Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 115
Offentligt
2485902_0001.png
Skovrådets anbefalinger om
Fremme af en
bæredygtig dansk
træproduktion som
bidrag til den
grønne omstilling
November 2021
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
Indhold
ANBEFALINGER FRA SKOVRÅDET ................................................................................................. 3
INDLEDNING, RAMMESÆTNING OG PROCES ............................................................................... 6
POTENTIALER FOR ØGET UDBUD AF CERTIFICERET DANSK TRÆ ................................................ 10
R
EGISTRERING AF NATURMÆSSIGT SÆRLIG VÆRDIFULD SKOV I PRIVATE SKOVE
...............................................10
T
ILSKUD TIL GRØNNE DRIFTSPLANER
.....................................................................................................11
P
OTENTIALER FOR UDVIDET PRODUKTION AF BÆREDYGTIGT TRÆ FRA DANSKE SKOVE
......................................13
S
TYRKELSE AF SKOVENES STABILITET OG RESILIENS SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGER
.................................14
NYE ANVENDELSESFORMER AF DANSK TRÆ TIL FREMME AF DEN GRØNNE OMSTILLING .......... 16
T
RÆRESSOURCEN
..............................................................................................................................16
M
ARKEDET FOR SMÅT DIMENSIONERET TRÆ I ET HISTORISK PERSPEKTIV
.......................................................19
EKSEMPLER PÅ FREMTIDIGE ANVENDELSESFORMER AF DANSK TRÆ TIL FREMME AF DEN
GRØNNE OMSTILLING ................................................................................................................ 21
M
ASSIVTRÆSELEMENTER AF LAVKVALITETSTRÆ
.......................................................................................21
M
ODIFICERET TRÆ
............................................................................................................................22
T
RÆFIBRE TIL ISOLERING
.....................................................................................................................23
T
ØJ AF TRÆFIBRE
..............................................................................................................................24
P
OWER
-
TO
-X
SAMT
CO
2
-
FANGST OG
-
LAGRING
......................................................................................25
KILDEMATERIALE ....................................................................................................................... 27
BILAG 1. KOMMISSORIUM FOR SKOVRÅDETS UNDERUDVALG
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
Anbefalinger fra Skovrådet
Anbefalinger om fremme af en bæredygtig dansk træproduktion som bidrag til den
grønne omstilling
Skovrådet mener, at den på nuværende tidspunkt bedste metode til i en national kon-
tekst at dokumentere, at træ er bæredygtigt produceret, er, at træet er certificeret un-
der en anerkendt certificeringsordning (PEFC eller FSC).
Nedenstående anbefalinger er listet i ikke-prioriteret rækkefølge.
1) Naturmæssigt særlig værdifuld skov
Der bør gennemføres en registrering af naturmæssigt særlig værdifuld skov på
private arealer (§25-registrering).
2) Grønne driftsplaner
Der bør etableres en national tilskudsordning til kortlægning af skovressourcen
og registrering af naturværdier (Grøn driftsplan) på private og kommunale area-
ler.
3) Oplysningskampagne om øget produktion af bæredygtigt træ
Der bør iværksættes en oplysningskampagne med det formål at oplyse om de
muligheder, en skovejer har for at øge produktionen af bæredygtigt kvalitetstræ
under samtidig hensyntagen til beskyttelse og fremme af naturværdierne i sko-
vene.
4) Politisk mål for certificeret træ
Der bør sættes politiske mål for mængden af certificeret bæredygtigt træ, de
danske skove skal producere/levere til den grønne omstilling frem mod 2050.
5) Øget forskning
Der bør afsættes midler til øget forskning i
o
klimaforandringernes påvirkning af de danske skove og skovøkosystemer
som helhed
o
klimaforandringernes påvirkning af de enkelte træarter
o
udvikling af genetisk diverse frøkilder, som kan fremme arternes ro-
busthed og tilpasningspotentiale
6) Øget rådgivning af skovejere om skovdyrkning
Der bør afsættes midler til øget rådgivning af skovejere om skovens robusthed og
tilpasningsevne ift. klimaforandringer baseret på eksisterende viden om f.eks.:
a.
b.
c.
d.
Effekten af blandingskulturer
Effekten af et øget træartsspektrum
Effekten af dyrkning af lokalitets- og klimatilpassede træarter
Effekten af valg af frøkilder
7) Behov for træstrømsanalyse
Der bør udarbejdes en ressourceoversigt over den danske træproduktion og en
opgørelse af træstrømme i Danmark inkl. import og eksport for alle træforbru-
gende industrier.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
Nye mulige anvendelser af dansk træ til grøn omstilling
Skovrådet har undersøgt og drøftet hvilke nye anvendelsesformer af dansk træ, der kan
bidrage til den grønne omstilling. Herunder særligt hvordan den biomasse, der i dag
anvendes til afbrænding, kan benyttes til nye formål i fremtiden og hvordan træ i højere
grad kan indgå i den cirkulære økonomi og binde kulstof længst muligt. Skovrådet
opfatter det som en forudsætning, at træet er produceret dokumenterbart bæredygtigt,
hvis det skal indgå i bæredygtige træprodukter til fremme af den grønne omstilling.
Skovrådet belyser derfor i denne rapport eksempler på en række nye teknologier og an-
vendelsesformer af træ, som kan få en væsentlig betydning for afsætning og udnyttelse
af dansk produceret træ og som kan fremme den grønne omstilling og cirkulære øko-
nomi i Danmark. Teknologiudviklingen på området er i konstant og hurtig udvikling.
Disse eksempler er listet nedenfor i ikke-prioriteret rækkefølge.
1) Massivtræselementer såsom CLT kan udbredes i dansk byggeri ved at
o
de fysiske, mekaniske, akustiske og brandsikre egenskaber ift. dansk
lovgivning afklares, så elementerne kan benyttes uden lovgivningsmæs-
sige forbehold eller bekymringer,
o
der igangsættes en oplysningskampagne, som kan sætte fokus på træ i
byggeri og de fremherskende forbehold og fordomme overfor træ som
byggemateriale. Kampagnen kan tage afsæt i fyrtårnsprojekter, som vi-
ser, at det er muligt at benytte massivtræselementer til byggeri i større
skala, og der bør satses på at skabe flere fyrtårnsprojekter i Danmark,
der gøres en større indsats for at øge kendskabet til anvendelsesmulig-
hederne af massivtræselementer blandt arkitekter, ingeniører og hånd-
værkere, samt etableres en styrket efter- og videreuddannelse på områ-
det og
livscyklusanalyser bliver udbredt i forhold til at vurdere byggeriets kli-
mabæredygtighed.
o
o
2) Teknologiudviklingen indenfor miljøvenligt modificeret træ kan katalyseres ved
at afsætte forskningsmidler på området.
3) Træfiberisolering kan udbredes ved at prioritere udformning af præaccepterede
løsninger for anvendelse af træfiberisolering til byggeri.
4) En større udbredelse af og kendskab til træbaserede tekstiler i Danmark kan
fremmes ved at sætte et aktivt fokus på produkterne, for eksempel gennem
partnerskaber mellem dansk skovbrug, designskoler og modehuse.
5) En større udbredelse af Power-to-X (PtX) og Carbon Capture Storage teknologier
kræver udover teknologiudvikling også, at der skabes politiske incitamenter til
storskalaimplementering og kommercialisering. Her spiller følgende en vigtig
rolle:
o
Fastsættelse af værdi på CO
2
-udledninger/CO
2
-fangst, så der kan regnes
på mulige forretningsmodeller.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
o
o
Gennemførelse af forprojekter, så risici ved investering klarlægges.
Medmindre der er tale om pilotprojekter, må det forventes, at PtX pro-
jekter er i en størrelsesorden, der forudsætter et samarbejde mellem
staten og private aktører. En forudsætning for udbredelse er derfor in-
vesteringsvilje fra både staten og de private aktører.
Det kulstof, som skovene binder ved fotosyntesen og som lagres i træet, kan på oven-
nævnte måder på en mere værdiskabende måde indgå i den grønne omstilling.
Skovrådets medlemmer fra interesse-, medlems- og brancheorganisationer står bag
ovenstående anbefalinger og eksempler på anvendelsesformer.
Vivian Kvist Johannsen (IGN/KU) har bistået som faglig ressourceperson, hvor der har
været efterspurgt kilder. Skovrådets universitetsudpegede medlemmer er ikke ansvar-
lige for indhold og anbefalinger.
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0006.png
Indledning, rammesætning og proces
Skovrådet vedtog den 28. juni 2021 kommissoriet for et temaarbejde om, hvordan en
bæredygtig produktion af dansk træ som bidrag til den grønne omstilling kan fremmes
(se bilag 1), da miljøministeren havde ytret ønske om, at Skovrådet arbejdede med at le-
vere anbefalinger om dette tema i indeværende år.
