Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 142
Offentligt
2491884_0001.png
Åbent brev til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Vedr. Etablering af Naturnationalparker – L229
Indsendt af:
Jørn Stjernholm, Fårupvej 10, 7300 Jelling
@:
[email protected]
T:
2348 9907
Robert Olesen, Parkvej 3, 9700 Brønderslev
@:
[email protected]
T: 4022 7515
Med opbakning fra: 3.649 medlemmer af Facebook Gruppen “Bevar de danske skove”
30. november 2021
Vi er ikke hverken forskere eller eksperter, er uddannede Skov- og Landskabsingeniør, og har arbejdet
hhv. 28 og 10 år for Naturstyrelsen.
Vi gør ikke krav på at have den eneste ”rigtige” viden eller mening om emnet. Er blot oprørte over –
hvad vi ser som - en helt ensidig politisk beslutningsproces, hvor væsentlige saglige og faglige
synspunkter helt er ignoreret og udeladt, og som påvirker vores skove og natur i en helt forkert
retning – Som ikke anlægger det helhedssyn, der er nødvendigt både objektivt set for vores samfund,
men også for at bevare lokalsamfund, hvor der hersker rimelig enighed, fordragelighed og
sammenhængskraft – Et tiltag, som vedtages med et alt for smalt politisk flertal. Skovdrift og
naturpleje er langsigtede discipliner, som kræver kontinuitet og tålmodighed – ikke slingrekurs og
hovsaløsninger.
En politisk proces, som - uanset at det formelt er en fuldt lovlig demokratisk flertalsbeslutning -
støder os – og mange andre – som både holder af vores natur, demokrati og folkestyre.
Indhold
Henstilling / spørgsmål til udvalget
Vi mener
Uddybende begrundelser:
Urørt skov og biodiversitet
Urørt skov og klimaeffekt
Urørt skov og råvareforsyning af træ
Rewilding
Danmark som ”grøn stormagt”
Lokal forankring af naturindsats
Den politiske proces – set udefra
2
3
6
6
8
9
9
10
10
11
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 30/11-21 fra Facebook Gruppen “Bevar de danske skove om etablering af Naturnationalparker
Henstilling / spørgsmål til udvalget
Vi henstiller, at udvalget bruger sin indflydelse til at få tilvejebragt den fyldestgørende belysning som
– efter vores opfattelse - blev udeladt både i oplægget fra ministeren og den efterfølgende
folketingsdebat forud for vedtagelsen af L229.
Vi mener, at folketinget og dets medlemmer har krav på at vide, hvilke afledte konsekvenser L229 har
for vores skove, natur, samfund, økonomi, imødegåelse af klimakrisen osv. – Selv om loven er
vedtaget. Vi mener, at I vedtog loven på et yderst mangelfuldt oplyst grundlag.
Som vi ser det er der brug for at folketinget diskuterer følgende emner relateret til dansk
naturpolitik:
●
Danmarks ambitionsniveau mht. opfyldelse af EU’s biodiversitetsstrategi. Hvorvidt det er
realistisk og klogt at vi i et lille lavlands-appendiks til et stort kontinent med store lande med
betydelige bjergområder og vildmarker skal leve op til samme 30 % og 10 % mål.
Vores skoves rolle i vores samfund. L229 ”giver skovene tilbage til naturen (biodiversiteten)”.
Det lyder smukt, men som der er argumenteret for i det efterfølgende er det en gave med
diskutabel effekt, og som ikke “kun” koster 888 mio. på finansloven.
Specielt og aktuelt skovenes rolle for klimaindsatsen. Det er både unødvendigt og uklogt at
slukke for skoven som CO2-støvsuger. Skovdrift, fremme af biodiversitet og klimaindsats kan
praktiseres hånd i hånd.
Biodiversiteten i det åbne land er presset – det er der ikke så meget tvivl om. Men den løses
ikke ved at fælde skov. Den bør løses i et samarbejde med landbrug, kommuner, private
lodsejere, NGO’ere, skovsagkyndige osv. – På marginaljorder ude i det åbne land – Og
processen er allerede i gang med den seneste landbrugspakke, initiativer med ”vilde
kommuner” osv. Revider de rigide regler, som forhindrer landmænd i at omlægge, der hvor
de frivilligt faktisk ønsker det. Som privatpersoner kan og skal vi også bidrage. En stadig
stigende andel af landets areal er, villa- og sommerhusgrunde.
Og sidst men ikke mindst - INDDRAG lokalbefolkningen i stedet for at TROMLE. Der findes
både en guldgrube af viden og velvilje lokalt – hvis vi ellers bliver hørt og inddraget.
●
●
●
●
Vi er klar over, at det - at ønske sig at loven skulle genforhandles – ikke er nogen enkel sag. Men ikke
desto mindre mener vi, at specielt det ideologiske forbud mod kommercielle aktiviteter i
naturområder er stærkt problematisk – Naturligvis allermest for skovbrugserhvervet og afledte
konsekvenser for følgeindustrier i Danmark. Der skal naturligvis ikke lukkes op for alle kommercielle
tiltag i vores natur, men der bør være plads til vores primære erhverv: Skovbrug, landbrug, private
naturplejeres dyrehold, bæredygtigt lystfiskeri, jagt, biavl osv. Skovloven og fredskovpligten skal fuldt
genindføres. Politiske partier bør tage stilling dette emne – så vi som vælgere kan stemme til næste
folketingsvalg, og kende jeres stilling.
