Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 106
Offentligt
2490434_0001.png
Miljøministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
12. november 2021
Sendt til:
[email protected]
d.
12.11.2021
DGIs bemærkninger til udkast til bruttoliste med de 21 forslag til
placeringer af op til ti naturnationalparker og tilhørende vurderinger.
DGI bakker op om naturnationalparker med bedre natur og bedre biodiversitet.
DGI er dog bekymret for negativ indvirkning på mulighederne for adgang og friluftsliv ved indsat-
sen for øget biodiversitet, særligt på grund af hegning og udsætning af store græssere.
DGI ser det som vigtigt, at hegning og fritgående husdyr ikke vil komme til at begrænse dansker-
nes adgang til et aktivt idræts- og fritidsliv i vores fælles natur.
Naturen er danskernes foretrukne sted at være aktiv
Brugen af naturen til aktiviteter og fællesskaber er vokset markant over de seneste årtier, og na-
turen er i dag det sted, hvor flest voksne danskere dyrker en eller flere af deres motions- og
idrætsaktiviteter
1
.
Frivillige idrætsforeninger såvel som selvorganiserede motionsaktiviteter samler danskere i sunde
og meningsfulde fællesskaber omkring idrætsaktiviteter i naturen, herunder løbere, orienteringslø-
bere, gå-hold, vandrefællesskaber, cyklende, ridende m.v. Skovene og naturen bruges desuden til
afholdelse af mange idrætsevents på alle niveauer.
Seneste rapport fra Idrættens Analyse Institut viser tydeligt at naturen er voksne danskeres fore-
trukne rum til idræt og motion.
https://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2021/b454_naturen-er-fortsat-en-populaer-arena-
for-motionsaktiviteter/?fbclid=IwAR2hwl0VeMCiW_EiC3ffevdzr14HF2guR40TM2Bxlm3VBzRa-
JTmlU-lI80
Generelle bemærkninger
DGI noterer sig, at de retslige rammer for etablering og forvaltning af naturnationalparker er blevet
tilføjet som et selvstændigt kapitel i Naturbeskyttelsesloven.
Naturbeskyttelsesloven angiver i sin formålsbestemmelse, at loven særligt har flere ligestillede for-
mål:
at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de
landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,
at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og
planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og
at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighe-
derne for friluftslivet.
DGI finder det positivt, at det netop er disse overordnede formål, der skal indramme etablering og
forvaltning af de kommende naturnationalparker.
Offentlighedens adgang til naturnationalparkerne skal sikres og fastholdes. Dette er afgørende for
DGI. Det gælder ikke kun de lovmæssige rammer for adgang, men i særdeleshed den reelle ad-
gang.
Barrierer, der sænker befolkningens reelle adgang til naturnationalparkerne bør undgås. Barrierer
for den reelle adgang kan være foranstaltninger som manglende sikring og fortsat vedligehold af
den rekreative infrastruktur. Det kan være hegn og udsatte husdyr som køer, heste, elge og bison
1
I ”Danskernes Motionsvaner” (IDAN 2016) fremgår det bl.a., at naturen er det mest populære sted at dyrke sine aktiviteter (44 pct. angi-
ver, at de dyrker én eller flere af deres aktiviteter i naturen).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
2490434_0002.png
eller indskrænkning i muligheder for organiserede idræts- og friluftslivsaktiviteter og foreningers og
eventarrangørers muligheder for at afholde arrangementer i områderne.
Erfaringer med eksisterende hegninger med store græssere viser tydeligt en indskrænkning i of-
fentlighedens reelle adgang, i særdeleshed for det organiserede foreningsliv. Et godt eksempel er
Bisonskoven på Bornholm, som besøges af op mod 100.000 turister om året, men den lokale be-
folkning og ikke mindst det lokale foreningsliv har fået indskrænket deres lovlige og reelle adgang
betragteligt i Bisonskoven. Det lokale foreningsliv kan efter Bisonskovens etablering ikke få tilladel-
ser til arrangementer i området, der kan ikke laves foreningsaktiviteter, og befolkningens lovlige
adgang i henhold til Naturbeskyttelsesloven er ligeledes reduceret væsentligt, f.eks. er der forbud
mod fri fladefærdsel, og det er ikke tilladt at larme eller at løbe. Sikkerhedsafstand på mindst 100
meter kan nok accepteres i en mindre indhegning, men i de kommende naturnationalparker med
hegninger i større skovområder vil det ikke kunne fungere i praksis på grund af manglende oversigt
og tiltagende besværet færdsel i skovbunden når skoven bliver ”vildere”.
Erfaringer fra både ind- og udland viser samtidig, at hegn og græsning ikke er problemfrit, når der
samtidig er et aktivt friluftsliv. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning sammenfatter såle-
des:
”Naturpleje med store græssende dyr har dog samtidig vist sig ikke at være helt uproblema-
tisk, specielt ikke når den anvendes i områder, der også er forbundet med rekreative interesser. I
Danmark var der i 2017 et dødsfald og flere personskader som følge af uheldige møder mellem
kvæg og motionister/hundeluftere
2
.
I både 2020 og 2021 har vi igen set ulykker med kvæg der har angrebet borgere på Naturstyrel-
sens arealer, i nogle tilfælde endda med alvorlig livstruende personskade.