Der er en stigende markedsmæssig efterspørg-
sel efter og et politisk fokus på at øge brugen af
klimavenlige og bæredygtige byggematerialer,
hvor træ spiller en vigtig rolle, og på at sikre, at
træet er produceret bæredygtigt, når det an-
vendes såvel i energiforsyningen som i det pri-
vate og offentlige forbrug af træ til byggeri,
møbler og papir. Eksempler herpå ses i aftalen
om en national strategi for bæredygtigt byggeri
(marts 2021), handlingsplan for cirkulær øko-
nomi (juli 2021) og den politiske aftale om lov-
krav til træbiomasse (oktober 2020).
Om Skovrådet
Skovrådet er et rådgivende udvalg,
der er nedsat af miljøministeren i
henhold til § 47 i Skovloven. Skovrå-
det har bl.a. til opgave at rådgive mi-
nisteren i skovbrugsfaglige og andre
spørgsmål vedrørende skove.
Formanden udnævnes direkte af mil-
jøministeren. Rådet skal i øvrigt bestå
af medlemmer, der udnævnes af mil-
jøministeren efter indstilling fra myn-
digheder, foreninger og organisatio-
ner med interesse inden for lovens
område: Dansk Skovforening, Land-
brug & Fødevarer, HedeDanmark,
Skovdyrkerne, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Dansk Ornitologisk
Forening, Danske Træindustrier,
WWF Verdensnaturfonden, Verdens
Skove, Friluftsrådet, KL og tre institu-
tioner, der forsker i skovbrugs- og na-
turfaglige emner.
Væsentligheden i at sikre og fremme en bære-
dygtig forsyning og anvendelse af træ kommer
desuden til udtryk i klimahandlingsplanen fra
2020
1
, som indeholder en række sektorstrate-
gier, herunder bl.a. en sektorstrategi for bære-
dygtigt byggeri, hvor fremme af klimavenlige
byggematerialer er et af initiativerne. Derud-
over har EU i sommeren 2021 udgivet deres kli-
maplan Fit for 55, og i tilknytning hertil en ny
EU skovstrategi 2030
2
. Skovstrategien har klare ambitioner for, hvordan skovene skal bi-
drage til at sikre både biodiversiteten og bekæmpe klimaforandringerne. Af skovstrate-
gien fremgår det, at bæredygtigt produceret råtræ, sammen med andre ikke træbase-
rede produkter og ydelser fra skovene, er nøglen til EU's overgang til en bæredygtig og
klimaneutral økonomi.
Ændringer og tiltag i skovbruget har i høj grad langsigtede effekter og konsekvenser.
Derfor har Skovrådet fokuseret på skovens bidrag til den langsigtede grønne omstilling
og taget udgangspunkt i Klimalovens målsætning om klimaneutralitet i 2050 (jf. klimalo-
vens § 1). Skovrådet definerer således grøn omstilling som en omstilling fra et fossilbase-
ret samfund til et samfund, hvor det langsigtede mål om klimaneutralitet opnås ”så
om-
kostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstil-
ling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser
og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles”
(jf.
klimalovens
§1).
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
I lyset af ovenstående har Skovrådets temaarbejde været centreret omkring følgende to
spørgsmål:
1) Hvordan sikres og fremmes en forsyning af bæredygtigt dansk træ?
2) Hvilke nye anvendelsesformer af træ kan med fordel fremmes for at understøtte
den grønne omstilling?
Sikring og fremme af forsyning af bæredygtigt dansk træ
Først skal det bemærkes, at det er Skovrådets generelle opfattelse, at skovloven giver
gode muligheder for at sikre og fremme en forsyning af bæredygtigt træ, idet loven har
til formål at bevare og forøge det danske skovareal og tilgodese en bæredygtig skovdrift
under inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier. Det betyder,
at der i driften af skovene skal tages en række forskellige hensyn, der omfatter opbyg-
ning af robuste skove, skovproduktion, skovenes biologiske mangfoldighed samt hensyn
til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. Skovrådet har
ikke i dette arbejde forholdt sig til eventuelle ændringer af specifikke bestemmelser i
skovloven og henviser til, at skovloven indgår i den lovgennemgang, der er iværksat som
led i udmøntning af natur- og biodiversitetspakken.
Skovrådet mener, at den på nuværende tidspunkt bedste metode til i en national kon-
tekst at dokumentere, at træ er bæredygtigt produceret, er, at træet er certificeret un-
der en anerkendt certificeringsordning (PEFC eller FSC). Standarderne for skovcertifice-
ring er på nationalt niveau udarbejdet af interessenterne selv med deltagelse af erhverv,
fagbevægelse, frilufts- og naturinteressenter, hvor man tilstræber balance mellem hen-
synene til skovenes økonomiske, naturmæssige og sociale betydning. Når der i dette do-
kument tales om bæredygtigt træ, forstås der herved certificeret træ.
Certificeringsordningerne er markedsdrevne og frivillige, og sikrer at den enkelte skov-
ejer og dem, der arbejder i skoven, engagerer sig og ser en interesse i at overholde kra-
vene i ordningerne. Skovrådet har derfor i arbejdet hovedsageligt haft et fokus på, hvilke
barrierer og mulige løsninger der er for et øget udbud af certificeret dansk træ. Der kan
være andre metoder til at sikre bæredygtig produceret træ, men certificeringerne er ef-
ter Skovrådets vurdering det bedste grundlag for en generel udbredelse af en dokumen-
teret, bæredygtig træproduktion. Skovrådet har endvidere både set på mulighederne for
at øge træproduktionen indenfor rammerne af certificeringsordningerne samt en øget
udbredelse af certificeringsordninger.
Med beslutningen om at udlægge op til 75.000 ha urørt skov i Danmark opstår der aktu-
elle udfordringer knyttet til at fastholde og øge udbuddet af dokumenterbart bæredyg-
tigt produceret træ. Skovrådet har taget udgangspunkt i præmisserne for den politiske
aftale om natur- og biodiversitetspakken og har ikke forholdt sig til, hvordan en endelig
fordeling af udlægning af urørt skov på statslige og private arealer vil kunne optimere ef-
fekter på såvel biodiversitet som udbuddet af certificeret træ.
Skovrådet har fokuseret på produktionen i eksisterende skove. På længere sigt vil en ud-
videlse af det danske skovareal også kunne bidrage til at øge udbuddet af certificeret træ
og samtidig bidrage med en række andre positive effekter på bl.a. biodiversitet, klima og
friluftsliv. Træ fra statens skove er som udgangspunkt certificeret, mens privat skovrejs-
nings betydning for udbuddet af certificeret træ forudsætter, at der hos private lods-
ejere er en villighed til at lade skovene certificere.
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0008.png
Fremme af nye anvendelsesformer af træ til den grønne omstilling
Bæredygtigt produceret træ spiller en afgørende rolle i overgangen fra en fossilbaseret
til en bæredygtig og klimaneutral økonomi. I
EU’s skovstrategi er der et særligt fokus på
at sikre, at træet udnyttes bedst muligt gennem en kaskadeanvendelse
i
af råtræet base-
ret på markedsincitamenter, samt at der også skal investeres i udvikling af nye teknolo-
gier, som kan udnytte træbiomasse på nye og mere værdiskabende måder.
Skovrådet har undersøgt og drøftet hvilke nye anvendelsesformer af dansk træ, der kan
bidrage til den grønne omstilling, herunder særligt hvordan den biomasse, der i dag an-
vendes til afbrænding, kan benyttes til nye formål i fremtiden og hvordan træ i højere
grad kan indgå i den cirkulære økonomi. Skovrådet opfatter det som en forudsætning, at
træet er produceret dokumenterbart bæredygtigt, hvis det skal indgå i bæredygtige træ-
produkter til fremme af den grønne omstilling.
Skovrådet anerkender, at en dybdegående undersøgelse af hvilke nye anvendelsesfor-
mer af træ, der har størst potentiale for bedst muligt og på mest bæredygtige vis at bi-
drage til den grønne omstilling, ligger i randen af rådets kompetenceområde. Derfor har
Skovrådet fokuseret på at sammenfatte eksisterende viden og skabe en fortælling i
dansk kontekst om, hvilke nye anvendelser og teknologier, Skovrådet tror, kan få en væ-
sentlig betydning for den grønne omstilling. Hvilke anvendelsesformer, som i sidste ende
vil blive udbredt i Danmark, afhænger af hvilke investeringer og indsatser der udføres i
de kommende år. Skovrådet har derfor peget på en række muligheder for udbredelse af
relevante anvendelser og teknologier.
Bæredygtighedsdefinition
Skovrådets arbejde har taget udgangspunkt i Forest Europe’s definition af ”bære-
dygtig skovdrift”, som er gengivet i Danmarks Nationale Skovprogram (s. 5). Bære-
dygtigt træ er således træ, der er produceret gennem en skovdrift, der kan karak-
teriseres ved følgende: ”Forvaltning og brug af skove og skovområder på en måde
og i et tempo, som vedligeholder deres biodiversitet, produktivitet, genvækstevne,
vitalitet og deres mulighed for at opfylde nutidens og fremtidens relevante økolo-
giske, økonomiske og sociale funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan, og som
ikke er
skyld i ødelæggelse af andre økosystemer”.
