Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 11
Offentligt
2458093_0001.png
Høringssvar vedrørende Danmarks Havplan
fra
Foreningen Beskyt Jammerland Bugt
Udarbejdet af biolog og geograf Søren Mark Jensen
Indsendt den 30. september 2021 til Søfartsstyrelsen:
[email protected]
Resume
I udkastet til Danmarks første havplan, “Danmarks Havplan”, prioriteres erhvervsmæssige og
industrielle interesser over biodiversitet og miljø - stik imod både EU-bestemmelser og opfordringer
fra FN. Havplanen risikerer at medføre, at Danmark forpasser en enestående mulighed for at
skabe en helhedsorienteret og dynamisk havforvaltning, som kunne bidrage til at forbedre og sikre
de danske havområders økologiske tilstand. Samlet set vil havplanen åbne for et øget pres på
vores i forvejen forarmede marine økosystemer. Det kommer blandt andet til udtryk i havplanens
udpegning af Jammerland Bugt som en udviklingszone for erhvervsudvikling (skaldyrsopdræt,
råstofindvinding og store kystnære havvindmølleanlæg), hvilket vil ændre dette havområdes
nuværende gode økologiske tilstand negativt. Bugten er i dag ét af de biologisk rigeste danske
havområder, med mindst påvirkning fra presfaktorer, som tilførsel af næringsstoffer, trawlfiskeri,
skibstrafik, miljøfarlige stoffer mv. En negativ ændring af bugtens nuværende gode økologiske
tilstand vil være i strid med både Søfartsstyrelsens Havplanredegørelse, indsatsbekendtgørelsen
samt, pga. bugtens betydning for europæiske trækkende havfugle, også med EU's
Fuglebeskyttelsesdirektiv og ESPOO-konventionen. Jammerland Bugt er med sine nuværende
kvaliteter et havområde, der bør værnes om. At udlægge det som en erhvervsmæssig
udviklingszone vil svare til at udlægge nye industriområder på land i særligt biologisk værdifulde og
bevaringsværdige landskabsområder.
Indholdsoversigt
1.
Forslaget til Danmarks Havplan tager ikke tilstrækkeligt og kvalificeret hensyn til
natur og biodiversitet
Naturen i Jammerland Bugt og Danmarks Havplan
Jammerland Bugts betydning som vigtigt internationalt område for edderfugle ignoreres
Opsamling
Referencer
2.
3.
4.
5.
1
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Materiale fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt til foretræde 11/11-21 om Danmarks Havplan
1.
Forslaget til Danmarks Havplan tager ikke tilstrækkeligt og kvalificeret hensyn til
natur og biodiversitet
Den seneste globale rapport fra FN's forskerpanel vedrørende biodiversitet og økosystemtjenester
(IPBES, maj 2019) peger på, at forringelser af økosystemer på land og i havet underminerer
livsgrundlaget for 3,2 milliarder mennesker. Beskyttelse og genopretning af økosystemer bliver i
dag også fremhævet af EU-Kommissionen som en af de vigtigste handlemuligheder for effektivt at
begrænse tabet af biodiversitet og forbedre livsgrundlaget for os mennesker, ligesom perioden
2021-2030 af FN's Miljøorganisation, UNEP, er udpeget til årtiet for naturgenopretning med det
formål at genetablere ødelagte eller forarmede økosystemer verden over.
Blandt andet derfor skulle den første danske havplan ifølge sit officielle formål have været
økosystembaseret, tage udgangspunkt i naturens bæreevne og dermed sikre opnåelse af
nationale natur- og miljømål samt bidrage til effektiv efterlevelse af EU-forpligtelser på natur- og
miljøområdet.
Der er desværre lagt op til præcis det modsatte i udkastet til havplanen. Her lægges der nemlig op
til en historisk industrialisering af mange af de danske havområder med langt flere og mere
udbredte erhvervsaktiviteter, end vi kender til i dag. Planen nedprioriterer naturen i alvorlig grad og
giver efter for en “først-til-mølle-tilgang”, som det ellers var den officielle hensigt, at havplanen
skulle dæmme op for. Samlet set vil havplanen tydeligvis åbne op for et øget pres på vores i
forvejen forarmede marine økosystemer, ligesom den ikke vil sikre en nævneværdig reduktion af
de nuværende eksisterende presfaktorer.
