Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 10
Offentligt
2457708_0001.png
NOTAT
620, 241 Center for jura og kontrol
J.nr. 2021-62-30-00066
Ref. JKJ/JARFR
Dato: 06-09-2021
Notat om høringssvar til forslag om ændring af fødevareloven
ikke-ministe-
rielle høringsparter
Udkast til forslag til ændring af fødevareloven har været i ekstern høring fra den 28.
juni 2021 til den 30. juli 2021.
Der er modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Forbrugerrådet
Tænk, DI Fødevarer, FødevareDanmark, De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv
og Landbrug & Fødevarer.
Bemærkninger i høringssvarene, der ikke vedrører lovforslaget, er ikke medtaget og
kommenteret i dette notat.
Bemærkninger til lovforslaget
På baggrund af høringen og Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeris efterføl-
gende overvejelser er der foretaget følgende justeringer i lovforslagets bemærknin-
ger:
Det præciseres i lovforslagets almindelige bemærkninger, at de generelle
principper for databeskyttelse i databeskyttelsesforordningens artikel 5
skal iagttages ved samkøring af personoplysninger, herunder kravet om
formålsbegrænsning.
Det præciseres desuden i lovforslagets almindelige bemærkninger, at ind-
samling og behandling af oplysninger i medfør af den foreslåede § 54 a har
til formål at sikre det nødvendige datagrundlag for en effektiv og målrettet
fødevarekontrol, som kan fremme en høj regelefterlevelse til gavn for føde-
varesikkerheden og styrke indsatsen mod fødevaresvindel. Dette indebærer
ikke en afgørelse, som alene er baseret på automatisk behandling af disse
oplysninger.
I de specielle lovbemærkninger til den foreslåede ændring af § 56, stk. 2, i
fødevareloven om offentliggørelse af kontrolresultater præciseres det, at of-
fentliggørelse af kontrolrapporter på digitale platforme eller sociale me-
dier, hvis udbyder har hovedetablering i et tredjeland, kan udgøre en over-
førsel af personoplysninger til det pågældende tredjeland, hvilket skal ske
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens kapitel 5.
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer
2457708_0002.png
Herudover er der alene foretaget enkelte mindre sproglige ændringer og præciserin-
ger i lovforslaget, som ikke ændrer på det indholdsmæssige i lovforslaget.
I det følgende redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene. Mini-
steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger til høringssvarene er an-
ført med kursiv.
Bemærkninger til forslaget om indhentning og samkøring af oplysninger
DI Fødevarer, FødevareDanmark, De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv og
Landbrug & Fødevarer er som udgangspunkt positive over for øget brug af data med
det formål at målrette og effektivisere kontrollen. De nævnte organisationer giver
imidlertid udtryk for betænkelighed vedrørende rækkeviden og den praktiske anven-
delse af den foreslåede bestemmelse. Dette gælder navnlig i relation til spørgsmålet
om virksomhedernes retssikkerhed og beskyttelsen af fortrolige oplysninger.
Fødevareministeriet er fuldt ud opmærksom på, at der ved anvendelsen af den fore-
slåede hjemmel til indhentning og samkøring af oplysninger skal tages et vidtgå-
ende hensyn til virksomhedernes retssikkerhed og beskyttelse af fortrolige oplys-
ninger. Bemærkningerne er i lyset af høringssvarene udbygget, således at Fødeva-
restyrelsens forpligtelser i relation til et højt datasikkerhedsniveau tydeliggøres. Ud
over reglerne om databeskyttelse er Fødevarestyrelsen også ved både indhentning,
anvendelse og udlevering af oplysninger omfattet af de generelle forvaltningsret-
lige regler om bl.a. proportionalitet og beskyttelse af fortrolige oplysninger. Føde-
varestyrelsen vil altid foretage en individuel og konkret behandling af en eventuel
aktindsigtsanmodning, og det vurderes nøje, hvorvidt de konkrete oplysninger er
fortrolige, jf. §§ 31-33 i offentlighedsloven
1
. Hvis Fødevarestyrelsen har den mind-
ste tvivl om oplysningernes fortrolighed, kontaktes den pågældende virksomhed
med henblik på at indhente dennes bemærkninger.