Processen for temaarbejdet
På skovrådsmødet den 28. april 2021 foreslog Skovrådets formand, at temaet
fremme af
en bæredygtig dansk træproduktion som bidrag til den grønne omstilling
skulle
behandles i Skovrådet i indeværende år på baggrund af en henvendelse fra
miljøministeriets departementschef på vegne af miljøministeren. Forslaget mødte bred
opbakning og samtlige repræsentanter tilsluttede sig kommissoriet for arbejdet på
Skovrådsmødet den 28. juni 2021. Med kommissoriet blev der nedsat to underudvalg og
samtlige repræsentanter i Skovrådet blev opfordret til at deltage i arbejdet.
Underudvalg
om at sikre og fremme en forsyning af bæredygtigt dansk træ
har bestået af: formand
i
Kaskadeanvendelse henviser til en ressourceeffektiv og ”cirkulær” anvendelse af enhver form for biomasse, jf.
Vejledning
om kaskadeanvendelse af biomasse med eksempler på god praksis vedrørende træbiomasse
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
for underudvalget Johan Husfeldt (Friluftsrådet), Christian Holck (Landbrug &
Fødevarer), Michael Glud (HedeDanmark), Lisbet Christoffersen (Verdens Skove) og Niels
Otto Lundstedt (Dansk Skovforening).
Underudvalg om nye anvendelsesformer af dansk træ til fremme af den grønne
omstilling
har bestået af: formand for underudvalget Tanja Blindbæk Olsen (Dansk
Skovforening), Henrik Skibsted Jakobsen (Danske Træindustrier) og Kristian Gernow (De
Danske Skovdyrkerforeninger).
Vivian Kvist Johannsen (IGN/KU) har bistået begge underudvalg som faglig
ressourceperson, hvor udvalgene har efterspurgt kilder. Skovrådets universitetsudpe-
gede medlemmer er ikke ansvarlige for indhold og anbefalinger.
Underudvalgene har afholdt en række møder henover sommeren, og det foreløbige
materiale blev fremsendt til Skovrådet den 16. september og drøftet ved et virtuelt
statusmøde i Skovrådet den 21. september 2021, hvor de øvrige medlemmer havde
mulighed for at give input og stille afklarende spørgsmål.
På mødet den 21. september deltog repræsentanter fra samtlige organisationer med
undtagelse af Danmarks Naturfredningsforening og Center for Makroøkologi, Evolution
og Klima på Københavns Universitet, som var forhindrede i at deltage.
Efter revidering af materialet på baggrund af statusmødet den 21. september blev
materialet udsendt til Skovrådet den 29. september 2021 forud for drøftelsen i
Skovrådet den 12. oktober 2021. På dette møde var samtlige organisationer i Skovrådet
repræsenteret på nær Verdens Skove og Landbrug & Fødevarer. Verdens Skove havde
dog om morgenen umiddelbart inden mødet fremsendt skriftlige kommentarer og
ændringsforslag.
På mødet den 12. oktober bidrog alle tilstedeværende til en meget konstruktiv drøftelse
og redigering af anbefalingsdokumentet, og der blev i videst muligt omfang også taget
hensyn til det fremsendte fra Verdens Skove.
På baggrund af drøftelserne og redigeringen på mødet færdiggjorde sekretariatetet og
formanden et endeligt udkast, som blev udsendt fredag den 15. oktober til
skovrådsmedlemmerne til endelig godkendelse, som skulle være fremme senest fredag
den 29. oktober.
Den 10. november 2021 kunne Skovrådet bakke endeligt op om anbefalingsdokumentet.
Formand for Skovrådet
Carsten With Thygesen
9
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0010.png
Potentialer for øget udbud af certificeret dansk
træ
R
EGISTRERING AF NATURMÆSSIGT SÆRLIG VÆRDIFULD SKOV I PRIVATE
SKOVE
Problemstilling/barriere
Der er en mangelfuld registrering af naturmæssigt særlig værdifuld skov i private skove.
En registrering af særlig værdifuld skov er et krav ved certificering af træproduktionen og
medfører omkostninger for den enkelte private skovejer. Dermed er den mangelfulde
registrering en barriere for udbredelsen af certificeringsordninger i private skove.
Kort baggrund
Der findes naturværdier i private skove, der
ikke er kortlagt og registreret. En registrering
af særlig værdifuld skov efter skovlovens § 25
er gennemført i offentlige skove, men ikke i
private skove. En registrering af særlig værdi-
fuld skov i private skove inden udgangen af år
2022 indgår allerede i Skovrådets anbefalinger
til fremme af biodiversiteten i produktions-
skov fremsendt til miljøministeren 24. april
2020
3
.
Løsningsforslag
Det foreslås, at der foretages en registrering af
naturmæssigt særlig værdifuld skov i private
skove. Registreringen kræver specialistviden
og bør foretages af en offentlig myndighed ef-
ter samme kriterier og kvalitet, som det er
sket i offentlige skove. Registreringen bør gen-
nemføres inden for en kortere tidsperiode på
2-3 år og data bør være offentligt tilgængelige
på kortportalen MiljøGIS.
Naturmæssigt særlig værdifuld skov”
-
§ 25 skov
”Naturmæssigt særlig værdifuld skov”
er skov med naturværdier, der rækker
udover det gennemsnitlige og alminde-
lige. Det vil sige skov, som har særlig
stor betydning for at bevare biologisk
mangfoldighed i Danmark - forstået på
både system-, arts- og genniveau. Det
kan også være skov, som har anden
særlig stor naturhistorisk værdi (f.eks.
naturgeografisk eller geologisk). Miljø-
styrelsens nøgle til kortlægning af na-
turmæssigt særlig værdifuld skov giver
nærmere vejledning til kortlægning.
Læs mere her.
Registreringen bør ikke i sig selv medføre restriktioner for private skovejere men skal bi-
drage til at give skovejere bedre viden om naturværdierne på deres ejendom, hvilket er
en forudsætning for at kunne passe på dem. Det vil samtidig lette ejerens egen registre-
ring som dokumentationsgrundlag i en certificeringsordning for bæredygtig træproduk-
tion. Det er Skovrådets forventning, at det vil kunne bidrage med en øget certificering af
skovproduktionen blandt private skovejere.
Desuden giver det mulighed for at målrette eksisterende og eventuelle nye statslige til-
skudsordninger til fremme af biodiversitet til områder med naturmæssigt særligt værdi-
fulde skove, bl.a. som led i udmøntning af natur- og biodiversitetspakken.
Registreringen vil bidrage til opfyldelse af mål i det nationale skovprogram samt EU- og
FN-mål om at fremme af bæredygtig skovproduktion og standse biodiversitetstilbage-
gang, samt regeringens nationale strategi for bæredygtigt byggeri
4
.
10
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0011.png
I kortlægningen af §25-
skov er der bl.a. et fokus
på naturlig skov, dvs. ikke-
plantet skov, med særligt
store forekomster af store
træer, gamle træer, herun-
der veterantræer, hul-
træer og andre naturmæs-
sigt værdifulde træer samt
dødt ved.
Foto: Tanja Blindbæk Ol-
sen
T
ILSKUD TIL GRØNNE DRIFTSPLANER
Problemstilling/barriere
Det er et krav for at blive certificeret, at skoven har gennemført kortlægning af skovres-
sourcen
ii
og en registrering af nøglebiotoper
iii
og øvrige natur- og kulturbeskyttede area-
ler. Kortlægningen og registreringen er en relativ stor engangsomkostning for den en-
kelte skov, og det er formentlig den største barriere for, at ikke flere private skove er
blevet certificeret.
Kort baggrund
I certificeringen er det et krav, at man har overblik over sin skovressource, så fældning
og levering af træ fra skoven kan foregå på et bæredygtigt niveau. Det var til og med
2016 muligt at få tilskud til en sådan kortlægning og registrering gennem ordningen ”til-
skud til grøn driftsplan”, som
iflg. størstedelen af støttemodtagerne bidrog til en bære-
dygtig skovdrift
5
. De naturværdier, der findes i private skove, er ikke nødvendigvis kort-
lagt og registreret. En registrering gør det muligt for skovejeren og de folk, der arbejder i
skoven, at kunne passe på og udvikle naturværdierne. Aktuelt skønnes omkring 15 % af
det private skovareal at være certificeret
iv
.
Kortlægning og registrering er en omkostning, som særligt er en udfordring for små skov-
ejere. Gruppecertificering kan reducere de løbende omkostninger til certificering (doku-
mentation og kontrol) men kan ikke reducere omkostninger til kortlægning og registre-
ring, som skal foretages på alle ejendomme uanset størrelse, og hvor pris pr. ha typisk er
stigende, jo mindre ejendommen er.
ii
Kortlægning af skovressourcen indebærer bl.a. skovkort og bevoksningsliste med træarter, bevoksningsaldre og vedmasser.
Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi i skoven, fordi de indeholder naturtyper, strukturer, ele-
menter eller arter, der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed. Nøglebiotoper omfatter desuden fortidsminder.
iv
Egen beregning
iii
11
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0012.png
Løsningsforslag
Det foreslås, at der i lighed med tidligere
indføres en statslig tilskudsordning til
kortlægning af skovressourcer og registre-
ring af naturværdier (Grøn driftsplan) i
private og kommunale skove. Det er for-
ventningen, at der som følge af den sti-
gende efterspørgsel på bæredygtigt træ
vil være et incitament for private lods-
ejere til at søge ordningen.