Lokale løsninger og friluftsliv
Lokal borgerinddragelse og involvering af lokale aktører og foreninger er essentielt for naturnatio-
nalparkenes fremtidige succes. DGI mener klart, at processen med Naturnationalparker går alt for
hurtigt. Det er tydeligt, at særligt hegn med store græssere er den knast der skaber modstand. Det
er uheldigt for processen, at netop det redskab som organisationer, kommuner, og lokale gerne vil
diskutere, nemlig hegning og store græssere, ikke er til diskussion, men allerede er endeligt beslut-
tet på Christiansborg forud for en egentlig inddragelse af organisationer og lokale. Resultatet er, at
både kommuner, organisationer og lokale med rette føler at de ikke bliver reelt inddraget.
Den fremtidige succes opnås bedst, hvis befolkningens muligheder for god adgang og et rigt fri-
luftsliv understøttes i naturnationalparkerne og der sikres opbakning til gode lokalt forankrede løs-
ninger.
Særligt bynære statsskove er meget vigtige rekreative områder med markant brugertryk. DGI fore-
slår, at bynære statsskove i udgangspunktet ikke udpeges til naturnationalparker. Statsskovene
har væsentligt bedre sikret adgang end private skove, og mulighederne for forenings- og fælles-
skabsaktiviteter og ikke mindst mulighederne for at få tilladelser til at afholde arrangementer er
bedre i statsskovene. Statsskovene er derfor af overordentlig stor betydning for en bred vifte af fri-
luftsaktiviteters eksistens, fx cykelløb, løbeevents, spejderløb, orienteringsløb, rollespil etc. DGI vil
på det kraftigste opfordre til, at foreninger og fællesskaber sikres fortsat mulighed og tilladelser til
at afholde arrangementer og events i de kommende naturnationalparker såfremt de etableres på
arealer hvor disse essentielle aktiviteter foregår i dag.
Hegn og udsatte dyr
DGI anbefaler en restriktiv tilgang til hegning og udsætning af store græssere i alle naturnational-
parkerne. I de tilfælde hvor der udsættes husdyr under hegn, skal der sikres gode og tilgængelige
adgangsveje i og til området. Der bør i videst mulige omfang vælges ikke-opsøgende vilde hjem-
mehørende arter som hjortevildt, ikke bison, elge og husdyr som køer og heste.
Konkrete problematikker vedr. sikkerhed og ansvar for organiseret idræt- og friluftsliv:
Kan spejderlederen på 15 år medbringe fire yngre spejdere på spejdertur i deres lokale na-
turnationalpark, når skiltningen anbefaler, at børn skal være ifølge med voksne, og at der
2
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet: 2020.
https://static-curis.ku.dk/portal/files/237043761/No-
tat_Friluftsliv_og_gr_ssende_dyr_web.pdf
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
anbefales rolig gang uden høje lyde og pludselige bevægelser? Hvis der sker en ulykke
mellem udsatte husdyr og spejderne på tur, hvem har så ansvaret? Spejderlederen på 15
år?
Hvis en pædagog på tur med fx børnehavebørn kommer ud for en ulykke med bissende
kvæg, og et eller flere af børnene kommer til skade, er pædagogen så eneansvarlig i situa-
tionen? Kan pædagogen blive gjort personligt ansvarlig for at have bragt børnene i den
farlige situation?
Hvordan skal kommuner agere i forhold til instrukser til lærere, pædagoger, foreningsliv i
de nye naturnationalparker, fx blandt udsatte køer og heste, når adgang er på eget an-
svar, og ejers anvisninger skal følges? Vi forudser, at kommunerne bliver nødt til at vise
rettidig omhu og good governance og indskrænke personale og foreningers muligheder for
sikkerhedens skyld, hvilket vil give betydelige begrænsninger i adgang for institutioner og
betydelige begrænsninger for foreningsliv, friluftsliv og organiserede aktiviteter.
I dag er der store problemer med løse hunde overalt i vores samfund. Kvægs reaktion på
hunde i snor og især løse hunde er udløsende faktor ved størstedelen af ulykker med frit-
gående husdyr på Naturstyrelsens arealer. Eksempelvis ulykken på Helgenæs, hvor en
dame i tresserne fik livstruende skader og var indlagt længe på intensiv efter at være ble-
vet trampet ned af naturplejekvæg.
Dette problem vil ikke forsvinde med oprettelsen af naturnationalparker og vil være en be-
tydelig risiko for borgere, grupper og det organiserede foreningslivs aktiviteter. Risikoen
er, at de uforvarende kommer i farlige situationer fx pga. andre besøgendes løse hunde,
eller forkerte opførsel.
Eksemplet fra Helgenæs viser tydeligt, at en gåtur med familien hurtigt kan udvikle sig til
en livstruende situation, og at ingen i efterspillet vil tage ansvar. Den forulykkede kvinde
vurderes af Naturstyrelsens jurister til selv at være en del af skylden for ulykken på trods
af at hunden var ført af andre naturgæster. Naturstyrelsen har afvist at kunne holdes er-
statningsansvarlig.
Naturstyrelsens forslag til de 23 potentielle områder er primært skovområder ofte med
dårlig sigtbarhed på grund af bevoksning, løv mv. Den dårlige sigtbarhed vil uvægerligt re-
sultere i pludseligt opståede situationer, hvor besøgende uforvarende fx i løb, eller på cy-
kel vil kunne stå midt i en flok af udsatte husdyr – med farlige situationer til følge.
