Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 143
Offentligt
2492430_0001.png
ANBEFALINGER
Udvidet producentansvar på emballage
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0002.png
ENGANGSEMBALLAGER
ET PROBLEM FOR NATUR, MILJØ OG KLIMA
•
Vores emballageforbrug er stigende – 30 % over den sidst opgjorde
5 års periode (Link).
•
Den globale produktion af plastik udleder i dag mere CO2 end den
samlede globale luftfart (Link).
•
Ca. 40 % af al plastik der produceres anvendes til emballager, og det
anslås, at 95 % af værdien af plastemballagerne går tabt efter kun én
forbrugscyklus (Link).
•
Mindst 10 mio. ton. Så meget plastik bliver der udledt i
verdenshavene hvert eneste år. Det svarer til en lastbil fyldt med
plastik, der tømmes ud i havene hvert minut! (Link).
•
Næsten 50 % af alt menneskeskabt affald i verdenshavene er
plastikemballage til to-go føde- og drikkevarer (Link).
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0003.png
NU HAR VI CHANCEN FOR AT VENDE UDVIKLINGEN – MEN ER VI VED AT
FORPASSE DEN?
•
Samarbejdsforummet (L&F, KL, DAF, DI og DE) er kommet med anbefalinger.
•
Fokus på det organisatoriske og ”downstream” – behandlingen af emballage, når
det er blevet til affald.
•
Tid til ”upstream”-fokus – de løsninger der forhindrer, at emballagen ender som
affald.
•
Erfaringer fra producentansvar i andre EU-lande: Ingen reduktion i mængder eller
øget genbrug
DOWNSTREAM
UPSTREAM
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0004.png
HOVEDANBEFALINGER
PRODUCENTANSVAR MED FOKUS PÅ GENBRUG
Behov for et systemisk skift væk fra engangsbrug og over til øget genbrug/genpåfyldning, hvor
det samme produkt bruges igen og igen
.
SÆT NATIONALE REDUKTIONS- OG GENBRUGSMÅL FOR
EMBALLAGER:
Emballageaffald skal reduceres med 25 % i 2025 og 50 % i 2030
Genbrugsmål for markedsført emballage på 10 % i 2025, 15 % i 2027 og
50 % i 2030
80 % af alle drikke- og fødevarebeholdere, der sættes på markedet i
Danmark i 2030 skal være genbrugelige
STIL KRAV OM, AT GENBRUGELIGT EMBALLAGE SKAL
TILBYDES VED TAKE-AWAY
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0005.png
VIL DANMARK VÆRE FOREGANGSLAND ELLER HALTE EFTER?
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0006.png
ANDRE EU-LANDE GÅR FORAN MED GENBRUGSMÅL OG LOVGIVNING
•
•
•
•
Al emballage: 5 % genbrug i 2023. 10 % genbrug i 2027
Fuld udfasning af engangsplastikemballage inden 2040
Genbrugs-fond med mere end 50 mio. EUR årligt: Mindst 2 % bidrag gennem EPR-system
Krav om genbrugeligt service ”on-site” i caféer fra 2023 m.v.
•
•
Mindst 70 % af drikkevareemballager
på tyske marked skal være genbrugelige i 2022.
Alle restauranter og take-away steder skal tilbyde et genbrugeligt alternativ fra 2023.
•
Andelen af genbrugelige emballager på det svenske marked skal stige med
mindst 20 % fra
2022 til 2026 og mindst 30 % fra 2022 til 2030.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0007.png
FÆLLES OPFORDRING FRA ORGANISATIONER & FORSKERE:
SÆT NATIONALE REDUKTIONS- OG GENBRUGSMÅL
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0008.png
KONTAKT:
Danmarks Naturfredningsforening: Mette Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver,
[email protected],
mobil 31193251
Oceana: Naja Andersen, politisk seniorrådgiver,
[email protected],
mobil 53788626
Plastic Change: Malene Høj Mortensen, public affairs medarbejder, [email protected], mobil 27280593
Rådet for Grøn Omstilling: Lone Mikkelsen, seniorrådgiver,
[email protected],
mobil 25792001
WWF Verdensnaturfonden: Mille Herskind, public affairs specialist,
[email protected]
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0009.png
SPØRGSMÅL OG DRØFTELSE
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0010.png
ANBEFALING: SÆT NATIONALE REDUKTIONS- OG GENBRUGSMÅL
VI ANBEFALER
HVORFOR?
