigtigt, at det i de bilaterale balancer, er de lande, der bidrager med mindst, der får mest ud af det.

DPPO mener, at såfremt Norge tildeles brisling som en del af balancen, så bør det sikres, at denne tilde-

ling afspejler det forhold, at brislingekvoten nu omfatter både Nordsøen og 3a. DPPO anbefaler, at man

for 2022 i videst mulig omfang bør erstatte pelagiske fiskerimuligheder (brisling og blåhvilling) med

lodde.

For sild i Nordsøen anbefaler DPPO, at der for 2022 sættes en konsumkvote for A-flåden på det F

MSY

niveau, som ICES anbefaler. DPPO anbefaler desuden, at der for 2022 anvendes principperne i den tid-

ligere vedtagne forvaltningsplan for nordsøsild og fastholder forvaltningsplanens retningslinje om, at

fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05. For sild i Skagerrak/ Kattegat anbefaler

DPPO for 2022, at TAC fastsættes i overensstemmelse med principperne i den langsigtede ”harvest con-

trol rule”. Det betyder konkret en roll over, indtil en forvaltningsplan er på plads, og man følger TAC

fastsættelsesproceduren for 3a. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO, at man følger gældende bereg-

ningsgrundlag og ligeledes indføres fleksibilitet (100 pct.) for bifangstkvoten mellem 3a og Nordsøen.

Vigtigheden af at undgå at underminere relativ stabilitet for sild i lyset af situationen for sild i vestlig

Østersø blev understreget. For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO, at man fra dansk side anmoder

Kommissionen om at diskutere genopretningsplanens ”catch option” med Storbritannien i de bilaterale

forhandlinger. Hvis planen ikke accepteres anbefaler DPPO, at man følger ICES MSY-rådgivning og

fastsætter TAC på 71.138 tons. For blåhvilling anbefaler DPPO, at man i TAC/kvotereguleringen for 2022

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

fjerner område 3 fra forvaltningen. For atlantoskandisk sild anbefaler DPPO at man følger den viden-

skabelige rådgivning fra ICES. Derudover anbefaler DPPO, at der hurtigst muligt opnås enighed med

alle kyststater om en bæredygtig langsigtet fordeling af bestanden. For havgalt anbefaler DPPO at fast-

sætte en TAC på 22.791 tons og ligeledes, at et benchmark gennemføres i 2022. For hestemakrel anbe-

faler DPPO, at Kommissionen stiller spørgsmål til ICES om at prioritere en opgradering af data. Derud-

over anbefaler DPPO, at Kommissionen opfordres til at indlede drøftelser med ICES om muligheden for

at give etårige bestandsvurderinger frem for de nuværende toårige bestandsvurderinger. Slutteligt an-

befaler DPOP, at man overvåger bifangster og muligt udsmid af hestemakrel i andre fiskerier.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er tilfredse med, at Kommissionen følger rådgivningen ICES

rådgivningen for alle de bestande, hvor der forelægger konkrete forslag til fangstmængder for 2022.

Hertil mener DN også, at det er fornuftigt, at Kommissionen foreslår et FMSY lower værdi for det mål-

rettede fiskeri, hvor bifangsten af en svag bestand kan forekomme. DN støtter Kommissionens forslag

om en lavere kvote for jomfruhummer og rødspætte i Skagerrak/Kattegat. Ligeledes støtter DN Kom-

missionens forslag om en mindre bifangstkvote for torsk i Kattegat. DN bakker op om en videreførelse

af det danske kameraforsøgsprojekt i Kattegat, særligt med henblik på at beskytte den truede torskebe-

stand. DN mener at et lignende projekt i Nordsøen, hvor torsken også er truet af høje bifangster ville

være velkomment.

DN er bekymrede for den dårlige bestandssituation for Nordsø torsken. DN mener, at EU i forhandlin-

gerne med Storbritannien og Norge skal sikre, at kvoten fastsættes i tråd med ICES rådgivningen. DN

er bekymrede for det høje antal ulovligt udsmid af torsk og det er vigtigt, at landingsforpligtelsen bliver

håndhævet. I den forbindelse mener DN, at EU bør indføre regler om en langt højere indsats af kontrol

til søs og på sigt kræve elektronisk monitorering på alle fartøjer, hvor der med høj risiko forekommer

bifangster af torsk. DN ønsker desuden at et indberetningskrav til de rekreative fiskere ville gavne be-

standsvurderingerne af torsk i Nordsøen. Ligeledes mener DN, at der skal overvejes en baglimit for det

rekreative fiskeri efter torsk i Nordsøen. I forhold til ål mener DN, at alt fiskeri efter ål, både det rekre-

ative og kommercielle samt glasål skal lukkes fra 2022. DN mener ikke, at de lukkeperioder, som blev

vedtaget for at beskytte ålen, er tilstrækkelige. DN er desuden uforstående over, at man har valgt lukke-

perioder i de tre måneder, hvor fangsten af ål er lavest. På grund af ålebestandens kritiske status mener