En del af de rejste kritikpunkter, kan sagtens administrativt ændres inden for rammerne af L229. Der
står ingen steder i loven, at arealerne skal omkranses af et omfangshegn. Præcist dette forhold –
sammen med rewilding-idéen, som allerede delvist er nedtonet - er langt de væsentligste
anstødssten i debatten og forhindring for lokal accept af naturnationalparkerne. Vi henstiller, at
udvalget bruger sin indflydelse til at påvirke miljøministerens udrulning af parkerne – helst sætter
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 30/11-21 fra Facebook Gruppen “Bevar de danske skove om etablering af Naturnationalparker
processen helt på pause, mens fyldestgørende viden tilvejebringes og inddrages, alternativt
begrænser så vidt muligt.
Vi er klar over at vi fremsender et ret omfattende materiale. Skal i prioritere jeres tid - Så læs venligst
minimum følgende afsnit “Vi mener” og sidste afsnit “Den politiske proces - set udefra”.
Tak for ordet.
Vi mener
Miljøminister Lea Wermelin vil her i december 2021 udpege de sidste 10 af i alt 15
naturnationalparker – på trods af massive protester og pænt nej-tak fra stort set alle berørte
kommuner. Et initiativ begrundet af en biodiversitetskrise, hvis alvor vi for knapt to år siden blev
varskoet om med alarmerende udmeldinger fra S-miljøordfører Mette Gjerskov: ”Naturen er truet af
massedød. Vi taber plante-, dyre- og svampearter med en hast, som ikke er set, siden dinosaurerne
forlod kloden for mere end 65 mio. år siden” – suppleret af miljøministeren, DN-præsidenten m.fl.
med hver deres version af den umiddelbart forestående katastrofe, der ventede os og vores natur.
Vi har begge arbejdet med og interesseret os for skov og natur hele vores liv frem til nylig
pensionering - Gamle nok til at kunne bevidne væsentlige fremskridt for vores miljø og natur siden
vendepunktet i halvfjerdserne – retablerede og renere vandløb, over 100 genskabte søer, omlægning
af skovdrift, talrige naturgenopretninger. En udvikling, som fortsat pågår, afgjort har, og fortsat
påvirker naturen og biodiversiteten mærkbart og synligt i positiv retning - Og derfor havde vi
overordentlig svært ved at genkende de alarmerende udmeldinger.
Omvendt er vi bestemt ikke blinde for negative konsekvenser affødt af både byudvikling, intensiveret
landbrugsdrift. Morten Korch idyllen med græssende husdyr på overdrev og høstakke på engene,
mange levende hegn, mergelgrave osv. der forsvandt. Forventning om en flæskesteg til en 10’er og
mælk til en 5’er, og deraf følgende rigide regler og tilskudsordninger for landmænd, som økonomisk
tvinger dem til at dyrke urentable marginaljorder og små-arealer og opgive husdyrhold
med afgræsning. Selvfølgelig påvirker denne udvikling også vores natur og biodiversitet i negativ
retning. Men overordnet er vi alligevel fortrøstningsfulde – Der er markant mere fokus på natur - Vi
er på lange stræk på rette vej. Er der plads til forbedringer? Absolut!
Hver for sig og sammen har vi involveret os i debatten og søgt information. Desværre må vi - godt et
års erfaringer klogere - komme frem til, at det i ligeså høj grad er en politisk/ideologisk kamp som en
rationel beslutningsproces, hvor formålet er at fremme natur og biodiversitet. Og slet ikke en proces,
hvor der levnes plads til et helhedssyn for vores skoves rolle for vores samfund.
Rødlisten er det tætteste vi kommer på en objektiv måling af den danske biodiversitet. De første
omfattende vurderinger og opgørelser foretog man i 2010, og i 2019 foretog man en fornyet
vurdering. I kølvandet på offentliggørelsen i januar 2020 fulgte ovennævnte alarmerende politiske
tolkninger, og i fagkredse opstod diskussioner omkring opgørelsesmetoder og beskyldninger om
manipulation og politisering – Der er reelt nok i overvejende grad tale om overfortolkninger fra
politisk hold, men ingen af forskerne har indtil nu fundet anledning til imødegå de åbenlyst
misfortolkede og skræmmende udmeldinger – tilsigtet eller utilsigtet? Fakta er, at kun ganske få arter
vurderes lidt mere truede i 2019 end i 2010 – Faktisk kun 45 arter ud af 5500 vurderede arter. Og
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 30/11-21 fra Facebook Gruppen “Bevar de danske skove om etablering af Naturnationalparker
slutstatus i 2019 er, at i alt 1844 arter vurderes truede i en af tre grader. (fakta, som er afstemt pr.