•
Sikre rette incitamenter:
Reduktions- og genbrugsmål skal supplere de
allerede fastsatte genanvendelsesmål for at undgå en skæv incitamentstruktur,
og for at sikre, at indsatser og investeringer først og fremmest rettes mod
affaldsforebyggelse og øget genbrug. Genbrugsmål skal øge incitament til
investering i genbrugsløsninger, mens reduktionsmål skal sikre, at den
samlede mængde emballage på markedet ikke blot øges, men at en reel
reduktion (forebyggelse) opnås.
•
Andre lande har allerede sat mål:
EU-lande som Sverige og Frankrig har
allerede sat genbrugsmål for emballager som en del af deres implementering
af udvidet producentansvar.
•
Genbrugsløsninger findes men skal hjælpes på vej:
Der findes allerede en
række genbrugsløsninger for emballage på det danske marked, bl.a. indenfor
take-away, e-handel og personlig pleje. Det viser bl.a. rapport fra Nordic
Sustainability og Plan Miljø (”Fra
engangsemballage til genbrug”)
udarbejdet
for Danmarks Naturfredningsforening. Rapporten viser, at der er behov for de
rette politiske rammebetingelser, hvis genbrugsløsninger skal udbredes i stor
skala, herunder nationale mål.
o
SÆT NATIONALE REDUKTIONS- OG GENBRUGSMÅL FOR
EMBALLAGER:
•
Emballageaffald skal reduceres med 25 % i 2025 og 50 % i 2030
•
Genbrugsmål for markedsført emballage på 10 % i 2025, 15 % i 2027
og 50 % i 2030
•
80 % af alle drikke- og fødevarebeholdere, der sættes på markedet i
Danmark i 2030 skal være genbrugelige
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0011.png
ANBEFALING: INDFØR KRAV OM GENBRUGSMULIGHED VED TAKE-AWAY
VI ANBEFALER
HVORFOR?
•
Take-away emballager udgør et særligt problem ift. forurening af natur
og havmiljø:
Emballager til take-away mad og drikke er i toppen af listen over
affald i den danske natur og udgør størstedelen af plastikforurening i havet på
globalt plan.
•
Genbrugskrav indført i Tyskland og på vej i andre lande:
Fra 2023 skal
alle cafeer og restauranter i Tyskland tilbyde kunderne et genbrugeligt
alternativ og lignende krav er på vej i Estland og Holland.
•
Danskerne vil gerne flere genbrugsløsninger:
Undersøgelser udført for
Plastic Change
og
Oceana
viser, at danskerne er overvejende positive overfor
anvendelse af mere genbrugsemballage eksempelvis til take-away og gerne
ser politiske tiltag, der kan fremme dette. Hele 75 % af adspurgte danskere
mener, at der skal stilles krav om genbrugelig emballage ved take-away.
o
STIL KRAV OM, AT GENBRUGELIGT EMBALLAGE SKAL
TILBYDES VED TAKE-AWAY
•
Indførelse af et lovgivningsmæssigt krav om, at caféer og
restauranter skal tilbyde en genbrugelig (vaskbar) emballage til take-
away mad og drikke, som ikke må være dyrere end eventuelle
engangsalternativer, der fortsat tilbydes.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0012.png
BAGGRUND: MILJØGEVINSTER VED GENBRUG
•
CO2-gevinster
Forebyggelse af emballageaffald vil føre til CO2-besparelser. Den største gevinst
findes ved at reducere forbruget. Reduktion af et ton jomfrueligt plastik estimeres at
give en global CO2e-besparelse på ca. 3,2 tons. Dertil kommer CO2-
besparelserne forbundet med udledningerne, såfremt plastikken afbrændes. Til
sammenligning giver 1 ton genanvendt plastik en estimeret global CO2e-
besparelse på 1,8 tons
(Miljøministeriet, 2021).
