Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 133
Offentligt
2490273_0001.png
BORGMESTEREN
Miljøministeriet
Att.: Miljøminister Lea Wermelin
Slotsholmen 12
1216 København K
Hobrovej 110 | 9530 Støvring
Telefon 99 88 99 88
[email protected] | www.rebild.dk
Journalnr: 00.01.00-G01-16-21
Ref.: Leon Sebbelin
Telefon:99889900
E-mail:
[email protected]
Dato: 29-11-2021
Kære Lea Wermelin,
Mange tak for et godt møde i fredags, som bekræftede mig i, at vi deler de høje ambitioner i forhold til at
sikre biodiversitet.
Jeg synes derfor også, at det er ærgerligt, at du, som du nævnte, har det indtryk, at kommunerne ”læg-
ger armene over kors”. Det er bestemt ikke mit indtryk – og slet ikke i Rebild Kommune, hvor Rold Skov
og Rebild Bakker er en central del af vores identitet.
I Rebild Kommune deler et enigt byråd imidlertid en bekymring i forhold til regeringens planer for udlæg-
ning af naturnationalparker. Spørgsmålet optager desuden mange lokalt. For eksempel var der for nyligt
over 300 deltagere til den skovvandring i området, som vi også talte om på mødet. Jeg skal derfor også
igen opfordre regeringen til at være forsigtig med at lægge én løsning ned over de mange vidt forskellige
områder, der er udpeget af regeringen.
Vi tror på, at tiltagenes succes er afhængig af lokal forankring og opbakning. Og som nævnt i tidligere
breve er byrådet i Rebild Kommune optaget af, at nye tiltag bygger videre på det lokale arbejde, som er
gennemført med fokus på biodiversitet, adgang og klima – og vel og mærke et arbejde, som er bredt
forankret hos de grønne organisationer, Naturstyrelsen og øvrige private og offentlige aktører i området.
Det foreslåede areal til naturnationalpark på 1606 ha. i Rold Skov er beliggende som en kile midt i et
samlet skovkompleks på ca. 8.000 ha. En isoleret udpegning og indhegning af arealet vil derfor give be-
tydelige udfordringer set i relation til den høje biodiversitet og naturværdi, som kan opnås ved andre
virkemidler.
Derfor vil vi gerne invitere staten med ombord i de lokale tiltag. Aktuelt arbejder vi sammen med de lo-
kale grønne organisationer, private aktører og Naturstyrelsen om at udvikle visionen om et ”Sammen-
hængende Naturområde i Lindenborg Ådal”.
Det kan du se mere om på dette oversigtskort:
Side 1 af 3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Henvendelse af 29/11-21 fra Rebild Kommune om bekymring i forhold til regeringens planer for udlægning af naturnationalparker
2490273_0002.png
På vores møde gav du udtryk for, at vi måske gør os ”til dommer” over den rådgivning, du og regeringen
har fået af eksperter i denne sag. Det er på ingen måde tilfældet. Men vi noterer os, at der er diverge-
rende opfattelser, og at der er en reel erkendelse af, at regeringens forslag er et eksperiment – noget der
også er blevet fremført politisk.
Man skal ikke være bange for eksperimenter, men man skal overveje, hvad der i dette tilfælde er af
stærke lokale projekter, som man sætter over styr uden at være sikker på, hvad der kommer ud af det.
Du bad os på mødet i fredags også om at blive mere konkrete. Jeg vil derfor gerne uddybende fremhæ-
ve;
At Naturstyrelsens arealer i Rold Skov i mange år har været drevet med stor dygtighed både med
fokus på biodiversitet på lysåbne arealer i skoven og ved naturnær skovdrift. Derfor er vores be-
kymring, at ulemper ved ændret drift langt overstiger en potentiel gevinst.
Det foreslåede areal til naturnationalpark på 1606 ha. i Rold Skov er beliggende som en kile midt
i det samlede skovkompleks på ca. 8.000 ha. Et hegn midt i skoven vil hindre vildtets naturlige
færden på tværs af skov-komplekset, og det vil desuden være til stor gene for den rekreative
værdi for lokalområdet.
Statsskoven ligger midt imellem de store skovejende nabovirksomheder Lindenborg, Willestrup
og Nørlund skovdistrikter. Nabovirksomhederne og statsskoven ligger alle på arealer, som udgør
nogle af de mest egnede arealer til produktion af bæredygtig og certificeret træ. Arealet udgør
derfor et samlet kompleks og en væsentlig national ressource for den grønne omstilling af bygge-
riet og CO2-tilbageholdelse. En omlægning vil derfor efterlade et uforholdsmæssig stort negativt
klimaaftryk.
Samtidig vil der være en betydelig risiko for, at det forslag, som regeringen har lagt frem – uan-
set at der kan laves MTB-stier mv. i en naturnationalpark – de facto vil være stærkt begrænsende
for friluftslivet. Adgang til naturoplevelser er en del af Rebild kommunens DNA og attraktivitet, og
naturen tiltrækker tusindvis af lokale besøgende og rekreative turister, som dyrker motion og
sunde fritidsinteresser til stor gavn for den mentale trivsel og folkesundheden.
Vi anerkender til fulde, at der er tale om vanskelige afvejninger, og derfor er det også ærgerligt, at du på
grund af en travl kalender ikke havde så meget tid til at lytte til synspunkterne på mødet i fredags. Vi er
Side 2 af 3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Henvendelse af 29/11-21 fra Rebild Kommune om bekymring i forhold til regeringens planer for udlægning af naturnationalparker
2490273_0003.png
optaget af at sikre en grundig proces og et ordentligt beslutningsgrundlag af hensyn til beslutningens
indgribende karakter, og vi stiller os fortsat meget gerne til rådighed – for ministeren eller under et fore-
træde i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
En kopi af dette brev er sendt til Mariagerfjord Kommune til orientering og desuden sendt til i Folketin-
gets Miljø- og Fødevareudvalg, over for hvem vi som nævnt også meget gerne uddyber Rebild Kommu-
nes synspunkter.
Med venlig hilsen
Leon Sebbelin
Borgmester
Side 3 af 3