DN, at ålen skal være totalt fredet og al fiskeri skal være forbudt. DN opfordrer Danmark til at lukke alt

rekreativt fiskeri efter ål i 2022 og til at støtte et EU forbud for det kommercielle fiskeri efter ål i EU

forhandlingerne.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO)

støtter DFPO’s bemærkninger

vedrørende ål, idet der særligt henvises til en 30 års periode for genopbygningsperiode for ål.

Marine Ingredients Denmark (MID) støtter DPPO i forhold til anvendelse af blåhvilling i balancen i

aftalen med Norge

Dansk Amatørfiskeriforening (DAFF) forholder sig alene til europæisk ål. Grundlæggende bemærker

DAFF, at EU’s ålehandlingsplan fra 2007 virker

som forventet, hvorfor det bedste tiltag ville være at få

alle medlemsstater til at implementere den. Vurderingen er, at ICES' nul rådgivning ikke adskiller sig

fra tidligere års rådgivning, men at retorikken i rådgivningen anderledes. DAFF mener ikke, at ICES har

ret i, at udsatte ål ikke øger gydebestanden på den endelige gydeplads i Sargassohavet. DAFF mener, at

anbefalingen om stop for glasål fiskeriet vil få begrænset betydning med henvisning til, at fiskeriet fore-

går i floder der ligger uden for den fælles fiskeripolitisk gyldighedsområde. Derfor mener DAFF, at det

ville være et bedre tiltag, hvis EU udbygger kontrollen med illegal handel med glasål. Generelt mener

DAFF, at det er vigtigt, at man følger den linje som EU Kommissionen anfører i sin evaluering. Deri

anføres det bl.a., at der ingen grund er til, at EU's åleplan ikke skulle være effektiv over tid

–

der er blot

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

behov for bl.a. en vedvarende og robust implementering på medlemsstatsniveau, yderligere engagement

og handling på grænseoverskridende plan, og at der fremover bør lægges vægt på at tage fat på det men-

neskeskabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økono-

misk støtte. Det nævnes også, at DTU Aqua fastslår, at fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille ind-

virkning på biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet. Det nævnes, at der har

været bedre ålefangster de seneste år og gennemsnitsvægten af ål er faldet, svarende til at de yngre år-

gange udgør en større del af fangsten. DAFF finder det vigtigt, at der opretholdes et erhvervsmæssigt

rekreativt ålefiskeri for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens genoprettelse.

DAFF gør opmærksom på at ålefiskeriet i Danmark og øvrige Østersølande er kulturarv. Yderligere be-

grænsninger i ålefiskeriet mener DAFF vil medvirke til at lukke fritidsfiskeriet. Desuden mener DAFF,

at det vil have store konsekvenser i de små havne og fiskerlejer.

Ferskvandsforeningen for Danmark (FFD) har bemærkninger i forhold til

ål. Det er FFD’s opfattelse, at

Danmark har levet op til EU’s 80 årige handleplan for den europæiske ål, og derfor undrer et udspil om

en totalfredning af ål i 2022 FFD. Efter FFD’s opfattelse er det ikke nødvendigt med et så drastisk tiltag.

FFD bemærker, at da åleforvaltningsplanen kom tilbage i 2008, fik alle erhvervsfiskere i de ferske vande

begrænset deres antal af redskaber, og lodsejerne fik begrænset deres fangstperiode til 1. august til 15.

oktober, så allerede på det tidspunkt, blev der begrænsninger. FFD påpeger, at der efterfølgende er flere

erhvervsfiskere, som har valgt at opgive deres erhverv. Dermed er der mindre fangster af ål, som derved

taler imod ICES’ anbefaling om en total fredning. FFD mener, at ministeriet må kunne dokumentere, at

fangsten af ål er dalende, da alle skal indrapportere fangster. FFD anfører, at såfremt Kommissionen

mod forventning skulle følge ICES’ anbefalinger om en total fredning, skulle det også indebære, at Gu-

denåens spærring ved Tange også skal elimineres i 2022. Det understreges, at spærringen ved Tange

udgør den største trussel mod bestanden af den europæiske ål i Danmarks største samlede ferskvands-

område, og ikke det nuværende begrænset fiskeri.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2022 fastsættes på grundlag af videnskabelig

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripo-

litik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.

Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og

Storbritannien samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og Storbri-

tannien om fiskerimulighederne i 2022 afsluttes rettidigt i 2021, så der er klarhed om kvoterne fra årets

start, og fiskeriet i norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2022. Hvis alle aftaler ikke er på plads

rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder for eksempel i form af en

procentdel af de fastsatte fiskerimuligheder for 2021, hvor der tages hensyn til den videnskabelige råd-

givning, samt at visse fiskerier er sæson-fiskerier eller en anden ad hoc løsning.

Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af

fiskerimulighederne, herunder for makrel og sild.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege-

ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten fastsættes på et niveau inden for rammerne af

den biologiske rådgivning og EU´s flerårige plan. Regeringen støtter i den sammenhæng en viderefø-

relse af supplerende tiltag målrettet beskyttelse af torsken med udgangspunkt i de foranstaltninger, som

er vedtaget for 2020 og 2021.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som

indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er

vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav

om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Katte-

gat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen for, at

der fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som alene kan anvendes af far-

tøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitering med kamera.

Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen, idet regeringen

afventer Kommissionens udspil for ål med henblik på at fastlægge sin position.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande.

Her vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sikrer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at

understøtte et blandet demersalt fiskeri i den norske del af Nordsøen. Regeringen arbejder derfor for at

optimere de

traditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, kulmule og ”andre arter” i norsk

zone af Nordsøen.

I tillæg hertil lægger regeringen vægt på, at et bæredygtigt industrifiskeri fortsat understøttes, også i

britiske farvande, herunder via en fortsættelse af eksisterende kvoteforvaltningstiltag, som for eksempel

de særlige betingelser om artsfleksibilitet.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er be-

grænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for opret-

holdelse af relativ stabilitet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2021.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiske-

rimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i

Middelhavet og Sortehavet

KOM (2021) 548

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimulighe-

derne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget in-

debærer en reduktion i fiskeriindsatsen for trawlfartøjer, der fisker demersale bestande samt en række

fiskeriforanstaltninger for Sortehavet og Middelhavet, herunder en forbudsperiode for europæisk ål

samt for Sortehavet, en autonom kvote for brisling og kvotetildeling for pighvar. Samlet set vurderes

forslaget at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der lægges op til en reduk-

tion af fiskeriindsatsen i Middelhavet, hvilket ses som et skridt på vej mod bæredygtigt fiskeri. Sagen

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik på

politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 548 af den 17. september 2021 fremlagt forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2022 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

gældende i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 17.

september 2021.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages med kvalificeret flertal i

Rådet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik

på politisk enighed.

Formål og indhold

Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

i Middelhavet og Sortehavet for 2022. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økono-

misk, og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning (EU)

1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. På den baggrund indeholder forslaget følgende elementer:

For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlerfartøjer, der fastsætter maksimale

fiskeriindsatser for trawlfartøjer, der fisker efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (for ek-

sempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule). Denne ordning fastlægges i henhold til den fler-

årige plan (forordning 2019/1022). Den flerårige plan har til hensigt gradvist at reducere overfiskeri af

demersale bestande i det vestlige Middelhav. I 2020, som var første gennemførelsesår, blev den maksi-

male tilladte fiskeriindsats reduceret med 10 pct. i forhold til referenceværdien. For årene 2-5 er der

fastsat en maksimal reduktion på 30 pct. For 2021 blev der ved Rådets forordning (EU) 2021/90 fastsat

en reduktion på 7,5 pct. I det oprindelige forslag var reduktionen ikke inkluderet for 2022.

For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for

Fiskeri i Middelhavet (GFCM) på årsmødet i 2018 og i 2019, som finder anvendelse i Middelhavet. Disse

omfatter fangst- og indsatsbegrænsninger og en forbudsperiode for europæisk ål i hele Middelhavet og

fiskeriindsatsbegrænsninger og den maksimale flådekapacitet for demersale bestande i Adriaterhavet.

Fiskeriforbudsperioden for europæisk ål skal være en årlig, sammenhængende forbudsperiode på tre

måneder, som skal fastlægges af hver medlemsstat i overensstemmelse med bevaringsmålene i Rådets

forordning (EF) nr. 1100/2007, nationale forvaltningsplaner for ål og de tidsmæssige vandringsmønstre

for ål i medlemsstaten.