Kortlægning og registrering af naturvær-
dierne bør ikke i sig selv medføre restrikti-
oner for private skovejere men skal bi-
drage til at give skovejere bedre viden om
naturværdierne på deres ejendom, hvil-
ket er en forudsætning for at kunne passe
på dem. Det vil samtidig lette ejerens
egen registrering som dokumentations-
grundlag i en certificeringsordning for bæ-
redygtig træproduktion.
Det bemærkes, at registrering af naturmæssigt særlig værdifuld skov (§25-registrering
efter skovloven) i private skove kan bidrage til det samlede overblik over naturværdier i
private skove. Registreringen af naturmæssigt særlig værdifuld skov foreslås gennemført
i en selvstændig proces uden om den foreslåede tilskudsordning. Der henvises til særskilt
anbefaling herom.
Det er Skovrådets forventning, at en tilskudsordning til kortlægning af skovressourcer og
registrering af naturværdier (Grøn driftsplan) vil kunne bidrage til en øget certificering af
skovproduktionen blandt private og kommunale skovejere.
En øget kortlægning og registrering i de danske skove vil bidrage til opfyldelse af mål i
det nationale skovprogram samt EU- og FN-mål om at fremme bæredygtig skovproduk-
tion og standse biodiversitetstilbagegangen, samt regeringens nationale strategi for bæ-
redygtigt byggeri
6
.
Her ses overgangen fra en
rødgranbevoksning til et
vådområde bevokset med
rødel, som er et eksempel
på en nøglebiotop. De fle-
ste ellesumpe er i dag på-
virket af stævning eller an-
den skovdrift og dræning.
Alligevel har selv meget
små arealer med ellesump
stor værdi for skovens bio-
diversitet.
Læs mere om
nøglebiotoper her.
Foto: Henrik Skibsted Ja-
kobsen
12
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0013.png
P
OTENTIALER FOR UDVIDET PRODUKTION AF BÆREDYGTIGT TRÆ FRA
DANSKE SKOVE
Problemstilling
En rapport fra Københavns Universitet fra 2013 viser, at der er et betydeligt potentiale
for at udvide produktionen af træ fra de danske skove og samtidig øge lageret af kulstof i
skovene
7
.
Kort baggrund
I den nævnte rapport peges der på en række simple
virkemidler til at øge produktionen af træ: optimeret
træartsvalg, anvendelse af forædlet og lokalitetstil-
passet plantemateriale, anvendelse af ammetræer,
forceret hugst og optimeret aflægning ved fældnin-
ger. Alle simple værktøjer, som i en del tilfælde ikke
bringes i anvendelse pga. manglende viden og rådgiv-
ning, og som vil bidrage med mere bæredygtigt træ
fra de danske skove i det omfang, at de fortsat giver
mulighed for at fremme naturværdierne i skovene og
giver mulighed for et fortsat aktivt friluftsliv.
Løsningsforslag
Det foreslås, at der sættes politiske mål for størrelsen
af den mængde bæredygtigt træ, de danske skove forventes at skulle producere/levere
til den grønne omstilling frem mod 2050. Sådanne mål forventes at motivere skovejerne
positivt.
Det foreslås, at der i lighed med tilsvarende ordninger på området for anvendelse af træ
til byggeri iværksættes en oplysningskampagne, med det formål at oplyse om de mulig-
heder en skovejer har for at øge produktionen af bæredygtigt træ under samtidig hen-
syntagen til beskyttelse og fremme af naturværdierne i skovene. En sådan oplysnings-
kampagne kan næppe løftes af branchen selv, men vil kræve støtte med offentlige mid-
ler.
Det er Skovrådets forventning, at det vil kunne bidrage til en øget produktion af bære-
dygtigt træ fra de danske skove.
En øget produktion af bæredygtigt træ fra de danske skove vil desuden bidrage til opfyl-
delse af mål i det nationale skovprogram samt EU- og FN-mål om fremme af bæredygtig
skovproduktion samt regeringens nationale strategi for bæredygtigt byggeri
4
.
Valg af plantemate-
riale har en væsent-
lig betydning for
skovenes fremtidige
evne til at producere
bæredygtigt træ til
den grønne omstil-
ling.
Foto: HedeDanmark
13
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0014.png
S
TYRKELSE AF SKOVENES STABILITET OG RESILIENS SOM FØLGE AF KLI-
MAFORANDRINGER
v
Klimaforandringer, højere gennemsnitstemperaturer, tørkeperioder, ændrede nedbørs-
mønstre og generelt mere voldsomt vejr repræsenterer en udfordring for sikring af de
danske skove. Risici som stormfald og udbredelse af skadevoldere og sygdomme pga. kli-
maforandringer kan true de danske skove og deres funktion ift. både produktion og kli-
mabidrag. Derfor bør mulighederne for at øge skovenes resiliens og stabilitet undersøges
samtidig med, at skovens forskellige funktioner holdes for øje.
Kort baggrund
Skovdyrkning er karakteriseret ved langsigtet planlægning og forvaltning af skovene, så
de kan bidrage til samfundet med både produkter, rekreative værdier og fungere som
levesteder for en diversitet af arter i fremtiden. Det er derfor bekymrende, at klimafor-
andringer kan true skovens langsigtede stabilitet. Skovens robusthed og resiliens afhæn-
ger både af dens struktur og artsammensætning, som set ved tidligere stormfald. Den
genetiske oprindelse er også vigtig. Den danske skov har et godt udgangspunkt, fordi der
i de seneste årtier er implementeret øget anvendelse af artsblandinger samt frøkilder
baseret på udvalgt og genetisk bredt plantemateriale. Voldsomt vejr med flere storme
og flere meget våde vintre og me-
get tørre somre forudses dog at
ville stresse skovene oftere end
hidtil. Hertil kommer, at de benyt-
tede arter og frøkilder er valgt ud
fra det hidtidige klima. En kombina-
tion af svækkede træer og stadig
nye skadevoldere er særligt bekym-
rende, og der er derfor behov for at
arbejde med mulige løsninger, som
fremmer robusthed og resiliens.
Løsningsforslag
Overfor de klimamæssige udfordringer er det vigtigt at sikre skove, som er sunde og ro-
buste i dag, og samtidig har mulighed for kunne tilpasse sig til fremtidens klima. Det cen-
trale problem er, at der ikke alene er usikkerhed om, hvordan fremtidens klima vil blive,
men også om hvordan det vil påvirke fremtidens skove. Derfor er der behov for at ar-
bejde henimod løsninger, som forventes at være velegnede i fremtidens klima, først og
fremmest løsninger som bygger genetisk og artsmæssig diversitet i skovene såvel som
aldersspredning og andre strukturstyrkende foranstaltninger. Som nævnt har de danske
skove generelt et godt udgangspunkt ift. ovenstående, men konkret anbefales:
●
●
Øget forskning i hvordan klimaforandringerne forventes at påvirke de danske
skove og skovøkosystemer som helhed.
Øget forskning i klimaforandringernes påvirkning af de enkelte træarter på kort
og lang sigt, herunder i hvilket omfang arter, som i dag har en mere sydlig udbre-
delse, kan vise sig særligt velegnet til fremtidens danske klima. Det kan f.eks.
En diversificeret
artssammensæt-
ning og aldersstruk-
tur øger skovenes
robusthed og resili-
ens.
Foto: HedeDanmark
v
Nedenstående er primært baseret på Wissenschaftlicher Beirat Waldpolitik beim BMEL (Hrsg.) (2020): Eckpunkte der Waldstrategie 2050,
samt input fra IGN (KU) om særskilt danske forhold.
14
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
●
●
være europæiske arter som avnbøg, fuglekirsebær eller ægte kastanje, eller
oversøiske arter som f.eks. douglasgran.
Øget forskning i udvikling af genetisk diverse frøkilder, som kan fremme arternes
robusthed og tilpasningspotentiale.
Øget rådgivning af skovejere omkring skovens robusthed og tilpasningsevne ift.
klimaforandringer baseret på eksisterende viden om f.eks.:
o
o
o
o
Effekten af blandingskulturer.
Effekten af et øget træartsspektrum.
Effekten af dyrkning af lokalitets- og klimatilpassede træarter.
Effekten af valg af frøkilder.
Forskningsområder ifm. de danske skove og deres resiliens overfor klimaforandringer
kunne være:
●
Undersøgelse af træarter og frøkilders respons på hidtidige klimaudsving og
gradvise ændringer. Det gælder de arter, som i dag dominerer i de danske skove,
men det gælder også arter/oprindelser, som i dag har en marginal rolle i det
danske skovbrug, men som udmærker sig ved at vokse naturligt i områder, hvor
sommertørke og/eller våde vintre er mere almindeligt, end det er tilfældet i Dan-
mark. Sådanne studier kan baseres på en kombination af analyse af data fra
langsigtede forsøg, årringsanalyser af tilvækst i ekstreme år, og DNA-baserede
analyser af gener knyttet til klimatilpasning.