I en ekspertudtalelse fra maj 2021 fra 18 danske universitetsforskere (1), med professor på
Københavns Universitet Katherine Richardson, oceanograf og havbiolog, i spidsen, peges på en
række videnskabeligt begrundede handlemuligheder, som burde have indgået i havplanen, og som
kunne bidrage til at forbedre de danske havområders natur- og miljøtilstand.
Forskerne konstaterer, at havet omkring Danmark med dets mange levesteder på havbunden og i
de frie vandmasser er under hastig forandring, navnlig på grund af fiskeri, fysisk forstyrrelse af
havbunden, klimaforandringer og negative effekter af næringsstofberigelse. Samtidig er arealet af
lavvandede havområder på grund af landindvindinger og opfiskning af rev væsentligt reduceret,
hvilket mindsker udbredelsen af bundplanter og produktionen af føde til fisk.
Forskerne peger derfor på, at der er et stort behov for at vende udviklingen og råde bod på årtiers
misforvaltning af de danske havområders glemte natur.
Blandt de væsentligste handlemuligheder, som forskerne peger på og anbefaler, kan nævnes:
●
●
●
●
●
Forbud i langt flere områder for bundtrawl samt fordeling af fiskekvoter til specifikke
og mere skånsomme redskaber og fangstmetoder.
Medregning af frigivelse af klimagasser, som fx metan og lattergas, i klimaplaner og
i opgørelser over det samlede danske regnskab for klimagasser.
Markant reduktion af næringsstoftilførsel fra landområder til havområder.
Udpegning af flere større og mere strikt beskyttede havområder.
Genopretning af tabt natur i form af blandt andet ålegræsområder og ødelagte stenrev.
Sådanne aktiviteter fylder imidlertid intet eller i bedste fald meget lidt i forslaget til Danmarks første
havplan, som derfor forpasser muligheden for at udvikle en ægte grøn og moderne dansk
havforvaltning. En havplan, som kunne sikre den nødvendige grønne omstilling og tage højde for
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Materiale fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt til foretræde 11/11-21 om Danmarks Havplan
både klimaforandringer og imødekomme det klare behov for at beskytte og styrke biodiversiteten i
de danske havområder.
Her er blot nogle få eksempler på havplanens forspildte muligheder:
●
Ifølge sit kommissorium skal havplanen tage højde for effekten af klimaforandringer, men
gør det ikke i nævneværdig grad. CO nævnes kun i forbindelse med planens beskrivelse af
havudviklingszoner til ”CO -lagring og -injektion”. Der findes ellers en anden oplagt og almindelig
kendt CO -lagringsmetode, som med garanti virker, og som havplanen helt overser. Nemlig sikring
af den marine naturs egen evne til at lagre store mængder CO . Det drejer sig om ”blue carbon”-
økosystemer, som inkluderer blandt andet ålegræs, tang og anden flora og fauna i vandsøjlen og
på havbunden.
2
2
2
2
●
Havplanen skal medvirke til at regulere og fremme bæredygtigt fiskeri, og det kan undre, at
planen fx ikke opererer med udviklingszoner til naturskånsomt fiskeri. Det kunne fremme
innovation og omstilling fra bundtrawl til mere skånsomme redskaber, skabe mere uforstyrrede
forhold for den marine biodiversitet og ligeledes sikre havbundens evne til at lagre CO – særligt på
den bløde havbund. Nye analyser fra det Internationale Råd for Udnyttelse af Havene (ICES) viser,
at man med moderate reduktioner i trawlfiskeriet kan opnå store uforstyrrede arealer.