For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse

i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling på i alt 11.475 tons, og en

samlet tilladt fangstmængde for pighvar (TAC) på 857 tons, heraf en EU-kvote på 150 tons. Niveauerne

for TAC’er og kvoter svarer til 2021-niveauerne.

Kommissionen har efterfølgende den 24. november 2021 fremlagt et non-paper, som indeholder et

forslag om reduktion af den maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlfartøjer og langliner på 7,5 pct. i

2022. Reduktionen er i forhold til referenceværdien og på niveau med 2021-reduktionen. Dernæst

indeholder non-paperet

et nyt forslag om fastsættelse af TAC’er og kvoter for tre rejebestande i det

vestlige Middelhav.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Europa-Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget. Samlet set vurderes forslaget at have

positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, i det der lægges op til en reduktion af fiskeriindsat-

sen i Middelhavet, hvilket ses som et skridt på vejen mod at opnå bæredygtigt fiskeri i Middelhavet. Der

er ingen danske fartøjer, som har fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri). Der var ingen bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag vil kunne vedtages i Rådet med kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter den overordnede målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og hensigten

om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag, som indebærer, at

der for tredje gang fastsættes en samlet forordning om fiskerimuligheder i Middelhavet og i Sortehavet,

som også inkluderer fiskeriindsatsbegrænsninger for trawlfartøjer, der fisker efter demersale bestande

i det vestlige Middelhav. Regeringen ser forslaget som et skridt på vejen mod at opnå et bæredygtigt

fiskeri også i Middelhavet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske økono-

miske og sociale udvalg og Regionsudvalget om status for gennemførelsen og

anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17.

april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i land-

brugs- og fødevareforsyningskæden

KOM (2021) 652

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en rapport om status for gennemførelsen og anvendelsen af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer

mellem virksomheder i landbrugs-

og fødevareforsyningskæden (herefter ”rapporten”). Rapporten

gør status over gennemførelsen af direktivet i de 27 medlemsstater. Rapporten indeholder ikke en vur-

dering af gennemførelsesforanstaltningerne. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik på politisk drøftelse.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 27. oktober 2021 en rapport om status for gennemførelsen og anvendel-

sen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handels-

praksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik

på politisk drøftelse.

Formål og indhold

Kommissionen har fremlagt en rapport om status for gennemførelsen og anvendelsen af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mel-

lem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Rapporten gør status over gennemførelsen

af direktivet i de 27 medlemsstater. Rapporten gennemgår de forskellige landes implementering af di-

rektivet. Rapporten indeholder hverken kritik af de enkelte medlemsstaters gennemførelse af direktivet

eller forslag til ændringer.

Det følger af Kommissionens rapport, at 15 af de 27 medlemsstater gav Kommissionen meddelelse om

deres nationale gennemførelsesforanstaltninger senest den 31. juli 2021 (Bulgarien, Danmark, Græken-

land, Finland, Irland, Letland, Nederlandene, Kroatien, Ungarn, Luxembourg, Tyskland, Litauen,

Malta, Sverige og Slovakiet). Frankrig meddelte Kommissionen, at direktivet kun var delvist gennemført

på denne dato.

Rapporten indeholder en sammenligning af de i alt 16 medlemsstaters gennemførelse af direktivet i for-

hold til følgende specifikke analyseområder:

•

Anvendelsesområde og vigtigste definitioner (artikel 1 og 2)

•

Forsyningskædeoperatører og forsyningsforbindelser

•

Anvendelsesområde og virksomhedsstørrelse

•

Territorialt anvendelsesområde

•

Forbud mod urimelig handelspraksis (artikel 3), og

•

Håndhævelsesmekanismer.

Rapporten konkluderer, at et stort flertal af de 16 medlemsstater er gået ud over det minimumsbeskyt-

telsesniveau, der er fastsat i direktivet. Medlemsstaterne følger generelt direktivets sektorspecifikke til-

gang. Over halvdelen af de medlemsstater der analyseres i rapporten har enten fraveget de omsætnings-

kategorier, der er defineret i direktivet, eller anvender reglerne uanset de pågældende operatørers om-

sætning. De fleste medlemsstater har udvidet direktivets liste over urimelig handelspraksis ved at tilføje

forbud eller skærpe forbuddene i direktivet.

Hvad angår håndhævelsesforanstaltningerne anvendes der primært finansielle sanktioner og påbud.