mailkorrespondance med rektoratet for AU og rødlisteforskerne)
Specifikt for skovene ved vi, at Naturstyrelsen siden 1992 har omlagt deres skovdrift til en ”naturnær
skovdrift”, hvor egnede lokaliteter i skovene er udlagt til urørt skov, hvor moser og vådområder har
fået genskabt naturlig hydrologi, og er blevet ryddet for træer, hvor tusindvis af såkaldte livstræer er
udpeget og fredede, og skal have lov til at leve, dø og forfalde – alt sammen for at fremme
biodiversiteten. Og for at monitorere effekten af disse omlægninger, har medarbejdere i
naturstyrelsen fulgt biodiversiteten i statens skove. Og herfra ved man, at tiltagene markant har
påvirket biodiversiteten i positiv retning. Resultater, som også støttes af omfattende tysk forskning og
forsøg.
Meningsdannere og forskere vil imidlertid ikke nøjes med aktuelle fakta – De vil længere tilbage på
vores naturs ti-tusindårige tidslinje for at finde den ”ideelle” og efterstræbelsesværdige naturtilstand.
Og her åbnes scenen så for diskussion, politisering og uenighed: Hvor langt vil man tilbage (hvilken
baseline)? – Urtiden da isen forsvandt, før mennesket indfandt sig, Sten-, Bronze- Jernalderen, 1700
tallets natursammenbrud før landboreformerne og fredskovsforordningen, før de omfattende
skovrejsninger langt op i starten af 1900, før nutidens urbanisering, affolkning af det åbne land og
intensivering af landbruget. Hvordan så naturen ud på det givne tidspunkt? Og hvordan kan man
”rekonstruere idealtilstanden”?
En vellykket lobbyindsats fra forfatter og idéhistoriker Rune Engelbreth Larsen sekunderet af forsker
Rasmus Ejrnæs, AU har introduceret det – ved første øjekast - romantiserede urtidslandskab i form af
de rewildede naturnationalparker, hvor de ”vil give vores skove tilbage til naturen” og ”sætte vores
betrængte husdyr fri” – umiddelbart smukt og plausibelt - og desværre også med ret bred succes
“solgt ind” hos politikere og NGO’ere. Men nu, hvor idéen skal realiseres går det efterhånden op for
både politikere og befolkning, at der var tale om et glansbillede, hvor miljøministeren aldeles glemte
at søge råd og vejledning fra andre end idémagerne selv, og forsømte at informere folkestyret om
både reelle ulemper og den reelle pris for hele herligheden.
Den massive modstand mod naturnationalparkerne er således ikke ”bare” en ”not-in-my-backyard”
reaktion drevet af myter, som hævdet af ministeren. INGEN har spor imod at hjælpe og fremme
naturen, og at have fantastisk natur i baghaven – Tværtimod. Modstanden er substantiel. Realiteten
er, at alt for mange hensyn – ud over biodiversitet - tilsidesættes til, at hele ideen kan opnå
acceptabel opbakning fra hverken lokalbefolkning, aktive naturbrugere eller praktikere.
Vi kan se forskelligt på alvoren af mangt og meget, men alle må erkende, at vort lands areal er 42.933
km2, og at arealanvendelse er et nulsumsspil. Hver hektar skal anvendes med omtanke og må
nødvendigvis tilgodese flere samtidige hensyn.
Klimaindsatsen frem mod 2030 er stærkt afhængig af vores skoves bidrag til CO2 optag. Men med
naturnationalparkerne slukkes ”CO2-støvsugeren” - af ideologiske årsager ved at forbyde kommerciel
skovdrift på arealerne. Minimum en estimeret negativ klimaeffekt på 1 mio. ton CO2 pr. år. Alle
eksperter på dette felt er helt enige – Det er entydigt negativt for klimaindsatsen, og det forstærkes
yderligere af, at der lukkes ned for lokal træforsyning, som er afgørende for den bæredygtige
omstilling i byggeri fra ekstremt CO2 tunge materialer som beton, stål, plast til bæredygtigt træ.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 30/11-21 fra Facebook Gruppen “Bevar de danske skove om etablering af Naturnationalparker
Både miljø-, bolig- og klimaministeren kan umuligt være uvidende om dette forhold. Derfor kan der
kun være tale om en bevidst, men uklog og ensidig prioritering.
En medvirkende årsag til det ideologiske – og irrationelle - fravalg af skovdrift, må formodes at være
EU’s biodiversitetsstrategi, hvor mål og anbefaling er 30 % beskyttet – heraf 10 % stærkt beskyttet
natur. Det er ikke et EU-dekret – kun en anbefaling - og kun som gennemsnit. Med Danmark som et
lille tæt befolket lavlands-appendiks på kontinentet – Omgivet af lande med store bjergområder og
vildmarker, burde man tage en politisk diskussion af Danmarks ambitionsniveau som ”grøn stormagt”
på dette felt. Efter vores opfattelse er det urealistiske og ukloge mål for Danmark og vores rolle som
land- og skovbrugsland i EU.
Listen over ulemper ved naturnationalpark-initiativet er lang Uacceptabel begrænsning af
publikumsadgang og friluftsaktiviteter pga. af omfangshegn og forvildede køer og heste.