2
●
Der er for få og for små nye beskyttede havområder i havplanen. Vigtige naturtyper samt
plante- og dyrearter mangler helt i havplanens bagvedliggende (og underfinansierede) faglige
analyser og redegørelser. Hensynet til erhvervslivet i den efterfølgende politiske proces har i for
mange tilfælde marginaliseret naturhensyn og skubbet naturbeskyttelsen derhen, hvor den koster
så lidt som muligt.
Havplanen åbner tværtimod op for udbredelsen af flere nye erhvervsaktiviteter og øgede natur- og
miljøpresfaktorer. Nogle af dem kan være nødvendige for at håndtere klimakrisen. Men det er
vigtigt her samtidig at medtænke – og afbalancere – aktiviteterne i forhold til den anden store krise:
Biodiversitetskrisen.
Al uafhængig fagkundskab, EU-Kommissionen og FN understreger kraftigt, at der for at håndtere
begge kriser er behov for, at der i langt højere grad end tidligere beskyttes og genetableres
velfungerende og uforstyrrede økosystemer i havene. Naturlige økosystemer af en vis størrelse og
med økologiske korridorer mellem sig. Et sådant funktionelt grønt netværk indgår slet ikke som et
element i havplanen.
EU's nye Biodiversitetsstrategi for 2030 fastlægger, at havet skal være 100 % bæredygtigt
forvaltet, at 30 % af havarealet skal være effektivt beskyttet og 10 % strengt beskyttet (dvs.
uberørt) inden 2030 (2). Samlet set vil der, hvis forslaget til havplanen vedtages og gennemføres,
kun være 4 % af det danske havareal, som bliver strengt beskyttet – altså under halvdelen af den
vedtagne EU-målsætning.
Og dette skal ydermere ses i lyset af, at danske biologer har påpeget, at naturbeskyttelsen af de
nuværende danske marine EU-fuglebeskyttelsesområder i realiteten er meget mangelfuld, og at
områderne i for høj grad er genstand for trawlfiskeri og jagt mv. (3).
Sker der ikke en opprioritering af natur- og miljøhensyn i havplanen, vil den kort sagt ikke komme
til at bidrage positivt til at modvirke det tiltagende fald i de danske havområders biodiversitet - i
flere områder vil den kunne få den modsatte effekt.
3
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Materiale fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt til foretræde 11/11-21 om Danmarks Havplan
2458093_0004.png
2.
Naturen i Jammerland Bugt og Danmarks Havplan
I havplanen udpeges Jammerland Bugt som en udviklingszone til erhvervsudvikling i form af
kystnære havvindmølleanlæg, skaldyrsopdræt og råstofindvinding.
Dette er i skærende kontrast til Søfartsstyrelsens Havplanredegørelse (4, s6), hvor det fremgår, at
”Det
er en vigtig prioritet for regeringen, at de danske havområder fortsat kan anvendes til turisme
og rekreative aktiviteter. Havplanen understøtter dette ved i bredt omfang at friholde store
kystnære havområder fra arealudlæg til nye, større anlæg, som vil kunne påvirke rekreative
aktiviteter negativt.”
Jammerland Bugt er netop i dag et område med stor naturlig og rekreativ værdi og er kendetegnet
ved ikke i forvejen at være belastet af intensive erhvervsaktiviteter.
Sammenlignes den økologiske tilstand for Jammerland Bugt med de fleste andre danske kystnære
havområder, udmærker Jammerland Bugt sig ved at være i "God økologisk tilstand", jf. blandt
andet Søfartsstyrelsens Miljøredegørelse (5).
Den samlede økologiske tilstand i kystvande, jf. vandområdeplanerne 2016-2021 (5.).
Jammerland Bugt er således samlet set helt klart mindre påvirket af de almindeligste presfaktorer,
såsom tilførsel af næringsstoffer, trawlfiskeri, miljøfarlige stoffer mv. Kun nær den intensivt
udnyttede klapplads ud for spidsen af Asnæs er der tale om væsentlig negativ påvirkning af
bundfaunaen.