Nogle medlemsstater giver parterne mulighed for at afgive tilsagn. Nogle få medlemsstater planlægger

også at anvende civilretlige retsmidler.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik

på politisk drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om rapporten.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Direktivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 719 om urimelig handelspraksis i relationer mellem

virksomheder i landbrugs-

og fødevareforsyningskæden (herefter ”fødevarehandelsloven”). Loven blev

vedtaget af Folketinget den 22. april 2021 og trådte i kraft den 1. juli 2021.

Ud over fødevarehandelsloven er fødevareforsyningskæden ikke reguleret særskilt i Danmark i forhold

til regler om urimelig handelspraksis. Fødevarehandelsloven gælder sideløbende med anden aftaleretlig

regulering, herunder f.eks. aftaleloven, købeloven og renteloven.

Konsekvenser

Rapporten har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da direktivet allerede er implementeret i dansk

ret inden for implementeringsfristen.

Rapporten har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen er i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underud-

valg. Der er kommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer har fulgt både udarbejdelsen og den efterfølgende nationale implementering af

EU-direktiv 2019/633 (UTP-direktivet) meget tæt. Landbrug & Fødevarer har i forbindelse med lovar-

bejdet hos de danske myndigheder anbefalet en implementering af direktivet, der sikrer ens regler

iblandt aktører på samme marked, og samtidig minimerer de administrative byrder for landets land-

brugs- og fødevarevirksomheder. Disse argumenter var der politisk opbakning til, da UTP-direktivet i

form af Fødevarehandelsloven blev implementereret uden gyldighed efter omsætningskategorier, og

kun med en enkelt differentiering for så vidt angår betalingsfrister for virksomheder med en omsætning

over/under 350 millioner euro. Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at den danske implementering

går ud over direktivets minimumsbeskyttelsesniveau, fordi indkøbere og leverandører undgår komplek-

siteten ved at navigere efter en ’trappemodel’ af omsætningskategorier, og fordi stort set samme regelsæt

nu er gældende for både store og små virksomheder i fødevareforsyningskæden. Som rapporten konklu-

derer, har der i størstedelen af EU’s medlemslande være politisk lydhørighed overfor samme argumen-

ter, og flere medlemslande er derfor gået videre end direktivets minimum.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstater holdning til rapporten.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at direktivets afgrænsning af produkter til landbrugs- og fiskerivarer listet i bilag I til

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde samt forarbejdede produkter heraf til konsum

er passende. I lyset heraf lægger regeringen vægt på, at der ikke gennemføres yderligere tiltag mod uri-

melig handelspraksis, eller at direktivet udbredes til at omfatte yderligere produkter eller flere virksom-

heder.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Beredskabsplan til sikring

af fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider

KOM (2021) 689

Nyt notat.

Resumé

Som en del af Kommissionens jord-til-bord-strategi fra 2019 har Kommissionen udarbejdet en med-

delelse om en beredskabsplan i forhold til kriser, der påvirker fødevaresystemerne, for at sikre føde-

vareforsyningen, styrke folkesundheden og afbøde deres socioøkonomiske virkninger i EU. Initiativet

er en reaktion på COVID-19-krisen, som viste, at flere forsyningskæder blev belastet, dog uden at re-

sultere i mangel på fødevarer i Europa. Meddelelsen indeholder ikke lovgivningsmæssige initiativer

for medlemsstaterne, men en plan for etableringen af et permanent forum for at koordinere beredska-

bet for fødevareforsyning og fødevaresikkerhed på tværs af medlemsstaterne, tredjelande og den pri-

vate sektor. Beredskabsplanen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, men vil

understøtte og fremtidssikre muligheden for dækkende udbud af fødevarer i Danmark og EU i krise-

tilfælde. Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik på vedtagelse af rådskonklu-

sionerne.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 689 af den 12. november 2021 fremsendt meddelelse om bered-

skabsplan til sikring af fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider.

Meddelelsen indeholder ikke lovgivningsmæssige initiativer for medlemsstaterne, men er udarbejdet på

baggrund af Kommissionens jord-til-bord-strategi fra 2019.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021 med henblik

på vedtagelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

Formålet med beredskabsplanen er at etablere en overvågnings- og varslingsmekanisme for det samlede

europæiske fødevareforsyningssikkerhedssystem. Det ønskes med henblik på at styrke koordinering,

samarbejde og kommunikation mellem medlemsstater og Kommissionen for at opnå en bedre forberedt,

stærkere og hurtigere samlet europæisk reaktion i tilfælde af trusler mod EU's fødevareforsyningssik-

kerhed ved fremtidige kriser, som kan være forsaget af forskellige årsager, for eksempel klimaændringer,

pandemier, cyberangreb etc.