Dyrevelfærdsudfordringer som følge af den underliggende rewilding-tanke, som nyligt er forsøgt ”talt
ned” af bl.a. Bengt Holst formand for Dyreetisk Råd m.m. Men realiteten er fortsat, at dyrene skal
helårsgræsse, som udgangspunkt uden vinterfordring og Naturstyrelsen skal føre tilsyn med
forholdsvist få dyr på kæmpe store arealer – En opgave vi tillader os at betvivle mulig, uden vi
kommer til at se eksempler på misrøgt, dødfundne dyr og konflikter og ulykker i mødet mellem dyr
og skovgæster.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 30/11-21 fra Facebook Gruppen “Bevar de danske skove om etablering af Naturnationalparker
2491884_0006.png
Uddybende begrundelser:
Naturnationalparkerne er utvivlsomt både et idealistisk og velment initiativ til at fremme natur og
biodiversitet - Men svagheden er, at initiativets primære – om ikke eneste - inspirationskilde er
rewilding, som beskrevet i Rune Engelbreth Larsens debatbog ”Danmarks genforvildede natur” – I
hovedtræk: Urørt Skov = Stop af kommerciel skovdrift, Udsætning af genforvildede køer, heste m.m.
som holdes inde med et omfangshegn.
Efter vores opfattelse er vores regering i færd at begå en fejltagelse, der klart overgår Skjern Å
projektet i tresserne, hvor landbrugsminister Karl Skytte aldeles undlod at lytte til natur- og miljøfolk.
Denne gang – og med modsat fortegn - er det miljøminister Lea Wermelin, støttepartierne og en
håndfuld rewilding-ideologer, som aldeles undlader at lytte til – ja, stort set - alle andre hensyn.
Urørt skov og biodiversitet
Rune Engelbreth Larsen, Rasmus Ejrnæs hævder begge, at Urørt skov fremmer biodiversiteten –
Carsten Rahbek, KU – et stykke af vejen det samme. (læs evt. ”Forvaltning af biodiversitet i dyrket
skov”, hvor CR er medforfatter, og som giver en enkel og praksisnær oplysning om emnet)
Fakta er, at der - som forskerne også alle erkender - er meget lidt dansk forskningsmæssig evidens for
forholdet mellem Urørt Skov og biodiversitet.
Empirien fra Naturstyrelsens tiltag med naturnær skovdrift siden 1992 og den parallelle monitorering
udført af Naturstyrelsen selv (Erik Buchwald m.fl.) viser, at aktiv skovdrift sagtens kan forenes med
fremme af biodiversitet.
https://www.skovdyrkerne.dk/om-os/laes-artikler-fra-skovdyrkeren/singlevisningartiklerfraskovdyrke
ren/artikel/ekspert-truede-skovarter-er-i-fremgang-i-danmark/
Samme diskussion foregår i Tyskland – Og med vanlig tysk grundighed, har et tysk forskerteam
foretaget omfattende forsøg – undersøgt traditionel skovdrift med ensaldrende bevoksninger i
omdrift og såkaldt plukhugstdrift – begge verificeret op imod urørt skov.
Dr. Steffi Heinrichs
The
impact of even-aged and uneven-aged forest management on regional biodiversity of multiple taxa
in European beech forests
Konklusionen blev faktisk, at traditionel skovdrift – på grund af, vi menneskers, forstyrrelser -
indeholder den største artsdiversitet – flest forskellige arter, men på bekostning af specielle arter og
artsgrupper, som er afhængige af urørt skov’s gamle hule træer og dødt ved. Anbefalingen til det
tyske skovbrug blev: Fortsæt skovdriften, men udlæg egnede arealer til urørt skov – Med deres ord:
”Diversity creates diversity” – Eller en forskningsmæssig bekræftelse af indlysende lægmandslogik –
forskellighed mht. driftsformer skaber forskellighed for og i naturen.
Og præcist forskelligheden mht. driftsformer er, hvad naturstyrelsen har praktiseret med den
”naturnære skovdrift” siden 1992 – Og det har beviseligt været en succes.
Vi har deltaget i flere af naturstyrelsens ”skovvandringer” som intro til evt. kommende
naturnationalparker, og af debatten undervejs, står det efterhånden klart, at man måske nok ønsker
urørt skov, men at det i lige så høj grad er udtryk for det muliges kunst i ønsket om at fremme hårdt
pressede naturtyper i det åbne land som overdrev og enge. Man ønsker med andre ord, at rydde
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 30/11-21 fra Facebook Gruppen “Bevar de danske skove om etablering af Naturnationalparker
dele af de skove staten har rådighed over, for at genoprette naturtyper som hørte til i landbruget for
50-100 år siden. Det er med stor sandsynlighed en underliggende anden dagsorden. Og sikkert også
drevet af internationale ambitioner om, at Danmark også på biodiversitet skal være en ”grøn
stormagt” og dokumentere handlekraft. Alt sammen ikke noget der objektivt set fremmer
biodiversitet i naturtypen skov.