4
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Materiale fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt til foretræde 11/11-21 om Danmarks Havplan
2458093_0005.png
Den økologiske tilstand forventes dog at falde til "Moderat økologisk tilstand" i perioden 2021-
2027. Da målet for havområdet Jammerland Bugt, jf. Danmark Havstrategi (6), imidlertid er at
genoprette til "God økologisk tilstand", skal bugtens natur derfor beskyttes og reetableres, og ikke
som det foreslås i havplanen udlægges som udviklingszone for negativt mijløpåvirkende
erhvervsinteresser.
Udlægningen af Jammerland Bugt til erhvervsudvikling strider også mod bestemmelser i
indsatsbekendtgørelsen, fx bekendtgørelsens § 8, stk. 1, som lyder:
Statslige myndigheder,
regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administration af lovgivningen i øvrigt forebygge
forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at
opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster, ikke forhindres
(7).
Jammerland Bugt er en del af Storebælt, som er Danmarks største bælt. Herigennem kommer
størstedelen af det salte vand, der strømmer til Østersøen fra Nordsøen, mens ferske vande fra
Østersøen strømmer nordpå i den smalle og op til ca. 50 meter dybe strømrende. Ifølge tal for
moniteringen af kystnære fisk foretaget af DTU Aqua igennem “Nøglefiskerprojektet” (8), er
Storebælt ét af de få havområder i Danmark, hvor forholdende for fisk stadig er gode. Der er
eksempelvis i perioden 2017-2019 registreret hele 34 forskellige fiskearter i dette område – en
artsdiversitet, som kun findes få andre steder i landet.
Marsvin er udbredt i alle de indre danske farvande, og den population, der holder til i Storebælt og
dermed også i Jammerland Bugt, findes i høje koncentrationer her og er en del af den samlede
Bælthavspopulation (9). Marsvin er på udpegningsgrundlaget i samtlige af de omkring Jammerland
Bugt beliggende Natura 2000-områder (inden for en afstand af 20 km), og alle områderne på nær
ét (Natura 2000-område nr. 196) vurderes af eksperter fra Aarhus Universitet til at have en meget
stor betydning for marsvin (9, 10) (se figur nedenfor). Det er almindelig biologisk viden, at mange
dyrebestande er afhængige af dyrenes muligheder for at bevæge sig mellem gode levesteder - og
for en art som marsvin, som bevæger sig over store afstande, er det vigtigt at kunne bevæge sig
frit mellem vigtige levesteder.
Kort over danske marine habitatområder i Bælthavet med habitatnumre samt markering af AU's vurdering af områdets
betydning for marsvin. AU’s vurdering er baseret på forfatternes samlede vurdering af samtlige data beskrevet på en
skala fra 1-4, hvor 1 er vigtigst og 4 mindre vigtig (10).
5
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Materiale fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt til foretræde 11/11-21 om Danmarks Havplan
2458093_0006.png
Flere studier har påvist, at larm fra opførelsen af havvindmølleparker kan skræmme dyrene væk
(10, 11, 12), og at marsvin selv ca. 20 år efter opførelsen af Nysted Havvindmøllepark stadig ikke
er vendt tilbage i samme antal, som før parken blev anlagt (12).
Åbning for øget erhvervsudvikling i Jammerland Bugt vil derfor med stor sandsynlighed kunne
udgøre et problem for marsvin og deres muligheder for at benytte og migrere i området.
Det skal specificeres, at marsvin er en såkaldt "bilag IV-art", som er beskyttet af EU’s
Habitatdirektiv.
Det betyder kort fortalt, at:
•
der er forbud mod ødelæggelse af yngle-/rasteområder, og man skal beskytte de steder,
hvor dyrene yngler og opholder sig for at eksempelvis overvintre.
o
Marsvin overvintrer netop i både Storebælt og i Jammerland Bugt
(10).
●
der er forbud mod at forstyrre bilag IV-arter. Reglerne retter sig mod situationer, hvor
en forstyrrelse har skadelig virkning for arten eller bestanden.
o
Marsvin skræmmes let bort fra et område af vedvarende skibstrafik (10, 11, 12).