Vil foreningernes børnehold kunne færdes sikkert? Eksempelvis orienteringsløb, hvor børn
løber uden voksne? Mountainbikeklubber, hvor børnene fx kører korte runder uden en vok-
sen? Folkeskoleklasser, der nyder idræt i skoven? Baseret på forvaltningsplanerne for de to
første naturnationalparker er det DGI´s vurdering at børns nuværende aktiviteter i områ-
derne vil blive stærkt begrænset.
Øvrige bemærkninger
DGI undrer sig over, at det under Miljøministeriet eksisterende Adgangsforum ikke på no-
get tidspunkt har været inddraget eller spurgt til råds i forberedelsen af hverken Natur- og
Biodiversitetspakke, naturnationalparkerne eller det relaterede lovforslag. Der har kun væ-
ret afholdt to møder inden for de seneste mange år: henholdsvis den 5. september 2016
og d. 19. januar 2019. Adgangsforum kunne have kvalificeret forarbejdet til naturnational-
parkerne, i særdeleshed arbejdet med adgang og friluftsliv. Forløbet til nu og de præsente-
rede forvaltningsplaner indikerer at der nu i langt højere grad end tidligere er brug for
drøftelser i Adgangsforum.
IUCN: DGI anbefaler, at Miljøministeriet ikke søger at få naturnationalparkerne kategorise-
ret under IUCN-krav. Særlig beskyttelse af truet flora eller fauna bør kunne håndteres in-
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
den for Naturbeskyttelseslovens § 27. DGI vurderer, at kravene til IUCN’s kategori I b po-
tentielt vil medføre store begrænsninger af offentlighedens adgang og store begrænsninger
for visse friluftsaktiviteter samt en problematisk indskrænkning af infrastruktur til friluftsliv.
Bemærkninger til de 21 forslag til mulige Naturnationalparker
DGI vil på det kraftigste fraråde, at følgende områder bliver udpeget til Naturnationalparker:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Tisvilde Hegn
Bidstrupskovene
Pamhule Skov
Svanninge Bakker
Rold Skov
Søhøjlandet
Teglstrup Hegn
Områderne har særdeles mange aktive rekreative brugere og borgere, som ikke har andre sam-
menlignelige offentlige skove at tage til i nærheden. Konsekvenserne ved hegn og store græssere i
særligt disse områder vil have en stor negativ indflydelse på de lokale foreningers muligheder for et
aktivt idræts- og friluftsliv.
Pædagoger, folkeskolelærer, naturvejledere, trænere fra frivillige foreninger, spejderledere og
guider har et udvidet ansvar for dem, de tager med ud på tur. Med ansvar følger nødvendigvis et
forsigtighedsprincip og vurdering af risiko for den pågældende tur og mulige situationer. Med det
in mente, vil de nye naturnationalparker sandsynligvis hegne størstedelen af de organiserede
idræts- og friluftslivsaktiviteter ude, da aktiviteterne ikke kan gennemføres under hensyntagen til
de gode råd der pt. er udarbejdet for færdsel i indhegninger med store græssere (her henvises til
Naturstyrelsens nødvendige sikkerhedsskiltning ved indhegninger med udsatte husdyr).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
DGIs Landsdele har været kontaktet og er blevet bedt om at kommentere ift. deres lokal-
kendskab. Desværre var tidsfristen for indsendelse af bemærkninger så kort, at det ikke
har været muligt for alle Landsdele at indsende rettidigt.
Der er indsendt følgende bemærkninger:
DGI FYN
”Fra ministeriets oversigtsliste over arealer, anses den rekreative udnyttelse af arealerne i Faa-
borg-Midtfyn Kommune (FMK) for ”høj” – og ”moderet” på Langeland.
Aktivitetsviften i FMK er bred men omhandler helt centralt MTB, gang/løb – herunder orienterings-
løb, naturlegeplads, skiløb, m.v. – området er samtidig et centralt element i FMK’s profilering som
”Outdoor kommune”.
Iflg. lokal kilde på Langeland, er det ligeledes vurderingen at motions- og bevægelsesaktiviteter
ikke er stærkt udfordret. Det angives at området, ud over at være græsningsareal for vildheste,
især anvendes til kystaktiviteter – overvejende lystfiskeri. Hot-spots for idræt og motion og out-
door udfoldes på de kanter især i områderne mod nord, omkring Bagenkop og Ristinge. Igen har vi
som i FMK såvel projekter som aktiviteter i samarbejde med medlemsforeninger i de to sidst-
nævnte lokaliteter.
DGI Midt-og Vestsjælland
Hvilke aktiviteter har I, i jeres Landsdelsforeninger i de udpegede områder på bruttolisten?
o
MTB, løb
Hvilke foreninger eller faciliteter kender i til i de pågældende områder?
o
Foreninger: MTB foreninger og Løbeforeninger.
o
Faciliteter: MTB spor, Løbestier
Hvilke arrangementer, stævner, løb eller foreningsaktiviteter finder sted i dag i de pågæl-
dende områder?
o
MTB løb, Løbeevents/crossløb
Er der andre lokale problematikker i forhold til ændret formål og brug af de udpegede om-
råder som I kan se?
o
Andelen af offentlig skov er meget begrænset i vores geografi, så det vil være eks-
tra sårbart at mindske tilgængeligheden for udfoldelse af aktiviteter i Bidstrupsko-
vene.