Kommissionen beskriver i sin meddelelse, hvordan modstandsdygtigheden i EU's fødevaresystem sik-

rede, at sundhedskrisen som blev udløst af COVID-19-pandemien, ikke førte til en fødevarekrise. Føde-

vareforsyning blev anset for at være en aktivitet af kritisk betydning fra begyndelsen af krisen, hvilket

betød, at fødevaresektoren generelt blev mindre påvirket end andre økonomiske sektorer. Dette mulig-

gjorde også en hurtig genopretning. Til trods for modstandsdygtigheden, som EU's fødevaresystem har

udvist, er der indkredset en række områder, hvor Kommissionen finder, at der er behov for forbedringer.

Det gælder blandt andet manglende koordinationsforanstaltninger på EU-plan mellem medlemssta-

terne, men også med tredjelande, som derfor skulle etableres ad hoc eller udvikles på stedet samt at

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

nogle lande indførte restriktioner på fødevarehandel (primært eksportforbud), omend i et langt mindre

omfang end under tidligere kriser.

Det fremgår videre af Kommissionens meddelelse, at der er behov for en tilgang med integrerede føde-

varesystemer, som anerkender den indbyrdes afhængighed og ikke blot omfatter aktørerne i selve føde-

vareforsyningskæden, men også de tilknyttede inden for for eksempel transport og logistik og industrier,

som leverer de nødvendige rå- og hjælpestoffer og emballagemateriale. Her blev der identificeret en

række afhængigheder af enkelte tredjelandes markeder for for eksempel foder- og fødevaretilsætnings-

stoffer som aminosyrer, på veterinære lægemidler og for emballager.

I meddelelsen fremhæves også, at COVID-19 krisen resulterede i flere positive forebyggende tiltag,

blandt andet

Kommissionens retningslinjer for ”Green Lanes”, som blev offentliggjort i midten af marts

2020, og som sikrede transporten af varer inden for EU. Tilsvarende tiltag blev gjort for at sikre sæson-

arbejderes fri bevægelighed på det indre marked. Begge tiltag skulle udvikles på stedet og bidrog til at

modvirke mangel på fødevarer under COVID-19 krisen.

Kommissionen beskriver i meddelelsen, at beredskabsplanen bygger på og supplerer de eksisterende

politiske rammer, der er relevante for fødevareforsyningskæden inden for landbrug, fiskeri og fødevarer,

samt at denne plan følger Kommissionens jord til bord strategi. Derudover fremgår det, at beredskabs-

planen skal supplere de eksisterende krisestyringssystemer, som Kommissionen i forvejen har og ikke

erstatte dem. Da sektorerne landbrug, fiskeri, akvakultur og fødevarer ofte udsættes for chok i forbin-

delse med vejr- og handelsrelaterede problemer eller sanitære problemer, indeholder den fælles land-

brugspolitik og den fælles fiskeripolitik lovgivningsredskaber til at støtte disse sektorer. I løbet af CO-

VID-19-krisen gjorde disse værktøjer det muligt for EU at reagere hurtigt.

Det fremgår af meddelelsen, at i mindst syv medlemsstater opretholdes strategiske fødevarereserver,

som enten forvaltes af offentlige myndigheder eller private operatører. Reserverne omfatter primært

basiskorn, men lejlighedsvis også andre varer, for eksempel rå- og hjælpestoffer. Nogle medlemsstater

har offentliggjort henstillinger til deres borgere om permanent at have forråd i hjemmet.

I meddelelsen beskrives også, at medlemsstaterne har udviklet forskellige instrumenter til at sikre bedre

adgang til fødevarer, for eksempel direkte fødevarehjælp eller støtte til fødevarebanker, og har iværksat

initiativer til at finde alternative destinationer for overskydende fødevarer for at undgå fødevarespild.

Medlemsstaterne kan desuden anvende EU-civilbeskyttelsesmekanismen til at anmode om og yde for-

skellige former for finansiel og operationel støtte i tilfælde af enhver type katastrofe, herunder at anmode

om fødevarer fra andre medlemsstater under en fødevarekrise. Det er desuden vigtigt, at der, for at

fremme robustheden i fødevareforsyningskæden i EU, opbygges et samarbejde mellem medlemsstater

og den private sektor, der er en del af fødevareforsyningskæden.