•
Mindre træk på naturressourcer
Livscyklusanalyser viser, at genbrugelige emballager har en positiv miljøgevinst i
sammenligning med engangsalternativer, når de bruges et vist antal gange.
Genbrugelig emballage er sædvanligvis mere robust end engangsemballage og
derfor tungere, hvorfor fremstilling af genbrugelig emballage generelt er mere
miljøbelastende end tilsvarende engangsemballage. Genbrugelig emballage
indhenter dog hurtigt engangsemballage allerede efter få genbrugscyklusser på
både miljø og økonomi
(PlanMiljø & Nordic Sustainability, 2021).
•
Reducere affald i natur og havmiljø
Lukkede retursystemer, som eksempelvis pantsystemer, hvor materialerne bliver
vasket og genbrugt frem for genanvendt, har ikke blot en ressourcegevinst, men er
også et meget effektivt værktøj til at forhindre, at emballager ender i naturen,
herunder særligt i havmiljøet. Det danske flaskepantsystem er et verdenskendt
eksempel på dette.
PlanMiljø & Nordic Sustainability, 2021:
Fra engangsemballage til genbrug
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 143: Præsentation fra foretrædet 1/12-21 om udvidet producentansvar på emballage, fra Plastic Change, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF
2492430_0013.png
BAGGRUND: MÅL OG LOVGIVNING I ANDRE EU LANDE
FRANKRIG
•
Mål: 5 % af al emballage på det franske marked skal være genbrugeligt i 2023 stigende til 10 % i 2027.
System for udvidet producentansvar (EPR) med fokus på
affaldsforebyggelse og genbrug: Emballageproducenter er ansvarlige for efterlevelse af nationale genbrugsmål. Samtidig stilles krav om min. 2 % af EPR-bidrag skal gå til
udvikling af genbrugsløsninger.
LINK:
French anti-waste and circular economy law LOI n° 2020-105 du 10 février 2020 (Artikel 7, 9, 67, 72)
&
“the anti-waste law in the daily
lives of the French people, what does that mean in practice? - EN summary”
•
Mål: Fuld udfasning af engangsplastemballage i Frankrig inden 2040.
Der fastsættes 5-årige delmål for
reduktion, genbrug og genanvendelse.
LINK:
”Plastic
packaging in France reduction, reuse and recycling potential by 2025 – EN summary report”
•
Understøttende lovgivning, fx:
Fra 1.1.2022 bliver plastemballage til frugt og grønt forbudt. Fra 1.1. 2023 skal der anvendes genbrugeligt service i alle restauranter og
cafeer. Senest 1.1.2025 vil plastbeholdere blive forbudt i skolekantiner
(French anti-waste law, Artikel 77)
SVERIGE
•
Mål: Andelen af genbrugelige emballager på det svenske marked skal stige med mindst 20 % fra 2022 til 2026 og mindst 30 % fra 2022 til 2030.
Producenter skal i
regi af det udvidet producentansvar på emballage indberette oplysninger om mængden af genbrugelig emballage, der sættes på markedet.
LINK:
Återanvändning av
förpackningar - Sveriges miljömål (sverigesmiljomal.se)
TYSKLAND
•
Mål: Mindst 70 % af drikkevareemballager på tyske marked skal være genbrugelige i 2022.
•
Understøttende lovgivning: Fra 2023, skal caféer og restauranter tilbyde kunderne en genbrugelig emballage til deres mad og drikke to-go.
Den genbrugelige
løsning må ikke være dyrere end eventuelle engangsalternativer, der fortsat tilbydes.
LINK:
Gesetzentwurf der Bundesregierung (Artikel 33)
IRLAND
•
Mål: Fuld udfasning af engangskaffekopper og skift til genbrugelige kopper.
Fuld udfasning testes først i udvalgte store byer og på universiteter.
•
Understøttende lovgivning:
Fra 1.1.2022 indføres en ”latte levy“ (afgift på engangskopper) med mulig udvidelse til beholdere til kolde drikke og fødevarer. Forbud mod brug
af engangsservice i caféer og restauranter.
LINK:
gov.ie - Waste Action Plan for a Circular Economy (www.gov.ie)