Undersøgelse af hvordan mere klimarobuste træarter og frøkilder kan integreres
i det bæredygtige skovbrug
Undersøgelser af hvordan diversitet i artssammensætning og skovstruktur kan
have bidraget til øget stabilitet i forbindelse med historiske klimaekstremer. Det
kan f.eks. være baseret på årringsanalyser af permanente prøveflader i de dan-
ske skove.
●
●
Tiltagene vil kunne bidrage til at sikre danske skove generelt, herunder også certifi-
cerede skove. Selvom effekten af diverse tiltag formentlig først vil have betydende
effekt på lang sigt, dvs. i et perspektiv der rækker mere end 50 år frem i tiden grun-
det træernes omdriftsalder, er det nødvendigt, at der leveres en rettidig indsats i
dag.
15
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0016.png
Nye anvendelsesformer af dansk træ til
fremme af den grønne omstilling
Skovrådet har undersøgt og drøftet hvilke nye anvendelsesformer af dansk træ, der
kan bidrage til den grønne omstilling, herunder særligt hvordan den biomasse, der i
dag anvendes til afbrænding, kan benyttes til nye formål i fremtiden og hvordan træ i
højere grad kan indgå i den cirkulære økonomi. Skovrådet opfatter det som en
forudsætning, at træet er produceret dokumenterbart bæredygtigt, hvis det skal indgå
i bæredygtige træprodukter til fremme af den grønne omstilling og henviser dermed til
de ovenstående afsnit om potentialer for at øge udbuddet af certificeret dansk træ.
Som nævnt indledningsvist, har Skovrådet fokuseret på at sammenfatte eksisterende
viden og skabe en fortælling i dansk kontekst om eksempler på nye anvendelser og
teknologier, Skovrådet tror kan få en væsentlig betydning for den grønne omstilling.
Skovrådet har desuden udpeget en række muligheder for udbredelse af disse
anvendelser og teknologier, som vil fremgå af de næste afsnit.
T
RÆRESSOURCEN
En forudsætning for at pege på nye værdiskabende anvendelsesformer for træ til
fremme af den grønne omstilling er at kende ressourcen, herunder det fremtidige po-
tentiale og den nuværende udnyttelse.
Der foreligger ingen samlede opgørelser af de danske træstrømme, hvilket reducerer
investeringslysten i nye anvendelsesformer for træ. Dataindsamling og analyse bør
igangsættes for at opnå den nødvendige indsigt. Institut for Geovidenskab og Naturfor-
valtning, KU, udgiver årligt Danmarks Skovstatistik og det vil være oplagt, at de udfører
dette arbejde. Hertil kræves den nødvendige finansiering.
Nøgletal
Nedenfor præsenteres de væsentligste nøgletal for træproduktion og -forbrug i Dan-
mark. Opgørelsen af biomasseressourcen i denne rapport er baseret på biomassen i
vedplanters stammer og grene, inkl. bark, også kaldet vedmassen.
Tabel 1: Nøgletal for det samlede skovareal og andre træbevoksede områder. Kilde:
Danmarks Skovstatistik 2019
8
Skovarealet
Areal
Samlet vedmasse
633.353 ha
137 mio. m
3
(216 m
3
/ha)
Samlet tilvækst
5,9 mio.m
3
/ år
(8,7 m
3
/ha/år)
Andre træbevoksede arealer
43.011 ha
0,5 mio. m
3
(11 m
3
/ha)
16
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0017.png
Hugsten i de danske skove
Den samlede hugst blev i 2019 opgjort af Danmarks Statistik til at være 3,8 mio. m
3
. I
2019 gik 47% til energitræ som flis, 44% til gavntræ, 5% til energitræ som rundtræ og
4% til brænde, jf. figur 1.
Energitræ som
rundtræ i alt
5%
Brænde i alt
4%
Gavntræ i alt
44%
Energitræ som
flis i alt
47%
Figur 1. Udfald af den danske hugst fra skovene i 2019. Kilde: Statistikbanken
Forbruget af træ i Danmark
Mens den samlede hugst fra skovene i 2019 kun lå på omkring 3,8 mio. m
3
, var det
samlede årlige forbrug omkring 21 mio. m
3
råtræ-ækvivalenter.
Tabel 2: Det danske forbrug af træ i 2019 fordelt på overordnede produktkategorier.
Kilde: Danmarks Skovstatistik 2019
8
Produktkategori
Savskåret træ
Træplader
Papir
Energi
Forbrug i 2019
6,8 mio. m
3
/år
1,2 mio. m
3
/år
3,1 mio. m
3
/år
10,3 mio. m
3
/år
17
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0018.png
Tyndings- og restprodukter
Når der produceres træ af større dimensioner og god kvalitet, som kan anvendes i byg-
geriet og møbelindustrien, vil der samtidig ske en produktion af tyndings- og restpro-
dukter af mindre dimensioner og lavere kvalitet. Det skyldes dels, at produktionen af
højkvalitetsstammer forudsætter, at der løbende foretages tyndinger i skoven og dels,
at der vil være et fraskær på savværker, primært som følge af at planker er firkantede
og træstammer er runde.
Som illustreret i figur 1, gik 44% af den samlede danske hugst i 2019 til gavntræ. På de
danske savværker, kan der opnås et skæreudbytte på omkring 50% afhængigt af træer-
nes kvalitet. Det vil sige, at omkring 22% af den danske hugst ender som savskåret træ,
mens omkring 78% ender som resttræ i form af bl.a. flis, brænde og savsmuld, som i
dag primært benyttes i pladeindustrien, til papirfremstilling og til afbrænding. Denne
betydelige resttræressource kan i fremtiden med fordel benyttes i produkter med læn-
gere levetid og dermed længere lagring af CO
2
, som kan understøtte en langvarig grøn
omstilling og en cirkulær økonomi.
Skovflisen indeholder udover vedandelen også en betydelig mængde bark, hvorimod
den træindustrielle affaldsflis og genbrugsflisen i højere grad indeholder ved. Industriel
affalds- og genbrugsflis kan i dag udover brændsel også anvendes til produkter, hvor
cellulosens fiberegenskaber udnyttes - f.eks. til papir, karton, tekstil.
Derimod er det i dag problematisk at finde alternative anvendelser af skovflisen på
grund af dens høje barkindhold. Efterspørgslen på skovflis til afbrænding forventes at
falde i takt med, at de kraftvarmeværker, som benytter flis, udfases til fordel for var-
mepumper og lignende. Det er økonomisk afgørende for den tidlige bevoksningspleje,
at der også i fremtiden findes afsætningsmuligheder for skovflisen.
Her ses resttræ stakket
langs en skovvej. Skov-
flisen indeholder en be-
tydelig mængde bark,
som bevirker, at det i
dag er svært at benytte
skovflis til andet end
energiproduktion på
kraftvarmeværker.
Foto: Tanja Blindbæk
Olsen
18
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0019.png
M
ARKEDET FOR SMÅT DIMENSIONERET TRÆ I ET HISTORISK PERSPEKTIV
De danske skove har altid forsynet samfundet med træ i både store dimensioner, f.eks.
til byggeri, skibe, og møbler, og i de helt små dimensioner, f.eks. til stolper, hegn, hånd-
redskaber, gærdsel og ikke mindst brændsel. I takt med overgangen fra kakkelovne og
brændekomfurer til kul, gas, olie og el som primære varme- og energikilder i de danske
hjem og virksomheder, og i takt med at nye materialer vandt indpas i landbruget (f.eks.
el-hegn og jernpæle), fik dansk skovbrug brug for nye afsætningsmuligheder for udtyn-
dingstræerne, der var for små til skæring på traditionelle savværker.
Det lykkedes rigtigt godt. I 30’erne etablerede Flemming Juncker en gulvtræfabrik i
Køge, der sikrede, at dårligere kvaliteter og mindre dimensioner af løvtræ
–
først og
fremmest bøg, men snart
også eg, ask og ær
–
fra dan-
ske skove blev forædlet til
smukke parketgulve. Senere
blev der etableret spånplade-
fabrikker herhjemme, hvor
også de mindste nåletræer
kunne udnyttes, og på et tids-
punkt fik dansk skovbrug også
skabt afsætning af nåletræ i
små dimensioner til cellulose-
og papirindustrien i Sverige.
Disse afsætningsmuligheder for små træer i store volumener var helt afgørende for, at
de danske skove blev plejet, så man fortsat kunne frembringe stort træ af god kvalitet.
Dansk skovbrug leverer fortsat træ til både Junckers, til spånpladeindustrien og til
svenske papirfabrikker, men i dag har afsætning af skovflis langt større betydning for
en rentabel drift af de danske skove.
Det skyldes på den ene side, at der i fortiden er truffet en række politiske beslutninger
om en gradvis omstilling af kraftvarme- og fjernvarmeværker fra fossile brændsler (pri-
mært kul, olie og naturgas) til biomasse (både halm og flis), og på den anden side, at
dansk skovbrug i samme periode viste sig omstillingsparate, og fik udviklet de maski-
nelle og logistiske løsninger, der skulle til for at sikre værkerne den nødvendige forsy-
ning af flis
–
rettidigt og af ensartet kvalitet.