Ifølge meddelelsen vil Kommissionen oprette et forum til håndtering af fødevarekriser, som vil blive

sammensat af repræsentanter fra medlemsstaterne. Med henblik på koordinering udpeges en enkelt

myndighed i medlemsstaten som kontaktpunkt, der kan repræsentere flere nationale myndigheder

(single contact point). Tredjelande og interessentorganisationer, der har en rolle i EU's fødevareforsy-

ningskæde, kan også blive inviteret til at deltage i forummet.

Forummets opgave vil være at vurdere fremtidige trusler og udføre sårbarhedsanalyser, som kan under-

støtte en beredskabsmekanisme. Forummet skal også have til opgave at kvalificere koordinering, sam-

arbejde og kommunikation mellem interessenter, medlemsstater og Kommissionen og derved supplere

nationale forsyningssikkerhedstiltag.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Det forventes, at dette forum mødes regelmæssigt og skal kunne samles i tilfælde af en fødevareforsy-

ningskrise. I nødstilfælde eller i tilfælde af en krise kan ekspertgruppen indkaldes straks og så ofte, det

er nødvendigt, når drøftelser eller en koordineret indsats vil være til gavn for de aktører, der er ansvar-

lige for kriseindsatsen. Mekanismen udløses i tilfælde af, at ekstraordinære, uforudsigelige og store hæn-

delser eller risici, som, uanset om de ligger inden for eller uden for fødevareforsyningskæden, potentielt

kan true EU's fødevareforsyning eller fødevaresikkerhed, udvikler sig i mere end én medlemsstat og

kræver koordinering på EU-plan.

Kommissionens meddelelse er suppleret af en tids- og handleplan for etableringen af dette forum og for

dets aktiviteter. I denne fremhæves følgende:

Oprettelse af en permanent europæisk kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikker-

hed (EFSCM), herunder en særlig ekspertgruppe bestående af offentlige myndigheder fra med-

lemsstaterne og tredjelande samt interessenter, og fastsættelse af ekspertgruppens forretningsor-

den (gennemføres af Kommissionen i 2. kvartal 2022).

Kortlægning af risici og sårbarheder, herunder strukturelle problemer, i EU's fødevareforsynings-

kæde og dens kritiske infrastruktur, bl.a. gennem en særlig undersøgelse (gennemføres af Kommis-

sionen i 4. kvartal 2023).

Udarbejdelse af henstillinger:

Om måder, hvorpå diversiteten af forsyningskilderne fra korte og lange fødevareforsynings-

kæder kan øges (gennemføres af ekspertgruppen i 2. kvartal 2023).

Om retningslinjer for krisekommunikation om fødevareforsyningen og fødevaresikkerhed

(gennemføres af ekspertgruppen i 2. kvartal 2023).

Om måder, hvorpå risici og sårbarheder kan håndteres, herunder strukturelle problemer,

som bringer fødevareforsyningskæderne i fare (gennemføres af ekspertgruppen i 2. kvartal

2024).

Udkast til rådskonklusioner

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner. Det fremgår heraf,

at EU’s landbrugs-

fødevaresektor spiller en strategisk rolle i at sikre tilgængeligheden af fødevarer til befolkningen også i

krisetider. Rådskonklusionerne fremhæver vigtigheden af det indre marked. Samtidig anerkender råds-

konklusionerne, at fødevareproduktionen i stigende omfang er påvirket af usikkerhed som følge af

blandt andet klimaændringer, miljøpåvirkning, plante- og dyresundhedsproblemer og tilgængeligheden

og prisen på inputfaktorer, såsom gødning, energi, arbejdskraft mm., men også af risici uden for føde-

varesystemerne.

Rådskonklusionerne understreger, at fødevareproduktionen og EU’s fødevaresystem har vist sig velfun-

gerende under COVID-19 pandemien. Det anerkendes dog, at der er områder, hvor yderligere koordi-

nation kan forbedre fødevaresystemernes mulighed for at reagere på kriser.

I udkastet bydes Kommissionens beredskabsplan velkommen sammen med den nye krisemekanisme og

ekspertgruppe. Det støttes, at den private sektor og relevante tredjelande inddrages, samtidig med at

der træffes nødvendige foranstaltninger til at beskytte følsomme oplysninger. Vigtigheden af at nær-

hedsprincippet overholdes fremhæves også i rådskonklusionerne. Endvidere pointeres det, at de eksi-

sterende systemer skal anvendes i beredskabsarbejdet. Desuden byder rådskonklusionerne det velkom-

men, at Kommissionen vil udarbejde anbefalinger til, hvordan sammensætningen af fødevareforsy-

ningskæder mellem korte og lange værdikæder kan styrkes.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Ved større katastrofer, herunder krise og krig, giver fødevarelovens § 59

(

LBK nr. 999 af 2. juli 2018)

fødevareministeren hjemmel til at foretage alle nødvendige tiltag for at sikre den mest fordelagtige an-

vendelse af fødevarer, undgå forurening m.v. og sikre befolkningens forsyning med fødevarer.