Særlige bekymringer fra den lokale mountainbike og sporbyggerforening i Bidstrupsko-
vene:
Den lokale cykelklub MUDnRACE sidder med en række bekymringer omkring NNP, og kan netop se,
at der bliver foreslået en mulig NNP i Bistrupskovene. Vi har meget lidt stats- og kommunal skov i
vores landsdel, og derved vil en eventuel NNP kunne ramme os hårdt. Bekymringerne bliver ikke
mindre af at den lokale klub ikke kan få svar på en række spørgsmål som vedrører MTB-rytterne
som dyrker sin idræt i en eventuel kommende NNP.
Spørgsmål fra foreningen:
1. MUDnRACE, den lokale MTB-forening ved Bistrupskovene står for alt sporarbejdet. Hvordan
vil de være stillet, hvis skoven bliver udvalgt til en NNP? Vil de kunne omlægge sporet, som
et sporlaug til tider er nødt til? Vil de forsat kunne gøre brug af maskiner (fx minigraver) til
sporbyggerdage? Vil man forsat kunne bruge materialer til sporarbejdet, som ikke er 100
procent naturlige i Bistrupsskovene? Helt konkret ved jeg, at de benytter granitskærver til
at forstærke sporet med, som de graver ned. Vil dette blive ulovligt?
2. Vil de forsat kunne afholde MTB Løb inden for indhegningen? Vi har for nyligt lige afholdt
DGI MTB Cup med stor succes i netop bistrupskovene.
3. Vil det være forsvarligt og ikke mindst sikkert at lave B/U træning inden for indhegningen?
Hvis der skulle ske ulykker med de store græssere, hvem vil så have ansvaret? Er det træ-
neren, klubben eller forældrene? Roskilde Mountainbike Klub har en stor og velfungerende
B/U afdeling, og de træner fast i Bistrupskovene.
4. Hvordan vil man som MTBer skulle køre i en NNP? Vil det være forbudt at lave hurtige be-
vægelser eller at larme?
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
5. Findes der nogle erfaringer om, at store klovdyr kan gøre skade på et MTB Spor? Hvis ja,
hvilke?
DGI Sønderjylland:
DGI Sønderjylland er i tæt dialog med lokale foreninger vedr. Pamhule Skov. Holdningen fra en ko-
alition af foreninger der er afhængige af Pamhule Skov til deres aktiviteter, er samlet i nedenstå-
ende brev:
”Indhegning af naturen - Det bliver også et nej tak herfra!
Kære Miljøminister Lea Wermelin, Sundhedsminister Magnus Heunicke, Naturstyrelsen Sønderjyl-
land og Haderslev Byråd.
Vi er en del foreninger med lokale frivillige og lokale borgere, som er meget bekymrede for vores
skov i Pamhule. Den er livsnerve og centrum for det, vi elsker mest, nemlig vores aktive fritid, hvor
vi går ture, løber, cykler, rider, lærer, leger og meget andet i skoven.
Hver uge, året rundt får vi et utal af børn, unge og voksne med ud i naturen for at dyrke motion.
Ud over at styrke folkesundheden udvikler vi også robuste fællesskaber, som ingen af os kan være
foruden.
Vi er bange for, at de fællesskaber smuldrer for os, hvis Haderslev byråd anbefaler og Miljøministe-
riet indfører en Naturnationalpark i Pamhule Skov.
De steder, hvor man allerede arbejder med Naturnationalparker, ved vi, at det lukker for udvikling
af friluftsliv og særligt faciliteter som fx mountainbikespor. Friluftslivet kommer altid i anden
række. Det kan i fremtiden være for farligt at dyrke sin sport eller opholde sig i skoven med børn,
da man ikke kan lade dem være uden opsyn i få minutter på grund af store dyr og problemer i for-
hold til sikkerhed og ansvar i folde med store græssere. Det vil også betyde, at skoven evt. vil
være lukket i perioder, så man ikke kan nyde naturen eller dyrke sin sport året rundt.
Naturnationalparker forudser vi vil afholde foreninger helt fra muligheden at afholde events som løb
og stævner. Samtidig er det dyrt både for kommunen og foreningerne, når de store dyr slider på og
måske ødelægger skovveje, stier og moutainbikespor. Vi har igennem flere år i et godt samarbejde
med Naturstyrelsen tilgodeset, at vi kunne være i skoven allesammen. Dette i høj grad i hensynta-
gen til naturen.
Både Naturstyrelsen Sønderjylland og Haderslev Byråd siger, at I vil det aktive fritidsliv. Vi repræ-
senterer foreninger, der stortrives og får en masse mennesker i alle aldre op af sofaen, væk fra
skærmene og ud i naturen og fællesskabet.
Hvis I indfører eller bakker op om store græssende dyr i et område, hvor dernderefter ikke må æn-
dres det mindste på tilstanden, så der ikke kan holdes events eller udvikles på de faciliteter, vi har
bygget op gennem mange år, så lukker I samtidig ned for en hel masse menneskers brug af sko-
ven.
I Pamhule har vi ikke mulighed for at flytte andre steder hen, fordi der ikke findes lignende skov i
nærheden. Vi frygter, at vi må opgive vores passion, fordi det simpelthen bliver for svært at dyrke
den.
Vi tror på, at der er plads til os alle i skoven - både natur og mennesker. Vi har brug for, at I sort
på hvidt fortæller os, at vi også kan være i Pamhule i mange år fremover, hvis vi skal bevare gej-
sten i vores arbejde med at styrke sundheden og fællesskabet i befolkningen.
