Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 121
Offentligt
2488542_0001.png
EU-note
Til orientering af Europaudvalget
Kommissionens arbejdsprogram for 2022
Sammenfatning
Kommissionen præsenterede den 19. oktober 2021 sit arbejdsprogram
for 2022. Arbejdsprogrammet giver en indikation af, hvilke forslag, der vil
blive fremsat i løbet af 2022.
Arbejdsprogrammet for 2022 er præget af, at Kommissionen i 2021 frem-
satte en række store og prioriterede lovgivningspakker, herunder på de
grønne og digitale områder. Arbejdsprogrammet for 2022 indeholder
færre lovgivningssager end arbejdsprogrammet for 2021 og fokus er nu
på at forhandle de forslag, der allerede er fremsat. Det skyldes ikke
mindst, at Kommissionen ønsker at sikre, at flest muligt af de fremsatte
forslag færdigforhandles forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024.
10. november 2021
Det Internationale
Sekretariat
Morten Knudsen
(3695)
Martin Jørgensen
(3622)
Mathias Grønbek
Lydholm (5907)
Andreas Sommer
Møller (3146)
Folketingets EU-
konsulenter
Kommissionens arbejdsprogram for 2022
Europa-Kommissionen præsenterede den 19. oktober 2021 sit
arbejdspro-
gram for 2022.
Arbejdsprogrammet er et styringsredskab, der giver et over-
blik over den politiske retning for Kommissionens arbejde det kommende og,
mere specifikt, hvilke forslag der forventes fremsat.
Arbejdsprogrammet indeholder et generelt politisk budskab om det kom-
mende år samt en række annekser, der blandt andet giver et overblik over
kommende lovgivningsforslag, eksisterende forslag, der kan forventes evalu-
eret, og forslag der trækkes tilbage.
Arbejdsprogrammet for 2022 bærer præg af, at 2021 har været et tungt år
rent lovgivningsmæssigt. Mens 2021 har været præget af fremsættelsen en
række store forslag – herunder eksempelvis ”klar til 55-pakken” – forventes
Side 1 | 7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: EU-note om Kommissionens arbejdsprogram for 2022
2488542_0002.png
2022 i højere grad at være præget af, at disse allerede fremsatte forslag skal
forhandles. Ikke mindst fordi Kommissionen ønsker at sikre sig, at forslagene
har en realistisk chance for at blive færdigforhandlet inden for den nuvæ-
rende kommissions embedsperiode, der løber frem til 2024.
Kommissionen vil også i 2022 fremsætte nye forslag, men det er ikke forvent-
ningen, at Kommissionen i 2022 i samme omfang som i 2021 vil fremsætte
store pakker. Der lægges i arbejdsprogrammet for 2022 op til i alt 32 nye initi-
ativer – eller pakker – fordelt på 6 overskrifter svarende til Kommissionens
overordnede prioriteter:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Den europæiske grønne pagt
Et Europa klar til den digitale tidsalder
En økonomi, der tjener alle
Et stærkere Europa i verden
Fremme af vores europæiske levevis
Nyt skub i europæisk demokrati
2022 er det første år, hvor Kommissionens nye princip om ”en ind, en ud” gør
sig gældende. Princippet betyder konkret, at såfremt Kommissionen foreslår
nye lovgivningsbyrder, bør den også foreslå tilsvarende byrdelettelser inden
for samme område eller, sekundært, på et andet lovgivningsområde. Det er
endnu uklart, hvordan princippet vil blive implementeret i praksis.
Selvom Kommissionen i 2021 allerede har fremsat mange forslag, er det
værd at bemærke, at der fortsat er udeståender, som Kommissionen forven-
tes at levere på i de sidste måneder af 2021. Det gælder særligt for så vidt
angår elementer i ”klar til 55-pakken” samt eksempelvis revision af ECO-de-
signdirektivet, et forslag vedrørende platformsarbejdere og forslag vedrø-
rende transport af gods og passagerer via jernbane. Det understreger blot, at
fokus i 2022 vil være på at forhandle og implementere de forslag, der er frem-
sat i 2021.