Samtidig har der fra 1970’erne og frem været en betydelig skovrejsning i Danmark,
som har givet en høj andel tyndingstræ i små dimensioner. Resultatet er, at de danske
skove også i dag bliver plejet med udtynding af små træer. Figur 2 giver et overblik over
træanvendelser ved forskellige træaldre for hhv. løv- og nåletræer.
Parketgulv af mindre
trædimensioner fra
Junckers Industrier
Foto: Mikkel Russel Jen-
sen
19
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0020.png
Figur 2: Fordeling mellem
høstet gavntræ og ener-
gitræ fra hhv. løvtræ- og
nåletræbevoksninger ved
forskellige bevoksningsdia-
metre. Vedmasseandelen
angiver fordelingen i de
danske skove af løv- og nå-
letræarter til forskellige dia-
metre baseret på den natio-
nale skovstatistik (Nord-Lar-
sen et al. 2017). Hugstfor-
delingen er adopteret fra
(Graudal et al. 2014) base-
ret på erfaringer fra større
danske skovforvaltere.
Kilde:
Bentsen, N. & Johann-
sen, V (2018) Anvendelse af hy-
bridlærk som ammetræ - be-
tydningen for produktion af
træ til energi. Institut for
Geovidenskab og Naturforvalt-
ning, Københavns Universitet
De små træer skal også afsættes i fremtiden
Bæredygtigt produceret flis fra danske skove vil spille en rolle i dansk energiforsyning
en del år frem, først og fremmest fordi indfasningen af andre vedvarende alternativer
til biomasse (vind, sol, varmepumper etc.) tager tid, og fordi de danske værkers inve-
steringer i biomassekedler skal afskrives først.
Tendensen går mod en udfasning af biomasse i energiforsyningen i det lange perspek-
tiv, og det er bydende nødvendigt, at den del af skovbiomassen, der er en naturlig del
af sortimentet, ved både tyndinger og hovedskovninger, og som i dag primært afsættes
til energiproduktion, finder nye afsætningsmuligheder. Dels fordi biomassen kan an-
vendes i nye sammenhænge, som kan katalysere den grønne omstilling yderligere og
dels fordi et manglende marked for den del af træproduktionen, der i dag går til energi-
produktion, vil fjerne grundlaget for en økonomisk rentabel skovdrift, og dermed for at
skovene kan levere kvalitetstræ til de danske produktionsvirksomheder og husholdnin-
ger. Dermed kobles skovbruget af den grønne omstilling.
Træfibre kan erstatte næsten alle andre materialer
Papir fremstilles principielt ved at koge og opløse træ, hvorefter de opslemmede træ-
fibre udlægges i et tyndt lag, der presses til papir. Teknikken har været kendt i hund-
redvis af år. Men såvel træfibrene som træfibrenes finere bestanddele
–
cellulose, he-
micellulose og lignin
–
kan gennem yderligere fysisk og kemisk behandling adskilles og
sammensættes på ny til en lang række værdifulde high-end kemikalier og andre bioma-
terialer, som kan erstatte materialer baseret på fossile råstoffer. Kort sagt kan alt, der i
dag kan laves af olie, laves af træ.
20
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0021.png
Eksempler på fremtidige anvendelsesformer af
dansk træ til fremme af den grønne omstilling
Nedenfor beskrives en række nye teknologier og anvendelsesformer af træ, som kan få
en væsentlig betydning for afsætning og udnyttelse af dansk bæredygtigt produceret
træ og for at fremme den grønne omstilling og cirkulære økonomi i Danmark. Det pri-
mære fokus er på nye, bæredygtige anvendelser af resttræ og træ af mindre dimensio-
ner.
M
ASSIVTRÆSELEMENTER AF LAVKVALITETSTRÆ
Kort baggrund
Massivtræselementer lavet af lavkvalitetstræ, som CLT, GLT og NLT, har gode styrke-
egenskaber og gør det bl.a. muligt at bygge stort og højt med træ. De giver mulighed
for en større anvendelse af træ i byggeri og er et supplement til den nuværende forar-
bejdsningssektor.
Cross Laminated Timber (CLT)
er en form for limtræ, hvor ele-
mentet laves af flere lag bræd-
der (minimum 3 lag), der sam-
les med en 90 graders vinkel
mellem lagene. CLT er velegnet
til præfabrikation, som giver en
hurtig og effektiv byggeproces,
ligesom nedtagning er enkel.
CLT bliver primært benyttet til
overflader såsom vægge, gulve
og etageadskillelser
9
.
Glue Laminated Timber (GLT) er en form for limtræ, hvor lag af brædder limes sammen
i samme retning, hvilket giver massive og stærke elementer, som kan bruges som bl.a.
lægter, spær og søjler
10
. Nail Laminated Timber (NLT) er lavet ved at stable brædder og
sømme dem sammen. NLT kan benyttes til bl.a. gulve og lofter.
Relevans i Danmark
Der er et stort og realiserbart potentiale for udbredelse af massivtræselementer i den
danske byggebranche såvel som i den danske træindustri. CLT er nyt på det danske
marked, men har i de seneste år haft stor interesse blandt arkitekter og bygherrer bl.a.
på grund af styrken og de miljømæssige fordele ved træelementerne.
Udfordringer
Der kan opstå problemer med fugtskader i forbindelse med byggeprocessen. Ligeledes
bør de fysiske, mekaniske, akustiske og brandsikre egenskaber i forhold til dansk lovgiv-
ning afklares. Derudover er bygherrers forbehold for at bygge i træ samt manglende
erfaringer og uddannelse blandt byggeentreprenører og håndværkere en udfordring
for at udbrede anvendelsen af massivtræselementer.
Her ses et eksempel på byg-
geri med CLT. CLT er velegnet
til præfabrikation, som giver
en hurtig og effektiv bygge-
proces.
Foto: CLT Denmark
21
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
Muligheder for udbredelse
De fysiske, mekaniske, akustiske og brandsikre egenskaber ift. dansk lovgivning skal af-
klares, så elementerne kan benyttes uden lovgivningsmæssige forbehold eller bekym-
ringer. Derudover bør der igangsættes en oplysningskampagne, som kan sætte fokus
på træ i byggeri og de fremherskende forbehold og fordomme overfor træ som bygge-
materiale. Kampagnen kan tage afsæt i fyrtårnsprojekter, som viser, at det er muligt at
benytte massivtræselementer til byggeri i større skala, og der bør satses på at skabe
flere fyrtårnsprojekter i Danmark. Der bør også gøres en større indsats for at øge kend-
skabet til anvendelsesmulighederne af massivtræselementer blandt arkitekter, ingeniø-
rer og håndværkere, samt etableres en styrket efter- og videreuddannelse på området.
Regeringen har i sin klimahandlingsplan for byggesektoren besluttet at fremme klima-
venligt byggeri, hvilket kan fremme anvendelsen af bæredygtigt produceret træ. Det er
dog en forudsætning, at livscyklusanalyser bliver udbredt i forhold til at vurdere bygge-
riets klimabæredygtighed. Der kan eksempelvis henvises til livscyklusanalyseværktøjet
LCAbyg, som er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet) med
økonomisk støtte fra Trafik- og Byggestyrelsen.
M
ODIFICERET TRÆ
Kort baggrund
Træ optager og afgiver fugt til omgivelserne, hvilket dels betyder, at træ er i fare for
råd og svamp og dels at træet kan ændre dimension. Træ til udendørs konstruktioner
kan trykimprægneres for at undgå svamp og råd, men anvendelse af modificeret træ er
en meget mere miljøvenlig løsning. Modificeret træ indeholder ingen giftstoffer, men
er behandlet med teknologi, som modificerer træcellerne, så der ikke kan være meget
vand i cellevæggene. Træmodificering har til formål at forlænge træs holdbarhed uden
brug af biocider
11
. Træet er således også nemmere at genanvende og kan bedre indgå i
en cirkulær økonomi.
Relevans i Danmark
Modificering af træ har særlig relevans for det danske træ, der anvendes til udendørs-
konstruktioner og dermed er direkte udsat for regn og fugt. Danmark har mulighed for
at blive et foregangsland inden for træmodificeringsteknologier.
Udfordringer
Modificeringen kan ændre træets grundlæggende egenskaber og dermed have utilsig-
tede følgekonsekvenser i form af nedsat styrke og bearbejdsningsevne. Desuden er ud-
bredelsen i startfasen og derfor ikke økonomisk konkurrencedygtig.
Muligheder for udbredelse
Der bør afsættes forskningsmidler til at katalysere teknologiudviklingen.
22
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0023.png
T
RÆFIBRE TIL ISOLERING
Kort baggrund
Anvendelsen af træfiberisolering reducerer byggeriets klimaaftryk ved at erstatte glas-
uld eller stenuld. Træfiberisolering har en GWP (Global Warming Potential) på -173,1
kg CO
2
-eq/m
3
mod glasuld med 21,6 kg CO
2
-eq/m
3
og stenuld 70,4 kg CO
2
-eq/m3
12
. Det
vil sige, at træfiberisolering vurderes at have en positiv klimapåvirkning i modsætning
til glas- og stenuld.