Det præciseres desuden i lovforslagets almindelige bemærkninger, at indsamling og
behandling af oplysninger i medfør af den foreslåede § 54 a har til formål at sikre
det nødvendige datagrundlag for en effektiv og målrettet fødevarekontrol, som kan
fremme en høj regelefterlevelse til gavn for fødevaresikkerheden og styrke indsat-
sen mod fødevaresvindel. Dette indebærer ikke en afgørelse, som alene er baseret
på automatisk behandling af disse oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at
en virksomheds afgivelse af oplysninger til brug for kontrollen med den pågæl-
dende virksomhed ikke vil være oplysninger, der er omfattet af den foreslåede § 54
a. Afgivelse af sådanne oplysninger vil som hidtil være reguleret af fødevarelovens
§ 54, og berøres således ikke af lovforslaget.
Det er en forudsætning for en optimal udvikling af den datadrevne kontrol, at det
sker i et tæt samspil med branchen. Med afsæt i bemærkningerne i de indkomne hø-
ringssvar vil Fødevarestyrelsen således snarest indkalde de berørte organisationer
til et møde om emnet, hvor også de rejste spørgsmål og betænkeligheder vil kunne
drøftes.
1
Bekendtgørelse af lov om offentlighed i forvaltningen nr. 145 af 24. februar 2020
Side 2 af 3
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lov om ændring af lov om fødevarer
2457708_0003.png
Bemærkninger til forslaget om offentliggørelse på digitale medier
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om, at kontrolrapporter skal offentliggøres på
alle elektroniske platforme og sociale medier, som virksomhederne markedsfører sig
på.
DI Fødevarer er positive over for den foreslåede ændring af smileyordningen og er
enige i, at fastsættelsen af regler på området skal respektere sociale mediers og por-
talers tekniske muligheder og begrænsninger, således som det fremgår af lovforsla-
gets bemærkninger.
FødevareDanmark fastholder sin tidligere rejste kritik af den pågående modernise-
ring af smileyordningen. Det anføres således, at reduktionen fra fire til tre smiley-
symboler, samtidig med at den ophængte kontrolrapport erstattes med et smileykli-
stermærke, vil medføre, at der tegnes et ringere billede af butikkerne end hidtil.
De Samvirkende Købmænd er også fortsat kritiske over for nogle af ændringerne i
smileyordningen, herunder reduktionen fra fire til tre smileysymboler. I relation til
offentliggørelse af kontrolrapporter på digitale platforme, finder De Samvirkende
Købmænd det afgørende, at smileyrapporten er til stede der, hvor kunden har mulig-
hed for at indgå købsaftalen og foreslår,
at udtrykket ”markedsføring”
ikke anvendes,
da det efter De Samvirkende Købmænds opfattelse kan være vanskeligt at håndtere i
praksis.
Dansk Erhverv
anfører også, at begrebet ”markedsføring” i
relation til offentliggø-
relse af kontrolrapporter på digitale platforme giver fortolkningsmæssige problemer,
og at offentliggørelse bør begrænses til elektroniske platforme, hvor der sker et salg.
Lovforslagets bemærkninger angår primært rammerne for udmøntningen af den
politiske aftale om modernisering af smiley-ordningen. Dette vil mere konkret ske
gennem en revision af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om fødevarekontrol og
offentliggørelse af kontrolrapporter. Dette gælder også i relation til de anførte be-
tragtninger om
udfordringer knyttet til begrebet ”markedsføring”,
idet der i be-
kendtgørelsen vil være en præcisering af, hvor og hvordan der skal ske offentliggø-
relse af kontrolrapporter på digitale platforme. Ministeriet er opmærksom på er-
hvervets store interesse i den konkrete udformning af ændringerne, og Fødevare-
styrelsen vil derfor som led i den kommende høring over et udkast til den nye be-
kendtgørelse afholde et møde med alle interesserede organisationer.
Bemærkninger til overflytning af gebyrbestemmelse
DI Fødevarer noterer sig de foreslåede gebyrer og bemærker samtidig, at det ikke fin-
des rimeligt, at kosttilskudsbranchen fortsat skal betale for styrket kontrol af disse
produkter, som jo er fødevarer.
Fødevareministeriet bemærker, at videreførelse af den styrkede kontrol med kost-
tilskud er indeholdt i Fødevareforlig 4, da der af hensyn til forbrugeren vurderes
fortsat at være behov for en særlig kontrolindsats på området.
Side 3 af 3
Fødevarestyrelsen
Stationsparken 31-33
DK-2600 Glostrup
Tel +45 72 27 69 00
Fax +45 72 27 65 01
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk/kontakt • www.fvst.dk