De vigtigste forslag i arbejdsprogrammet for 2022
Det konkrete indhold af de enkelte forslag fra Kommissionen er endnu ikke
kendt, men på nuværende tidspunkt vurderes følgende forslag at kunne være
særligt interessante:
Ret til reparation
Det forventes, at Kommissionen i 3. kvartal vil foreslå at supplere de allerede
eksisterende rettigheder til reparation (f.eks. inden for de første 2 år efter
Side 2 | 7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: EU-note om Kommissionens arbejdsprogram for 2022
2488542_0003.png
salg) blandt andet ved at stille krav ift. tilgængelighed af reservedele og til-
skynde producenter til at sikre, at deres produkter har længere holdbarhed.
Det konkrete retsgrundlag fremgår endnu ikke.
Bæredygtig anvendelse af pesticider i EU
Kommissionen ventes i løbet af første kvartal 2022 at præsentere et forslag
til revision af EU’s direktiv fra 2009 om indsatsen for en bæredygtig anven-
delse af pesticider.
Ifølge Kommissionens
indledende konsekvensanalyse af det kommende for-
slag
vil forslaget skulle bidrage til en markant reduktion af anvendelsen af og
risikoen ved brugen af kemiske pesticider i EU. Blandt virkemidlerne ventes
at være en reduktion af anvendelsen af og risikoen ved pesticider, som inde-
holder farlige aktivstoffer.
Forslaget ventes at have retsgrundlag i EU’s miljøsamarbejde i TEUF art.
192, stk. 1. Det betyder bl.a., at der vil være tale om minimumsregler, hvor
Danmark vil kunne opretholde eller indføre strengere nationale beskyttelses-
foranstaltninger, som er forenelige med traktaterne.
Beskyttelse af arbejdstagere imod asbest
Kommissionen vil i tredje kvartal af 2022 fremlægge et
lovgivningsforslag om
beskyttelse af arbejdstagere imod asbest,
der ligger i forlængelser af en op-
fordring fra
Europa-Parlamentet
herom i den nyligt vedtagne rapport, hvor Ni-
kolaj Villumsen (EL) var ordfører. Et kardinalspørgsmål i denne sag er, hvil-
ken grænseværdi Kommissionen vil lægge op til, idet Europa-Parlamentet
har hidtil talt for en skrappere grænseværdi end Kommissionen.
Rådshenstilling om minimumsindkomst
I tredje kvartal vil Kommissionen foreslå en rådshenstilling om minimumsind-
komst. Spørgsmålet om minimumsindkomst har været debatteret gennem
flere år og var også en af de oprindelige prioriteter for det tyske EU-formand-
skab i andet halvår 2020, hvor sagen på linje med en lang række andre sager
dog blev nedprioriteret som følge af covid-19. Det bemærkes, at henstillinger
ikke er juridisk bindende.
Den generelle lægemiddellovgivning
Kommissionen vil i fjerde kvartal fremlægge forslag om
revision af EU’s ge-
nerelle lægemiddellovgivning,
der skal sikre adgangen til lægemidler til en
”overkommelig” pris, fremme innovation og forbedre forsyningssikkerheden.
Det skal blandt andet ske ved forenkling af lovgivningsrammerne, yderligere
digitalisering og færre administrative byrder. Forslaget skal være med til at
sikre et lægemiddelsystem, der er bedre rustet over for fremtidige kriser.
Side 3 | 7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: EU-note om Kommissionens arbejdsprogram for 2022
2488542_0004.png
EU-implementering af OECD-skatteaftale
136 lande nåede den 8. oktober 2021 til enighed om en global skatteaftale i
to spor, som omfatter omfordeling af en del af beskatningsretten fra hjemlan-
det til markedslandet for de største multinationale selskaber (spor I) samt ind-
førelse af en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for multinationale
selskaber (spor II). OECD-aftalens regler skal efter planen træde i kraft den
1. januar 2023.
Kommissionen vil i løbet af 2022 fremlægge et forslag til EU’s gennemførelse
af OECD-aftalen. Forslaget vil blive fremsat med retsgrundlag i artikel 115
TEUF, hvilket betyder, at det efter høring af Europa-Parlamentet skal vedta-
ges med enstemmighed af medlemslandene.
