Naturstyrelsen
Førstballevej 2
7183 Randbøl
Den 12. november 2021
Friluftsrådets bemærkninger til bruttolisten over 21 forslag til mu-
lige naturnationalparker
Friluftsrådet bakker op om etablering af yderligere op til 10 naturnationalparker, hvor der
tages hensyn til både naturbeskyttelse og friluftsliv. For Friluftsrådet er det afgørende vig-
tigt, at offentlighedens adgang til områderne sikres og opretholdes, og at der skabes gode
rammer for et fortsat alsidigt friluftsliv.
Friluftsrådet har i høringssvar af 8. juli og 28. september peget på en række hensyn, der bør
tages i den videre proces frem mod udpegningen af de kommende naturnationalparker.
Friluftsrådet har deltaget i de naturvandringer, der indtil nu har været afholdt siden 1. no-
vember 2021 i de potentielle naturnationalparker. Det er Friluftsrådets oplevelse, at drøftel-
ser og tilkendegivelser på disse vandringer i høj grad understreger behovet for at tilgodese
de hensyn, Friluftsrådet har peget på.
Det er samtidig Friluftsrådets vurdering, at det ud fra disse hensyn kan være relevant at ind-
drage andre potentielle områder for naturnationalparker end de 21 forslag, der indgår i den
aktuelle bruttoliste, hvis der skal etableres op til 10 naturnationalparker på land.
Vælg områder med opbakning i lokalsamfundet
Der bør først og fremmest arbejdes videre med at etablere naturnationalparker i de områ-
der, hvor der er bred tilslutning i lokalsamfundet. I andre områder bør der være en styrket
formidling og inddragelse af lokale borgere, organiserede og uorganiserede friluftsaktive, før
der eventuelt arbejdes videre med etablering af naturnationalparker i disse områder. Særligt
færdsel i hegnede områder med udsatte dyr kan give bekymringer, og det er bekymringer,
som det er vigtigt at lytte til.
Lokal opbakning er afgørende for, at etableringen af yderligere naturnationalparker bliver en
succes. Medindflydelse til lokale borgere, de organiserede og uorganiserede friluftsaktive
både ved valg af placering, indretning og efterfølgende drift bliver afgørende for positivt lo-
kalt engagement.
Undgå bynære skove og områder med meget friluftsliv
Friluftsrådet opfordrer endvidere til, at kommende naturnationalparker placeres i områder,
hvor der er et begrænset eksisterende friluftsliv. Særligt de statsejede skove er der, hvor
mange organiserede friluftsaktiviteter kan finde sted og få tilladelser til afholdelse af arran-
gementer. Det organiserede friluftsliv har begrænsede muligheder for at flytte til andre om-
råder, og det bør derfor tages et særligt hensyn hertil ved placering af nye naturnationalpar-
ker.
D21-136041
Scandiagade 13
DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79
www.friluftsraadet.dk