Vi har måttet sætte os lidt dybere ind i de forskellige rapporter, som fra dansk forsknings side bringes
frem i debatten - Naturligvis med den begrænsning vi som enkeltpersoner og lægmænd har.
En tydelig konstatering er det udprægede sammenfald af personer og organisationer/universiteter.
Egentlig ikke specielt overraskende - det er et stærkt specialiseret fagområde. Vi må også konstatere,
at vores forskere slet ikke er enige, og ikke holder sig tilbage med sønderlemmende kritik af
hinandens arbejde - med karakteristikker som: tendentiøs, debatindlæg, uegnet til rådgivning. Og ej
heller at beklikke hinandens faglige kompetencer for at kunne udtale sig om specifikke emner.
Vi har ikke noget specielt behov for at bringe konspirationsteorier til torvs, men blot konstatere, at
ikke alt hvad der kommer ud fra vores universiteter nødvendigvis indeholder den fulde og objektive
sandhed og fakta.
Omvendt mener vi, at det er rimeligt, at påpege at en bemærkelsesværdig faglig ensidighed præger
emnet. En ensidighed som politikere, befolkning og beslutningstagere nødvendigvis må tage med i
bedømmelsen, når argumenter fra biodiversitetsforskningen skal vægtes op imod de mange andre
hensyn vi - som erfarne praktikere, borgere og skatteydere - finder mindst lige så vigtige.
Vi finder det ikke odiøst at forskere forsvarer deres forskningsområde, og vil fremme deres specifikke
fokus mest muligt, men vi bevæger os i en gråzone mellem forskning og politisering, når den samme
sluttede personkreds både definerer bedømmelseskriterierne, udfører det analyserende arbejde,
rapporterer, agerer uvildige rådgivere og efterfølgende verificerer resultaterne.
Vi bygger vores skepsis på bl.a. følgende eksempler:
-
Efter at have undret os over den ensidige håndtering og et tydelig personsammenfald med
de ansvarlige forskere, kunne vi ved direkte kontakt til K.U. konstatere, at en forsker der
havde været involveret i flere processer omkring måling og overvågning af særlige naturtyper
i henhold til EU´s Habitatdirektiv, med 7 års intervaller, der gav Danmark en bundplacering
over god eller dårlig bevaringsstatus for en række naturtyper, havde fået afvist sin
anmodning om at få rettet bl.a. en uheldig målemetode. Målemetoden bevirker at stort set
alt skov vil ende i status ikke bevaringsværdig natur. Selv en afprøvning af metoden, i Suserup
Skov samt Strødamsreservatet, der har ligget urørt i ca 100 år fik samme status -Ikke
bevaringsværdig.
Senest initiativ til en Dansk Natur Indikator – som skal måle vores naturforvaltning i
Danmark. Et system som pr. definition vil diskvalificere langt hovedparten af Danmarks natur.
For skovene alene fordi de anses for truede, hvis der praktiseres skovdrift – allerværst hvis
det er ejet af landbrugsstyrelsen, ej heller helt godt, hvis ejet af naturstyrelsen, mens
naturligvis optimalt og gunstigt, hvis det ejes af naturfonde. Der arbejdes seriøst med tanker
om anvendelse af elefanter og næshorn til afgræsning. Fremme af naturlige processer som
kystnedbrydning, oversvømmelser, sandflugt og skovrydning til fordel for overdrev osv.
-
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 30/11-21 fra Facebook Gruppen “Bevar de danske skove om etablering af Naturnationalparker
-
Staten og Åge V. Jensens fond har nyligt bevilliget penge til, at KU skal belyse biodiversiteten i
urørt skov, men har overhørt den ansvarlige forsker, og ”sparet” verifikationsmålinger mod
naturnær skovdrift væk – som et medicinforsøg uden placebo måling. Resultatet heraf vil
derfor aldrig blive andet end et tendentiøst partsindlæg.
Man skal ikke være konspirationsteoretiker for at få den mistanke, at der ligger en slet skjult
dagsorden, om at få Danmarks natur til at se så ringe ud som muligt.
Nærlæser man underliggende videnskabelige stof som “Biodiversitetseffekter af rewilding” og
“Udvikling af en dansk naturindikator” finder man angiveligt ingen sikker forskningsmæssig evidens
for fremme af biodiversiteten af de omfattende tiltag, som er en del af naturnationalpark-planerne.
Urørt skov og klimaeffekt
Modsat for biodiversitetseffekten, er det vores indtryk, at der for klimaeffekten er udbredt konsensus
i forskerkredse:
Skov optager og lagrer kulstof (CO2) – og er overordentlig effektiv til det – og indtil ny forskning
anviser alternative metoder til opsamling og lagring af CO2, så er skov den mest effektive kendte
metode, og et væsentligt middel til at nå klimamålet med 70 % reduktion inden 2030.
Urørt skov optager og lagrer naturligvis også CO2, men når et mætningspunkt, hvor effekten er
neutral – Går mod en klima-nul-effekt.