Hvis der både etableres kystnære havvindmølleanlæg, råstofindvindingsområder,
samt skaldyrsopdræt i Jammerland Bugt, vil områdets skibstrafik øges betragteligt,
da disse former for erhverv er ensbetydende med intensiv sejlads.
Etablering af industriel produktion af muslinger i Jammerland Bugt vil med sikkerhed resultere i
forøget lokal udledning af næringsstoffer, hvilket vil kunne forringe bugtens nuværende gode
økologiske tilstand. Cirka ⅓ af de næringsstoffer, som koncentrerede forekomster af dyrkede
muslinger optager, udskilles til det lokale økosystem med muslingernes fækalier, og det viser sig
mange steder at påvirke den naturligt forekommende havvegetation og bundfauna negativt (14)
(se figur nedenfor).
Skematisk oversigt over miljøpåvirkning ved produktion af muslinger (14)
6
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Materiale fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt til foretræde 11/11-21 om Danmarks Havplan
Opsummeret kan både kystnære havvindmøller, råstofindvinding og skaldyrsopdræt hver især
have en lokal negativ påvirkning på et marint område. Når der ifølge havplanen åbnes op for alle
tre aktiviteter i et specifikt mindre område, vil det have akkumulerende negative effekter på
området, og økosystemet og biodiversiteten i et sådant område vil uden tvivl kunne lide stor
overlast.
3.
Jammerland Bugts betydning som vigtigt internationalt område for edderfugle
ignoreres
De indre danske farvande spiller en helt særlig international rolle ved om vinteren at huse omkring
halvdelen af Europas stærkt truede trækfuglebestand af edderfugle. Jammerland Bugt ser ud til at
spille en helt særlig rolle i den sammenhæng.
De nyeste offentliggjorte tal for forekomsten af de europæiske edderfugle i Jammerland Bugt
angiver nemlig rekordstore mængder (273.000 og 129.000 individer, observeret henholdsvis den
30. oktober og den 21.november 2014). Tallene stammer fra den foreløbige miljøvurdering
foretaget i forbindelse med European Energy A/S’ planer om at etablere en ny stor industriel
havvindmøllepark midt i bugten (15).
Fugletallene angiver, at mere end henholdsvis 27 % og 13 % af hele den samlede europæiske
bestand af edderfugle opholdt sig i Jammerland Bugt på de to observationstidspunkter.
Meget tyder således på, at bugten om vinteren i perioder er et overordentligt vigtigt spisekammer
for de europæiske edderfugle, som feder sig op på bugtens blåmuslinger, så de kan få sul nok på
kroppen til at klare deres sommerynglesæson i blandt andet Sverige, Norge, Finland og Estland.
De store forekomster repræsenterer opsigtsvækkende ny faglig viden og er de hidtil største, der er
observeret noget sted i Danmark. Forekomsterne skal desuden ses i lyset af, at det mest
almindeligt brugte kriterie for udpegning af nye EU-fuglebeskyttelsesområder er, at der i et område
jævnligt forekommer mere end 1 % af den samlede trækfuglebestand. Et kriterie, som Jammerland
Bugt altså ser ud til at leve op til – gange 20!
Med EU-Kommissionens stigende pres på medlemslandene til at intensivere beskyttelsen af
truede arter (de europæiske edderfugle er stærkt truede/”rødlistede” i EU (16)) og i den forbindelse
til at udpege flere strengt beskyttede marine områder undrer det, at miljøministeren og
Miljøstyrelsen ikke har til sinds at melde ud, at bugten bør undersøges nærmere og bør overvejes
udpeget som et nyt dansk EU-fuglebeskyttelsesområde.
Faktisk har både miljøministeren og klimaministeren ved forskellige lejligheder henvist til og citeret
både Energistyrelsen og Miljøstyrelsen for at tilkendegive, at Jammerland Bugt allerede er
undersøgt tilstrækkeligt, og at etableringen af en havvindmøllepark midt i bugten næppe vil være et
problem for bestanden af de europæiske edderfugle (17).
