Høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
(habitatbekendtgørelsen).
Sagen behandles i Miljøministeriet under
journalnummer 2021-1935,
og er fremsendt til
Baggrund
EU-Kommissionen åbnede helt tilbage i 2016 en såkaldt ”pilotsag” (uformel advarsel) mod Danmark for utilstrækkelig
udpegning af marine Natura 2000-områder. Danmark, ved Miljøstyrelsen, har siden været i dialog med Kommissionens
Miljødirektorat om sagen og har nu sendt forslag om 6 nye marine fuglebeskyttelsesområder i offentlig høring.
De seks områder ligger i Flensborg Fjord, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet, Nordvestlige Kattegat, Rønne Banke og
Skagerrak. Den naturbeskyttelsesmæssige begrundelse for at udpege de 6 områder er, at de hver især har stor betydning
for 7 arter af trækkende europæiske havfugle. Fx er Flensborg-Fjord-området udpeget af hensyn til ederfugle og Sejerø-
Bugt-området af hensyn til sortænder. Havænderne udgør altså her det, som i EU-terminologi kaldes områdernes
”udpegningsgrundlag”, og som EU-medlemslandene er forpligtet til at yde en særlig effektiv beskyttelse.
Af høringsmaterialet (1) fremgår det, at Miljøministeriets faglige begrundelse for at foreslå de nye EU-
fuglebeskyttelsesområder udgøres af 4 teknisk-faglige rapporter fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved
Aarhus Universitet. I høringsmaterialet er der derfor indsat link til de 4 rapporter. Disse link fungerer imidlertid kun for
de 2 af de 4 rapporters vedkommende.
Når man som interesseret borger på anden vis har skaffet sig adgang til alle rapporterne, fremgår det af disse, at DCE i
maj 2016 blev bedt af ministeriet om at vurdere om en række havområder, som Dansk Ornitologisk Forening på
daværende tidspunkt anså som vigtige fugleområder, levede op til de kriterier, som normalt gælder for udpegning af
EU-fuglebeskyttelsesområder. Af ministeriets bestilling fremgår desuden, at DCE også bedes vurdere, om andre
havområder kunne være relevante.
De fugledata, som Dansk Ornitologisk Forening i sin tid har lagt til grund for sine forslag til nye EU-
fuglebeskyttelsesområder, bygger ifølge foreningen selv ikke på standardiserede metoder. Fugleregistreringerne var
herudover foretaget i forskellige sæsoner og årstal, hvorfor data fra forskellige områder kan være svære at
sammenligne, hvorfor dette datagrundlag må siges at være behæftet med stor usikkerhed (2).
DCE har i sine analyser primært taget udgangspunkt i de områder, som Dansk Ornitologisk Forening havde angivet, og
DCE uddyber og understreger også i de 4 rapporter, at data fra foreningen udgjorde et ganske mangelfuldt grundlag.
Forskerne ved DCE konstaterer desuden i rapporterne, at der, selv om de også benytter yderligere data fra det danske
naturovervågningsprogram (NOVANA), er tale om et samlet set ret ufuldstændigt fagligt grundlag for udpegning af de
6 nye områder. Forskerne udtaler således: ”Vi understreger, at vidensgrundlaget om arternes forekomst i en række
områder er begrænset, hvorfor vurderingerne bliver noget usikre” (3).
Under den årelange proces, som ligger til grund for Miljøministeriets forslag om udpegning af de 6 nye områder, har
ministeriet været i dialog med andre ministerier (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Transport- og
Boligministeriet) og med ”Sund og Bælt”, som med baggrund i interesser forbundet med bl.a. infrastrukturudvikling har
ytret bekymring vedrørende udpegning af visse af de foreslåede områder. Miljøministeriet har løbende bedt Aarhus
Universitet forholde sig til disse input og bestilt og fået yderligere input, hvorfor der i alt er blevet tale om 4 rapporter.
Overordnet må det anses for positivt og i overensstemmelse med både EU's overordnede naturpolitik (EU's
Biodiversitets strategi - 2030) og EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv, at Danmark nu efter den kraftige
anmodning fra EU-kommissionen endelig planlægger udpegning af flere og større marine EU-
fuglebeskyttelsesområder.