På vegne af
DGI Sønderjylland
Dansk Rideforbund
Dansk Islandshesteforening
Danmarks Cykle Union
Fodslaw Haderslev
Haderslev Motion
Haderslev Idrætsforening
Hammelev Sogn Ungdomsforening
Hjerteforeningen
Haderslev Triathlon 2000
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
Team Meins RUNning
Haderslev Idrætssamvirke
Børnehuset Chilli - forældrebestyrelsen
Marstrup Beboerforening
Borgerforeningen for Hoptrup og Omegn
Hoptrup Marstrup Idrætsforening herunder
HMIF Mountainbike, Funsters og Ung MTB
Signe Marie Plenge, Formand for HMIF Mountainbike”
DGI Storstrømmen:
Her er svar vedr. Ulvshale Skov på Møn.
Hvilke aktiviteter har I i jeres Landsdelsforeninger i de udpegede områder på bruttolisten?
DGI Storstrømmen afholder årligt i samarbejde med en lokal forening motionsløb i områ-
det. Derudover afholder vi ca. et par gange årligt en guidet tur med fokus på natur, kultur,
svampetur eller lignende.
Hvilke foreninger eller faciliteter kender i til i de pågældende områder?
Der er ingen lokale idrætsforeninger lige i nærområdet. Men flere foreninger fra Stege (7-8
km derfra) bruger ofte området til deres foreningsaktiviteter. Det gælder både Møns Løbe –
og Motionsklub og sandsynligvis også spejdergrupper m.fl.
Af faciliteter eller mødesteder er der primært tre steder vil jeg mene: 1) campingpladsen,
2) Ulvshale Naturcenter og p-pladsen lige inden broen til Nyord.
Hvilke arrangementer, stævner, løb eller foreningsaktiviteter finder sted i dag i de pågæl-
dende områder?
Udover ovenstående aktiviteter kender jeg til et enkelt andet årligt tilbagevendende moti-
onsløb samt mere løst ad hoc brug til f.eks. orienteringsløb osv.
Er der andre lokale problematikker i forhold til ændret formål og brug af de udpegede om-
råder som I kan se?
Der er et stort sommerhusområde lige ved Ulvshale, og stranden er vel nok Møns mest be-
søgte badestrand. Jeg er ikke bekendt med institutioner, der regelmæssigt bruger området.
DGI Østjylland
Hvilke aktiviteter har I i jeres Landsdelsforeninger i de udpegede områder på bruttolisten?
-
-
Vandring, løb og MTB. Baseret på ”heat data” fra motionsapps er der ganske stor aktivitet
af cyklende og løbende i Mols Bjerge.
Natureventyr har lavet ruter netop ved Kalø
Hvilke foreninger eller faciliteter kender I til i de pågældende områder?
-
-
Svært at se på kortet hvordan området er afgrænset. Jeg har primært kendskab til de ”blå
foreninger” som ikke er påvirket.
Jeg ved dog at mange løbeklubber og enkelte cykelklubber anvender området til deres
træning. Derudover er der rigtig mange familier og særligt fra Aarhus der besøger dette
naturområde.
Hvilke arrangementer, stævner, løb eller foreningsaktiviteter finder sted i dag i de pågældende
områder?
-
Puls 8410 laver hvert år Kaløbet i området. Derudover laver de også nogle af deres træ-
ninger i området.
Er der andre lokale problematikker i forhold til ændret formål og brug af de udpegede områder
som I kan se?
-
Vil være særlig opmærksom på området omkring Kalø. Her kommer rigtig mange menne-
sker som bruger skovene. Særligt også ”naturuvante” som er nye i naturen. Der har indtil
nu være flere problematikker med indhegning i Nationalparken og kunne godt frygte at
dette kunne blive det samme her.
DGI Nordjylland
DGI Nordjyllands bemærkninger til udkast til bruttoliste med de 21 forslag til
placeringer af op til ti naturnationalparker og tilhørende vurderinger.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
DGI bakker op om at styrke natur og biodiversitet.
DGI er dog bekymret for negativ indvirkning på mulighederne for adgang, idræts- og friluftsliv ved
indsatsen for øget biodiversitet, særligt på grund af hegning og udsætning af store græssere.
DGI ser det som vigtigt, at hegning og fritgående husdyr ikke vil komme til at begrænse dansker-
nes adgang til et aktivt idræts- og fritidsliv i vores fælles natur.
Offentlighedens reelle adgang til de kommende Naturnationalparker skal sikres og fastholdes. Dette
er afgørende for DGI. Det gælder ikke kun de lovmæssige rammer for adgang, men i særdeleshed
den reelle adgang.
Barrierer, der sænker befolkningens reelle adgang til naturnationalparkerne, som hegn og udsatte
husdyr som køer, heste, elge og bison bør undgås. Erfaringer med eksisterende hegninger med
store græssere viser tydeligt en indskrænkning i offentlighedens reelle adgang, i særdeleshed for
det organiserede foreningsliv, særligt når man kigger på de vedtagne forvaltningsplaner for natur-
nationalparkerne Fussingø og Grib Skov.
Uagtet at intentionerne har været fri og uhindret adgang, viser de første erfaringer altså
nu, at eksempelvis mountainbikespor er uforeneligt med naturnationalparker. Det er der-
for tid at stoppe op, gøre status over erfaringerne, og revurdere den videre udrulning.
