MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 30/9-21 om såning af efterafgrøder

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 13
Offentligt

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål

”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at

regeringen i sit oplæg til landbrugsudspil ikke læg-

ger op til en ny model for

såning af efterafgrøder.”

Svar

Tak for spørgsmålet og for muligheden for at forklare

om efterafgrødereglerne og regeringens landbrugs-

udspil.

Også tak for det supplerende samråd om selve efter-

afgrødeordningen, som jeg for nylig også er indkaldt

til.

I virkeligheden kan mit svar i dag blive helt kort.

Som bekendt har jeg i landbrugsforhandlingerne til-

budt, at der hurtigst muligt gennemføres et service-

tjek af den lov, der regulerer etablering af efterafgrø-

der; nemlig gødskningsloven fra 2019. Dette service-

tjek vil fokusere på tidsfrister for etablering af efter-

afgrøder. Det tilbud står jeg naturligvis ved.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 30/9-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Så mit svar i dag kunne i princippet slutte her. Og

oven i købet også dække en del af det kommende

samråd om efterafgrøderne.

Men debatten om efterafgrøderne og de vejrmæssige

udfordringer kører. Så det er på sin plads og en god

mulighed for at tage et grundigt blik på det.

Balance mellem to hensyn

Der er to hensyn, vi skal tage, når det gælder model-

len for efterafgrøder:

Det ene hensyn handler om, at der bør være fleksibi-

litet, når det gælder den enkelte landmand.

Det andet hensyn handler om, at modellen skal for-

bedre vandmiljøet.

De to hensyn skal balanceres over for hinanden.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 30/9-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Historikken bag den nuværende model

Lad os så se på historikken:

Omdrejningspunktet er et gammelt krav om, at efter-

afgrøder skal udlægges senest den 20. august.

Mange husker, hvordan både regnvejr og tørke i

mange år har givet store udfordringer for landmæn-

dene med at nå fristen. Her er der givet generel di-

spensation fra kravet.

Det er der nu sat en stopper for. Dette blev vedtaget i

2019 med en ændring af gødskningsloven.

Og der er én tekst fra den ændrede regulering, som

står centralt for mig. Det er en tekst, der stammer fra

forarbejderne til ændringen af gødskningsloven i

2019, hvor den nuværende efterafgrødeordning blev

grundlagt.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 30/9-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Lovforslaget blev fremsat af daværende miljø- og fø-

devareminister Jakob Ellemann-Jensen, nu formand

for Venstre.

Jeg citerer fra teksten:

”Miljø-

og Fødevareministeriet har i 2015,

2016, 2017 og 2018 udskudt tidspunktet for

etableringen af efterafgrøder som følge af

vejret. Landbrugserhvervet har efterspurgt

en permanent løsning, hvor virksomhederne

ikke er så afhængige af de ultimative datofri-

ster”

Lidt senere fortsætter det:

”De

gentagne udskydelser af etableringsfri-

sten udfordrer den forudsatte effekt af efter-

afgrødeordningerne.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 30/9-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Med udgangspunkt i ønskerne fra landbrugs-

erhvervet og med henblik på fortsat sikring

af efterafgrødernes effekt, er det også hensig-

ten, at der ved bekendtgørelse fastsættes reg-

ler om en mere fleksibel frist mod, at virk-

somheden ved at foretage en kvotereduktion

kompenserer for den evt. nedsatte kvælstofef-

fekt af de sent

etablerede efterafgrøder”

Og lidt senere igen:

”En

virksomhed kan derfor ikke blive fritaget

fra forpligtelsen til at etablere efterafgrøder

ved at påberåbe sig, at vejrforholdene eller

lignende forhold har forhindret virksomhe-

den i at etablere efterafgrøder i det pågæl-

dende år.”

I pressemeddelelsen om lovforslaget fremhæver Ja-

kob Ellemann-Jensen endvidere følgende:

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 30/9-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

”Vi skal give landmændene de bedste mulig-

heder for at udøve godt landmandsskab.

Samtidig skal vi passe godt på miljøet. Derfor

er jeg rigtig glad for, at vi med fleksible frister

for efterafgrøderne kan være med til at sikre

begge dele”.

Indholdet er ikke til at misforstå, hverken i lovforslag

eller pressemeddelelse:

1. 20. august er skæringsdatoen for efterafgrøder.

2. Hvis vejrforhold tilsiger det, har landmanden

mulighed for at udskyde sine efterafgrøder.

3. Men vælger landmanden den vej, betyder det, at

kvælstofkvoten reduceres næste forår for at sikre

en tilfredsstillende vandmiljøeffekt.

Jeg synes, at det var gode og ansvarlige betragtnin-

ger, der dengang kom fra Jakob Ellemann-Jensens

side. Og som Jakob Ellemann-Jensen også tog ansvar

for.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 30/9-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Den seneste udvikling: Venstre vil tilbage

Nu blot to år senere vil Venstre og partierne omkring

Venstre skrue tiden tilbage til den gamle model.

Det kan egentlig undre, at Venstre bringer ønsket op

her og nu. Under de mere end 60 møder om en kom-

mende landbrugsaftale har der ellers været god lejlig-

hed, uden at det har været et emne.

Men Venstre vil altså tilbage til dengang, hvor man

med ét pennestrøg gav en generel dispensation for

kravet om efterafgrøder, når der var udfordringer

med vejret.

Hvis vi tager ønsket om et bedre vandmiljø alvorligt,

så dur den tilgang ikke. Jeg har noteret, at alle Folke-

tingets partier er enige i, at Danmark skal leve op til

EU’s vandrammedirektiv.

Tiden er ikke til at gå på

kompromis med vandmiljøet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 30/9-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Jeg kan sagtens forstå, at en periode omkring høsten,

hvor regnen høvler ned, og der ligger vand og pløre

på markerne, giver store udfordringer for landbruget.

Derfor bliver jeg også glad, når jeg hører fra mine

kontakter rundt omkring i landbruget, at mange med

snilde og opfindsomhed lykkes med at få sået efteraf-

grøderne inden for fristen. Også i udfordrende år som

i år.

For landmænd, hvor udfordringerne er større end

som så, har regeringen løbende gjort, hvad der er mu-

ligt for at øge fleksibiliteten, uden at det koster på

miljøet. Og det vil vi fortsat gøre. Men det er ikke no-

gen let balance.

Mit ministerium har gjort sig umage med at udmønte

den fleksible model for såning af efterafgrøder, som

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 30/9-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

er et resultat af ændringen af gødskningsloven. Ven-

stre bidrog konstruktivt til udformningen

–

og det vil

jeg gerne takke Venstre for.

Derudover må vi ikke glemme, at landbrugerne har

en række alternativer til efterafgrøder. I 2021 åbnede

vi op for to nye, frivillige alternativer. Det gælder

præcisionslandbrug og kvælstoffikserende efteraf-

grøder.

Og det stopper ikke her.

Når vi forhåbentlig snart har en landbrugsaftale på

plads, kan vi gå i gang med servicetjekket og blandt

andet se på, om vi kan øge fleksibiliteten i forhold til

tidspunkter for høst.

Hertil kommer udviklingen af en ny reguleringsmo-

del i regeringens landbrugsudspil, som indgår i land-

brugsudspillet. Her vil mest mulig fleksibilitet for

landbrugerne igen være i fokus.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 13: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 30/9-21 om såning af efterafgrøder

TALEPAPIR

Vi vil hele tiden at lægge os i selen for at forbedre de

krav og rammer, som det praktiske landbrug hver dag

skal leve med. Vel at mærke uden at risikere at sætte

miljøeffekterne på spil.

Tak for ordet!