Konsekvenser

Meddelelsen om en beredskabsplan har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for medlemsstaterne.

Meddelelsen om en beredskabsplan har heller ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative kon-

sekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Meddelelsen skønnes ikke at have væ-

sentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Meddelelsen om beredskabsplanen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, men

vil understøtte og fremtidssikre muligheden for dækkende udbud af fødevarer i Danmark og EU i krise-

tilfælde.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring på i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg. Der er kommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer kan overordnet set støtte initiativet vedrørende udarbejdelse af en beredskabs-

plan i forhold til kriser, der påvirker fødevaresystemerne, med det formål at sikre fødevareforsyningen,

styrke folkesundheden og afbøde deres socioøkonomiske virkninger i EU.

Det afgørende for Landbrug & Fødevarer er sikringen af den indre markeds funktionsduelighed, da dette

er den grundlæggende forudsætning for sikring af forsyningssikkerhed, bæredygtig intern og ekstern

produktion og afsætning, beskæftigelse, fødevaresikkerhed mv. Initiativet må således ikke tage fokus fra

andre indsatser rettet mod at fjerne barrierer for det indre marked.

Det er positivt, at meddelelsen anerkender fødevareklyngens modstandsdygtighed i forbindelse med

Covid-19-pandemien, hvor det europæiske fødevaresystem sikrede fødevareforsyningen på tværs af

grænserne. Dog var perioden kendetegnet ved en tendens til nationale særregler med midlertidige re-

striktioner på blandt andet arbejdskraft og transport af varer. Her kan det foreslåede initiativ potentielt

bidrage til at sikre koordinering langs fødevareforsyningskæden samt i forhold til sektorer, der leverer

afgørende input og tjenester til fødevareklyngen.

Beredskabsplanen bør dog tage hensyn til allerede eksisterende politikinstrumenter, der indeholder mu-

ligheder for krisestyring i forhold til fødevareforsyningen, herunder den fælles landbrugspolitik, således

at duplikering og dobbeltregulering undgås. Samtidig er det vigtigt at opretholde planens intention om,

at initiativet ikke afstedkommer bindende lovgivning, samt at arbejdet inddrager private aktører og ikke

blot myndighedsrepræsentanter.

DI Fødevarer finder, at det er en god idé, at Kommissionen udarbejder en beredskabsplan i forhold til

kriser for at sikre fødevareforsyningen, styrke folkesundheden og afbøde socioøkonomiske virkninger i

EU. Det er i midlertidigt vigtigt at sikre, at systemer for overvågninger og varslinger ikke bliver bureau-

kratiske og komplicerede, så der skal bruges unødig lang tid på indberetninger.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 144: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2021

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Initiativet forventes generelt at blive taget godt imod af medlemsstaterne set i lyset af de oplevede ud-

fordringer under COVID-19-pandemien. Der forventes fokus på behovet for at opretholde arbejdsstyr-

kens frie bevægelighed under kriser. Det forventes også, at visse medlemsstater vil fremhæve et behov

for oparbejdelse af strategiske reserver samt koble spørgsmålet om fødevareforsyningssikkerhed med

EU’s strategiske uafhængighed.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte beredskabsplanen, da den skønnes at ville understøtte og fremtidssikre mulighe-

den for dækkende udbud af fødevarer i Danmark og EU i tilfælde af krise.

Regeringen finder, at fødevareforsyningssikkerhed er bedst sikret ved varernes og arbejdskraftens fri

bevægelighed, og at en fælles koordination i EU bidrager hertil. Regeringen vil arbejde for, at der kun

indgår elementer i beredskabsplanen, som underbygger lige konkurrencevilkår, det indre markeds funk-

tion samt markedsorienteringen af den fælles landbrugspolitik.

Regeringen vil arbejde imod en fælles europæisk fødevarereserve, da det opfattes som ineffektivt og om-

kostningsfuldt og blandt andet kan forstyrre markedet og genere madspild. Regeringen arbejder for, at

der ikke indføres bindende EU-regler i relation til beredskabsplanen og kommende initiativer, men

alene retningslinjer og anbefalinger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.