Drevet skov derimod, hvor man fjerner tilvæksten – som skoven hele tiden fornyer - øger CO2
optaget. Jo mere man anvender den fjernede vedmasse til blivende formål, bygningstømmer, møbler
osv., og jo flere gange man kan recycle denne vedmasse i blivende anvendelser - inden den endelig
forbrændes og erstatter fossile energikilder – Jo større/længere CO2 lagring – Jo større CO2 effekt.
Yderligere skal man indregne substitutionseffekten – det at bæredygtigt træ erstatter andre langt
mere CO2 belastende bygge- og konstruktionsmaterialer, som beton, stål, plastik osv.
Med naturnationalparkernes (unødvendige) forudsætning om urørt skov, har man de facto slukket
for en væsentlig og eksisterende CO2-støvsuger. L229 er således i modstrid med både klimaloven og
boligministerens erklærede mål om at fremme anvendelse af bæredygtigt træ til substitution af
klimabelastende byggematerialer.
Den vedmasse, som nu ikke længere produceres i Danmark afledt af L229, skal fremover importeres.
Fra træindustrien ved vi, at vi her skal tillægge yderlige 40 % CO2 belastning for den øgede transports
emission.
Klimaeffekten er perifert omtalt i L229, men bevidst ikke kalkuleret. Andre har efterfølgende
estimeret den negative klimaeffekt til ikke under 1 mio. ton CO2 pr. år.
(Let tilgængelig viden om emnet er bogen: Klimaskoven af Esben Møller Madsen m.fl.)
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 30/11-21 fra Facebook Gruppen “Bevar de danske skove om etablering af Naturnationalparker
Urørt skov og råvareforsyning af træ
L229 betyder betydeligt reduceret lokal træforsyning til både træindustri og flis til kraftvarmeværker.
I et rigt samfund som det danske, kan naturligvis argumentere for, at økonomi er uden betydning.
Men både træindustri 3F m.fl. har kritiseret tilgangen og gjort indsigelser.
Danmark importerer i dag ca. 70 % af vores forbrug af træ. Med L229 trækkes væsentlige
certificerede højproduktive skove ud af den indenlandske forsyning. Ikke kun de 15 NNP, men faktisk
yderligere en lang liste af mindre skove ejet af staten – stort set alle skove af god bonitet i Østjylland
og på øerne. Alle statens skove er certificeret i henhold til FSC, PEFC og SBP. I alt 75.000 ha. = knapt
40 % af naturstyrelsens arealer og formentlig mere målt på de 110.000 ha bevokset skovareal de
forvalter. (75.000 ha svarer til 1,75 % af landets samlede areal eller ca. 12% af skovarealet.)
Der er i forbindelse med L229 overhovedet ikke foretaget nogen form for opgørelse af
offeromkostningen. De tabte indtægter, tabte arbejdspladser i træindustri osv. Andre har
efterfølgende estimeret tabet til minimum 5 mia. kr. pr. år.
Der ud over er der et aspekt af forsyningssikkerhed, som heller ikke er indregnet som konsekvens af
L229. Internationalt forventer man stærkt stigende efterspørgsel på træ – bl.a. som følge af
befolkningstilvækst og globale klimaomstillinger. Og enkelte træeksporterende lande har allerede
været ude med meldinger om, at de i fremtiden vil stoppe eksporten for at sikre deres egen
forsyning. EU forventer således, samlet en nedgang i udbuddet af råtræ på 40% over de næste 30 år.
I øvrigt påfaldende, at netop denne regering finder det solidarisk og OK, at bede andre lande om at
øge skovrydning for at tilgodese Danmarks forbrug.
Rewilding
Fra naturnationalparkernes tilblivelse, stod der malet ”rewilding” ud over hele. Med Rune Engelbreth
Larsen, Rasmus Ejrnæs, Jens-Christian Svenning, Morten DD Hansen m.fl. spændt for vognen var det
umiskendeligt konceptet.
Den underliggende tanke er, at afgræsning hjælper biodiversiteten. Der er sikkert enighed om, at
afgræsning er én af de metoder, som med god effekt kan anvendes på visse arealer. Men igen,
forskerne er ikke enige. Professor Carsten Rahbek – medlem af den videnskabelige arbejdsgruppe
omkring NNP kalder det storskala-forsøg, men uden videnskabelig evidens for at rewilding fremmer
biodiversiteten – eksempler på det modsatte effekt, at det skader, findes også.
Da det endelig gik op for befolkning og politikere, hvad rewilding indebar og betød, stjal – og stjæler
– dyrevelfærdsdebatten hele billedet. Slet ikke uforståeligt, for det er helt uforeneligt med både ånd
og ord i dyrevelfærdsloven og vores samfunds og befolknings opfattelse af, hvordan vi bør behandle
vores husdyr.
Konfronteret med voldsom modstand fra kommuner, grupper og lokalbefolkning har miljøministeren
være på retræte og sendt forskellige meningsdannere på ”mytedræberaktion”, for at tale
modstanden ned. Senest har Bengt Holst, formand for Dyreetisk råd, Den Danske Naturfond, også
medlem af den videnskabelige arbejdsgruppe vedr. NNP været ude i Jyllands Posten for at
”afmontere” begrebet rewilding og erstatte med naturpleje. Men bedømt herfra ”klinger det hult” –
Der er stadig tale om helårsgræsning, omfangshegn, dyr som skal blive sultne nok til at æde træagtig
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 30/11-21 fra Facebook Gruppen “Bevar de danske skove om etablering af Naturnationalparker
opvækst osv. Og væsentligst – Ingen har hørt miljøminister Lea Wermelin undsige hele
rewilding-idéen.