Lokale løsninger og friluftsliv
Lokal borgerinddragelse og involvering af lokale aktører og foreninger er essentielt for naturnatio-
nalparkenes fremtidige succes. DGI mener klart, at processen med Naturnationalparker går alt for
hurtigt. Det er tydeligt, at særligt hegn med store græssere er den knast der skaber modstand. Det
er uheldigt for processen, at netop det redskab som organisationer, kommuner, og lokale gerne vil
diskutere, nemlig hegning og store græssere, ikke er til diskussion, men allerede er endeligt beslut-
tet forud for en egentlig inddragelse af organisationer og lokale. Resultatet er, at både kommuner,
organisationer og lokale med rette føler at de ikke bliver reelt inddraget.
Særligt statsskove med et stort opland, som Rold Skov er meget vigtige rekreative områder med
markant brugertryk. DGI foreslår, at Rold Skov ikke udpeges til naturnationalpark. Rold skov har
som statsskov væsentligt bedre sikret adgang end private skove, og mulighederne for forenings-
og fællesskabsaktiviteter og ikke mindst er mulighederne for at få tilladelser til at afholde arrange-
menter bedre. Statsskovene er derfor af overordentlig stor betydning for en bred vifte af friluftsak-
tiviteters eksistens, fx cykelløb, løbeevents, spejderløb, orienteringsløb, rollespil etc. DGI vil på det
kraftigste opfordre til, at foreninger og fællesskaber sikres fortsat mulighed og tilladelser til at af-
holde arrangementer og events i de kommende naturnationalparker såfremt de etableres på area-
ler hvor disse essentielle aktiviteter foregår i dag.
Indskrænkning i muligheder for organiserede idræts- og friluftslivsaktiviteter og forenin-
gers og eventarrangørers muligheder for at afholde arrangementer i Rold Skov er uac-
ceptabelt og Rold Skov bør ikke udpeges til Naturnationalpark.
Peter Otte Yde Thomsen
Formand DGI Nordjylland
Fra DGI Nordjyllands område er der kommet yderligere bemærkninger fra en sammen
slutning af foreninger, Friluftsnetværket Rold Skov
Input til DGI
Friluftsnetværket Rold Skov
Rold Skov og Rebild Bakkers betydning for det aktive friluftsliv
Friluftsnetværket Rold Skov
Friluftsnetværket Rold Skov er en uformel sammenslutning for alle foreninger og brugergrupper,
som udøver deres friluftsaktiviteter i Rold Skov.
Netværket omfatter pt 32 foreninger og brugergrupper (samlet liste i Bilag 1)
Netværket har i dette input alene fokus på rammerne for det aktive friluftsliv i Rold Skov, som er
meget mangfoldigt og udviklet over mange år.
Geografisk betydning
Rold Skov er det eneste større offentlige naturområde i hele Himmerland og Vendsyssel, som ikke
er omfattet af adgangsbegrænsninger. Bilag 2 viser adgangen til offentlige skove i Himmerland og
det sydlige Vendsyssel.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
2490434_0009.png
Rold Skov har derfor afgørende betydning for mere end 300.000 menneskers muligheder for at
dyrke et aktivt friluftsliv i deres hverdag.
Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at friluftsforeningerne rekrutterer deres medlemmer fra et stort
geografisk område.
Dertil kommer de mange gæster og selvorganiserede brugergrupper fra hele Danmark, der besøger
området. Naturstyrelsen Himmerland har opgjort besøgstallet alene for Rebild Bakker, St. Øksø og
MTB-sporene til knap 600.000 årlige besøg. Bemærk, dette er alene det antal, som passerer de tre
opsatte tællere. Det reelle antal årligt besøgende er derfor markant højere.
Rold Skov og Rebild Bakker rummer derudover også nogle unikke landskabs- og terrænmæssige
kvaliteter for det aktive friluftsliv, som betyder at en række aktiviteter ikke blot kan flyttes til en
anden placering, uden at miste stor værdi. Dette gælder særligt Rebild Bakker og Stendalen, med
de store højdeforskelle.
Forslaget til udpegning af NNP i Rold Skov omfatter 70% af den offentligt ejede del af Rold Skov.
De resterende 30% er gennemskåret af veje, jernbane og Skørping by. Disse små og fragmente-
rede områder er desuden allerede godt udnyttede med økobaser, hundeskov, MTB teknikbane,
MTB-spor, Skiløjper mv.
Det er derfor fuldstændigt urealistisk, at den tilbageværende del af statsskoven, kan anvendes som
kompenserende arealer for de aktiviteter og brugere som fortrænges fra NNP-området.
Mod syd omfatter den foreslåede udpegning desuden hele Statens areal, helt ind til bygrænsen i
Arden, hvilket vil efterlade friluftslivet i Arden uden nogen adgang til offentlig skov udenfor NNP’en.
Friluftslivets størrelse
Det aktive friluftsliv fylder rigtig meget i Rold Skov og Rebild Bakker. Kortet herunder viser en om-
fattende brug af dele af Rold Skov og Rebild Bakker, som tænkes inddraget til NNP, baseret på data
indsamlet med aktivitetsappen Strava for gående, løbende og cyklende gæster.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
De omkringliggende lokalsamfunds identitet og foreningsliv er således i høj grad bygget op omkring
det særlige landskab og mulighederne for et aktivt friluftsliv.