Det er dog ikke sikkert, at det vil blive nødvendigt med et direktivforslag til
EU-implementering af OECD-aftalens spor I. Det afhænger af den endelige
tekniske formulering, som først ventes på plads i foråret 2022.
Hvad angår forslaget til gennemførelse af den globale skatteaftales spor II
om minimumsbeskatning af multinationale selskaber er ambitionen at frem-
sætte et direktivforslag inden udgangen af 2021. Hvis det ikke lykkes, vil det
blive fremsat i starten af 2022. Det er Frankrigs intention at få vedtaget forsla-
get under landets formandskab i første halvår af 2022.
Fremme af små og mellemstore virksomheders adgang til kapital
Kommissionen vil i 3. kvartal 2022 fremsætte et forslag, der vil forenkle kra-
vene til børsnotering, så de offentlige kapitalmarkeder bliver mere attraktive
for EU-virksomheder og samtidig give små og mellemstore virksomheder
lette adgang til kapital. Forslaget skal vedtages med retsgrundlag i artikel 114
TEUF om det indre marked.
Mediefrihed
I slutningen af 2022 forventes Kommissionen at fremsætte en retsakt vedrø-
rende mediefrihed. Mediefrihed er et centralt element i forhold til at sikre EU’s
grundlæggende værdier og har generelt været under pres de senere år, her-
under i forbindelse med covid-19-pandemien, der har medført yderligere poli-
tisering af medierne i nogle medlemslande. Det er forventningen, at Kommis-
sionens forslag vil tage udgangspunkt i direktivet om audiovisuelle medietje-
nester og fokusere på at øge transparens og uafhængighed. Et særligt fokus-
punkt kan forventes at være gennemsigtighed i ejerskab og eventuelt medier-
nes uafhængighed af staten.
Side 4 | 7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: EU-note om Kommissionens arbejdsprogram for 2022
2488542_0005.png
Bilag: Liste over forventede lovgivningsforslag i 2022
Den komplette liste over alle initiativer, som Kommissionen forventer at frem-
sætte i 2022 kan ses
her.
Nedenfor oplistes de initiativer, der indeholder kon-
kret lovgivning.
Nr.
Politikmål
Initiativer
En europæisk grøn pagt
a)
Revision af forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering,
mærkning og emballering
(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, ar-
tikel 114 i TEUF, 2. kvartal 2022)
b)
Integreret vandforvaltning — reviderede lister over forure-
nende stoffer i overflade- og grundvand
(lovgivning, inkl. konse-
kvensanalyse, artikel 192 i TEUF, 3. kvartal 2021)
c)
Revision af lovgivningen om luftkvalitet
(lovgivning, inkl. konse-
kvensanalyse, artikel 192 i TEUF, 3. kvartal 2022)
a)
Revision af EU-reglerne om fluorholdige drivhusgasser
(lovgiv-
ning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 192, stk. 1, i
TEUF, 2. kvartal 2022)
b)
EU-ramme for harmoniseret måling af transport- og logistik-
emissioner
(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 91 og arti-
kel 100, stk. 2, i TEUF, 4. kvartal 2022)
c)
Revision af CO
2
-emissionsstandarderne for tunge køretøjer
(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 192, stk. 1, i TEUF,
4. kvartal 2022)
d)
Certificeringsordning for CO
2
-fjernelse
(lovgivning, inkl. konse-
kvensanalyse, artikel 192, stk. 1, i TEUF, 4. kvartal
2022)
Initiativ vedrørende retten til reparation
(lovgivning, inkl. konse-
kvensanalyse, 3. kvartal 2022)
a)
Begrænsning af anvendelsen af mikroplast
(ikkelovgivning, 4.
kvartal 2022)
b)
Foranstaltninger til at mindske udslippet af mikroplast i mil-
jøet
(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i TEUF, 4.
kvartal 2022)
Bæredygtig anvendelse af pesticider — revision af EU-reglerne
(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 192, stk. 1, i TEUF, 1.
kvartal 2022)
1.