Dette er overraskende af flere grunde og har da også vist sig uholdbart, efter at blandt andet
Foreningen Beskyt Jammerland Bugt har indleveret kritiske og fagligt baserede høringssvar i
forbindelse med den offentlige høring af miljøvurderingen vedrørende European Energy A/S’
planer om at etablere en havvindmøllepark midt i bugten (18). Denne proces har ledt til en ny
erkendelse hos de involverede ministre og styrelser af, at sagen ikke er belyst tilstrækkeligt fagligt,
hvorfor Energistyrelsen efterfølgende har pålagt de potentielle havvindmølleinvestorer (European
7
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Materiale fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt til foretræde 11/11-21 om Danmarks Havplan
Energy A/S) at få foretaget yderligere faglige analyser og undersøgelser af de mulige
konsekvenser for fuglene.
At dette er et vigtigt aspekt i sagen, og også i forhold til fremtiden for Jammerland Bugt,
understreges også af, at netop de havfugle, som ifølge basisanalysen for havplanen (6) om
vinteren søger føde i de danske havbunde, udviser klart faldende bestande, og af at netop den
vesteuropæiske trækfuglebestand af edderfugle er opgjort som stærkt truede i EU (16).
I havplanens basisanalyse pointeres desuden (6, blandt andet s230 og s291) som en vigtig pointe,
at der er brug for en helhedsorienteret økosystembaseret tilgang, og at der bør tænkes på tværs af
og i sammenhæng mellem EU's Havstrategidirektiv og EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv.
Også i Søfartsstyrelsens vurdering af havplanens mulige grænseoverskridende miljøeffekter (19)
pointeres det, at fortrængning af fugle i internationalt vigtige raste- og overvintringsområder kan
påvirke deres udbredelse og forekomst i andre lande, og at sådanne aspekter må undersøges nøje
i hvert enkelte tilfælde.
Endelig bør der i denne sammenhæng også peges på, at den svenske pendant til den danske
Naturstyrelsen, Naturvårdsverket, har udtrykt klar mistillid til de danske myndigheders håndtering
og vurdering af sagen og erklæret sig som en klar modstander af planerne om etableringen af en
havvindmøllepark i Jammerland Bugt (20). Naturvårdsverket er en fagligt langt stærkere styrelse
end de involverede danske styrelser, og deres udmelding er fremkommet i dialogen med de
danske myndigheder i henhold til konventionen om projekters grænseoverskridende miljøeffekter
(ESPOO-konventionen). Naturvårdsverket mener ikke, at det er fagligt muligt at afvise risikoen for,
at havvindmølleparken kan have en uacceptabel negativ påvirkning af de europæiske
havfuglebestande. De pointerer, at Danmark principielt bør følge forsigtighedsprincippet i denne
sag.
Den umiddelbare og nuværende afstand mellem den officielle danske og svenske position i
spørgsmålet om at beskytte Jammerland Bugt som et internationalt vigtigt fugleområde kommer
tydeligt til udtryk i et svar fra Miljøministeren på et spørgsmål fra et medlem af Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg af den 16. sep. 2021 (21). I svaret undslår ministeren sig at ville overveje
Jammerland Bugt udpeget som et EU-fuglebeskyttelsesområde med henvisning til, at EU-
Kommissionen ikke har foreslået dette. Reglerne på området er imidlertid, at det er de enkelte EU-
medlemslandes – og naturligvis ikke EU-Kommissionens – ansvar at få etableret valide
fuglefaglige data og med udgangspunkt i den nyeste relevante viden om fugleforekomster i egne
farvande at udpege og beskytte de i europæisk sammenhæng vigtigste fugleområder.
Åbning for øget råstofindvinding i Jammerland Bugt vil kunne få negative konsekvenser for
områdets havfuglebestande, og det fremgår derfor også af havplanens basisanalyse (6, s226), at
råstofindvinding principielt bør undgås i for fugle internationalt vigtige områder.