Dette kan bl.a. direkte aflæses ved, at Rebild Kommune i dag har landets højeste foreningsdelta-
gelse i de ca. 130 registrerede foreninger.
Det lokale friluftsforeningsliv og brugergrupper tæller bl.a.:
5 MTB-klubber + et stort antal MTB-fællesskaber,
3 spejdergrupper,
3 rideforeninger + flere ridefællesskaber
1 hundeklub,
1 orienteringsklub
1 skiklub mv.
Dertil kommer de mange brugere, som kommer til området på egen hånd og benytter friluftslivets
faciliteter
Friluftslivets faciliteter
Et langvarigt og fremragende samarbejde mellem Naturstyrelsen og foreningslivet om udvikling af
faciliteter til det aktive friluftsliv, har desuden skabt nogle af landets bedste faciliteter for friluftsli-
vet, herunder særligt nogle af Danmarks absolut bedste og største MTB-spor, Danmarks eneste re-
elle Down Hill MTB-bane, Danmarks eneste dedikerede skiløjpe, regionens vigtigste skovområde for
ridning og Nordjyllands største område, hvor hundetræning kan foregå i skov.
I den forbindelse har områdets store og sammenhængende størrelse stor betydning. I samarbejde
med Naturstyrelsen Himmerland, og med respekt for sårbar natur og behov for stillezoner, er det
lykkedes at finde plads til, at de fleste aktiviteter kan have egne spor, stier mv.
Friluftslivet i Rold Skov er derfor fri for de konflikter mellem forskellige brugergrupper, som man
desværre oplever mange andre steder.
Friluftslivets aktiviteter
Foreninger og brugergrupper arrangerer og afholder med udgangspunkt i de fantastiske rammer i
Rold Skov og Rebild Bakker et utal af større og mindre løb, stævner, kurser, sociale arrangementer
mv. for deltagere fra hele landet.
I 2019 blev der således givet skovtilladelse til 462 friluftsaktiviteter (Se Bilag 3). Det omfatter bl.a.
hundetræning, små og store MTB-løb, spejderaktiviteter, motionsløb, orienteringsløb, rollespil, He-
stens dag, trailløb mv.
Disse mange aktiviteter er ikke blot et tilbud til klubbernes egne medlemmer, men er med til at
give mange tusinde mennesker aktive oplevelser i naturen, og har stor betydning for at de enkelte
friluftsidrætter og aktiviteter opretholdes på nationalt plan. Der bliver på landsplan færre og færre
områder hvor man kan få lov at arrangere orienteringsløb, MTB-løb, ridefælleskaber mv.
Rold Skov har således betydning for såvel folkesundhed, livskvalitet og meningsfulde fællesskaber
generelt i Himmerland, samt for udvikling og opretholdelse af flere friluftsidrætter og aktiviteter på
nationalt plan.
Friluftslivets udfordringer og bekymringer ved udpegning af NNP
Det aktive friluftslivet er i lovgrundlaget for NNP’erne ikke på nogen måde er sikret selvstændige
rettigheder til opretholdelse og udvikling af aktiviteter indenfor NNP-området eller i kraft af en for-
pligtelse til at anvise kompenserende arealer og tiltag.
Dette vækker naturligvis en stærk bekymring for, at det aktive friluftsliv med tiden helt kan for-
trænges fra en NNP i Rold Skov, under henvisning til græssende dyr og forbedrede naturkvaliteter.
Derudover har Friluftsnetværket en række helt konkrete bekymringer, som vi mener bør afklares,
inden en evt. udpegning:
Kompenserende arealer
En række aktiviteter vil allerede ved etablering af en NNP være udfordrede, det gælder særligt hun-
detræning, ridning og MTB. Disse aktiviteter er sjældent velkomne i private skove. Der er derfor
behov for, at der allerede i forbindelse med udpegning af en NNP anvises kompenserende arealer.
I og omkring Rold Skov findes der ikke arealer der kan kompensere for tabet ved en evt. NNP uden
at mange brugergruppe skal presses ind på et lille område, hvilket vil medføre flere konflikter mel-
lem brugergrupperne..
Store arrangementer
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
2490434_0011.png
De store arrangementer er fundamentet under foreningernes økonomi, og dermed muligheder for
at opretholde det vigtige ungdoms- og breddearbejde.
De store motions- og eliteløb og stævner har desuden betydning for særligt frilufts idrætterne på
nationalt plan.
Og endelig bidrager de til kendskab og opmærksomhed på de enkelte friluftsaktiviteter – og der-
med rekruttering af medlemmer, er identitetsskabende for hele området, og bidrager til erhverv og
bosætning.
Det er derfor af afgørende betydning for foreningslivet og lokalsamfundene, at der fortsat kan af-
holdes store arrangementer i Rold Skov og Rebild Bakker.
Friluftsliv og store græssere (kvæg og heste)
Der er en række problematiske aspekter ved en kombination af aktivt friluftsliv og store græssere
Først og fremmest skaber det utryghed hos brugerne, og vil dermed alene af den grund kunne be-
grænse aktiviteten i området.
Kvæg og heste er desuden uforenelige med hundetræning, og problematiske i kombination med
ridning, og vil betyde at nogle af de friluftsaktiviteter, der har sværest ved at få arealer til deres
aktiviteter andre steder, fortrænges.