Produktet er 100 % genan-
vendeligt og kan dermed
indgå i den cirkulære øko-
nomi. Det indeholder ingen
skadelige syntetiske fibre,
der kræver energikrævende
bearbejdning og træfiber-
isoleringen yder naturlig be-
skyttelse mod råd og svamp.
Produktet henvender sig til
byggebranchen, og der an-
vendes gran og lærk. Rest-
produkter fra savværker,
skæve træer, ammetræer
mm. kan anvendes.
Relevans i Danmark
Der er i øjeblikket ingen produktion af træfiberisolering i Danmark, men det danske
firma Woodfiber, der på nuværende tidspunkt producerer i Sverige, har planer om at
åbne en produktion i Danmark. De er i dialog med skovindustrien, hvor de bl.a. kan se
et potentiale i at anvende hybridlærk, der har været anvendt som ammetræ og som i
dag primært kun kan anvendes i energisektoren. Der er derfor potentiale for at tilføre
råvaren en betydelig merværdi.
Udfordringer
Der har været en skepsis ift. anvendelse af træbaserede produkter i byggeriet pga. be-
kymringer omkring brandsikkerhed og lovgivningsmæssige barrierer i forhold til dette.
Træ i konstruktion og isolering findes i præaccepterede løsninger op til 4 etager. Yderli-
gere etager kan være på vej. Den største barriere for udbredelsen af anvendelsen er
manglen på præaccepterede løsninger til byggeri over 4 etager og afklaring i forhold til
brandsikkerhed og øvrige byggeregler.
Muligheder for udbredelse
En prioritering af at skabe præaccepterede løsninger for anvendelse af træfiberisole-
ring til byggeri kan fremme udbredelsen af materialet.
Træfiberisolering kan både
benyttes som efterisole-
ring eller i nybyggeri som
det ses på billedet.
Træfi-
berisolering som Woodfi-
ber bruges i stadigt sti-
gende grad i nybyggeri.
Fra en families parcelhuse
til større etageejen-
domme.
Foto: Woodfiber
23
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0024.png
T
ØJ AF TRÆFIBRE
Kort baggrund
Efterspørgslen efter tekstilfibre forventes at stige markant i løbet af de næste 10 år.
Samtidig vanskeliggør vandknaphed og mangel på egnede landbrugsjorde en øget
bomuldsproduktion. Derfor er der et gryende marked for tekstiler af træfibre.
Flere virksomheder driver projekter, hvor man vil udvikle tekstilproduktion af træfibre
til fuld kommerciel skala. Ioncell er et eksempel på en ny slags tekstilfibre fremstillet i
Finland af træmasse/cellulose fra birk, med særligt gode styrke- og slidegenskaber, der
har vist sig at være stærkere end bomuld og viskose.
Blandt nye partnerskaber, som kan
fremme udbredelsen af træbase-
rede tekstiler, kan bl.a. nævnes, at
en af verdens største cellulosemas-
seproducenter, Suzano SA, i starten
af 2021 er gået sammen med finske
Spinnova i et joint venture, for i
kommerciel skala at etablere et an-
læg til at fremstille en ny tøjfiber,
baseret på træ. Investeringen er på
50 millioner euro, og den svenske
tøjgigant Hennes &Mauritz AB har
meldt sig som kunde
13
. I modsætning til viskose, en anden tekstilfiber også lavet af træ,
forarbejdes den papirmasse, som Suzano leverer til brug af Spinnova, uden miljøskade-
lige kemikalier.
Derudover er H&M Group, Inter IKEA-gruppen, Stora Enso og LSCS Invest gået sammen
om virksomheden TreeToTextile. Virksomhedens formål er at udvikle og industrialisere
en ny innovativ menneskeskabt cellulosefiberteknologi, der vil give tekstilfibre en god
bæredygtighed på et attraktivt omkostningsniveau
14
.
Relevans i Danmark
Det forventes at være lande med store træindustrier, såsom Sverige og Finland, der vil
drive udviklingen af den træbaserede tekstilindustri. Dog kan industriudviklingen øge
efterspørgslen på dansk flis i fremtiden.
Udfordringer
Udfordringerne ved at udbrede træbaseret tekstil yderligere er bl.a. relateret til at
skabe en konkurrencedygtig produktion samt til at udbrede viden blandt forbrugere,
producenter og i mode- og designindustrien.
Muligheder for udbredelse
I Danmark kan der aktivt sættes fokus på træbaserede tekstiler gennem partnerskaber
mellem dansk skovbrug, designskoler og modehuse.
Træbaseret tekstil fra Spin-
nova
Foto: Spinnova, Anton
Sucksdorf
24
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
P
OWER
-
TO
-X
SAMT
CO
2
-
FANGST OG
-
LAGRING
Kort baggrund
Restprodukter fra skovbruget og træindustrien, der i dag i vid udstrækning bliver an-
vendt til energiproduktion ved afbrænding, vil fremover have stort potentiale for at
blive kombineret med Power-to-X (PtX) teknologi eller lagres som en del af Carbon
Capture Storage (CCS) teknologi.
Power-to-X (PtX) er processen, hvor grøn elektricitet omdannes til brint eller PtX-pro-
dukter baseret på brint gennem elektrolyse. Brinten kan enten anvendes direkte som
brændstof eller som grundstof i brintbaserede brændsler ved at tilføje enten kvælstof
eller karbon. Ved at tilføje karbon til brint i en synteseproces kan man producere e-die-
sel, e-metanol, e-kerosen, e-dimetylæter (E-DME) og e-metan (se figur 3). Brændstof-
ferne kan erstatte fossile brændsler og har stor relevans for vejtransport, skibsfart og
luftfart.
Den karbon, der anvendes i PtX-produkter, kan skaffes gennem af CO
2
-fangst (carbon
capture) på biogene udledningskilder, f.eks. et kraftvarmeværk. Det bør ses i sammen-
hæng med de tidligere nævnte anvendelsesmuligheder, og tilstræbes at kulstof lagres
længst muligt i produkter.
Relevans i Danmark
Der produceres i dag store mængder restprodukter fra danske skove og træindustri,
som kunne indgå i disse forædlingsprocesser. Med planerne om fortsat øget skovareal
vil der være en høj andel træbiomasse fra de tidligere tyndinger, som kan anvendes i
disse processer. Dette er særligt relevant for at understøtte den grønne omstilling, det
danske samfund er i gang med.
Danmark har unikke muligheder for at være med i front på denne udvikling som følge
af de allerede eksisterende systemer og traditioner for produktion, logistik og samar-
bejde med industri og den tilhørende forskning og udvikling. Regeringen og Folketin-
gets partier har med aftalen om finansloven 2021 afsat 700 millioner kr. til investering i
missionsdrevne grønne partnerskaber, der bl.a. skal arbejde med resultater og løsnin-
ger inden for PtX og CCS
15
. Derudover indgår CO
2
-fangst og -lagring, samt Power-to-X
som vigtige udviklingsspor i regeringens klimahandlingsplan for 2020
16
.
Udfordringer
Manglende værdiansættelse på CO
2
-udledninger/CO
2
-fangst, herunder sammenhæng
med afgifter, klimaregnskaber mv., samt usikkerhed omkring tilgængelige træressour-
cer, omkostningsniveau samt nationale og internationale forventninger på området re-
ducerer investeringsvilligheden.
Muligheder for udbredelse
Det er vigtigt, at der udover investering i teknologiudviklingen også skabes politiske in-
citamenter til storskalaimplementering og kommercialisering af de nye teknologier.
Her spiller fastsættelse af værdi på CO
2
-udledninger/CO
2
-fangst en væsentlig rolle, så
der kan regnes på mulige forretningsmodeller. Derudover bør der udarbejdes en træ-
strømsanalyse, som afdækker samtlige træstrømme i Danmark og den forventede ud-
25
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0026.png
vikling. Indtil dette er gennemført, stoppes mange forprojekter (feasibility projects) al-
lerede i de indledende faser, da der mangler et præcist overblik over den tilgængelige
ressource. Der bør også gennemføres forprojekter, så risici ved investering klarlægges.
Medmindre der er tale om pilotprojekter, må det forventes, at PtX projekter er i en
størrelsesorden, der forudsætter et samarbejde mellem staten og private aktører. En
forudsætning for udbredelse er derfor investeringsvilje fra både staten og de private
aktører.
Figur 3: Ved Power-to-X
omdannes grøn elektrici-
tet til grønne brændstof-
fer. Det er også muligt at
lagre karbon fra CO
2
-
fangst i stedet for at an-
vende det i brændstoffer.