Også udnyttelse af bugten til produktion af muslinger vil, som omtalt tidligere i dette høringssvar,
resultere i negative lokale miljøeffekter og harmonerer i øvrigt særligt dårligt med forekomsten af
de store mængder edderfugle og andre arter af havdykænder, som opholder sig i bugten om
vinteren. Et af de største problemer for dansk havproduktion af muslinger er netop konflikten med
edderfugle, som dykker efter og æder muslingeopdrættet. Der er således med udlægning af
Jammerland Bugt som en udviklingszone for muslingeopdræt lagt op til et meget uheldigt
sammenstød mellem klare og store naturinteresser og erhvervsinteresser.
Hvis etableringen af havvindmøller, råstofindvinding og muslingeopdræt i nær fremtid får lov til at
ændre de økologiske forhold i Jammerland Bugt og dermed spolere området som et af Danmarks
nok mest betydende internationale opholdssteder for havfugle (såsom edderfugle, sortænder og
8
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Materiale fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt til foretræde 11/11-21 om Danmarks Havplan
gråstrubede lappedykkere), vil det bidrage til at presse disse europæiske fuglebestande til deres
absolutte smertegrænse. Tillades denne situation at opstå, vil Danmark ikke have levet op hverken
sine nationale målsætninger vedrørende naturbeskyttelse eller til sine EU-forpligtelser.
4.
Opsamling
Jammerland Bugt hører i dag til blandt de mindst negativt påvirkede indre danske havområder,
med blandt andet lav næringsstofbelastning samt moderat skibstrafik og fiskeri. Bugten har derfor
en mere intakt og rig havnatur end de fleste andre danske kystnære havområder. Det ses også på
områdets samlede økologiske tilstand, som er vurderet til "God" i 2015-2021 – en tilstand, som kun
få andre havområder i Danmark kan leve op til.
En havplan, som lagde vægt på natur- og miljøhensyn og foretog en fornuftig afbalancering af
disse interesser med økonomiske erhvervsinteresser, ville derfor ikke foreslå, at Jammerland Bugt
udpeges som en udviklingszone for muslingeopdræt, råstofindvinding og havvindmølleparker.
I europæisk sammenhæng spiller de danske havområder en helt særlig rolle ved om vinteren at
huse mere end halvdelen af hele den truede vesteuropæiske bestand af edderfugle, og de nyeste
og officielle observationer og analyser fra Jammerland Bugt tyder på, at bugten spiller en
overordentlig vigtig rolle ved at fungere som vinterspisekammer for disse fugle.
Det er således påvist i forbindelse med miljøvurderingen af planerne om at etablere en stor
industriel havvindmøllepark midt i Jammerland Bugt, at bugten udgør et “internationalt betydende
område” for blandt andet den europæiske edderfuglebestand (15). En bestand, som Danmark
deler et både moralsk og ifølge EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv også et juridisk ansvar for at
beskytte aktivt.
Disse forhold omtales og reflekteres ikke i forslaget til havplanen, hvilket må tages som et udtryk
for planens manglende naturfaglige underbygning og prioriteringer og må skyldes planens fokus på
at fremme mere kortsigtede økonomiske erhvervsinteresser.
I Søfartsstyrelsens Havplanredegørelse (4, s33) står der om havplanens udviklingszoner, at de
“bidrager
til at skabe udvikling og vækst for erhvervslivet samt bidrager væsentligt til
samfundsøkonomien”.
Det er vi helt med på, men et område med de karakteristika, som gør sig
gældende i Jammerland Bugt, bør ikke udlægges til disse formål, men i stedet overvejes udpeget
som et EU-fuglebeskyttelsesområde eller til i regi af havplanen en strengt beskyttet “natur- og
miljøbeskyttelseszone”, hvor aktiviteter som trawlfiskeri, råstofindvinding, muslingeopdræt,
etablering af havvindmølleparker og klapning ikke tillades.