MTB-sporten er i Nordjylland flere steder vant til at dele spor med store græssere. Derfor er udfor-
dringerne på dette område kendte:
Dels er det en velunderbygget erfaring, at de etablerede spor ødelægges,i de områder hvor der al-
lerede går kvæg. Dette er særligt problematisk, hvis spor og faciliteter ikke må udbygges eller for-
stærkes, som det fx er muligt i Kongshøj.
Derudover er det en sikkerhedsudfordring på spor, hvor der køres med høj fart, er begrænset over-
sigt, og som bruges som konkurrencespor.
På spor som primært bruges til turkørsel, eller stier som deles med vandrere og andre brugere, er
dette et mindre problem, da farten i forvejen holdes nede – som det fx er tilfældet i de hegnede
områder i Mols Bjerge.
Dertil kommer, spørgsmålet om ansvar i forbindelse med ulykker, hvor trænere, spejderledere mv.
der færdes med børn og unge i områder med udsatte græssere, ifalder ansvar for deltagerne.
Hvis ikke denne ansvarsproblematik ændres, vil det kunne forhindre foreningerne i at udføre det
store og vigtige børne- og ungdomsarbejde, som foregår i dag.
Hegn og passager
Hvis området skal hegnes, er det af stor betydning for det aktive friluftsliv, at der etableres passa-
ger ind og ud af hegnet, som passer til de forskellige krydsende spor og stier.
Dette gælder særligt rideruter, skiløjper og MTB-spor, hvor fx klaplåger og færiste ikke er mulige
eller egnede.
Derudover bør hegnet være så lavt, at det alle steder kan passeres af orienteringsløbere, terrænlø-
bere, vandrere og andre, som bevæger sig på tværs i landskabet.
Konklusion
Friluftsnetværket Rold Skov , mener på baggrund af friluftslivets store betydning i Rold Skov og Re-
bild Bakker, de manglende muligheder for at anvise kompenserende arealer, det aktive friluftslivs
disharmoni med store græssere, samt de store usikkerheder om, hvilke friluftsaktiviteter der kan
fortsættes inden for NNP-konceptet, at det vil være uhensigtsmæssigt at udpege Rold Skov.
Det Grønne Råd i Rebild Kommune har udarbejdet et forslag til et alternativt område i og omkring
Rold Skov, som ikke vil have samme negative indflydelse på friluftslivet som den foreslåede NNP.
Friluftsnetværket Rold Skov v opfordrer derfor Naturstyrelsen til at samarbejde med det Grønne
Råd om at realisere dette forslag, således der kommer mere natur OG det omfattende aktive fri-
luftsliv kan fastholdes i Rold Skov
Besøg Friluftsnetværket Rold Skov på Facebook her:
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
Bilag 1: Foreninger og brugergrupper i Netværket Friluftsliv Rold Skov
Arden Fællesråd
Arden Sportsrideklub (ASR)
Skørping Rideklub
Rebild Bakker MTB
Runners DK/Sportsuniverse
Rold Skov Orienteringsklub
Skovløberne
Rold Skov Gruppe, De Gule Spejdere i Danmark
Rold Skov Heste Laug
Rold Skov Sporlaug
Rold Skov Cykel Shop (RSCS Cycling)
Televom cykelklub
Smartcykler.dk
DDS - Rold Skov Division
Outdoor - Nord
Aarestrup Gymnastik og Idrætsforening
Søens Folk, St. Økssø
Marianne Køpke - arbejds- og livsmentor
Islandshesteforeningen Isafold
Aarestrup Spejder
Støvring Motionscykelklub
Aalborg Orienteringsklub
Rold Skov Skiklub
Aarestrup Rideklub
Hestefolket Himmerland
Rold DH MTB-spor
Rold Skov MTB
Rebild Efterskole - Sport og Adventure
Danmarks Civile Hundeførerforening
Skørping Idrætscenter
Reden 5 Aalborg
Jens Bang division
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
2490434_0013.png
Bilag 2: Oversigt over offentlige skove i Himmerland og den sydlige del af Vendsyssel
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
2490434_0014.png
Bilag 3: Arrangementer og anmeldte deltagerere i Rold Skov 2017-2019
2020 tal er udeladt pga. Covid-19 epidemien.
Antal anmeldte delta-
gere
Antal arrangementer
År
2017
2018
2019
2017
2018
2019
Dagorienteringsløb
48
61
72
3075
3400
4195
Hundetræning
74
143
169
661
1625
1786
Kørsel med vogn (hund/hest)
13
92
Lejrslagning
111
86
106
3968
2469
3185
March
4
1
610
8
Militærøvelse
26
7
8
2343
770
407
Motionsløb
17
21
22
6650
6881
9976
MTB/cykling (ikke konkurrence)
6
6
4
1310
790
310
MTB/cykling (konkurrence)
10
14
13
2100
2620
1650
Natorienteringsløb
10
14
8
430
755
340
Ridning
3
5
2
300
370
220
Rollespil
1
150
Skovtur
5
3
4
600
210
190
Træklatring
3
4
4
80
208
152
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Henvendelse af 22/11-21 fra Friluftsnetværk Rold Skov om naturnationalparker
2490434_0015.png
Øvrige
46
32
49
5130
3327
8274
I alt
377
396
462
27499
23425
30693
Mvh
Thomas Larsen Schmidt, konsulent, Idrættens Arenaer, DGI