Kilde:
Dansk Energi, ”Anbe-
falinger til en dansk strategi
for Power-to-X”,
november
2020
26
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0027.png
Kildemateriale
1
2
Nyhed om Klimahandlingsplan 2020: https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2020/dec/klimahandlingsplan-2020
EU Skovstrategi 2030: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/DOC/?uri=CELEX:52021DC0572&from=EN
3
Skovrådets anbefalinger om fremme af skovrejsning som klimavirkemiddel og fremme af biodiversitet i produktionsskov
inkl. brev fra formanden samt identificerede forskningsbehov, april 2020: https://skovraadet.dk/media/221381/anbe-
falinger_til_miljoeministeren_fra_skovraadet.pdf
4
Ny national strategi for bæredygtigt byggeri med fokus på træ, Dansk Skovforening, 2021: https://www.skovforenin-
gen.dk/nyhed/ny-national-strategi-for-baeredygtigt-byggeri-med-fokus-paa-trae/
5
Slutevaluering af det danske landdistriktsprogram 2007-2013, NaturErhvervstyrelsen, 2016: https://lbst.dk/filead-
min/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tvaergaaende/EU-arbejdet/Landdistriktsprogrammet_2014-2020/Akserap-
port_for_akse_2_-_skovordningerne-19.12.2016.pdf
6
National strategi for bæredygtigt byggeri, 2021, Indenrigs- og Boligministeriet:https://im.dk/publikationer/2021/apr/natio-
nal-strategi-for-baeredygtigt-byggeri
7
Graudal, L., Nielsen, U. B., Schou, E., Thorsen, B. J., Hansen, J. K., Bentsen, N. S., & Johannsen, V. K. (2013). Muligheder for
bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100: perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling
mod en biobaseret økonomi. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. https://static-
curis.ku.dk/portal/files/96244644/Final_Skovenes_bidrag_biobaseret_oekonomi_17jan.pdf
8
Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., & Jørgensen, B. B. (2020). Skovstatistik 2019: Forest stati-
stics 2019. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. https://static-curis.ku.dk/portal/fi-
les/253402451/Rapport_Skovstatistik_2019.pdf
9
CLT
–
Cross Laminated Timber, Træ.dk: https://www.trae.dk/leksikon/clt/
10
Difference between CLT and glulam, Kallesoe Machinery: https://kallesoemachinery.com/the-green-products-of-the-fu-
ture/what-is-the-difference-between-clt-and-glulam/
11
Modificeret træ: Træ, der hverken rådner eller bliver vådt, Emil Thybring & Maria Fredriksson, 2019: https://viden-
skab.dk/teknologi-innovation/modificeret-trae-trae-der-hverken-raadner-eller-bliver-vaadt
12
Byggeriets Materialepyramide, CINARK
–
Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi
–
Arkitektur, Design, Kon-
servering: materialepyramiden.dk
13
Spinnova and Suzano to open commercial scale factory in 2022: https://spinnova.com/news/press-releases/spinnova-and-
suzano-to-open-commercial-scale-factory-in-2022/
14
TreeToTextile: https://treetotextile.com/
15
Innovationsfonden åbner for ansøgninger til missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber:
https://inno-
vationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job/innovationsfonden-aabner-ansoegninger-til-missionsdrevne-groenne-
forsknings
16
Klimahandlingsplan 2020, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: https://kefm.dk/Media/F/5/Klimahandlings-
plan%202020a.pdf
27
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0028.png
Den 28. juni 2021
Bilag 1
Kommissorium for Skovrådets underudvalg samt procesplan ifm. arbejdet med temaet
”
f
remme af en bæredygtig dansk træproduktion som bidrag til den grønne omstilling
1
”
Formål
Skovrådet ønsker at sætte fokus på fremme af bæredygtig produktion af dansk træ som bidrag til den grønne
omstilling. Dette sker med henblik på at levere samlede udtalelser og anbefalinger til miljøministeren om,
hvordan den fremtidige forsyning af bæredygtigt dansk produceret træ sikres og fremmes, og hvordan træ
bedst muligt kan indtænkes i og fremme den grønne omstilling. Skovrådet nedsætter to forberedende under-
udvalg herom.
Baggrund
Miljøministeren har i et brev til Dansk Skovforening d. 5. marts 2021 udtrykt, at hun vil finde det positivt,
hvis Skovrådet sætter fokus på og giver anbefalinger om fremme af en bæredygtig produktion af træ til den
grønne omstilling i indeværende år. Baggrunden for ministerens udtalelse er bl.a., at natur- og biodiversitets-
pakken, som blev vedtaget i december 2020, ventes at medføre udlægning af ca. 75.000 hektar urørt skov
eller knap 12 pct. af Danmarks nuværende skovareal. Det vil alt andet lige mindske produktionen og specielt
udbuddet af træ, særligt fra statens skove, som i en årrække har bidraget væsentligt til den danske forsyning
med bæredygtighedscertificeret råtræ.
Samtidig er der en stigende markedsmæssig efterspørgsel efter og et politisk fokus på at øge brugen af klima-
venlige og bæredygtige byggematerialer, hvor træ spiller en vigtig rolle, og på at sikre, at træet er produceret
bæredygtigt, når det anvendes såvel i energiforsyningen som i det offentlige forbrug af træ til byggeri, møbler
og papir. Eksempler herpå ses i aftalen om en
national strategi for bæredygtigt byggeri
(marts 2021),
hø-
ringsudkastet for en handlingsplan for cirkulær økonomi
(december 2020) og den
politiske aftale om lovkrav
til træbiomasse
(oktober 2020).
Ovenstående giver anledning til to overordnede spørgsmål:
1) Hvordan sikres og fremmes en forsyning af bæredygtigt dansk træ?
2) Hvilke nye anvendelsesformer af træ kan med fordel fremmes for at understøtte den grønne omstil-
ling?
Afgrænsning
Skovrådet vil fokusere på de eksisterende skove, da Skovrådet i 2020
arbejdede med temaet ”fremme
skov-
rejsning som klimavirkemiddel i Danmark” og gav anbefalinger herom, og da potentialet til at fremme pro-
duktion af bæredygtigt træ til den grønne omstilling på kortere sigt er størst i de eksisterende skove.
Opgave og arbejdsform
Der nedsættes to underudvalg:
Underudvalg om at sikre og fremme en forsyning af bæredygtigt dansk træ
og
Underudvalg om nye anvendelsesformer af dansk træ til fremme af den grønne omstilling.
Underudvalg om at sikre og fremme en forsyning af bæredygtigt dansk træ
har til opgave at undersøge og
Med grøn omstilling menes: Omstilling fra et fossilbaseret samfund til et samfund, hvor det langsigtede mål om klima-
neutralitet opnås
”så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling,
bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk er-
hvervsliv skal udvikles og ikke afvikles”
(jf. klimalovens
§1).
1
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0029.png
Den 28. juni 2021
drøfte de nuværende og fremtidige rammer for produktion af bæredygtigt træ, herunder hvordan produktio-
nen af dokumenterbart bæredygtigt træ fremmes f.eks. ved certificering.
Underudvalg om nye anvendelsesformer af dansk træ til fremme af den grønne omstilling
har til opgave at
undersøge og drøfte hvilke nye anvendelsesformer af dansk træ, der kan fremme den grønne omstilling, her-
under særligt hvordan biomasse til afbrænding kan benyttes til nye formål i fremtiden og hvordan træ i hø-
jere grad kan indgå i den cirkulære økonomi.
Begge underudvalg skal udarbejde et baggrundsnotat og udkast til anbefalinger, som skal samles til én illu-
strativ og lettilgængelig rapport.
Sammensætning
Underudvalg om at sikre og fremme en forsyning af bæredygtigt dansk træ
består af: Formand for under-
udvalget Johan Husfeldt (Friluftsrådet), Christian Holck (Landbrug & Fødevarer), Michael Glud (HedeDan-
mark), Lisbet Christoffersen (Verdens Skove) og Niels Otto Lundstedt (Dansk Skovforening).
Underudvalg om nye anvendelsesformer af dansk træ til fremme af den grønne omstilling
består af: For-
mand for underudvalget Tanja Blindbæk Olsen (Dansk Skovforening), Henrik Skibsted Jakobsen (Danske
Træindustrier) og Kristian Gernow (Skovdyrkerne).
Proces for arbejdet
Underudvalgene tilrettelægger selv deres møde- og arbejdsform, men forventes primært at bestå af virtuelle
møder. Underudvalgene bedes løbende koordinere deres arbejde. For at sikre den løbende koordinering vil
Skovrådsformanden deltage som menigt medlem i begge underudvalg. Desuden vil der afholdes et virtuelt
statusmøde i Skovrådet i september 2021.
Formanden vil med bistand fra sekretariatet sammenfatte notater og anbefalinger fra de to underudvalg, og
det samlede udkast til slutprodukt udsendes til Skovrådet to uger inden Skovrådsmødet d. 12. oktober 2021,
hvor Skovrådet tager endeligt stilling til udkastet.
De universitetsudpegede rådsmedlemmer vil bidrage med forskningsbaserede analyser og vurderinger til ud-
valgsarbejdet, men er ikke ansvarlige for den endelige rapport og anbefalinger.
Vedtaget ved ordinært møde i Skovrådet d. 28. juni 2021
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 115: Orientering om Skovrådets anbefalinger om bæredygtig dansk træproduktion
2485902_0030.png
Skovrådets anbefalinger om fremme af en bæredygtig dansk
træproduktion som bidrag til den grønne omstilling
November 2021
Skovrådets formand
Carsten With Thygesen
E-mail: [email protected]
Skovrådets sekretariat
Miljøministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
26
1216 København K
E-mail: [email protected]