Dyrevelfærds debatten er rigeligt belyst – og det fortjener den bestemt også, men lige én yderligere
kommentar: Vi har ingen grund til at betvivle vores lokale naturstyrelsesfolks allerbedste intentioner
og forsikringer om, at de ikke vil acceptere, at se de store græssere lide nød. De vil få tørt leje, læ og
blive vinterfodret. Men vi vil tillade os at betvivle, at de kan praktisere det: F.eks. 150 dyr i Tranum på
et areal på 2.700 ha, over 14 km på længste led. Det bliver en overordentlig vanskelig opgave at føre
tilsyn, og det vil ikke overraske os, når historier om dødfundne eller nødlidende dyr når pressen.
De store omfangshegn – afledt af rewilding-idéen – begrænser frie adgang til vores natur. Ikke alle
har mod eller lyst til at færdes inde i et hegn med store forvildede dyr - Irrationelt eller ej – Det vil
afholde mange fra at færdes i vores naturområder – Både lokalbefolkning, børnehaver, spejdere,
hundeluftere, ryttere, turister osv.
Hele den romantiserede salgstale om husdyr, der nu sættes fri, for at boltre sig og udleve deres fulde
naturlige adfærd, er for længst forstummet. Af hensyn til skovgæsternes sikkerhed tales der nu kun
om, at udsætte stude (kastrerede tyre), som i mindre omfang forventes at være aggressive over for
larmende børn, hunde, heste osv. Og igen, det er naivt ikke at påregne, at der vil forekomme ulykker
- potentielt med dødeligt udfald - i mødet mellem skovgæster og kvæg.
Effekten af rewilding er usikker, modstanden fra befolkning og kommuner er larmende,
omkostningerne betydelige både til etablering og vedligeholdelse – og listen over ulemper er lang.
Det er derfor uforståeligt, at man ikke lukker idéen om de altomfattende omfangshegn ned –
alternativt begrænser det til enkeltstående forsøg. Og ellers afgræsser arealer på samme måde som
hidtil, og giver skovgæsterne det frie valg – om man vil færdes inde i hegn sammen med store dyr.
Danmark som ”grøn stormagt”
EU har en biodiversitetsstrategi, hvor 30 % af arealet skal være beskyttet og heraf 10 % strengt
beskyttet, og friholdt for bl.a. skovdrift. Det er ikke et EU-dekret, så Danmark bliver ikke tvunget til at
overholde målsætningen. 10 % af Danmarks natur – 440.000 ha, som stærkt beskyttet natur –
forekommer helt urealistisk.
Efter vores opfattelse bør Danmark henholde sig til vores geologi og naturgivne forudsætninger, og
afstå fra ambitionen, at være grøn stormagt målt på areal. Vi har ikke som vores nabolande uanede
vidder af bjerge og vildmarker. Hvis endelig Danmark skulle have høje ambitioner på
biodiversitetsområdet, må opgaven være at vise vejen: Hvordan et tæt befolket og intensivt drevet
skov- og landbrugsland kan optimere biodiversitet på begrænsede arealer.
Lokal forankring af naturindsats
Den aktuelle tilgang til processen omkring naturnationalparker er markant detailstyret fra centralt
hold – End ikke naturstyrelsens egne lokale enheder opleves som inddraget. Den topstyrede tilgang,
uden en demokratisk folkelig proces, er i sig selv også en del af årsagen til den massive modstand.
Fra deltagelse i de indledende skovvandringer er meldingerne, at lokalbefolkningen absolut ikke føler
sig inddraget. Der savnes generelt offentlige informations- og debatmøder, hvor de ansvarlige
politikere og fagfolk - hvor viden og holdninger er bredt repræsenteret - møder op, har sat sig ind i
stoffet og kan besvare og reflektere over den kritik, der fremføres og de spørgsmål der stilles.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 30/11-21 fra Facebook Gruppen “Bevar de danske skove om etablering af Naturnationalparker
Miljøministerens opfordringer til dialog er fine, men når endelig hun møder op, er der ikke tid til
andet end, at hun reciterer salgsargumenter fra talepapiret.
Erfaringerne fra de to gennemførte høringsprocesser blev, at ingen af de engagerede høringssvar blev
taget til efterretning – end ikke overvældende flertals beslutninger fra kommunalbestyrelsers pæne
nej-tak. Bogstaveligt talt blev der kun flyttet et par hegnspæle og en låge.
Når målet er at fremme naturens betingelser og biodiversiteten, anser vi det for decideret uklogt,
ikke at inddrage den guldgrube af viden og velvilje som findes lokalt. Både i naturstyrelsen, men også
i foreninger og div. brugergrupper: Danmarks naturfredningsforenings lokalafdelinger, Dansk
ornitologisk forening, lystfiskere, jægere, landbrugere, naboer, friluftslivets klubber, som anvender
områderne m.fl.. Vi taler ikke kun om inddragelse i høringsperioden, men derimod en løbende
inddragelse, hvor viden og vilje til frivillig naturplejeindsatser osv. inddrages.