Nulforureningspakke
2.
Klimapakke
3.
Cirkulær økonomi
4.
Pakke om plast
5.
Biodiversitet og jord til
bord
Et Europa klar til den digitale tidsalder
6.
7.
Cyberrobusthed
Halvledere
Retsakt om europæisk cyberrobusthed (lovgivning, inkl. konsekvens-
analyse, 3. kvartal 2022)
Retsakt om europæiske chips
(lovgivning eller ikkelovgivning, 2.
kvartal 2022)
Opbygning af et rumbaseret globalt EU-system til sikker kommuni-
kation
(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 189 i TEUF, 2.
kvartal 2022)
9.
Innovative og bæredyg-
tige aktiviteter i rummet
Side 5 | 7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: EU-note om Kommissionens arbejdsprogram for 2022
2488542_0006.png
Nr.
11.
12.
Politikmål
Det indre marked
Multimodal digital mobi-
litet
Initiativer
Nødinstrument for det indre marked
(lovgivning, inkl. konsekvens-
analyse, 1. kvartal 2022)
Multimodale digitale mobilitetstjenester
(lovgivning, inkl. konse-
kvensanalyse, artikel 91 i TEUF, 4. kvartal 2022)
En økonomi, der tjener alle
13.
14.
15.
16.
17.
Beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under
Beskyttelse af arbejdsta- arbejdet at være udsat for asbest
(lovgivning, inkl.
konsekvensanalyse, artikel 153, stk. 2, i TEUF, 3. kvar-
gere
tal 2022)
Fremme af små og mellemstore virksomheders adgang til kapital
Små og mellemstore
(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 114 i
virksomheder
TEUF, 3. kvartal 2022)
Initiativ vedrørende straksbetalinger i EU
(lovgivning eller ikkelov-
Straksbetalinger
givning, 2. kvartal 2022)
Initiativ om harmonisering af visse aspekter af den materielle ret
Udbygning af kapitalmar-
om insolvensbehandling
(lovgivning eller ikkelovgivning, 3. kvartal
kedsunionen
2022)
Forslag om gennemførelse af OECD's globale aftale om omfor-
deling af beskatningsrettigheder
(lovgivning, artikel 115 i
Fair beskatning
TEUF)
Et stærkere Europa i verden
20.
Statut om spærring
Ændring af statutten om spærring
(lovgivning, inkl. konsekvens-
analyse, 2. kvartal 2022)
Fremme af vores europæiske levevis
Transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende for-
Forhåndsinformation om
25.
håndsoplysninger om passagerer
(lovgivning, inkl. konse-
passagerer
kvensanalyse, 2. kvartal 2022)
Ramme for frontlinjemedarbejderes gensidige adgang til sikker-
Gensidig adgang til sikker- hedsrelaterede oplysninger mellem EU og vigtige tredjelande med
26.
hedsrelaterede oplysninger henblik på at imødegå fælles sikkerhedstrusler
(lovgivning, inkl.
konsekvensanalyse, 4. kvartal 2022)
Nyt skub i det europæiske demokrati
Retsakt om europæisk mediefrihed
(lovgivning, inkl. konsekvensana-
lyse, artikel 114 i TEUF, 3. kvartal 2022)
Initiativ vedrørende overførsel af retsforfølgning i straffesager
Overførsel af retsforfølg-
30.
(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 82, stk. 1, i TEUF, 3.
ning i straffesager
kvartal 2022)
Gensidig anerkendelse af Gensidig anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne
31.
forældreskab mellem med-
(lovgivning, inkl. konsekvensanalyse, artikel 81, stk. 3, i TEUF, 3.
kvartal 2022)
lemsstaterne
Styrkelse af ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed
(lovgiv-
32.
Ligestillingsorganer
ning, artikel 19 og 157 i TEUF, 3. kvartal 2022)
29.
Mediefrihed
Side 6 | 7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 121: EU-note om Kommissionens arbejdsprogram for 2022
2488542_0007.png
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 7 | 7