https://frit-fjerkrae.dk/
Har Fødevarestyrelsen lovhjemmel til at indføre LANDSDÆKKENDE restriktioner for fugle
og fjerkræ på grund af risiko for fugleinfluenza?
Fødevarestyrelsen indførte 1. November 2021 landsdækkende restriktioner om
indespærring og overdækning af fugle og fjerkræ i Danmark. Baggrunden er ifølge
Fødevarestyrelsen, citat “Der er siden september fundet fugleinfluenza i mere end 50 vilde
fugle i Europa, herunder i Danmark og vores nabolande”.
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Pressemeddelelser%202021/Fugle
influenza-i-sj%C3%A6llandsk-kalkunbes%C3%A6tning-.aspx
1. november blev der konstateret et udbrud af fugleinlfuenza i en indelukket
kalkunbesætning ved Slagelse. Ifølge Fødevarestyrelsens officielle kort over fund af vilde
fugle https://ai.fvst.dk/ var der på det tidspunkt indsamlet seks vilde fugle til test for
fugleinfluenza siden 12. oktober, men ingen af dem var konstateret positive på dette
tidspunkt. Ingen af fuglene var fundet i Jylland.
I den minkkommision, der nu er ved at afdække forløbet om aflivning af mink i forbindelse
med Covid-19, bliver det gang på gang gentaget, at der ikke var lovhjemmel til at indføre
restriktioner (i dette tilfælde aflivninger) udenfor de zoner, hvor der var fundet døde dyr. Mink
og fjerkræ er begge husdyr. De er omfattet af nøjagtig samme lovgivning om hold af dyr,
dyresundhed osv., så det virker meget mærkeligt hvis der i det ene tilfælde (mink) ikke er
lovhjemmel til at indføre restriktioner under zoner med syge dyr, mens der i det andet
tilfælde (fugle og fjerkræ) er lovhjemmel til dette.
Vi ved fra tidligere udbrud, at krav om indespærring vil medføre en markant dårligere
dyrevelfærd for de dyr, som er vant til at gå ude og have rigeligt med plads. Vi ved også at
indespærring vil medføre en forøget dødelighed blandt de dyrene. Vi ved også at en del med
“hobbyfjerkræ” og stalddørssælgere med høns der normalt er fritgående vil skære ned på de
dyr de har, for at tilgodese dyrevelfærden for de tilbageværende. Der er også
stalddørssælgere og folk med “hobbyfjerkræ” der seriøst overvejer at nedlægge deres
butik/hobby, fordi de ikke ønsker at byde fuglene de forhold som er påtvunget (Som her, hvor
en stalddørssælger afliver700 høner,
https://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord/fugleinfluenza-bag-aflivning-af-700-raske-hoens-o
pgiver-at-opfylde-strenge-krav-fra-foedevarestyrelsen/8725da2e-1d53-4832-8b53-8d5a5dbf
a525).
Det er restriktioner med markante konsekvenser, som Fødevarestyrelsen har foretaget. Set i
lyset af mink-sagen, er der så lovhjemmel til dette indgreb med restriktioner UDENFOR
zonerne med syge dyr?