Fra den periode vi har været involveret er vi bekendt med mønstereksempler på et sådant
inddragende samarbejde fra f.eks. Bidstrup skovene og Roldskov-området. Eksempler til efterfølgelse.
Gerne formaliseret med brugergrupper og med Naturstyrelsens lokale folk som myndighed,
projektleder og opmand, der hvor kompromisser vanskeligt kan nås.
Den politiske proces – set udefra
Set udefra – dog uden vi har gjort anstrengelse for at søge aktindsigt:
Løsningerne har været valgt og aftalt helt fra den nuværende regerings udarbejdelse af
forståelsespapiret. Rune Engelbreth Larsens debatbog/oplæg har helt ensidigt og ukritisk været valgt
som eneste inspirationskilde, og der er tilsyneladende ikke gjort forsøg på at belyse alternativer eller
konsekvenser af tiltagene.
Man bestiller en rapport fra Rasmus Ejrnæs "Biodiversitetseffekter af Rewilding", hvor han naturligt
nok "ordinerer sin egen medicin". Denne rapport, som i øvrigt først offentliggøres måneden efter, at
regeringen og støttepartierne har indgået aftalen om natur- og biodiversitetspakken, udgør herefter
det "videnskabelige grundlag" og argument for den løsning, der indarbejdes i lovforslaget. Men det
kan så undre, at der overhovedet ingen henvisning var til denne rapport i lovforslagets
bemærkninger, som Folketinget kunne forholde sig til. Men det skyldes måske, at Rasmus Ejrnæs
skriver i rapporten, at der mangler langsigtede studier af effekten, og at mange af konklusionerne
bygger på relativt begrænset grundlag.
Det må også undre, at Miljøministeriet ikke i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse og i
bemærkningerne til lovforslaget på nogen måde har præsenteret Folketinget for andre opfattelser af,
hvorledes det vil være muligt at styrke natur og biodiversitet. Som eksempel er skovforskeren Palle
Madsens kommentarer og indsigelser, ifølge egne udtalelser, direkte blevet afvist.
Man undlader – bevidst? – helt at spørge sin egen organisation til råds. Naturstyrelsens lokale folk,
som har årelang erfaring opsamlet omkring praktisk naturpleje og effekten af forskellige tiltag. De
bliver ikke taget med på råd – end ikke bedt om en udtalelse og deres vurdering af R.E.L’s ideer
omkring naturforvaltning. Og det er åbenlyst ikke velset og bliver opfattet som illoyalitet, hvis de
blander sig i debatten.
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Henvendelse af 30/11-21 fra Facebook Gruppen “Bevar de danske skove om etablering af Naturnationalparker
Man nøjes med konkret at bede naturstyrelsen om at estimere omkostninger til etablering og
indhegning af 15 naturnationalparker - de bevilligede 888 mio. på finansloven – med udgangspunkt i
realisering af de præcist 15 konkrete områder bragt i forslag i debatbogen.
I afsnit 8 i L229 bruger man begrundelsen, at man ikke kender de konkrete områder, for ikke at bede
om tilsvarende estimat af den forventede negative CO2 effekt. Hvis viljen til at oplyse folketinget om
den negative klima effekt havde været til stede, kunne man ud fra samme forudsætning – de 15
områder – have bedt naturstyrelsen om at estimere og oplyse denne. – Formentlig ikke under 1 mio.
ton CO2 pr. år. Plus engangsemission hvis ikke hjemmehørende træarter fjernes i forceret tempo. (for
klit- og hedeplantagerne - primært arterne sitka, douglas, contorta - ofte op til 50 % af det bevoksede
areal eller mere - Hvilket klart indikerer, at man ganske enkelt ikke har spurgt sin egen forstfaglige
organisation til råds)
Det samme med den indlysende negative effekt for statens finanser - direkte indtægtstab / den
negative offeromkostningseffekt ved at nedlægge skovdriften for et så betydeligt areal som 75.000 ha
– Formentlig i omegnen af 5 mia. kr. pr. år.
Det samme med den lige så indlysende negative effekt for arbejdspladser direkte i skovbrug, hos
skoventreprenører og følgeerhverv inden for træindustrien.
Alt i alt – set ude fra – en temmelig uprofessionel politisk/ideologisk tilgang, hvor man tilsyneladende
på forhånd har defineret det ønskede udfald, og tilsyneladende mest af alt ønsker sig at præsentere
folketinget for et skønmaleri - et salgsprospekt, hvor alle negative konsekvenser og omkostninger
ved tiltaget bevidst nedtones eller undlades.
Som vi har forstået det: En minister må ikke give folketinget urigtige eller vildledende oplysninger
eller under folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for
tingets bedømmelse af sagen.
Hvorvidt det er opfyldt i denne sag, hverken kan eller skal vi forsøge at bedømme – men ordentligt,
det finder vi det langt fra.