5.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Referencer
Genopretning af marin biodiversitet og bæredygtig anvendelse af havets ressourcer.
Ekspertudtalelse fra det danske IPBES-samarbejde. maj 2021.
The EU Biodiversity strategy 2030. EU-Kommissionen, maj 2020.
Biologer: Danmark lever ikke op til EU-regler om marine fuglebeskyttelsesområder.
Kronik af Søren Mark Jensen og Søren Wium-Andersen. Altinget, 28 april 2021.
Havplanredegørelse. Søfartsstyrelsen, marts 2021.
Miljøvurdering af Danmarks Havplan. Søfartsstyrelsen, marts 2021.
Danmarks Havstrategi II. Første del. God Miljøtilstand, Basisanalyse, Miljømål.
Miljø- og Fødevareministeriet, april 2019.
Indsatsbekendtgørelsen. Miljø- og Fødevareministeriet. BEK nr.449, 11 april 2019.
9
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 11: Materiale fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt til foretræde 11/11-21 om Danmarks Havplan
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
Støttrup, J.G., Kokkalis, A., Christoffersen, M., Pedersen, E.M., Pedersen, M.I. og Olsen,
J. Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder.
Nøglefiskerrapport for 2017-2019. DTU Aqua rapport nr. 375-2020
Sveegaard, S., Galatius, A., Dietz, R., Kyhn, L., Koblitz J.C., Amundin, M., Nabe-Nielsen,
J., Sinding, M.H.S., Andersen, L.W. and Teilmann, J. (2015). Defining management units
for cetaceans by combining genetics, morphology, acoustics and satellite tracking.
Global Ecology and Conservation 3: 839-850
Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J. 2018. Marsvins udbredelse og status for
de marine habitatområder i danske farvande. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi, 36 s. – Videnskabelig rapport nr. 284 http://dce2.au.dk/pub/SR284.pdf
Nabe-Nielsen, J., Tougaard, J., Teilmann, J. & Sveegaard, S. 2011. Effects of wind farms
on harbour porpoise behavior and population dynamics. Report commissioned by the
Environmental Group under the Danish Environmental Monitoring Programme. Danish
Centre for Environment and Energy, Aarhus University. 48 pp.,Scientific Report from
Danish Centre for Environment and Energy no. 1.
Teilmann, J., Tougaard, J. & Carstensen, J. 2012. Effects on harbour porpoises from
Rødsand 2 Off-shore Wind Farm. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment
and Energy, 66 pp. Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and
Energy No. 42
Petersen, J.K. (red) (2018). Menneskeskabte påvirkninger af havet:– Andre presfaktorer
end næringsstoffer og klimaforandringer. DTU Aqua-rapport nr. 336-2018. Institut for
Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 118 pp. + bilag.
Muslingeudvalget (Udvalg vedr. bæredygtig udnyttelse af muslinger i danske farvande)
Rapport II. Sammendrag og anbefalinger. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
2004.
Jammerland Bugt Havvindmøllepark. VVM – Vurdering af Virkninger på Miljøet. Orbicon
A/S, 12. nov. 2018.
European Red List of Birds. European Commission, 2015.
Svar fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeren på Spg. 445 alm. del. Den 14. sep. 2019.
Indsigelse vedrørende kystnær havvindmøllepark i Jammerland Bugt – kritik af
miljøvurderingen - med fokus på edderfugl. Søren Mark Jensen, 26. feb. 2019.
Søfartsstyrelsens Miljøvurdering af Danmarks Havplan. Rapport om Grænseoverskridende
Miljøpåvirkninger (ESPOO-rapport). Søfartsstyrelse, marts 2021.
Yttrande i enlighet med konventionen om miljökonsekvensbeskrivninger i
gränseöverskridenda sammanhang (Espoo-konventionen) om Danmarks planer på
vindkraftparkerne Omø Syd och Jammerland Bugt i Stora Bält. Naturvårdsverket, 27 feb
2019.
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Spg nr.
1591 (MOF alm. del), 16. sep. 2021.
10